Godskunder til "Industrihavn Nord"

"Jens Didriksen" skrev:

Jeg vil blive taknemmelig for ALT feedback omkring min ide, så hold dig endelig ikke tilbage. Jeg har været gift i 12 år så jeg er vant til hårde ord

You asked for it!

Kul:

Denne fragt udføres dels af DSB Gods i deres Mercedes lastvogne (se foto herunder)

Nej, det er en presenningvogn til stykgods, ikke til transport af kul i løs vægt.

Ideen med maks længde på tog der gør at kultoget skal deles op i 2 er en god ide.

Formoder at det er PU vogne, da DSB kun havde 16 PUR vogne?

Længde og last på vogn kan jeg ikke helt hitte rede i, men jernbanen.dk er en god ven der

Som rangerlokomotiv ville jeg foretrække en HM, men det er jo kun en personlig holdning.

Hvor meget kul kommer der med et kulskib?

Jeg lavede lige en lilel søgning:

http://www.maritime-museum.dk/vaerftsgruppen/byg.htm

Byggenr. Navn Type Byggeår Brt. Tdw. HK Fart Rederi

241 Ivan Kondrup Kulskib 1937 2369 3500 1850 12.0 Det Danske Kulkompagni, København

2369 bruttoregisterton x 2,83 m3 = 6700 m3 kul i et kulskib fra 1937. Hvis hver vogn kan tage 22,4m3 er det 300 vogne der skal køre væk, før skibet er tomt.....

Hvorvidt S/S Ivan Kondrup er et stort eller lille kulskib kan jeg ikke sige, jeg aner vitterligt intet om skibsstørelser.

Træ:

Junckers i Køge, havnekunde i Jylland?

Den er lidt søgt!

Opfind hellere et stort savvæk 100 km borte.

Korn:

"Desuden ankommer der til kaj 1 hver 14 dag et skib med en mindre sending korn fra Afrika som anvendes til forældning af virksomhedens egne madlavningsprodukter."

Forælding?

Forædling?

Stykgods:

Modtager man ikke i læssevis af traktorer og andre landbrugsredskaber?

Det er lige årgangen for det.....

Klaus

Kul:

Denne fragt udføres dels af DSB Gods i deres Mercedes lastvogne (se foto herunder)

Nej, det er en presenningvogn til stykgods, ikke til transport af kul i løs vægt.

Kullet skal i denne vogn sendes i sække, men ellers har du ret - det skal i en åben vogn. Mercén bliver nok brugt til noget andet.

Ideen med maks længde på tog der gør at kultoget skal deles op i 2 er en god ide.

Tak

Formoder det er PU vogne...

Hmmm - jaenej... Problemet er at det er Pur vogne jeg har købt, men omvendt har du ret. Et helt andet sjovt problem er at der kun står Pu og ikke Pur på mine vogne...??? Vist en fejl fra producenten ?

Som rangerlokomotiv ville jeg foretrække en HM, men det er jo kun en personlig holdning.

Jeg VIL have en MT - ikke til debat

Hvor meget kul kommer der med et kulskib?

Jeg lavede lige en lilel søgning:

http://www.maritime-museum.dk/vaerftsgruppen/byg.htm

Byggenr. Navn Type Byggeår Brt. Tdw. HK Fart Rederi

241 Ivan Kondrup Kulskib 1937 2369 3500 1850 12.0 Det Danske Kulkompagni, København

2369 bruttoregisterton x 2,83 m3 = 6700 m3 kul i et kulskib fra 1937. Hvis hver vogn kan tage 22,4m3 er det 300 vogne der skal køre væk, før skibet er tomt.....

Hvorvidt S/S Ivan Kondrup er et stort eller lille kulskib kan jeg ikke sige, jeg aner vitterligt intet om skibsstørelser.

Nu skal kullet jo ikke direkte i vogne, men i terminalen - det har du jo selv lært mig Så må jeg bare lave terminalen større. Jeg roder videre med det regnestykke

Træ:

Junckers i Køge, havnekunde i Jylland?

