D/F Langeland

Hej

Med din sædvanllge sans for kvalitet, bliver det spændende at følge projektet, samt ikke mindst det færdige resultat.

Det lyder spændende. Jeg kigger med!

Mvh. Jesper

Hej

Første rapport fra værftet:

Takket være Ole her på sporskiftet fik jeg et sæt tegninger over Langeland. Desværre (og sådan er det altid når man kopierer fra hæfter og bøger) så fortegner kopien sig i kanterne fordi hæftet ikke kan ligge plant mod glaspladen.

[Billede 1]

Så det første arbejde gik på at rette kopien op i et grafikprogram, men det gik.

En anden udfordring var at tegningerne kun bestod af sideopstalt og dæksplan (er) og derfor ikke indeholdt spanterids. For dem af jer der har prøvet at bygge skibe er det åbenlyst hvor svært det er at omsætte en tegning til 3D model uden men jeg gættede mig frem og fremstillede mine egne spanter og skibets bund, alt sammen ud fra de billeder jeg havde til rådighed.

Skibssiden (skibet profil) var meget nemmere takket være Oles tegninger.

Men mange timers arbejde senere stod jeg med et resultat som jeg er tilfreds med og som vil blive et godt udgangspunkt for min udgave af Langeland.

Håber I også kan genkende hende, selv på dette tidlige tidspunkt.

Prima - glæder mig til at følge processen

Hej

Så er vi kommet lidt længere.

Før dækket kan lægges så skal dækshusene på plads. Her findes ingen billeder til hjælp så placering af døre og koøjer sker efter tegning.

Som man kan se af billede 4 så giver denne færge nogle helt specielle udfordringer - den er nemlig sk... skæv. Ikke alene, som det ses på billedet, hælder dækket udefter mod rælingen, næh selv sporet ned gennem færgen er faktisk lavest på midten. Sådan byggede man skibe i gamle dage men det giver unægtelig en udfordring i forhold til "DAN" og "HVALPSUND" der havde et helt plant dæk.

Men det er trods alt lykkedes at få det rigtigt så færdiggørelsen af dækshusene er næste punkt på programmet.

Kapitel 3.

Fordi dækshusene skal hælde en del udad mod færgens sider så er husenes sider mod midten gjort 2 mm højere. Det giver en karakteristisk facon når man ser færgen forfra men det er en del af charmen. Det svære i øvelsen er at få skåeret alle mellemvæggene i den rigtige vinkel. Men det lykkedes og nu står der 4 dækshuse på Langelands vogndæk. [billede 5]

Og så lige tid til en slapper mens arbejdet beundres. Ikke noget med fysisk arbejde hér, man er vel i uniform [billede 6]

Men Langeland har ikke 4 dækshuse, den har kun 2. Grunden til at jeg har lavet det sådan er at midterstykket i hver side er trukket lidt tilbage og indeholder dame- og herretoiletterne samt opgangene til promenadedækket. Men da jeg ikke havde lyst til at sidde og nørkle med trapper inde i modellen valgte jeg at lave dem "i løs vægt" for til sidst at opbygge de manglende vægge omkring dem.

Her afprøves trapperne af et par frivillige [billede 7]

Nok for denne gang, der skal skæres og limes lidt mere.......

Kapitel 4

Efter at have gennemtørret i længere tid er næste øvelse at få gjort sporet klar til videre bearbejdning.

Det skulle jo gerne ende med at se ud som om sporene er nedlagt i dækket så den første øvelse er at få lagt en strimmel plasticcard mellem skinnestrengene. Men da plasticlim hæfter dårligt på den plastic som svellerne er lavet af, så monterer jeg et antal små klodser, 2 mm tykke, med jævne mellemrum i hele sporets længde.

Her ses klodserne før og efter monteringen. [billede 8]

Vi er så klar til at lægge den plasticstreng der skal være basis for selve dækket, der er profileret plasticcard fra Evergreen. Men når den første plasticstreng er lagt skal mellemrummet mellem svellerne males sort så man ikke kan se det hvide når dækket er malet.

Endelig limes Evergreen 2125 V-groove øverst og dækket er klar til videre forarbejdning [billede 9]

Det ser lovende ud, Henk.

Det bliver uden tvivl en meget smuk model af dette smukke skib.

Som hjemmefødning her ved havn og salten luft, og med fascinationen for skibe i god behold, så har jeg også tænkt mig at kaste mig ud i skibsbyggeri en dag - og måske opbygning af et havneparti fra Frederikshavn, fra dengang der var kulkran, havnespor, korn- og foderstofsiloer med sporforbindelse, havnestation, samt værft og slagter- og kølehuse, altsammen med sporforbindelse, etc. - evt. kun som diorama, eller helst som en del af et anlæg engang.

Ifølge min ringe mening er kombinationen af skibe og havnemiljøer med modeltog noget af det mest fascinerende ved modeljernbanehobbyen, og det giver mulighed for meget afvekslende godstrafik - og i Frederikshavn Havnestations tilfælde også mulighed for trafik med internationale tog (Nordpilen).

Indtil videre (og som en start) har jeg så småt kastet mig over nogle skibsbyggesæt i en nogenlunde matchende skala (og i plastik) - men eftersom at det drejer sig om sejlskibe, så bliver jeg jo nok nødt til at have rigeligt med kajplads, så der bliver plads til Tall Ships Race i Frederikshavn anno august 1995 - og en masse NOCH og Preiser figurer.

Jeg kan godt lide at du bygger skibet af plastik - det er også mit foretrukne materiale til modelbyggeri (husk endelig udluftning/udsugning!).

