Jeg har i et stykke tid haft spekuleret på, hvordan man kan få et komplet dansk håndbetjent bomanlæg ud af det i epoke III. Dengang var disse bomme stadig udbredte, omend de automatiske anlæg mere og mere begyndte at gør sig gældende, efterhånden som vi kommer mere op i 1960´erne.
Ledvogterhuset er ikke noget problem. Her har Epoke et meget fint et i H0, og dette har jeg forlængst fået anskaffet og samlet. Epoke har i øvrigt også ledene, for sådan foregik det faktisk stadig forskellige steder.
Kan komme med et helt konkret ekspempel fra en filmstrimmel jeg har set. Den er optaget på Skiveegnen omkring 1958-60 (lige da MT´erne blev leverede). Her ses et ledanlæg på en grusvej, mens de fine biler møjsommeligt aser sig frem i vejstøvet, efter at ledene er blevet åbnet igen af ledvogtersken. Der er nok ikke så megen tvivl om at vejen udmiddelbart efter er blevet asfalteret og der er sat et automatisk anlæg op i den forbindelse.
Men det var jo et håndbetjent bomanlæg det drejede sig om. Her har Artitec bl.a. et hollandsk et af slagsen på programmet. Huset ser vi bort fra, men bomanlægget rækker til en mindre vej. Dog kommer man nok til at lave et betjeningsskur selv til håndtagene. Der kan ses foto af et lille bomanlæg med ledvogterhus i Lokomotivet nr. 87. Og her lægges der også vægt på at sådanne bomanlæg i DK, placeres i samme side af vejen, aht. så korte trådværk som muligt under skinnerne mm.
Men bommene havde i perioden også ofte et bomvedhæng under selve bommene. Eller en slags "trådværk". Dette er Freja Modeller nu kommet med en løsning på, da han nu har sådanne et sæt som løsdel. Men sættet egner sig kun til bomme der er nede hele tiden, da der naturligvis er tale om et ætset sæt. Men en meget fin detalje, som lige giver prikken over i´et.
Fra Kystbanen før overkørslerne blev nedlagte, har jeg set foto af bomanlæg med vedhæng. Og ved det store bomanlæg på Chr. 8´s vej i Silkeborg i 1958-59, mens en N-maskine buldrer over overkørslen med et brunkulstog til Århus. Men det var som sagt ikke altid det var tilfældet med vedhæng. Et eksempel er netop det anlæg der er vist i Lokomotivet nr. 87. Fotoet skulle i øvrigt være taget så sent som i 1977.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Svend
Ballerup
Indlæg: 1.341
Lidt til inspiration. Billederne er ikke de bedste (Kodak Instamatic!), men de kan ikke tages om. Bommene blev betjent af stationens portør fra et simpelt bomtræk lige ved overkørslen.
Svend
Ole Vedel
Indlæg: 1.174
I "Farvel til dampen" filmen er der ved 19:47 et klip en sådan bom der går ned.
Mvh. Ole Vedel
Gert Frikke
Indlæg: 2.330
Hej!
Der er en af de tyske producenter der laver et bomanlæg med "dingelværk". Man skal selv samle det - og det skulle ikke være let. Viessmann har også fået noget på programmet i år.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.228
Weinert laver et meget fint bomsæt, der kan fåes i forskellige længder og med eller uden vedhæng. Det er et messing byggesæt, men det er ikke svært at samle. Typen ligner til forveksling den type, man fandt i det meste af landet i epoke III, indtil DSI bommene overtog det hele.
Et sæt til en vejbredde på 4,5 m med vedhæng koster lidt over 80,- Euro hos Lokshop, men for de penge får man ikke blot et bomsæt, der følger også et Fulgurex motordrev med til at drive bommene - og alt det, der skal monteres under banen.
Man kan desværre ikke linke til produkterne på Weinerts hjemmeside, men deres katalog ligger som sådan en online bladre-ting, så man kan se billederne.
Jo, bommene kan gå op og ned, og vedhænget følger med; jeg har et sæt, men desværre har jeg i misforstået iver fået boret hullerne til vedhænget for store for at fjerne malingrester efter færdigmaling - jeg borede med et 0,3 mm bor, men det er alt for meget, hullerne må kun være 0,2, så vedhænget falder af...
MVH
Lars
Svend
Ballerup
Indlæg: 1.341
Se her:
http://www.preiser-figuren.de/shop.php?mode=show_group&group=23AB715CB84...
Bemærk også - blandt mange andre interessante ting:
Katalog 3201 (Elektrocarre) og
katalog 3202 (Clark gaffeltruck)
og priserne er ikke afskrækkende
Svend
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.228
Jep, den er også dejlig - den har jeg også købt forlængst.
MVH
Lars
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Tak for linksene til Weinert og Preiser. Det er jo rent modelbaneguf
Noterede mig også at man bl.a. kan få hængeren til en vognbjørn fra Weinert som samlesæt. Frisporet har jo tidl. haft Volvotrækkeren på programmet.
Og mens vi snakker firmaer der laver diverse tilbehør, så er her et andet link også til nogen utrolig spændende ting;
http://www.kotol.de
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
perguld
Chauffør
Indlæg: 9
Hej.
Model-byg har bomme i deres program. Godtnok epoke IV-V.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
I bogen "Tog mod Gedser perron 1 og andre reportager fra DSB 1938-1961", er der på side 36 et flot foto med en overkørsel med bomme + vedhæng over en grusvej (mens en P-maskiner bruser afsted med stort persontog). Fotoet er fra ca. 1950, men det kunne lige så godt være taget længere oppe i årtiet.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.