Den er lidt søgt!

Opfind hellere et stort savvæk 100 km borte.

Ved det godt - ved det godt... Vil arbejde videre med dette problem...

Korn:

"Desuden ankommer der til kaj 1 hver 14 dag et skib med en mindre sending korn fra Afrika som anvendes til forældning af virksomhedens egne madlavningsprodukter."

Forælding?

Forædling?

Ja, okay - der var jeg vist tilbage i 2010... LOL. Man lavede vist nok ikke genmodificerede fødevarer i 1959... ROFL. Finder på noget andet!

Stykgods:

Modtager man ikke i læssevis af traktorer og andre landbrugsredskaber?

Det er lige årgangen for det.....

Hmmm - måske. Så skal det jo helst være noget engelsk eller amerikansk "kram" ... Undersøger sagen!

"Jens Didriksen" skrev:

Formoder det er PU vogne...Hmmm - jaenej... Problemet er at det er Pur vogne jeg har købt, men omvendt har du ret. Et helt andet sjovt problem er at der kun står Pu og ikke Pur på mine vogne...??? Vist en fejl fra producenten ?Som rangerlokomotiv ville jeg foretrække en HM, men det er jo kun en personlig holdning.Jeg VIL have en MT - ikke til debat :-)Hvor meget kul kommer der med et kulskib?Jeg lavede lige en lilel søgning:http://www.maritime-museum.dk/vaerftsgruppen/byg.htmByggenr. Navn Type Byggeår Brt. Tdw. HK Fart Rederi241 Ivan Kondrup Kulskib 1937 2369 3500 1850 12.0 Det Danske Kulkompagni, København2369 bruttoregisterton x 2,83 m3 = 6700 m3 kul i et kulskib fra 1937. Hvis hver vogn kan tage 22,4m3 er det 300 vogne der skal køre væk, før skibet er tomt.....Hvorvidt S/S Ivan Kondrup er et stort eller lille kulskib kan jeg ikke sige, jeg aner vitterligt intet om skibsstørelser.Nu skal kullet jo ikke direkte i vogne, men i terminalen - det har du jo selv lært mig Så må jeg bare lave terminalen større. Jeg roder videre med det regnestykke

Massere af grå Massey Ferguson traktorer! Wiking laver en ganske nydelig model.

Div andre epoke 3 landbrugsmaskiner.

Bedford lastvogne.

Vel også personbiler, dengang var der jo stor import af engelske bilmærker (Vauxhall, Morris, Austin, Rover mfl.)

Div maskin gods.

Massere af trækasser til div forbrugsvarer, forsyninger til industrien.

varer i sække som endten er bundtet sammen i toppen eller placeret i rammer.

Din idé med D.A.K og fordeling af deres leveranser er fin, du har dog et meget stort problem. Alle PU/PUR var i 1959 overgået til lokalvogne (et par stk.kunne godt hente kul til DSBs egetforbrug). Det er mest sandsynligt at Strudstrupværket fik leveret kul i Pb (Heljan, HobbyTrade) eller E (Klein, Roco, Lima....), sidstnævnte blev brugt til brunkul fra Ejstrup & Søby - de skulle have haft en smart vogntømmeranordning i Århus.

DSB kørte ikke med kul i lastbiler, få hellere fat i bilen fra Kul Kompagniet. Det lokale firma er OK !

Træ - fin idé, men fjern Junkers fra listen.

Store mængder træ fra især Sverige blev leveret som færdige brædder.

Foderstof OK! men igen er den gal med dine vogne - Epoke IV

Dansk Esso - OK! men levering fra Saudi Arabien ?? så er der tale om råolie - kræver et raffinaderi. Hellere "mindre" tankskibe med olie fra Essos Europæiske raffinaderier.

Stykgodsterminal - i 1959 brugte man gaffeltruck og anden mekanik, men menneskekraft var ikke helt udfaset endnu !

Køreplan - OK! Men togene kommer nu ret sent til havnen hvad med KL. ca 7.00 for det tidligste.

