koblinger

Jeg tror det var Mads Sjøner, der først beskrev koblingstypen og kaldte den Göteborg kobling efter 0 klubben i Sverige. Samme koblingstype bruges af bl.a. DMJK. Jeg har benyttet den til alt mit hjemmebyggede materiel i HO lige siden og ud fra MS' beskrivelse med en bøjle i 0,3 mm fjederstål og koblingskrog i 0,5 mm. Den større dimension i krogen skyldes den oprindelige udformning, hvor den skulle kunne bruges på et anlæg med afkoblingskinner som til industrikoblinger. Om krogen udformes på den ene eller anden måde er næppe afgørende for funktionen.

På mine lokomotiver anbringer jeg ofte kun bøjlen som ikke syner af meget. Skal man køre forspand må i hvert fald et af lokomotiverne forsynes med en krog.

Til bøjlens anbringelse borer jeg huller i pufferplanken lige inden for pufferne og fastgør bøjlen med epoxylim typisk i vognbunden.

Krogen bukker jeg på fri hånd ud fra erfaring og øjemål. Den anbringer jeg typisk i en stump 2 mm messingrør som loddes til vognbunden på tværs bag pufferplanken eller til en stump tråd som stikkes ned i et hul i vognbunden, når denne f.eks. er af plast. Industrimodeller, som skal køre sammen med de hjemmebyggede forsynes også med denne kobling eller blot en bøjle - så kan de også bruges som "mellemvogn".

Den nemme måde at udføre bøjlen på, hvis en industrimodel skal ombygges, er at fastgøre en tråd på bagsiden af pufferne.

Det er vigtigt at bøjlen flugter med puffernes stødflade så vogne , der skubbes ikke fletter puffere på de for små radier vi kører på. Herudover skal bøjlerne ale have samme højde over skinnerne nemlig puffernes centrumhøjde. Endelig er det vigtigt at krogene glider let op over bøjlen på den anden vogn, når man skal koble vogne sammen. Rigtig justeret går tilkoblingen uhyre let.

MEN man kan ikke bruge kortkoblingskulisser og er nødsaget til at udforme krogenes udhæng over bøjlen under hensyn til vognlængder og kurver. Man skal være indstillet på efterjusteringer.

Til gengæld er der plads til at gengive forbilledets koblinger (i hvert fald krogene) trykluftslanger og tilkoblinger, rangergreb etc og man undgår den store grimme klods, som en A kobling eller dens afløsere, der spolerer modellen fra netop den vinkel vi oftest ser.

Bygger du selv rullende materiel kan jeg kun anbefale denne koblingstype.

NN

Hej, kunne du evt lægge et par billeder af vognbund og sammenkoblede vogne.

Vil gerne tage ved lære af andres arfaringer !

Så kunne du lægge nogle billeder af vognenes sammenkobling både i lige spor og kurver, samt i transversaler ? Meget grtne af de forskellige løsninger du bruger til fastgørelse af bøjlen, og den krogens udformning ?

Mvh Jesper

Det hurtigste er at gå ind på Ulriks hjemmeside nanjing.dk

Under Q i 1:87 finder du billeder af et par vogne med trådkoblingen

Find omtale af TB kobbel på svenske hjemmesider, hvor der også er tegninger

Prøv http://www.mrwj1.se under byggetips og TB kobbel. Der finder du tegninger.

På http://www.wnj.se kan du under deres rullende materiel se billeder af modeller med trådkoblingen. Lokomotiver og motorvogne har normalt kun bøjlen.

Der er gode billeder af Göteborgkoblinger i det nye nummer af LOKOMOTIVET i artilken om de hvide vogne. De fleste kroge er af 0,5 mm pianotråd medens bøjlerne er af 0,3 mm.