Picture

ulle

Stud. 7. sem. MScEE @ AAU

Indlæg: 60

PB

Ensporet strækninger

Nu er jeg jo en af de unge i denne hobby. Jeg har valgt at mit nye anlæg skal være enkeltsporet, sådan at jeg som stationsforstander har noget at se til. Men jeg mangler lige lidt oplysninger om togdriften i gamle dage.

Kunne man finde på at sende flere tog afsted efter hinanden, før end det forreste var kommet frem til en station? Eller lå stationerne bare meget tæt, og havde alle flere spor? Hvis man gjorde, sendte man så persontoget først, og godstoget lige efter (for at udnytte strækningens kapatitet bedst), eller sendte man godstoget, og så persontoget længe efter, således at det netop nåede at indhænte godstoget inden næste station, hvor det evt. kunne køre om? Eller havde man bare generelt færre tog, sådan at optimering af kapasiteten var lige meget? Er der nogen af jer, som ligger inde med en køreplan for en strækning mellem to større stationer? Den skal jo være så gammel, at der kun var et spor!

Findes der bøger om togdriften fra gammel tid? Altså om hvordan de faktisk afviklede driften, og ikke så meget om materiel.

__________________

Like 0 kan lide
Top

Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Hvilken epoke snakker vi om :?: Der findes nemlig også enkeltsporede strækninger idag Wink

Nå tilbage til spørgsmålene.

Normalt ville det ikke være muligt at sende tog afsted fra en station, hvis der allerede forefindes et tog på strækningen, lige pånær at denne banestrækning har linieblok inddelt i flere blokke, og dette afhænger meget af hvornår i jernbanens historie vi snakker. Min fødebane (kalder jeg den Laughing out loud ) Vejle-Herning er enkeltsporet og har været det siden åbningen i 1914, og den har linieblok, men det kom først til strækningen omkring 1970. Derimod er linieblokken sammenfaldende med banestykket, dvs. at hele strækningnen mellem diverse stationer, feks. Brande-Thyregod, kun består af en enkelt blok, og derfor kan et tog ikke sendes afsted fra Brande mod Thyregod førend strækningen mellem de to stationer er fri.

Bemærk at ovenstående er meget forskelligt fra strækning til strækning omkring i landet. Idag findes der stadig såkaldte "træbaner", altså baner uden tekniske afhængigheder såsom linieblok, feks. Struer-Thisted som kører med af- og tilbagemelding, dvs. at når toget er ankommet til en station melder stationsbestyreren eller lokomotivføreren strækningen fri og nyt tog kan sendes afsted.

Køreplaner kan jeg desværre ikke hjælpe med, men jeg vil tro at godstrafikken har haft en del mere kapacitet på banen før i tiden, især på ovennævnte strækning omkring krigen og eftertiden pga. brunkul. Dengang kørte der meget færre persontog. Det var først engang i 70'erne at DSB indførte timesdrift på næsten alle baner og intercity tog osv.

Mener at der var en interessant artikel i Jernbanen (DJK's medlemsblad) her i sommer som omhandlede signalanlæg, og der var ganske gode fif at hente, så vidt jeg lige husker.

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Har lige kigget lidt i mine numre af Jernbanen.

I April 2006 nr.2 findes en ret interessant artikel om sikringsanlæg type Ry, hvor der også er en beskrivelse af hvordan togekspeditionen er foregårt gennem tiden.

Den måde som togekspeditionen foregik på siger en hel del om Danmarks jernbaner dengang alting ikke skulle gå så stærkt Laughing out loud

Derudover kan jeg anbefale en dansk film fra 1942, som hedder "Natekspressen (P. 903). En film om et mord på en lille landlig station på Sjælland, hvor man får et fremragende indblik i datidens togdrift. Man har virkeligt gjort meget ud af at det skal være så autentisk som muligt. At filmen så i sig selv er ganske fremragende gør jo kun oplevelsen bedre Smile

Håber jeg har været til hjælp indtil videre.

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Ulle.

