Er der nogen her på forummet der har hørt/set nogen forslag til den regionale trafik over Femern Bælt når forbindelsen åbner? Over Øresund har vi jo Øresundstogene, over Storebælt dels InterCity, dels EuroCity.
Jeg har selv tidligere, vistnok både her og andre steder, fremlagt ideen om at supplere EuroCity-togene med et EuroRegional-koncept. Forstået på den måde, at hvor vi indenrigs har InterCity og udenrigs EuroCity, som begge kører efter fast køreplan med standsning ved større station. Og derudover har InterRegional indrigs, som kører på samme net som IC-togene men med den forskel at de standser ved (næsten) alle stationer undervejs, ligesom ved normal regional-trafik.
Lyder det som et fuldstændig urealistisk forslag, at lave det nævnte EuroRegional-koncept til betjening af dels Femern Bælt-regionen, dels andre grænse-regioner (f.eks. Sønderjylland).
Jeg tror personligt, at et sådant koncept/system vil kunne fremme den regionale integration i de pågældende områder, da tog i et sådant koncept skal/bør have fast køreplan, min. 1 gang i timen hver vej, hvilket vil gøre det lettere at komme rundt i regionen, og ikke mindst gøre det nemmere og mere attraktivt at arbejde eller uddanne sig på den anden side af grænsen.
Men hvad har I andre af kommentarer til ideen?
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.209
Der er ret langt mellem regionale byer af en vis størrelse mellem Hamborg og København er der reelt ikke nogle store byer i Europæisk målestok.
Så passagergrundlaget er nok begrænset i forhold til timedrift på hele strækningen.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
mr-data
Indlæg: 805
Mjaa, der er ganske vist en forholdsvis stor afstand mellem de byer som findes langs strækningen, så måske er timedrift i overkanten.
Men "bare" på den danske side kunne man jo passende bruge de stationer som allerede findes i regionaltog-systemet, og derudover kommer der en station på det sydlige Lolland (ml. Holeby og Rødby).
På den tyske side er der bl.a. Burg auf Fehmarn (ca. 6000 indb., ligger dog en smule afsides ifht. banen, men det kan busser vel rette op på), Grossenbrode (ca. 2200 indb., lige op til banen), Oldenburg in Holstein (9700 indb., lige ved banen) og så videre.
Jeg kan iøvrigt se inde på DB's hjemmeside, at de kører regional i to-times-drift, så måske skulle man satse på denne driftsform?
Jeg kan umiddelbart se tre muligheder:
1. Lade DSB hhv. DB udvide deres eksisterende regional-tog til Lübeck hhv. Nyk. F.
2. Etablere ny rute (dvs. på eks. spor) ml. Nyk. F. og Lübeck.
3. Etablere ny rute ml. København og Hamburg.
At jeg ved løsning nr. 1 og 2 har valgt at fokusere på lige netop Nyk. F. og Lübeck skyldes, at disse to byer er de største i de pågældende regioner (Sydsjælland og Lolland-Falster hhv. Holstein), samt at disse i forvejen er knudepunkts-stationer (Nyk. F. for Sydbanen og Lollandsbanen, Lübeck for en bane til Eutin, en anden til Travemünde, en tredje til Puttgarden, samt self. to til Berlin hhv. Hamburg.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
Nordbyen
Ingeniør
Indlæg: 140
Banedanmark har haft udbygningen i høring. Her skulle gerne være et link:
http://www.bane.dk/db/filarkiv/9010/H1_Ringsted-Holeby_76-7.pdf
På side 25 er der vist muligt frekvens og stansningsmønster. Jeg er pendler på Sydbanen og må indrømme, at jeg finder det lidt uambiøst, men det er selvfølgelig en smagssag.
Et gennemgående tog hver 2 time, kun med stop København, Lubeck og Hamburg, det forstår jeg ikke.
Men spændende med et regionaltog fra Hamborg, der ender i Nykøbing. Men med frekvens 1 tog hver 4 time... det rykker ikke meget.
Christian Nordbyen
mr-data
Indlæg: 805
Nej, den køreplan Banedanmark har forelsået er mildt sagt uambitiøs.
Nu er jeg ganske vist ikke professor/vismand/ekspert i samfundsmæssige forhold, men hvis man virkelig ønsker at fremme integrationen i Femern Bælt regionen (dvs. Lolland-Falster (evt. Sydsjælland) samt det nordlige Holstein (eller hele dette område), så er et regionaltog hver 2. time ikke just den optimale løsning. Efter min personlige vurdering, efter observation ved andre grænseområder, må et regionaltog hver time, eller i det mindste hver anden, i HVER retning være absolut minimum.
IC-tog, eller rettelig EC eftersom det på kryds af landegrænse, kan formodentlig godt nøjes med en anden, knap så hyppig frekvens, f.eks. som i dag.
Men hvis man ønsker, hvad jeg mener at man gør, at folk skal ville tage arbejde eller uddannelse og danne venskab på tværs af grænsen, er hyppige forbindelse mellem både store og små byer en vigtig forudsætning. Jeg tvivler ærligt talt på, at en person der f.eks. er bosat omkring den komme "Lolland Syd" vil være villig til at tage et job i Holstein hvis der er 2 - 4 timer mellem hvert tog; eller også vil vedkommende vælge bilen, hvilket ikke vil gavne miljøet.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.