Spændende indlæg du har fået lavet om gods til/fra havnen

Dog vil jeg lige sige en ting. Litra PU og PUR til kultransporter med banen var ikke en typisk vogn. Dertil var der alt for få af dem. En enkelt eller to af dem, passer meget bedre til fx at have stående ved maskindepotet med friske forsyninger.

Nej brug hellere PB-vogne, P-/E-vogne til dette formål. PB-vognene er både Heljan og Hobbytrade kommet med i rigt mål. Og man kan endda også få kulindsatser til dem.

PB-vognen var en af DSB´s mest talrige godsvogne og dermed utrolig almindelig.

P-vognen har kunnet fås fra Roco, og det samme med E-vognen. Roco har et sæt med en E-vogn og en GS-vogn, som der er mange af i omløb.

P-/E-vognene er nok mere velegnet til at blive trukket af en MX eller evt. en MY. Men det var MX der gik ind og tog over fra N-maskinerne i brunkulstogene. Men der må naturligivis også have kørt MY med disse tog.

Men der blev brugt også andre forskellige typer af åbne godsvogne til kultransporter. Vi mangler endnu at se dem i model, men det kan jo være det kommer.

Mvh

Claus

"Klaus_H" skrev:

"Jens Didriksen" skrev:

Kul:Denne fragt udføres dels af DSB Gods i deres Mercedes lastvogne (se foto herunder)Nej, det er en presenningvogn til stykgods, ikke til transport af kul i løs vægt.Kullet skal i denne vogn sendes i sække, men ellers har du ret - det skal i en åben vogn. Mercén bliver nok brugt til noget andet.]Ideen med maks længde på tog der gør at kultoget skal deles op i 2 er en god ide.Tak]]

Der er massere af brug for lastvognen. Stykgods i mindre målestok, div små leverancer til virksomheder på havnen og til skibe (f.eks mindre reservedele) og rigtig meget andet....den er der altid plads til og brug for

"Jens Didriksen" skrev:

Formoder det er PU vogne...Hmmm - jaenej... Problemet er at det er Pur vogne jeg har købt, men omvendt har du ret. Et helt andet sjovt problem er at der kun står Pu og ikke Pur på mine vogne...??? Vist en fejl fra producenten ?Som rangerlokomotiv ville jeg foretrække en HM, men det er jo kun en personlig holdning.Jeg VIL have en MT - ikke til debat :-)Hvor meget kul kommer der med et kulskib?Jeg lavede lige en lilel søgning:http://www.maritime-museum.dk/vaerftsgruppen/byg.htmByggenr. Navn Type Byggeår Brt. Tdw. HK Fart Rederi241 Ivan Kondrup Kulskib 1937 2369 3500 1850 12.0 Det Danske Kulkompagni, København2369 bruttoregisterton x 2,83 m3 = 6700 m3 kul i et kulskib fra 1937. Hvis hver vogn kan tage 22,4m3 er det 300 vogne der skal køre væk, før skibet er tomt.....Hvorvidt S/S Ivan Kondrup er et stort eller lille kulskib kan jeg ikke sige, jeg aner vitterligt intet om skibsstørelser.Nu skal kullet jo ikke direkte i vogne, men i terminalen - det har du jo selv lært mig Så må jeg bare lave terminalen større. Jeg roder videre med det regnestykke

I 1937 da den blev bygget var det en ganske pæn størrelse, men størrelsen på skibe er vokset enormt. I dag er de største bulkskibe (kendetegn: store lastrum, som typisk bliver brugt til kul, korn, malm osv) over 100.000brt. Men de største kommer sjældent i nærheden af Danmark. I Epoke 3 ville S/S Ivan Korndrup være et typisk skib til de korte distance som imellem Danmark og England eller Polen. Jeg vil gætte på at stykgodsskibene fra USA fra dengang har været omtrent dobbelt størrelse.

