Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Køreplanskørsel

Hej alle.

Jeg interesserer mig for køreplanskørsel på min modelbane, og indtil videre har jeg lavet mine planer med papir og blyant, men kunne godt tænke mig fremover at gøre det på computeren.

Jeg kender til et program som kan hentes i en demoversion eller købes for den fulde version på http://www.jtb-kplan.dk. Dette er udmærket som planlægning af en køreplan, men mangler en funktion så den kan indgå i driftsafviklingen, ved at generere opgaver som skal udføres denne køreplansdag, lidt ligesom man kan gøre med terningekast som udløser nogle opgaver som skal udføres, såsom køre træ til savværket eller øl fra bryggeriet osv.

Jeg har idag fra killerp, hørt at den nye win-digipet pro kan gennemføre køreplanskørsel live, men dette kræver så selvfølgelig at man styrer sin bane via computeren, hvilket jeg ikke har planer om foreløbigt.

Hvordan laver du køreplaner, og hvordan gennemfører du den :?:

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.048

PB  Blog

Jeg er ved at udvikle en database (med fokus på brugervenlighed) over materiel. Heri bliver det muligt at registrere alle mulige oplysninger - og jeg agter også at lave et terningkast-program, som generere opgaver og hændelser.

Dermed mener jeg, at man f.eks. kan lave opgaver som at hente forskellige former for gods og levere det andetsteds. En hændelse kan være, at en strækning skal lukkes og renoveres eller at et lokomotiv brækker ned og skal bugseres til værksted.

Det er selvfølgelig en slags spil, og så er det op til brugeren at få det indpasset i køreplanen - eller omlagt køreplanen, hvis der er tale om hændelser som griber ind i den.

Lad mig endelig høre, hvis der er forslag til det.

MVH:Per

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Dejligt at høre at det nu er officielt at du er igang med at lave dit program, jeg ville ikke nævne det tidligere, da jeg ikke vidste om du ville have det.

Jeg synes det lyder rigtig spændende med et program som kan generere opgaver og hændelser, det gør det meget mere realistisk at man ikke kører den samme plan hver gang, og at der skal laves ting under kørslen som man ikke kan forudse. Med andre ord; en tilfældighedsgenerator, hvilket vist også er det som du havde tænkt dig.

Men at komme med ideer synes jeg er svært, da man nok skal sidde med programmet foran sig for at se svaghederne og og styrkerne, og for at kunne få ideer.

Bliver der mulighed for at lave køreplaner i programmet, eller skal man ordne dette selv, feks. med win-digipet pro, eller http://www.jtb-kplan.dk :?:

En ide; Man skal nok kunne bruge programmet "live", altså mens man kører på banen hvis der skal ske en uforudset hændelse bla. nedbrud osv. Tilgengæld kan de forskellige opgaver i løbet af dagen godt defineres inden køreplansstart.

Jeg vil stadig gerne høre fra alle andre som har interesse i køreplanskørsel, om hvordan I gør :?:

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.048

PB  Blog

Jeg tænkte på at lave en mulighed for at konstruere køreplanerne i programmet, men da jeg ikke har specielt meget kendskab til hvordan de fungerer og ser ud, modtager jeg meget gerne input om det.

Det vil vel være noget i stil med, at man selv definerer hvordan køreplanen skal afvikles - f.eks. godstog fra A til B kl. xx.xx, og så skal handlingsgeneratoren give info om, hvad der skal fragtes. Jeg har indrettet det sådan at man f.eks. kan lave en godsbeskrivelse i stil med:

Kul til Herningværket.

Afsender: Esbjerg Havn

Modtager: Herningværket

Kan transporteres med FALS (her vises en liste over de godsvogne man har i sit system, som passer til opgaven).

Historisk beskrivelse:

xxxxx xxx xxx (her kan man skrive om virkelighedens transport).

Så er det op til brugeren at vælge de passende vogne og få dem indpasset i køreplanen.

I øvrigt en god idé at uheld/hændelser skal ske "Live".

Men hvordan skal "Live" være? Nogle kører efter ur (det kan jeg også lægge ind i programmet). Nogle kører i 1:87-tid (det kan også laves). Nogle kører bare efter at køreplanen afvikles i det tempo, der passer.

Jeg tænkte, at man kunne lave nogle afkrydsningsbokse i køreplanen og godshændelserne, så man selv (og programmet) kan holde øje med, hvor man er i afviklingen. Man kunne også forestille sig, at man har en afkrydsningsboks, hvor man aflyser/udsætter kørslen pga. en anden hændelse.