Men hvad er bunden egentlig lavet af ?. Er den bygget op af spanter i plasticcard ?.

Fortsæt endelig det gode og inspirerende arbejde

Tak for input.

Ja, det er sjovt som modelhobbyen kan bringe en ud i interesseområder man ikke anede ville appellere til en. Jeg begyndte med færger fordi jeg manglede lidt "miljø" på vores klubanlæg og fordi jeg fandt en model som kunne bygges nemt og uden problemer. Og så tog det ene skib det andet.....

Så bare forfølg din drøm om et tallship race i din modelverden, jeg forstår dig i hvert tilfælde godt.

Og omkring det tekniske: Ja, jeg bygger altid i plasticcard. Det er nemt at bearbejde, limningen "napper" hurtigt så man kan komme videre, det er billigt og det er nemt at sprøjtemale til slut.

Jeg benytter mig altid af 0.7 mm plader, har tidligere arbejdet i 1 mm men det er for hårdt at skære i og lige den smule mere besværligt at få præcist der gør at jeg r gået en dimension ned. Og det holder lige godt alligevel.

Men lige præcist til spanter anvender jeg 1 mm tykkelse, simpelthen for at gøre grundkonstruktionen vridningsstabil. Hvis jeg laver fejl i bunden så skal jeg slås med det hele resten af vejen så der er det vigtigt at gøre sig umage.

For jeg bygger hele skroget op med spanter på en fast bund. Det er meget vigtigt at holde rækkefølgen, først bund, derefter spanter, så dæk og til sidst siderne. Hvis du forsøger at sætte siderne på for tidligt så vil det hele vride sig som før omtalt.

Jeg smider lige et par billeder ind af et tidligere projekt så du kan se hvad jeg mener.

PS. Jeg har skæreskabeloner til en fin skonnert som du godt må få en kopi af hvis du vil starte din træskibssamling.

Tak-tak. Drømmen fik endnu et boost i sommers, hvor jeg var til Tall Ships Race festlighederne i Aalborg (http://www.tsr10.dk/), sammen med min far.Vi blev især meget betaget af engelske Tenacious (http://en.wikipedia.org/wiki/SV_Tenacious), som helt fra starten var bygget til at medtage en besætning, hvor op til halvdelen var fysisk handicappede. Så her var elevatorer m.m. integreret i dækshusene, og skibet så på ingen måde "specialdesignet" ud.De handicappede er nemlig også en del af den aktive besætning og er med til at sætte sejl, m.v., så i dækket var der beslag til at fastgøre kørestole, så de kunne være med til at hive i tovværket. Kørestolsbrugere har jo tit nogle gode armkræfter, og der vist ingen, der endnu har taget skade af at røre sig lidt og få noget frisk luft - og samtidig får de sig også en oplevelse for livet.Okay, jeg har altid haft en tendens til at bruge lidt-for-store godstykkelser, så jeg er sikker på, at tingene kan holde, og så man ikke behøves at være så forsigtig ved håndtering af modellen. Det gælder i hvert fald for de modelhuse, jeg har bygget indtil videre.Men ved skibe, hvor siderne skal vrides osv. kunne jeg godt forestille mig, at tyndere dimensioner ville være en fordel - og at spanterne bør være af 1 mm platiccard. Det vil jeg skrive mig bag øret, når jeg selv kommer igang - måske allerede til foråret (skal lige have overstået 5 eksaminer først).Hvor er det et smukt skib. Flot arbejde, Henk.Jeg troede at spanterne sad lidt tættere (ligesom i virkeligheden) - men måske er det lettere at få det hele til at passe (så siderne ikke bliver så bulede), når spanterne ikke sidder alt-for-tæt ?.Til masterne ville jeg nok bruge messingrør, som konsoller til radar m.v. loddes fast på.Hvilket materiale har du brugt til master ?. (Og er der "lys i lampen" på fyrskibet ? )

Ja tak. Jeg betaler gerne for frimærket og kopier. Vi kan lige skrives ved via besked.

Hvilket skib drejer det sig om ?.

Og er der opstalt med/uden rigning med også ?.

Jeg har enkelte kopier af originaltegninger på lager, bl.a. af coaster-serien Caroline Samsø/Samka/øvrige (endda i 1:87) og af grønlandsfareren "Nordlyset", som er et meget smukt skib.

Her i Frederikshavn ligger der endda et gammelt træskib på Museumsbeddingen, som også hedder "Nordlyset" - men det er vist ikke samme skib, da det ser noget mindre ud end grønlandsfareren.

(http://www.vaerftshistorisk-selskab.dk/nyheder_oversigt_0006.htm).

(http://www.123hjemmeside.dk/Frederikshavnbedding/28219128).

Hvor køber du plasticcard og hvad koster de stk mvh Allan

Hej

Jeg køber plasticcard hos Model og Hobby http://www.model-hobby.dk/ men det kan også fås mange andre steder. Fordelen ved at handle der er at de altid har massevis af tykkelser på lager.

Priserne er typisk (det kan svinge) ca. 25 kr. for 0,7 mm, 35 kr. for 1 mm og 65 kr. for 2 mm.

Bemærk at det er for plader i A3 størrelse. (det kommer man altså langt med)

Når det drejer sig om profilerede plader, rør og strips så køber jeg Evergreen, der kan fås næsten overalt. Til gengæld er det dyrt: En 2125 plade som jeg bruger som dæk koster over 50.- for en plade der er mindre end A5. Så der sparer man på resterne.