"Jens Didriksen" skrev:

Stykgods:Modtager man ikke i læssevis af traktorer og andre landbrugsredskaber?Det er lige årgangen for det.....Hmmm - måske. Så skal det jo helst være noget engelsk eller amerikansk "kram" ... Undersøger sagen!

Massere af grå Massey Ferguson traktorer! Wiking laver en ganske nydelig model.Div andre epoke 3 landbrugsmaskiner.Bedford lastvogne.Vel også personbiler, dengang var der jo stor import af engelske bilmærker (Vauxhall, Morris, Austin, Rover mfl.)Div maskin gods.Massere af trækasser til div forbrugsvarer, forsyninger til industrien. varer i sække som endten er bundtet sammen i toppen eller placeret i rammer.

Tak for alle input - de er allerede rettet i drejebogen

Din idé med D.A.K og fordeling af deres leveranser er fin, du har dog et meget stort problem. Alle PU/PUR var i 1959 overgået til lokalvogne (et par stk.kunne godt hente kul til DSBs egetforbrug). Det er mest sandsynligt at Strudstrupværket fik leveret kul i Pb (Heljan, HobbyTrade) eller E (Klein, Roco, Lima....), sidstnævnte blev brugt til brunkul fra Ejstrup & Søby - de skulle have haft en smart vogntømmeranordning i Århus.

DSB kørte ikke med kul i lastbiler, få hellere fat i bilen fra Kul Kompagniet. Det lokale firma er OK !

Også tak til dig for dine bemærkninger - jeg har rettet alt det jeg kunne.Mh.t. Pu vognene var hele ideen at mange små vogne synsmæssigt ser ud af mere en få lange på et lille anlæg. de giver også rent rangermæssigt flere muligheder end 2-3 lange vogne.Men jeg må jo finde en løsning - måske at flytte perioden? Men jeg ville jo gerne bruge en MY så før 1957 kan det vel ikke blive...

Nu har du gjort dig stort umage Jens.

Så måske lidt inspiration fra Hvem Hvad Hvor fra 1955 og 1965.

kunne hjælpe dig

MY på en havnebane - det er først meget senere det sker, i 1950erne og 1960erne var trækkraften på en havn (Esbjerg) F, Hs, Klædeskab(sjældent) senere Mh, først omkring 1980 Mx og lidt senere My/Mz.

Mt kunne i teorien være brugt på en havn, meen ....????? Jeg kan dog tage fejl, kan kun finde billeder med færgerangering med Mt !

Okay - vi taler forbi hinanden her: My'eren skal KUN bruges til at bringe og hente vogne. Al rangering skulle gerne ske med en MT - mest fordi der jo lige er kommet en drøm af sådan en maskine på markedet

SUVERÆNT indlæg! Ja det vil absolut hjælpe mange med planlægningen

Takker !

"Skovsøekspressen" skrev:

Spændende indlæg du har fået lavet om gods til/fra havnen Dog vil jeg lige sige en ting. Litra PU og PUR til kultransporter med banen var ikke en typisk vogn. Dertil var der alt for få af dem. En enkelt eller to af dem, passer meget bedre til fx at have stående ved maskindepotet med friske forsyninger.Nej brug hellere PB-vogne, P-/E-vogne til dette formål. PB-vognene er både Heljan og Hobbytrade kommet med i rigt mål. Og man kan endda også få kulindsatser til dem.PB-vognen var en af DSB´s mest talrige godsvogne og dermed utrolig almindelig.MvhClaus

Jeg har set lyset - jeg bruger Pb vogne som I alle har foreslået.

Takker.

Hmmm - findes der ikke epoke III modeller i FAF bemaling?

Er Heljans (som jeg i øvrigt ejer) epoke IV ?

Desværre nej.

FAF fik ikke sine egne vogne før end 1978.

"Jens Didriksen" skrev:

Nu skal kullet jo ikke direkte i vogne, men i terminalen - det har du jo selv lært mig Så må jeg bare lave terminalen større. Jeg roder videre med det regnestykke

Ferguson'er i massevis. Det startede med Marshallhjælpen efter anden verdenskrig (hjælpen sluttede i 1953) og mekaniseringen af landbruget eksploderede.