Hvordan afvikles det egentligt i virkeligheden?

Programmet udvikles både til Mac og Windows og vil være designet så afvikling kan ske på en ca. 10" fladskærm med trykfølsom skærm. Systemkravene er ret beskedne, så man kan sagtens bruge en ældre maskine. Dog har jeg af strøm- og pladshensyn selv tænkt mig at anvende en Mac Mini som dels er ret billig og dels kun fylder som 5 CD-æsker stablet. Mac Mini i sin nuværende udformning kan i øvrigt køre Windows, så det er en fin og lydsvag maskine at montere i jernbaneanlæg.

Tag et kig på den her:

http://www.apple.com/dk/macmini/

Da jeg jo har en plan med mit program, skal det også i enden have en pris. Hvad tror I man kan tage for det?

MVH:Per

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Jeg kan anbefale at tage et kig på jtb-kplan for inspiration, her kan også downloades en demoversion så man kan afprøve funktionerne inden man køber programmet. Programmet virker kun i win98 og opefter Wink

Jeg forestiller mig et program som, når man har udformet sin (grund)plan som indeholder alle de tog man tænker sig kan køres på banen i løbet af en køreplansdag, gemmer man denne grundplan, som herefter kan hentes frem hver gang man igen skal køre, og programmet udformer så en arbejdsplan for denne dag ligesom terningekast (hvilke vogne skal transporteres og hvilke firmaer skal betjenes), og man har så en plan at gå frem efter. Under kørslen kan programmet så poppe op med nogle eller en enkelt hændelse på et tidspunkt. Er jeg helt på vildspor :?:

Ang. "live" hændelser. Jeg kører ikke endnu efter ur på min bane, da jeg har rigeligt at gøre med at passe tiden når jeg er på job Wink

En fin ide, er som du skriver at man kan krydse af som man kommer frem i planen, jeg kan ikke lige komme på andre ideer til hvordan det kan løses.

I virkelighedens verden kan tog aflyses og andre tillyses, hvis der er behov for det, men normalt sker dette flere timer før det evt. aflyses. Hvis der til gengæld sker en hændelse som lukker strækningen, afventer man måske genåbningen og fortsætter som hidtil, eller hvis det har lange udsigter, iværksætter man en nødplan. Feks. på S-banen har vi nødkøreplaner for alle tænkelige og utænkelige situationer, som skal hjælpe med at opretholde en acceptabel trafik i nødsituationer. Dette vil nok være lige rigeligt at indføre på sin modelbane med et begrænset antal strækninger osv.

JTB-kplan tager 280 kr. for sit program, hvilket indeholder grafisk køreplan, tjenestekøreplan, maskinløb og arbejdsplan, så afhængigt af hvor mange funktioner og hvor brugbart dit program bliver kan man nok sagtens forlange mellem 300-350 kr. Hvad har du selv i tankerne at det skal koste :?:

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Dennis TR" skrev:
. Ang. "live" hændelser. Jeg kører ikke endnu efter ur på min bane, da jeg har rigeligt at gøre med at passe tiden når jeg er på job Wink :?:

For nogen år tilbage var jeg med i en klub hvor der blev dyrket køreplanskørsel. Det kunne godt være ligeså stressende som en hverdag, at deltage i en efter ur. Derfor tror jeg det er vigtigt at man finder sit eget tempo på modelbanen derhjemme, man skal have det sjovt og hyggeligt med det. Det skal være afstressende Laughing out loud

JTB-køreplan ser godt ud, og selv om man godt kan lave det i hånden, så er det immervæk noget nemmere at nogen har gjort det i forvejen.

Det mangler selvfølgelig som nævnt i ovenstående det med terningekastet.

Ellers kan tidligere nr. af Lokomotivet anbefales, her tænker jeg på nogen af de ældre blade i det lille format. Her har der flere gange været artikler om dette yderst spændende emne. I nr. 28 har Jens Bruun Petersen en artikel med der hedder "Lad godsvognene arbejde", en fin artikel hvor der er nævnt noget med vognkort og hvor terningekast er med til at lave forløbet. Her kan man hente lidt inspiration til udvikling af computerprogram.

Vil bestemt være interesseret i et program og 300-350 kr. lyder som en rimelig pris.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.