"ulle" skrev:
Kunne man finde på at sende flere tog afsted efter hinanden, før end det forreste var kommet frem til en station?
Njah - det kan egentligt ikke besvares på den måde: Dengang, som nu, måtte man kun have eet tog pr. blok. Men tidligere var det langt det mest almindelige, at en blok var lig med strækningen mellem to stationer - og det betyder derfor eet tog ad gangen mellem to stationer. Siden har man lavet flere og flere mellemblokke, og det giver så mulighed for at have flere tog på strækningen.Man kan vel ikke sige entydigt, hvornår man begyndte at bruge mellemblokke - de er kommet snigende lige så langsomt, men det er helt sikkert, at man med såvel automatisering som højere hastighed i dag har mange, mange flere mellemblokke end i "gamle dage".Mit eksemplar af "Jernbaneanlæg for modelbyggere" har længe været forsvundet, og jeg har netop modtaget et "nyt" eksemplar (fra et antikvariat) i dag: Bogen er fra 1957, og udmærker sig specielt ved en fin gennemgang af DSBs signaler - set fra en H0 modelbyggers synspunkt. Men selvom bogen er næsten 50 år gammel, indeholder den en masse omtale af mellembloksignaler, endda automatiske sådanne: Så helt nyt er det altså ikke Wink.
Citat:
Eller lå stationerne bare meget tæt, og havde alle flere spor?
Generelt: Ja.
Citat:
Hvis man gjorde, sendte man så persontoget først, og godstoget lige efter (for at udnytte strækningens kapatitet bedst)
Igen: Almindeligvis - ja. Der klages en del over, at man efter opsplitningen af DSB i person- og godstrafik ikke længere kan udnytte kapaciteten optimalt, fordi godstrafikken nu køres af en anden operatør, der har ret til at køre til tiden, også selvom man objektivt set ville vinde mere ved at lade et persontog overhale. Sagt med andre ord: I "gamle dage" var det anderledes.
Citat:
Er der nogen af jer, som ligger inde med en køreplan for en strækning mellem to større stationer?
Dansk Jernbane-Klub ligger inde med et imponerende lager af gamle tjenestekøreplaner, hvor du kan se alle den slags ting - og også, hvordan togene var oprangerede.
Citat:
Findes der bøger om togdriften fra gammel tid? Altså om hvordan de faktisk afviklede driften, og ikke så meget om materiel.

Masser - men mange af dem er nok indirekte. Sådan skudt fra hoften kan f.eks. nævnes "En kystbanepiges erindringer" (Birgit Gents), der handler om hendes opvækst i et ledvogterhus i Espergærde i mellemkrigstiden. Eller en anden yderlighed: "Og så kommer toget, Trine" om amtsbanerne på Als (Siegfred Nielsen).

Bortset fra det kan specielt gamle numre af Signalposten anbefales. Der er jo det morsomme ved det, at det, der dengang var nutid, er det, du nu vil kalde "gamle dage" Laughing out loud.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Dennis.

"Dennis TR" skrev:
Derudover kan jeg anbefale en dansk film fra 1942, som hedder "Natekspressen (P. 903).

Jep - den er suveræn. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig anbefalingen.

Selv min knægt elskede den, allerede da han var 4-5 år gammel Laughing out loud.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

ulle

Stud. 7. sem. MScEE @ AAU

Indlæg: 60

PB

"Dennis TR" skrev:
Derudover kan jeg anbefale en dansk film fra 1942, som hedder "Natekspressen (P. 903).

Ja den har jeg faktisk set for meget længe siden. Kan dog ikke huske handlingen, bare at den var sindsyg uhyggelig...

Men det er mange bud I er kommet med, og mon ikke man skal oprette nogle mellemblokke for at der ligesom sker noget på modelanlæget? Evt. et trinbræt, for der kunne man da godt have et signal i hver retning.

__________________

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Ulle.

"ulle" skrev:
Men det er mange bud I er kommet med, og mon ikke man skal oprette nogle mellemblokke for at der ligesom sker noget på modelanlæget? Evt. et trinbræt, for der kunne man da godt have et signal i hver retning.

Nu skal du jo passe på med, hvad du siger: :!:

Et trinbrædt er jo ikke nogen station - slet ikke. Faktisk er det en mellemblok... Wink

Det kræver nok lidt forklaring: I DSB sprogbrug er en station en enhed, der har betydning for "togenes afvikling" - dvs., der skal som minimum være mulighed for at lave en krydsning, overhaling eller andet. Der findes derfor stationer på "åben bane", hvis eneste formål er at tillade overhaling, men som hverken har bygninger, tilkørselsveje eller andet, man normalt forbinder med "stationer".

Der findes, så vidt jeg husker, en sådan mellem Ringsted og Korsør, bygget i nyere tid for at lade persontog overhale godstog, og en tilsvarende på hovedlinien over Fyn.

Til gengæld er en "station" som Nørreport slet ikke nogen station, det er kun et trinbrædt: Der er ingen sporskifter, vigespor eller andet, der kan påvirke afviklingen af toggangen.

Så hvis du bygger to stationer og et trinbrædt der imellem, har du faktisk to stationer og en mellemblok på din strækning; men det skal naturligvis ikke forhindre dig i at lave flere blokke - husk blot, at det ikke ser videre godt ud, hvis de bliver alt for små.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.