Klaus

Suk...

Hvordan skete transporten så før hen - hvilke type vogne blev korn og foderstoffet så leveret i? Samme slags vogne - bare uden FAF bemaling - altså brune...?

Det var nu også for at kullageret skal tømmes godt ned mellem hver skibsfuld.

At lade 6700m3 kul komme til lageret 1-2 gange om ugen, ja så akal man også have det kørt væk. Det kræver 6700x0,79 = 5293m3 kul køres væk med toget mellem hver anløb af skib.

Men du kan jo også lade skibet anløbe noget sjældnere.....

Har jeg allerede gjort - nyt oplæg er på vej...

Nej, det var ordvalgen. Du har byttet om på 2 bogstaver så du vil for-ælde kornet (gøre det ældre) frem for at for-ædle (gøre det af en højere standard).

Placer en mølle i forbindelse med havnen (havnemøllerne?) og lav noget af kornet til mel....

Det går skisme godt i aften - suk. Nej, jeg har ikke plads til flere virksomheder - har allerede en for meget i forhold til det luftige layout jeg ønsker, så....

Ferguson'er i massevis. Det startede med Marshallhjælpen efter anden verdenskrig (hjælpen sluttede i 1953) og mekaniseringen af landbruget eksploderede.

Deal - de må straks indkøbes !

Hvem siger at den skal være på første parket på havnen og hvem siger at den nødvendigvis skal have direkte sportilslutning?

Den kan jo have en samarbjedsaftale med FAF om at bruge deres læsseramper.

Klaus

Det lyder som om at du vil have glæde af den glimrende bog om godstog.

Godstog – Godsbefordring med jernbane gennem tiden, skrevet af Jens Bruun-Petersen

Læs om bogen på mj-blog.dk: http://www.mj-blog.dk/2006/09/anmeldelse-godstog/

Så er vi ved version 2.0

Jeg har rettet næsten alt som I har foreslået - dog undtaget FAF vognen. Ved ikke lige hvad jeg stiller op, men den tager vi i morgen :?

"Dampfmeisteren" skrev:

Det lyder som om at du vil have glæde af den glimrende bog om godstog.Godstog – Godsbefordring med jernbane gennem tiden, skrevet af Jens Bruun-PetersenLæs om bogen på mj-blog.dk: http://www.mj-blog.dk/2006/09/anmeldelse-godstog/

Takker, men jeg sidder med den foran mig. Den har hjulpet stort, men nu har jeg brug for andres kommentarer til projektet

Faldt lige over det her lille kultræk på nettet:

http://virtuelgalathea3.dk/system/files/Fig+10+Lyttelton_Coal+harbor+pho...

Hej Jens

Det er da et af de flotteste oplæg / idégrundlag, jeg længe har set (Selv Reinars savværk er med)

Rigtig godt arbejde og med de gutter der føder dig med idéer/viden, kan det jo næsten ikke gå galt

Det ser fint ud

Men som FO har nævnt det, så var MT´eren ikke typisk som rangermaskine i 1959. MH´erne var slet ikke leverede.

Brug meget hellere en F- eller Q-maskine. Eller måske en Ardelttraktor.

I 1959 var der heller ikke leveret så mange MY´ere endnu. Det var først i første del af 1960´erne de sammen med MX´erne for alvor begyndte at gøre kål på dampen. De blev naturligvis dengang i 1959 også brugt til godstog. Men det må have været mere almindeligt med damp, indtil den næste store levereing af diesel til DSB.

Brug hellere en N-maskine til godstoget. Eller en H-maskine, som Hobbytrade i hvert fald indirekte har meldt ud de kommer med efter S-maskinen.

