Kære Modelbanekolleger
Jeg købte i april sidste år den danske drejeskive, som Heljan udgav omkring det tidspunkt. Den har fungeret udmærket siden anskaffelsen, dog har den været meget følsom over for småsnavs. Imidlertid fungerer den ikke særligt godt længere, idet de to yderste tandhjul - dem, der er i kontakt med de tilsvarende tandhjul i graven - lige som kiler sig fast i hinanden, hvorfor den dels drejer uhyre langsomt rundt dels "hakker over", så den ikke standser over for de lagte tilkørselsspor. Det er meget kedeligt, når dampmaskinerne trænger til at blive vendt
Jeg håber, at en af Jer kan hjælpe med et godt råd eller erfaringer.
Mange venlige hilsner
Torndahl
LT
DCC, DSB og DB 1945-64.
Vestjyden
Selvstændig
Indlæg: 131
Normalt er der 2 års reklamationsrat på nye ting.
Mvh
C K
Torndahl
Indlæg: 113
Det har du så ganske ret i. Jeg har købt drejeskive hos Kystbanen, men jeg kan naturligvis ikke finde købsnotaen. Så de kunne måske påberåbe sig retten til kræve den førend garanti kan komme på tale. Endelig, så er det sådan, at hvis det nu bare var til at rette, så kenne jeg selv klare fejlen. Men, det kan jeg nok ikke. Men tak alligevel, det er sikkert der jeg ender med eller uden betaling for reparationen.
T
LT
DCC, DSB og DB 1945-64.
Svend
Ballerup
Indlæg: 1.341
Så er det da godt at du har købt den hos Kystbanen, for de lever af tilfredse kunder. Måske kan de endda huske købet!
Ud & snak med dem
Svend
Ole Vedel
Indlæg: 1.173
Den fejl er set hvis hullet i anlægspladen som graven er i, er for stramt eller at skruerne tvinger drejeskivens grav skævt.
Det kan være at anlægspladen har ændret sig pga. luftfugtighed/temperatur ændringer.
Prøv at løsne de skruer under graven.
Er det udfor de samme spor det går galt ?
Mvh. Ole Vedel
Torndahl
Indlæg: 113
Mange tak for svarerne. Ja, jeg prøver at kontakte "Kystbanen" for reklamation. Til Ole Vedel kan jeg svare, at jeg mener, at jeg var meget påpasselig, da jeg anbragte skiven i pladen og udsavede hullet en mm. større end påkrævet af skabelonen. Og, nej den standser ikke samme sted hver gang - desværre næsten - for så havde jeg selv lugtet lunten. Tandhjulene klemmer sig fast i hinanden - så motoren næsten ikke kan dreje dem rundt- betydelig modstand. Jeg har haft dækslerne skruet af og drejet manuelt med akslen mellem motorgearet og de tandhjul, som er i kontakt med kransen på graven. Når akslen slippes løs og trækkes lidt ud til venstre (set fra motoren og ud mod de to tandhjul) går det for så vidt udmærket, men når akslen tvinges tilbage i lejet ved gearet, ligesom spændes den en lille smule og får vanskeligt ved at dreje rundt, som den skal gøre det - uregelmæssigt. Jeg har søgt efter skævheder uden at finde sådanne.
Mvh
Torndahl
LT
DCC, DSB og DB 1945-64.