Kapitel 5

Modelbygningsmæssigt set er der ikke noget så trist som arbejde med et skibsskrog; processen er langsommelig, kravene til nøjagtighed er store og der er ikke meget at vise frem undervejs.

Derfor var jeg meget glad da sidste hånd blev lagt på selve skrogdelen. Dækket hælder i de rigtige vinkler, bunden ligger plant an mod bordpladen (og det er ikke altid det sker), sporene og det skjulte ledningstræk er på plads og dækshusene passer på målene.

Nu begynder det sjove.

Men først et billede af resultatet efter at alle dæksplankerne er lagt. [billede 10]

Det sjove er overbygning og detaljering.

Første skridt er at undersøge om de trapper som blev fremstillet tidligere passer i dækshuset. Selve fastgørelsen sker senere i forbindelse med malingen. Her ses hvor smukt de smutter på plads og giver adgang til promenadedækket. Døråbningen til højre komme iøvrigt til at føre ind til dametoilettet (og jeg lover der kommer en dør i) [billede 11]

Mere følger.............

Hej cbt

Afvejning af spanternes placering hænger sammen med 2 ting: Hvor tæt er det nødvendigt at understøtte det materiale der skal bruges til selve skibssiden og hvor sker der ændringer i profilen på skibssiden.Mht. til det første så behøver man ikke understøtte med spanter så tæt som i virkeligheden. Plasticcard er meget selvbærende og er endvidere fastgjort både i dæk- og bundplan. Derimod er det vigtigt at sætte et spant der hvor sidens krumning ændres for at have styr på forløbet. Typisk vil man alene af den grund anvende 6 spanter, 2 i hver ende i stævn og hæk og 2 midtpå hvor skroget "knækker" til den paralelle skibsside. Dertil kommer så afstivelsesspanterne.Jeg har også brugt plasticprofiler (fra Evergreen) til masterne. Og ja, der er lys i toppen af hver mast, faktisk med blinkrelæ for det er jo et fyrskib.

Det drejer sig om skonnerten Isolde. Jeg vedhæfter lige et billede.

Jeg har fundet det som gratis download på nettet og er i 1:160. Du kan nemt opskalere det til 1:87 og fordelen er at pdf-filerne så kan bruges direkte til at udskære i plasticcard efter. Jeg har ikke selv bygget den men jeg vurderer at der måske kun ligger 20 - 30 timers arbejde i en perfekt model. Og den er med skabeloner for sejl og alting. Sig bare til så sender jeg tegningerne pr. mail.

Jeg ville iøvrigt være interesseret i Samka hvis vi kan aftale noget.

Kapitel 6

Med skroget og dækshusene på plads er det tid til at bygge i højden.

Men før det kan lade sig gøre skal vi ned på dækket igen. Igennem alle 3 "etager" på Langeland går nemlig færgens skorstene, noget af det mest markante ved den gamle dampfyrede dame. Samtidig er det nødvendigt at tage hensyn til at kunne af- og påmontere dem i det senere byggeforløb.

Det endte op med en konstruktion, fastlimet på dækket, bestående af 3 plasticstrips monteret i et kors hvor størrelsen passer med de indvendige dimensioner på skorstenene. [billede 12]

Selve skorstenene var også en udfordring: Både på tegninger og fotos fremgår det tydeligt at de er ovale, men der findes ikke færdige plasticprofiler i den udforming og størrelse. Så der måtte bygges selv. Det endte med at jeg brugte en Evergreen Tube med 10,5 mm i diameter. Den skar jeg op på langs og indsatte en 9 mm strip (med ekstra styrestrips) i hele længden. Efter en afslipning kunne jeg konstatere at opgaven var succesfuld og passede fint til skibet. [billede 13]

Med det på plads var det tid til at gå i højden.

Jeg har tidligere gjort mig (dårlige) erfaringer med at forsøge at tilpasse og fastgøre overbygninger på mine færger. Problemet er at det kræver, for at se godt ud, at tilpasningen er yderst præcis og at den ikke kan forskyde sig ved monteringen. Men jeg har løst problemet og anvender den for første gang helt konsekvent ved bygningen af Langeland.

Normalt ville man udlægge et stykke plastcard som dæk (her promenadedæk) på toppen af dækshusene og så evt. skrue det hele fast. Men jeg mener, jf. det foregående, at der kræves mere styr på tingene. Jeg har derfor valgt at udskære et "loft" i alle dækshusene af 2 mm. plasticcard. Ovenpå dette limer jeg så det egentlige dæk, der så i princippet får uendelig mange "styrepunkter" (og en stor stivhed) i forhold til resten af konstruktionen. Det kræver lidt ekstra arbejde men det lønner sig.

Her er arbejdet med lofterne begyndt og princippet ses tydeligt. [billede 14]

Kapitel 7

Efter at have lavet "styrepladerne" som beskrevet tidligere så afsluttes med at lime det egentlige dæk på promenadedækket, i et stykke. Det skal være basis for siderne og for de dæksplanker der senere skal limes på. Kanterne skæres til så de flugter med dækshusene nedenunder.

Og så skal der fifles med siderne på promenadedækket, udskåret efter tegningen af sideopstaltet [billede 15]

Så er siderne udskåret og fastgørelsen går i gang. Og fordi dækket hælder kraftigt udad så er det noget af en udfordring at få siderne til at stå lodret samtidig med at de følger skrogets krumning. I første omgang stiller jeg mig tilfreds med selve fastgørelsen og må forsøge at styre vinklerne med nogle støtteprofiler på et senere tidspunkt. Men man begynder at ane konturerne af den færdige model. [billede 16]

Lidt sjov skal der også til. Her er den lokale rutebil på vej fra borde. Den, og en række andre epoke 3 modeller, fandt jeg ved et tilfælde hos Hobbydillen til en meget rimelig penge. Bussen er iøvrigt under opmaling og mangler en del detaljer endnu.

