Picture

D 826

Ikke angivet

Indlæg: 186

PB  Hjemmeside

Godt gammeldavs bondegård, med bindingsværk og stråtag.

Jeg går og overvejer en dag og bygge en god gammeldavs, bondegård med bindingsværk og stråtag.

Der er før set huse i model med bindingsværk, men det er enten noget der er malet på eller støbt i plastik. Jeg ville tage en af skadhauge’s tegninger af statshusmandsbrug og lave en fotokopi af og som man efterfølgende kan lime på 1 mm. Krydsfiner, og den kan man så tegne bindingsværket op på.

I den størrelse som husene er lavet i vil en 2 x 2 mm. Fyrliste nok passe fint. Der skal være en lang liste i bunden af væggene, en på midten under vinduerne og en for oven, herefter skal der så sættes nogen stave lodret, i en passende afstand, måske 10 mm eller 12 mm. Og i hver ende skal man så have en stående på skrå. En sokkel skal gården jo så også have, den var jo i gamle dage bygget af kampesten eller marksten som var hugget til, og sat i beton. Men det vil nok blive for stort et pille arbejde i 1:87, så man skal nok finde noget i model der ligner kampesten som man kan montere på en liste under væggene.

I gamle dage var man ikke så omhyggelig med at få tingene til at blive lige ved byggerier fra den gang i 1800 tallet. Vaterpasset fantes vist ikke denne gang. Så på en model må der jo også gerne være med de her små skævheder på vægge og sokler. Så det skal også forsøges. En måde man kunne gøre det på er at dele væggene op i flere små bider og så rejse med som et byggeri i stil med som man gør i vore dage med beton elementer. Det er selvfølgelig noget af et pille arbejde. Men jeg er sikker på at det kan komme til at se meget naturtro ud. Fyldet imellem bindingsværket skal også fyldes ud, og her kan man enten bruge pap eller en anden form for materiale. Jeg vil sørge for at male bindingsværket inden det fyldes ud. Farverne er på væggene er jo sådan set valgfrit, man har jo både hvidkalkede, rødkalkede, gulkalkede vægge, men dog mest med sorttjærede træskellet. Der fandtes vist også skelet der var kalket over.

Nå men der skal jo så også tag på huset. Og der har jeg set flere eksempler på stråtag, men efter min mening ikke så særlig kønt. Der er forsøgt med crepe lignede papir, eller med garn gjort vådt i limvand og lagt på, og ja det sidste eksempel ligner så nok mere de der tangtage fra Læsø og Anholt. Måden jeg forestiller mig at gøre det på er at efterligne virkeligheden.

Jeg vil nok starte med et ”under tag”, hvor på jeg først ligger en række lodrette lister (spær) og herefter en række vandrette lister (lægter) uden på det kan man så ligge sit stråtag.

Og jeg vil forsøge at efterligne virkeligheden mest muligt. I den virkelige verden starter man med at ligge bundter af tagrør op på den nederste del af taget (ved tagudhænget) Og det bliver så jævnt fordelt i et ca. 30 cm tykt lag. Det hele bliver så spændt fast til undertaget med noget ståltråd af en art, og herefter bevæger man sig langsomt opad, imens man bruger et pudsebræt lignende redskab til at banke tækkerørene opad så det kun er enderne af rørene der er at se når taget er færdigt. Se et af de billeder jeg har lagt ud på siden

På modellen, vil jeg prøve at gøre det lidt på samme måde. Til tagrør vil jeg bruge børste hår fra enten en kalkkost eller en opvaskebørste, men det skal være af natur materiale, så man bagefter kan farve det mørkebrunt. På feks en kalkkost er det så smart at bundterne sidder i nogle huller i kosten, dvs at man bør kunne trække sådan et bundt ud og så er der lim på hårene i den ene ende. Og den anden ende er klippet til i 90 gr. Så den ende kan man ligge nedad. Og hvordan kan man så få det til at sidde fast. Den nemmeste løsning her er nok at tage en stor gammel sy nål og fjerne spidsen, som man så sliber rund og blød i enden, og herefter bukker den i facon som en banan. Nu kan man så tråde nålen og sy tagrørene/børsterne på. Og man kan evt. fikser det med en dråbe 10 sek. Lim ovenpå det sted tråden sidder over børsterne, så bør det ikke flytte sig nogen steder. Til slut skal man så have lagt en stribe langs tagryggen, og der ovenpå skal der side nogle stykker tømmer på kryds over tagryggen, evt med lyn afledere. Hele taget kan man så efter en indfarvning komme et lag træ lim blandet op i vand, som man så kan sprøjte på taget med en forstøver.