Ellers korriger årstallet op til fx 1965 i stedet for. Her var dieselmaskinerne langt mere fremme og MH´erne havde taget godt over fra F-maskinerne.

http://www.model-byg.dk har en havnekran i H0 på programmet. Det er den fra Mariager. Men det ved du sikkert

Mvh

Claus

Nej, Heljans vogne er FAF model 1972/73. De blå vogne var lejede DSB-vogne. Først nogle år efter blev visse købt og ombygget med presenning i stedet for fast væg på den ene side.

Iøvrigt synes jeg at der er mange store transportemner du ikke har med. Det er muligt at du har fravalgt dem men f.eks. kunstgødning/stor havn er da næsten for oplagt til at udelade.

Jeg ved du kender Occams MJ-blog men har du også fundet frem til denne side?

http://www.mj-blog.dk/2008/03/godstrafik-pa-jernbanerne-i-1954/#more-1232

Den er god at blive klog af når det drejer sig om fordelingen af transport på skinner (her 1954).

Det ser fint ud

Tak - jeg får også en del hjælp...

Men som FO har nævnt det, så var MT´eren ikke typisk som rangermaskine i 1959. MH´erne var slet ikke leverede.

Brug hellere en N-maskine til godstoget. Eller en H-maskine, som Hobbytrade i hvert fald indirekte har meldt ud de kommer med efter S-maskinen.

Ellers korriger årstallet op til fx 1965 i stedet for. Her var dieselmaskinerne langt mere fremme og MH´erne havde taget godt over fra F-maskinerne.

Okay. Jeg er jo født i 1962 så måske det ville hjælpe på problemet at flytte perioden lidt frem

http://www.model-byg.dk har en havnekran i H0 på programmet. Det er den fra Mariager. Men det ved du sikkert

Er bestilt ved økonomi ministeren

Q - maskiner hører ikke til på en havn, og Mt blev først fortrængt fra strækningskørsel i 1963 - 64 da Mx blev leveret. Ardelt er et udemærket bud i en mindre havn.

Før 1963 vil et typisk godstog til din havn (i Jylland) blive fremført af litra D, H ,N ?, Pr (kun Esbjerg), Mo (små godstog), fra sommeren 1963 overtager Mx. Omtrent samtidig erstatter Mh, F - maskinerne og Mt bliver "almindelig" som rangermaskine.

Kendte den godt, men havde totalt svedt disse suveræne informationer ud ... :oops:

Selvfølgelig skal en eller anden form for kunstgødning med - jeg går i gang med version 3.0

Takker.

Her får du så brug for Pt, Pb med pressenning til den videre transport.

p.s. Tak for at du undlod farver i dit svar, og anvendte [quote] i dit citat - farver og sort baggrund, gør det ikke altid let at læse!

Nej det nok en lige voldsom nok maskine til de krumme havnespor. Nu tænkte jeg lidt på Fredericia. Her kørte der i hvert fald Q-maskiner ned til den gamle station nede ved havnen. Men de kørte ikke direkte på havnemolen, kan heller ikke huske at have set fotos med det. Det var F-maskiner og senere MH, der gjorde det.

Men det lader til at hvis Jens vil have diesel ind i billedet, så ligger årstallet for havnetemaet ikke omkring 1959, men snarere omkring 1962-63. Og så kan MT´eren med god grund inddrages i rangeringen.

På det tidspunkt var E-vognene for alvor ved at gøre sig gældende. Stålvogne blev jo mere og mere udbredte op igennem 1960´erne. I hvert fald i DK.

Der er forresten diverse E- og GS-vogne til salg fra en forhandler her, det er sættet fra Roco og prisen er helt ok;

http://www.qxl.dk/pris/modelhobby-rcfjernstyret-leg/dansk/dsb/roco-45952...

Mht. PT´eren til gødningstransporter, så har Fleischmann en grundmodel der er forholdsvis let at lave om til en dansk PT-vogn. Presenningen kan fås fra Epokemodeller.

Mvh

Claus

Det er jo sikkert rigtigt nok, men omvendt har jeg også brug for noget pålidligt mekanik med lyd og lys som jeg ved virker - derfor kikkede jeg kraftigt på den "nye" MT.