Som det ses gælder det også skroget på færgen. Jeg skal vist snart til at slibe en anelse i stævnen. [billede 17].

Fortsættes.....

Hej Tybalt

Du får det til, både at lyde let, og se let ud; men jeg tror nu, det har noget med naturtalent, at gøre

Hej

Spændene at følge med og virkelig et fryd for øjet at se dit arbejde. Inspirerende håndarbejde du laver.. keep up the good work..

Jeg glæder mig også til at få lidt mere tid til at bygge på min Dronning Margrethe i det nye år.. Jeg har desværre så travlt på arbejde at det er svært at finde tid til byggeriet pt. Så skibet er desværre gemt af vejen.

mvh. Jesper

Hej igen

Dette er ikke kapitel 8 fordi....

- Ja, lad os bare slå fast: My Father was not a famous Snitter (og for dem der ikke ved hvad jeg taler om så er I gået glip af The Julekalender)

Under alle omstændigheder har jeg fået snittet mig i tommelen med en hobbykniv så arbejdet venter et par dage indtil plasteret er kommet af igen. Men så kiggede jeg i gemmerne og fandt et par billeder, så lad os kalde det

Kapitel 7½ :idea:

Sideløbende med arbejdet på Langeland så samler jeg de fittings der skal gøre den færdige model levende. Noget af det køber jeg som færdige fittings, primært hos Model og Hobby men også hos Modelskibet, og andet flikker jeg selv sammen.

Jeg har til Langeland købt ankre, ankerkæder, tovværk, davider, trapper, ror og andre småting. Vanskeligheden her er som altid målestokken: Bådebyggere arbejder ikke i 1:87. På trods af det kan man godt finde dele der kan bruges, f.eks. redningsbåde (vil også passe fint til Dronning Magrethe) og ventiler. Nogle færdigkøbte ting skal dog modificeres noget før de kan anvendes, f.eks gelændre hvor jeg anvender Heljans rækværk og dernæst fjerner hver anden stolpe - noget af et pillearbejde. :roll:

Jeg prøver ikke at overdetaljere - jeg har respekt for dem der bygger "Norske Løve" mit alles, men jeg hører ikke til dem. Jeg tilføjer lige præcis de detaljer jeg føler er nødvendige for at det ser troværdigt ud. Det er også derfor jeg kan holde byggetiden så lavt som tilfældet er.

Men i øjeblikket mener jeg at næsten alle smådele er i hus, bortset fra et ankerspil som jeg bliver nødt til at lave selv.

Her er et billede af forskellige af de fittings som efterhånden vil blive monteret på Langeland. [billede 18]

Hyg jer indtil videre, jeg smutter hen og putter tommelen i sæbevand.....

Ang. skorsten

Jeg bruger pvc eller messing rør til skorsten, da man kan forme dem til oval.

Hej

Messing kan jeg forstå men hvordan i alverden får du pvc til at blive i den facon du ønsker? Jeg har prøvet med dette materiale men jeg synes det har en art "hukommelse" så det forsøger at vende tilbage til originalformen.

Ja det har du da ret i.

Jeg bruger varme / kuldechok i opspændingen , det får så love til at ligge nogle dag for at sætte sig og evnt. en limet tværstiver indvendig.

Det er de grå pvc rør jeg bruger (dem til akv./ Vand brug) ikke eltriker-rør

Mulighed er da også at bruge rund –stav til skorsten .

Hej igen.

Tommelfingeren sidder stadig på sin plads så vi er kommet til:

Kapitel 8.

Så er arbejdet på promenadedækket i fuld gang. Salonerne i fronten er opbygget og, som jeg skrev tidligere, jeg har måttet stive konstruktionen grundigt af for at sikre at siderne blev skrå (på den rigtige måde). Derudover har jeg monteret en række lave afstivninger i den bagerste del af promenadedækket, men det gør ikke noget. De bliver på et senere tidspunkt til "ryglæn" for de bænke passagererne skal hvile sig på under overfarten.

En lidt speciel ting kan også ses på billedet: Omkring skorstenene er der et indhak i dækket. Det var noget af en udfordring at få lavet den i den rigtige krumning og efterfølgende få sat gelænder omkring. [billede 19]

Men arbejdet går videre. På toppen af salonerne på promenadedækket skal broen og styrehuset senere monteres. Derfor bliver loftet over salonerne lavet på samme måde som promenadedækket; med en 2mm styreklods og en 1mm dæksplade limet sammen. Her er et billede der giver et godt overblik over arbejdet indtil nu. [billede 20]

Jeg har tidligere nævnt afstivning. Det forekommer naturligvis også i den virkelige verden og på Langeland er spanterne ført igennem til overkanten af skibssiderne, over dæksplanet. Det gør jeg dog ikke men for at få det til at se naturtro ud har jeg limet små 3-kantede plasticstykker op ad siderne hele vejen rundt. At det så også afstiver min model er jo ikke så ringe.

Her er et detailfoto af den indvendige side af stævnen. [billede 21]

Forsættes senere i juleferien.....

Det ser sgu brand godt ud. Undskyld jeg bander.

fortsæt det gode arbejde, til glæde for os andre på tilskuerpladserne......

