I må alle have en glædelig jul. Formentlig bliver dette indlæg ikke det sidste inden jul, det tør jeg ikke love jer, men fritiden går i øjeblikket med at finde på "efter-julegaver". CA-vognen med afarter er som bekendt godt på vej og sidste hånd er forlængst lagt på CM-vognen. Mon ikke det nye år vil bringe mere om triangel-projektet som munder ud i en MC-vogn for "de moderne" og ME og MF for de mere gammeldags.
AF (95-99) og CP (model 2931-2966) ligger lige for, men kan blive overhalet af andre idéer inden da (men der er allerede kastet meget i dem). AF-vognen har jeg dog meget lyst til helt privat og det var en førnøjelse at bistå med frembringelsen af CM-vognen, da vi nu endelig er nået til årgange jeg interesserer mig for. AC-vognen ligger fortsat godt og trygt i skuffen - lige til at hale frem, når der er et hul, så den ikke et med til at skabe "hul i kreditkortet".
Når I til næste år brokker jer over vognene, så husk at det først og fremmest er en model og dernæst et stykke legetøj. Hvorfor skriver jeg det? Jo, fordi nogle fx vil være irriteret over at DSB i sin tid konstruerede CAE/BDh-vognen med en forstærkning, lige der, hvor bogierne skal kunne svinge ud, så vognen kan køre på radius 1. Det er dog ikke værre end på B-vognene, der har den, for nogle, lille irriterende "flap". Jeg har ikke målt den nedre radius, men den bliver både en god model og en model som kan befare spor man kan være bekendt at køre ræs med MY mv og store damploko på. De øvrige varianter har DSB ikke i samme grad fejlkonstrueret og de kan uden de store designmodifikationer laves i model, så de kan dreje om næsten ethvert gadehjørne (ikke helt - at I bare ved det).
En enkelt CA-vogn får formentlig en lidt mørkere kulør - man fristes til at kalde et farveforsøg. Så kan der også blive glæde hos vores skribent i Holte og vores forumdeltager i Ribe. Men ellers blot varianter, som det plejer at være, med og uden stafferinger osv.
Næste udfordring bliver at komme med bemaling som ligner lakeret teaktræ - det tror jeg bliver årets (2011) største udfordring, for det med at male som om, det er et sofabord fra 1950'erne er altså ikke helt let. Hvis det altså skal ligne.
Nu må I alle have en god jul og når de sidste skitser er streget op, ja så håber jeg at der bliver lidt tid til helt egne kreationer mellem alle juleforberedelserne.
God jul, men vi skrives jo nok ved inden da.
UTJ
nipe
Vanløse
Indlæg: 474
mvh niels peter
DK-2720
gejo
Indlæg: 681
Tak for julehilsnen og også glædelig jul til dig.
Du skal også have tak for advarslen om, at jeg ikke skal købe CAE-vognen til mit elektriske tog - det havde jeg ellers tænkt mig, men nu ved jeg, at den kun vil give problemer. Det er dejligt at vide før den er købt.
Hilsen
Gert
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.820
Og god jul til dig!
Når nu Heljan (og andre!) er mildest talt dårlige til at informere via deres hjemmesider, er det godt, at Heljan har en som dig, vi kan få nyttig information fra! Bliv ved med det!
Bjarne
Niels A
DCCconcepts
Indlæg: 176
Tak for julehilsnen, og rigtig god jul til dig
Dit "julekort" er nok det bedste man kan ønske sig, og som du selv skriver, Ta' den nu lidt med ro så der blir plads på budgettet til alle nyhederne.
Julehilsen fra
Niels
DCCconcepts
Starter forfra med modulanlæg, Dansk epoke 3 DCC.
UTJ
Indlæg: 438
Selvfølgelig skal du købe den, for det kræver blot et enkelt lille snit. Ikke noget stort og vupti, så kan den også bruges på din togbane. Jeg er nemlig også tilhænger at togleg, skiftespor, drejeskinner osv, for det er jo helst noget man skal have det rart med og ikke være alt for alvorlig omkring - så er det jo hverken hobby eller adspredelse.
Så hvis du får problemer, skriv frem - og vi finder den rette løsning for dig, hvis du lige husker at oplyse hvilke problemer du har og hvilket spor du kører dine tog på..... :idea:
CaBrag
Pensionist
Indlæg: 214
Hej Ulrik.
Også her fra Esbjerg og Ribe, ønskes du en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.
Mvh.
Carl
TT-tog
Skovløber
Indlæg: 185
Hje med dig UTJ..
Jeg glæder mig tilat se den vogn..
Især hvordan I vil ramme teaktræsfarven....
Du ønskes også en glædelig jul..
med venlig toghilsen
TT-tog
2 skinne kører. Epoke 3
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Hej Ulrik
Tak for julehilsnen (eller med de nyheder er det jo nærmest et hyrdebrev
). Jeg må vist ha' gang i lidt opsparing !
Du ønskes også en glædelig jul, samt et godt nytår.
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
gejo
Indlæg: 681
Tak for tilbudet UTJ. Jeg tænker dog på, at der gik over et år og mange angreb på pufferne på en af mine B-vogne, før jeg fandt årsagen til afsporingerne i mine R2 og R3 kurver. Også her handlede det blot om et lille snit, men jeg kunne ikke gætte hvilket.
Du har godt nok peget på, hvor "problemet" vil være CAE'en, men jeg vil nu nu nok vente og se, hvordan andre løser sagen. For jeg er vel ikke så heldig, at Heljan har markeret snittet på bagsiden eller i en vedlagt vejledning?
Hilsen
Gert
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
God jul - ønskes såvel UTJ som resten af forumet.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Sydbanen
Indlæg: 321
Glædelig jul samt et godt nytår til alle

Mvh Sydbanen
Epoke IV-V, Dansk materiel og udenlandsk som har været i DK