Det kniber lidt for mig med at finde Ardelt som færdigbygget - kan det være rigtigt?

Hvad med en traktor 1 i stedet for som havnetraktor? Nåe, nej - den blev udrangeret i 59´...

Så flyt dit årstal til 1964.- så er alle dine ønsker om trækkraft mulige, omend ikke almindelige !

Ardelt kan kun fås som byggesæt.

Korrekt - og hvor finder man sådan en fætter...? Syntes ikke lige jeg har set den som lagervarer.

... men du vil selvfølgelig lave presenningen selv

Hmmm - det ender med at jeg kommer op i epoke V...

Men jeg har fattet din pointe - kan godt se det kniber med det materiel som jeg egentlig gerne vil køre med ...

"Jens Didriksen" skrev:

Hmmm - det ender med at jeg kommer op i epoke V... Men jeg har fattet din pointe - kan godt se det kniber med det materiel som jeg egentlig gerne vil køre med ...

Årsagen til at der er mange der vælger 1959 som året for banen, er netop at så kan man stadigvæk køre med damp.

Allerede i 1963 begynder dampen at gå kraftigt tilbage som trækkraft pga. Mx, Mh, Ma.

Så hvis du vil have diesellokomotiver og epoke 3, er 1964 - 1965 et godt valg. Der er heller ikke dukket computerlitreringer op (1966) endnu !

"F.Ormstrup" skrev:

"Jens Didriksen" skrev:

Hmmm - det ender med at jeg kommer op i epoke V... Men jeg har fattet din pointe - kan godt se det kniber med det materiel som jeg egentlig gerne vil køre med ...

Årsagen til at der er mange der vælger 1959 som året for banen, er netop at så kan man stadigvæk køre med damp.Allerede i 1963 begynder dampen at gå kraftigt tilbage som trækkraft pga. Mx, Mh, Ma.Så hvis du vil have diesellokomotiver og epoke 3, er 1964 - 1965 et godt valg. Der er heller ikke dukket computerlitreringer op (1966) endnu !

Men der må da have været en overgangsperiode hvor man så damp og diesel i en skøn blanding (´62-´63?)? Skiftet kom vel ikke i løbet af 1 nat?

I så fald er der vel næsten frit slag med valg af trækkraft i den periode?

"F.Ormstrup" skrev:

"Jens Didriksen" skrev:

Hmmm - det ender med at jeg kommer op i epoke V... Men jeg har fattet din pointe - kan godt se det kniber med det materiel som jeg egentlig gerne vil køre med ...

Årsagen til at der er mange der vælger 1959 som året for banen, er netop at så kan man stadigvæk køre med damp.Allerede i 1963 begynder dampen at gå kraftigt tilbage som trækkraft pga. Mx, Mh, Ma.Så hvis du vil have diesellokomotiver og epoke 3, er 1964 - 1965 et godt valg. Der er heller ikke dukket computerlitreringer op (1966) endnu !

Takker.

Har du nogle foto af hvad du mener med computer litreringer så jeg fremover kan se forskel?

Så er vi ved version 3.0

Meget er nu rettet og det er kun de par punkter som er markeret med gul overstregning som stadigvæk driller.

Det er primært vogn materiel og så lige kunder til FAF.

Jeg tror jeg bliver nødt til at låse mig fast på 1964 for at have bare lidt realisme i materiellet.

Det er en rigtig spændende og nyttig opremsning, du der er i gang med!

Hvad FAF-vognene angår, kan du finde oplysninger om samtlige vogne på jernbanen.dk. Det er ex DSB-vogne, som blev (lettere) ombygget efter behov, flere af dem fik f.eks. erstattet den ene side med presenninger.

Og lige en lille kæphest hvad angår din omtale af Mt: "Litra" betyder bogstav, så teksten i gult burde hedde Litra Mt nr. xxx.

Og fortsæt endelig med arbejdet!