Og glædelig bagjul og godt nytår

Jesper

Kapitel 9

- og første en tak til Jesper (og andre) for de pæne ord. Jeg skal nok følge op på byggeriet helt til det er færdigt.

Og det kan blive meget snart. Lidt vinterferie gør underværker og jeg er faktisk kommet noget bagud i beretningen i forhold til byggeriets fremskridt. Så vi tager den i nogle hurtige, store bidder.

Jeg er nået til brodækket, der delvis hviler på salonerne på promenadedækket, dels er understøttet af nogle stolper. På grund af hældningen har jeg lavet 4 "bjælker" der følger tagprofilen, de virker voldsomme på billedet men der vil blive fjernet materiale fra dem senere.

Ovenpå brodækket er der kun dæksplanker på en del af området så der har jeg lagt en Evergreen profilplade omkranset af en 2x2 mm profil der senere skal bære gelænderet. [billede 22]

Forholdene for besætningen var ikke imponerende i gamle dage men i det mindste kunne rorgængeren da komme i læ. For på broen skal der opstilles et lille styrehus (25 x 20 mm i model) som jeg tidligere har vist et billede af. Her er det i fuld størrelse med indmad. Det skal senere males mahogni uden på og gråt indvendig, ligesom det bliver udstyret med vinduer. [billede 23]

Endelig. Den første prøvesamling af hele færgen. Altid et spændende punkt når man har 3 etager der skal passe sammen. Det er her man kan danne sig et overblik over hvormange tilpasninger/justeringer det er nødvendigt at foretage. For det er nu det skal gøres. Det næste skridt er nemlig at begynde at detaljere færgen og så er det for sent at ændre noget for alvor uden at ødelægge lakering/detaljer mm. [billede 24]

Heldigvis var der ikke behov for alt for store ændringer: Der er noget tilpasning mellem dækshuse og promenadedæk, men det laver jeg senere, samt en tværbjælke under broen der skulle fjerenes for at give plads til skorstenene - småting.

Og så er det tid til at læne sig tilbage og beundre arbejdet. [billede 25]

- Men ikke for længe for nu går det stærkt. Jeg vender snart tilbage.

Imponerende, men jeg kan ikke lade være med lidt tanker ( men måske er det fotoet, der snyder )

Er bjælkebugten ikke for stor i overbygningen - normal lå det, som jeg husker det, omkring 1/50, men i H0 skal det sikkert være lidt mere ....

Men det kan være det bliver mindre, når der skal samles for alvor

Jeg har også fundet billeder af Langeland, og de viste tydeligt, at vinduerne fulgte bugten, så der har Du fulgt tegningerne

Hej

Jeg kan ikke afvise at du har ret. Problemet med tegninger er at der aldrig er en tegning der viser skibet direkte forfra (eller bagfra) så dér er man overladt til billeder og gætteri.

Iøvrigt fortegner billedet bugtningen meget, den er omkring 1/40 på modellen.

Det jeg har gjort er at tage tegningen fra sideopstalten hvor der er markeret inderste- hhv. yderste dækskant på promenadedækket og direkte overført højdeforskellen (2 mm.) til modellen. Denne skæve vinkel har jeg direkte overført til bjælkerne og er endt med den bugtning som ses (overdrevet) på billedet.

Det var under alle omstændigheder et valg jeg måtte foretage.

Desværre findes der ikke gode billeder af Langeland set lige forfra så lidt gætteri er der jo med i spillet.

Her er det eneste billede jeg har kunnet finde.

De billeder jeg lige kunne finde var fra Søfartsmuseet

http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/ & skriv Langeland, men mon ikke Dit billede stamme fra samme sted

Kapitel 10

Efter en interessant diskussion med Steff og efterfølgende overvejelser fortsætter arbejdet som planlagt. Bjælkebugten bliver ikke ændret (det ville også være for besværligt) idet sammenligning af fotos af andre skibe antyder at Langeland ikke er helt typisk. Dog har jeg lavet en lille tilføjelse men det kommer i et andet afsnit.

Men tilbage til broen. Langeland har et meget lille styrehus men har tillige 2 "læskure" som formodentlig er blevet anvendt ved vanskelig navigation og i dårligt vejr. Her ses de monteret på den færdige bro sammen med masten og gelændre. [billede 26]

Udover selve broen er taget på salonen og broens sidevinger hjemsted for Langelands redningsbåde, noget som også er med til at give karaktér. Den ene del er lagt med almindeligt plankedæk (Evergreen) men den anden del er lidt speciel: Det består af planker lagt på nogle tværgående profiler. Her er arbejdet i gang med at lægge plankerne (enkeltvis) fast på en 1,5 mm profil [billede 27]

Og så er det tid til et nyt "prøveskud". Redningsbådene er malede og styrehuset gjort færdig. Der er ikke endeligt fastgjort noget fordi hele brodelen skal til maleren først så det er reelt kun et mockup. Men det giver et meget godt indtryk [billede 28]

Kapitel 11

Efter en vel overstået juleferie samt en god gang influenza er arbejdet kommet langt - og jeg er kommet bagud i beretningen. Så til sagen....

Promenadedækket er næste emne for detaljering, nu hvor broen er færdigbygget. Der mangler selvfølgelig maling, men det sker også i en langstrakt proces. Men promenadedækket og salonerne skal udstyres med plankedæk, diverse afstivninger samt nogle rør der kommer til at tjene som fiksering af skruerne der fastholder selve broen.