Jeg har faktisk været i gang for nogle år siden, men det gik i stå pga. at klubben skulle flytte..Jeg fandt lige et par af de gamle vægge frem og tog et par billeder af, og har ligeledes scannet nogle billeder fra en bog om stråtag..

scan0003

scan0002.

scan0001

001 (2).

__________________

D 826

http://www.ricemann.dk/kmk

Like 1 kan lide
Top

Picture

Niels

Ingeniør

Indlæg: 349

PB

Hej D826,

Det lyder som et spændende projekt. Jeg har selv haft nogen af de samme overvejelser, mens jeg gik og byggede på min "danske" udgave af Auhagens bondegård. Klø endeligt på og lad os høre om dine anstrengelser.. Laughing out loud

mvh

Niels

__________________

http://www.niels-modeltog.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.852

PB

"Niels" skrev:
Hej D826,Det lyder som et spændende projekt. Jeg har selv haft nogen af de samme overvejelser, mens jeg gik og byggede på min "danske" udgave af Auhagens bondegård. Klø endeligt på og lad os høre om dine anstrengelser.. Laughing out loud mvhNiels

Jep! Ser rigtig godt ud. At mange bygninger og især bindingsværksbygninger er blevet skæve - i hvert fald med tiden skyldes vel især at piloteringen ikke ikke altid blev foretaget så grundigt som det skulle have været gjort. Eller senere sænkninger/hævning af jordbunden (grundvandsændringer) fik lov til at sætte deres fingeraftryk.

Dertil kommer så at de (her bindingsværk) blev bygget med materialer der "arbejder" meget. Det hjælper jo heller på udseendet med tiden Laughing out loud.

En af de sjove og spektakulære (sten)bygninger i København i denne henseende er Kronprinsessegade Nr 2.

Billede

Og vatterpas og dettes forløbere kendte selv de gamle ægyptere (specielt side 1-3):

http://www.stadtfuehrung-herford.de/downloads/spurdsteine_wiegemacht.pdf

Venlig hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

merete_np

København Ø

Indlæg: 557

PB  Hjemmeside

Hej

Dit projekt med stråtaget ser spændende ud, jeg håber vi hører mere om det.

Med hensyn til bindingsværket, er det egnsbestemt hvordan det traditionelt har set ud. Fælles er det at spare på træet karakteristisk. De fleste steder har stolperne ligget langs vinduerne, som så ikke har nogen egentlig karm, men vinduerne er blot passet til i mellem stolperne.

Der har ofte været større bjælker ved husgavlen og træværket omkring porten kan have været buede naturstammer af stor dimention.

2x2 mm lister virker af meget. Dog ikke hvis det er stolpemålene der er tale om. Tykkelsen på den del af stolpen, der ses udvendig vil jo være en del mindre, så tynde lister i 2 mm bredde vil se rimelige.

Husk at dør og vinduer har været lave og små

__________________

M.v.h. Merete N-P

Billede

http://husbyggeren.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Rep Neslein

Kreativ designer for modelproduktion

Ringsted

Indlæg: 1.005

PB  Blog

"merete_np" skrev:
Hejklip"2x2 mm lister virker af meget. Dog ikke hvis det er stolpemålene der er tale om. Tykkelsen på den del af stolpen, der ses udvendig vil jo være en del mindre, så tynde lister i 2 mm bredde vil se rimelige.Husk at dør og vinduer har været lave og små

Som regel er tømmer til bindingsværk 5*5 tommer dvs 125 *125 mm

I 1:87 er det 1,437mm

Det er nok svært at opdrive 1,5 mm lister, så 2 mm må siges at være et rimeligt kompromis . Især da man ofte skal overdrive detaljer en lille smule i H0.

Desuden var de nominelle 5 tommer kun sådan ca., da tømmeret blev hugget til med økse( bredbil), og man huggede ikke mere af, end højst nødvendigt.

Stolper og løsholter( de vandrette mellemstykker) Er næsten altid 5" men bundremme og topremme kan godt afvige.

Bundremme kan undertide helt mange pga at de er rådnet væk og udskiftet med murværk

Kun særligt fine eller store bygninger blev opført med større tømmer og da oftest med afvigende konstruktion.

konstruktionsmønsteret afviger meget i de forskellige landsdele.

Vh Rep

__________________

Rep Neslein

Togtosse af sind og proffesion (PHD)

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.