Bjarne

Der er tilsyneladende ingen billeder af FAF-vogne på jernbanen.dk, men her er et par 3D modelbilleder. Øverst fire forskellige udgaver af Hks hvoraf de tre sidste har presenningsider, nederst tre Gklm, hvor den forreste med de små læsseluger formentlig kun blev brugt til lokale transporter mellem Svendborg og Ærøskøbing.

Det var et slemt spørgsmål - men jeg fandt da en moderne vogn. I epoke 3 vil der dog stadig være tale om kongekrone over DSB og ikke design DSB.

Computerlitra er det jeg har understreget med hvidt på vognen, og genkendes nemmest på det efterfølgende kontroltal (211 4 995-2) her -2.

Som før nævnt fandt overgang til computerlitrering hos DSB sted fra 1965-66.

Vil man køre i overgangsperioden mellem det nye og det gamle, så er der tale om epoke III c for nu at være helt præcis. Den går netop fra 1965-66 og op til 1972 hvor den designrøde bemaling med hvidt DSB-logo kom ind i billedet. Og er man til det brune materiel med vingehjul er det en fin periode. Så kan MZ nemlig også komme ind i billedet. Der blev leveret 4 af dem til DSB i 1967, men fra 1968-69 gik det rigtig stærkt og så gjorde de for alvor en endegyldig ende på dampen i Danmark.

I perioden passer N-, E-, R- og H-maskiner også fint ind. E- og R-maskinerne blev i deres sidste år stort set kun brugt til godstog. Og her i denne periode passer en CP-vogn godt som togførervogn, på det tidspunkt kunne de gamle toakslede ikke mere. Personalet var også godt trætte af dem og krævede nogen mere moderne togførervogne. Stålgodsvognene begyndte også at gøre sig gældende for alvor i DK i den periode.

Sidste ordinære damploko i DK kørte i maj 1970 mellem Vejle og Herning og var et rangerende godstog med en E-maskine, så vidt jeg er orienteret.

Mvh

Claus

Bare lige lidt flueknepperi fra mig vedr. kulskibe - det ved jeg nemlig lidt om;-)

BRT er ganske rigtigt et rummål, men gælder alle skibets rum, dvs. både lastrum, styrehus, aptering (beboelse), maskinrum osv. Rummålet for skibets betal-bare rum er NRT, nettoregistertons, men dette er ikke opgivet i dette tilfælde. Mere sigende er dødvægtstonnagen, der er opgivet til 3500 TDW. Dette er et mål for skibets lasteevne, dog indeholder dette også brændstofbeholdning.

Jeg har ikke ledt meget efter kuls vægtfylde, men har fundet et par opgivelser, der siger 1,3-1,5 t / m3. Det omtalte kulskib skulle så rumme mellem 2300 og 2700 m3 kul, og det er da også en anselig mængde godsvogne á 22 m3

Min aspiranttid blev tilbragt på hhv Elsam Jylland og Elsam Fyn, her hentede vi kraftværkskul i Sydafrika. De var på 137.000 tdw, så der var kul til et par grillfester!

- Steen

Var sådan en ikke en mulighed !

Takker - fejlen er rettet

Hej Steen.

Tak for megen konkret data omkring kulskibe - jeg vil forsøge at tilpasse terminalen og afsendelsen af Pb-vogne efter virkeligheden

"F.Ormstrup" skrev:

Var sådan en ikke en mulighed !

Hold da fast - hvor har du fundet den...?

Er den hjemmelavet eller...???

Hmmm - nu fik jeg lige slået et smut forbi biblioteket for at finde lidt rå data og dette var hvad jeg kom frem til:

"I årene 1958-60 blev der anskaffet 17 stk. MT som i de følgende år mest blev anvendt som trækkraft på sidebanestrækninger og de var hovedrangerkraften i færgehavnene"

Læst i "På sporet, bind 3".

Ville det derfor ikke være en mulighed (om end søgt...) at min MT'er var stationeret ved færgelejet og dernæst blev brugt på industrihavnen ved siden af når der ikke var brug for den til flytning af passagervogne...?

Der må vel være nogle timer fri hver dag som var uudnyttet trækkraft?