Det er på billedet tydeligt at plankerne er lagt, at salonerne faktisk var åbne (uden døre) ud til promenadedækket og vel egentlig havde funktion som et lærum, noget der også markeres af at der kun var træbænke derinde. [billede 29]

Broen er som sagt også blevet færdig og er blevet grundmalet. Det er tydeligt at plankerne "svæver" over selve taget og udkigshusene er malede og på plads. Ja faktisk mangler der kun redningsbåde og styrehus før alting er parat til den endelige fastgørelse. På billedet ses også hullerne til skruefastgørelesen til rørene i salonerne [billede 30]

Og endelig et blik ud i malerværkstedet hvor skorstenene og ventilerne er i gang med at modtage en grundlakering. Efterfølgende bliver de afmaskede og males i hvid/rød og sort som forbilledet [billede 31]

Jeg vender snart tilbage.

Hovsa

Glemte lige billedet af status efter de beskrevne opgaver.

Kapitel 12

Ved modelbyggeri af f.eks. en færge er det en god idé at færdiggøre en lang række ting og detaljer før de monteres på deres endelig plads. Det kan være svært at komme til med en pensel uden at svine omgivelserne unødigt, så en god del "løsøre" færdigbehandles på arbejdsbordet. Her er et lille udvalg. [billede 33]

Men ellers går arbejdet videre med promenadedækket. Her ses tydeligt hvordan der er anbragt stivere der sikrer den fornødne understøttelse af skibssiden. De vil senere blive fastgørelsespunkter for bænkene.

Men ellers er der lige pludselig skudt en masse stænger op fra dækket. [billede 34]

Et tørrestativ? Næh, men en meget vigtig del af Langelands karaktér. Igen, som skrevet ovenfor, har jeg valgt at bygge denne detalje færdig adskilt fra selve modellen, for så at montere den senere. [billede 35]

Det drejer sig nemlig om solsejlet som var udspændt over den agterste halvdel af Langelands promenadedæk. Solsejlet tjente 2 formål. For det første gav det læ for nedbør når vejret var i det hjørne og for det andet beskyttede det passagerernes tøj mod sod. Langeland var som bekendt kulfyret så der kunne blive meget beskidt agten for skorstenene. [billede 36]

Men et stativ giver i sig selv ingen læ så der skal udspændes sejldug over det. Her mangler jeg billeddokumentation men så må jeg bruge min fantasi og lave det som jeg forestiller mig det kan have set ud. [billede 37]

Her er så det endelig setup, set i fugleperspektiv. Da jeg har billeder af Langland med solsejlene sammenrullede har jeg valgt, for detaljens skyld, at lade 2 af banerne være delvist foldet ind. Som sejldugsruller har jeg anvendt rørprofiler fra Evergreen i forskellige diametre. Jeg er sikker på at det efter maling kommer til at se godt ud. [billede 38]

Fortsættes snarest.

Og så lige billede 33, havde glemt at der max kunne vedhæftes 5 billeder pr. post.

Det er rigtig imponerende arbejde!

Jeg ved ikke, om du har svaret på det før, men hvor lang tid bruger du ca. på sådan et projekt?

Hej

Jo tak, jeg er faktisk også selv ret tilfreds med hvordan det skrider frem.

Tiden er en meget svær størrelse at vurdere. Jeg har jo ikke afsat et bestemt antal timer hver dag jeg arbejder på færgen, der kan nogen gange gå en uge imellem at jeg rent faktisk laver noget på den. Så går jeg og kigger og forsøger at lave en plan inde i hovedet om hvordan jeg løser den næste detalje og når jeg så tror jeg har den rigtige fremgangsmåde så sætter jeg mig og bruger nogle timer. Men effektivt tror jeg egentlig ikke jeg bruger så meget tid, måske 70 -80 timer. Men det er svært at sige.

Til gengæld går der mange timer med at tænke, både over de større konstruktionsdele men i særdeleshed over detaljerne. Et af de største problemer er at der næsten ingen færdigdele eksisterer i 1:87 så en del tid går også med at søge alternative løsninger og shoppe de steder hvor jeg trods alt kan finde noget, specielt i Model og Hobby.

Jeg forsøger så at overbevise mig selv, ved hver ny konstruktion, at jeg har lært en masse og at den næste model vil blive meget nemmere!

Det eneste der hidtil er sket er at jeg har valgt en endnu sværere model til det efterfølgende projekt. :roll:

Det er en rigtig fin hobby i hobby'en! Og når jeg spørger om tid, mener jeg kalendertid snarere end timer. For den bedste tid er vel næsten den, hvor man for sig selv sidder og glæder sig over det overståede arbejde og funderer over projektet og lægger planer?

Hej

Nåmen det spørgsmål er nemt at svare på: Arbejdet på Langeland blev påbegyndt samme dag som denne tråd, nemlig d. 18. november.

Der hvor der er snyd med i foretagenet er den aktuelle status. Jeg er nemlig noget foran det jeg offentliggør hér, jeg sidder faktisk lige nu og ser på en helt færdiglakeret færge hvor der kun mangler bov- og hækporte (er i proces, er blevet fotograferet her til aften) samt ankre, ankerspil samt sporstoppere.

Men det har jeg mest valgt at gøre på den måde af praktiske grunde, det er rart at være lidt i forvejen hvis der skulle komme noget i vejen.

Formodentlig er den helt færdig omkring 1. februar (sådan cirkus).

Jeg er (stadig) dybt imponeret, Henk, og dit arbejde med D/F Langeland puster (stadig) til min drøm om selv at komme igang med skibsbyggeri i H0. Efter at jeg lige har overstået dette semesters eksaminer (så sent som igår) må jeg da vist hellere se at komme igang.

Hvad er solsejlene lavet af ?. Er det supertynd plasticcard ?.

Bliver færgens soldæk og styrehus "befolket" ?. Den slags gør jo en model til en "levende" model.

Jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Så bliver næste projekt måske et færgeleje til D/F Langeland ?.

Hej

Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg håber at motivere nogle af Sporskiftets brugere til at gå i gang med eget færgebyggeri. Så jeg kan da kun opfordre dig til at kaste dig ud i det, det er utroligt interessant og meget tilfredsstillende.

Ja, solsejlene er lavet af plasticcard, 0.3 mm. Nemt at arbejde med, billigt og kan males på lige fod med den øvrige færge.

Ja, færgen bliver (til en vis grad) befolket. Jeg har valgt at udstyre Langeland med en del figurer af "billigtypen" som er på QXL auktion jævnligt til mellem 2 og 4 kr. pr. figur. Detaljeringsgraden er ikke overvældende men giver, som du påpeger, liv til modellen.

Der er ikke taget stilling til evt. færgeleje. Det afhænger lidt af den fremtidige anvendelse men hvis jeg laver et leje så bliver det en kopi af lejet i Rudkøbing som jeg har god billeddokumentation på. Men som sagt, det har jeg ikke besluttet endnu.

Jeg følger spændt med i bygningen af din færge. Jeg er så småt i gang med at bygge lidt op, desværre har min tid ikke tilladt ret meget bygning af modeljernbane de seneste år pga. at jeg har været selvstændig.

Nu nærmer tiden sig, hvor jeg kan komme i gang, og planen er M/F Dronning Ingrid. Det er en stor mundfuld, men det skal altså være den. Jeg har tænkt mig at følge dine principper, men bunden er jeg i tvivl om.

Mit spørgsmål til dig er om du har bygget bunden på "Langeland" op med spanter ligesom "Dan"?

Med venlig hilsen

Ole

Hej Ole

Det glæder mig at høre at der er andre der er ved at gå i gang. Bare klø på, det er faktisk ikke så svært (men tidrøvende).

Ja, alle mine færger er bygget på spant

Du kan godt vælge at bygge uden spanter, dvs. lave en massiv bund som du rasper faconen ud på.

Jeg vil bare ikke anbefale fremgangsmåden af flere grunde: For det første vil en færge af Ingrids størrelse blive meget tung at håndtere - og tro mig, du kommer til at løfte den MANGE gange. For det andet ser jeg det som en stor fordel at kunne lave alt ledningstræk under dækket. Og endelig ser jeg en stor udfordring i at få lavet en pæn overgang mellem underdel (i træ) og siderne i plasticcard. Så jeg ville kraftigt anbefale spantebyggeri.

MEN, du må ikke bruge spånplade som basis som jeg har gjort på "DAN". Det er virkelig et skodmateriale når man kombinerer en bund af spånplade med sider og dæk af plasticcard. De færger jeg har lavet på den måde har alle haft en uheldig tendens til at løfte stævn og hæk, formodentlig fordi de 2 materialer reagerer forskelligt på fugt og varme.

Så jeg vil anbefale enten at bruge plasticcard hele vejen igennem eller lave bundpladen i krydsfiner der er betydeligt mere formstabilt og mindre levende. Jeg ville nok selv vælge krydsfiner til Ingrid.

Kapitel 13

Reelt set er vi nu meget tæt på målet; alle hoveddele er færdiggjorte, bro og promenadedæk er detaljerede og malede og på hovedskroget mangler der "kun" maling og superdetaljering.

Så nu er det tid at få sat navn på færgen.

Som sædvanlig stoler jeg på at Jørgen Røn http://www.skilteskoven.dk/ kan hjælpe mig med decalerne med navnet på Langeland, så jeg sendte ham en mail med teksterne samt størrelsen på dem. Og ganske kort tid efter fik jeg en pdf-fil som jeg printede ud og klippede navnene ud.

Så var det bare at klistre navnene på for at se om det passede - og det gjorde det så ikke!

Så den endelige bestilling blev 1 mm lavere i bogstavhøjde end det der ses på billedet hér: [billede 39]

Kapitel 14

Hej igen

Så er det lige før vi går til maleren men først skal de allersidste ting på skroget gøres færdige. Ud fra billeder ses det tydeligt at Langeland er udstyret med et anker på hver side af stævnen, så det skal vi også have her. Men det fremgår tillige at ankrene hviler i et indhak i skibssiden så før malingen skal det laves.

Samtidig laver jeg det koøjer og spygatter der skal sidde på skibssiden. [billede 40]

For at kunne svinge ankrene fri af skibssiden så hang de normalt i en david, sikret med tovværk, så det skal vi også have. Daviderne (fra Model og Hobby) anbringes i et rør der limes fast på dækket. Endelig skal pullerternes placering fastslås - de fjernes igen og sættes først fast når grundmalingen er overstået. [billede 41]

Og så en tur til maleren. Først en sprøjtelakering i hvid af alle indvendige dele (-dæk) og derefter sort op til kanten af dækshusene. Det er tydeligt hvorfor jeg venter til sidst med at male - hvis jeg skulle lave arbejde på skroget bagefter ville jeg skulle reparere en masse steder.

Dækshusene er malet grønne indvendig. Farven er der ingen dybere tanke med, den skal bare sørge for at lyset ikke kan skinne igennem plastikken. Det kommer alligevel ikke til at kunne ses til slut. [billede 42]

Den sidste detaljering består bl.a. af dørene ind til saloner mv. De er lavet af et rillet stykke plasticcard (Evergreen) og malet brune. Et stykke bukket messing gør det ud for dørhåndtag.

Dækket har nu fået sin første gang maling. Denne males med pensel, primært grundet de mange hjørner og fremspring man skal rundt om. Her har den iøvrigt kun fået første gang, for at fremstå ensartet skal der mindst males 2 gange. [billede 43]

Herefter skal decalerne fra Skilteskoven sættes på og hele skroget skal matlakeres med klarlak.

Resultatet vender vi snart tilbage med.

Hej

Ikke et egentligt byggekapitel, men jeg havde Langeland med i klubben den anden dag.

Og så kan man jo ikke stå for fristelsen til lige at skyde et par billeder når kameraet alligevel er med. Vi er ikke færdige endnu, der mangler en del detaljer og finish, men billederne var så stemningsfyldte at jeg synes I skulle se dem.

Super flot bygge arbejde Henk !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og en af grundene til at jeg selv gik i gang med at bygge skibe igen .

Tak, tak.

Har du så ikke nogen billeder du vil dele med os?

Jeg mener, din coaster må da snart være klar til at blive fotograferet i sine rigtige omgivelser på banen.

Hmm først skal jeg skal have Bunker tanker færdig , så skal jeg igang med Storebælt,

jeg går også med en Titan kran i maven

så en rigttig havn på mit anlæg ja der kommer nok til at går lidt tid førene at vi kommer til at se, mangler sponsor til spor

er først lig kommet næsten ned til hoveplanet i kælderen med sporlægning.

så om 1-2 år tid.

vi var rundt om skorsten jeg kan se på et af foto hvad du mener .ja de er meget oval, tænkte på om messing gardin stænger ikke kan bruges .

Kapitel 15 - og næstsidste kapitel

Det lakker mod enden, som maleren sagde.

Dette afsnit kommer til at omhandle de sidste detaljer og hvorfor de blev som de gjorde.

En væsentlig ting der endnu udestod var bov- og hækportene. Her måtte jeg træffe et valg idet portene på Langeland var skydeporte, der i havn blev skubbet langs skibssiden udvendigt. Det kan man (jeg) ikke lave i model så jeg besluttede mig til at lave dem sådan at de kunne tages helt af når skibet var i havn. Selve porten var nemme nok, jeg bukkede et stykke plasticcard ca. i facon og limede det på 2 profiler jeg havde udskåret. Efter tørring skar jeg det meste af profilerne væk og havde så nogle fine porte.

For at det skulle kunne se ud som om at de rent faktist er 2-delte limede jeg nogle lodrette profiler udvendigt og satte stivere indvendigt. Det kom til at se meget godt ud [billede 47].

Ankerspillene har voldt mig meget hovedbrud; hvordan så de ud? Jeg har ingen billededokumentation og det viste sig ganske umuligt at købe færdige i 1:87. Efter at googlet på nettet i lang tid så fandt jeg løsningen her på Sporskiftet: F. Ormstrup viste billeder af Carolinerbyggeriet og jeg lod mig inspirere (huggede) af de ankerspil som de byggede til coasterne. Korrekt? jeg ved det ikke, men det fungerer. Kæderne er færdige fra Graupner [billede 48]

Efter at have lave indhak i skibssiden og monteret galger så skulle ankrene monteres. De er færdigkøbte fra Model og Hobby (igen) og er både korrekte og nydelige. Det er blevet fastgjort til galgen med tovværk men mangler endnu at få monteret kæden fra ankerspillet.

Et andet hovedbrud var en mærkelig "opsats" i stævnen på Langeland. Jeg har masser af billeder men på alle billederne er denne opsats overtrukket med en stor lærredssæk. Hvad kunne det mon være der gemte sig under den? Endelig fandt jeg et enkelt billede der afslørede at det var en kænpe projektør. Efter hurtig overvejelse besluttede jeg mig til at lade den stå frit - jeg kan altid dække den med en sæk hvis jeg får lyst en dag [billede 49]

En sidste ting på skroget var at sætte glas i alle vinduerne, noget der først kan ske når al malingen er afsluttet. Så frem med 0.5 mm klart plast og alle limklemmerne og igang. Det er godt at man har et pænt lager af dem [billede 50]

Så er det ved at være slut. Det allersidste var at montere Dannebrog på stang i hækken af Langeland. Stort set samlige fotos jeg har viser at færgen altid førte flag så det kan ikke undværes. Her ses tillige sporstopperne som forhindrer vognene i at forsvinde ud i Svendborgsund.

Olsen banden har også sneget sig ombord. Dette er iøvrigt en umulighed for Langeland sejlede sin sidste tur på ruten i 1962 og den første film kom året efter. Men det beviser bare at man er herre på sin egen bane! [billede 51]

Det var så den sidste byggebeskrivelse. Om et par dage kommer en række billeder af den færdige Langeland og så er det helt slut.

Og så måske alligevel ikke.... På billede 51 ligger der en rulle i baggrunden. Det er tegningerne til det næste projekt, måske kommer der noget om det engang.

Kunstværk, intet mindre! Alle dine indlæg burde samles som en mønstervejledning i, hvordan man kan gå til sådant et byggeprojekt.

Respekt Henk

Tør man spørge hvad næste projekt er? det her er jo mere spændende en tv føljetoner i den bedste sendetid

Vh Claus