Danske Signaler i Skala N

Hej

Se nu er du ved at skabe et marked, type 63 signalerne er der jo også behov for i skala N, så man kunne jo lave et ark hvor man blandede N og HO. Jeg mangler jo også en del type 82 signaler (f.eks. fremskudte signaler) så der kunne være behov for endnu et ark.

Men jeg har kun få tegninger og ikke ret mange mål på type 63, er det noget du kan finde?

Hej Bo

jeg skal prøve, kender da en del inden for DSB områderne

Samtidigt kan vi da opfordre alle på forummet til at være med til at prøve, nogen her på forummet har måske en direkte forbindelse

med venlig hilsen

henning / h087

Jeg vil bestemt også være interesseret i ordentlige epoke III signaler i H0 - gerne som byggesæt.

Jammen så er der vist god mulighed for en donation til sporskiftet

Jeg har fundet nogle af målene på de ældre signaler, men mangler desvære stadig en del (de fleste). Jeg har bestilt et par bøger på biblioteket (udsolgt fra Forlaget) og håber at de indeholder mere information, men hvis nogen har tegninger eller billeder som jeg må bruge vil det være en stor hjælp. Jeg har også tidligere skrevet til Banedanmark, men har ikke fået noget svar, så hvis nogen kender nogen...

Der er også forskel på højden af nogle signaler fra før 1963. Da man i forbindelse med ombytningen af den gule og røde lanterne, ikke længere havde signalbilleder hvor de to midterste lyser samtidig, kunne man gøre dem 305mm mindre i højden.

Hej Bo

Skulle du inte kunna få denna info ifrån de som har hand om signalerna i fullskalan.

Vänl

Bo

Hej Bo

har kastet spørgsmålenene om tegninger videre, en i Odense har nogle og har kontakter via museumet, en kender en ved bane danmark og går videre den vej, - mener også at kende en der har haft noget med dansk signal industri at gøre og nogen MÅ have disse tegninger - men hvorfor skulle man dele med andre - men det skal nok lykkes - det tager bare lidt tid

har foresten også efterlyst fremskudte signaler type 83

med venlig hilsen

henning / h087

Det er netop Banedanmark som jeg har skrevet til, dog uden af få svar. Nu har jeg sendt endnu en forespørgsel, så må vi jo se om 3-5 dage om de svare denne gang. På den anden side har de nok vigtigere ting at tage sig til end at sende kopier af tegninger af gamle signaler til modelbyggere...

Derfor er det ofte lettere som Henning forsøger med nogen der kender nogen...

Jag tycker inte du ska se det som ett besvär för deras räkning att ta sig an dina önskemål.

Nu kan jag bara ta ett exempel på de Svenska förhållanden.

Jag har frågat om allt ifrån kontaktledningsdimensioner till signaler samt byggnader.

Har alltid fått bra respons.

Ett tips Bo.

Ring upp dom och tala om vad du har för ärende och vad du ska göra.

Tror med all säkerhet att de tycker det är kul att komma ifrån de vardagliga sysslorna.

Annars så blir det lätt att det drar ut på tiden.

Vänl Bo

hej Bo ´er

ganske rigtigt at det kunne være kul med direkte kontakt

Sådan har det også være tidligere - Jeg havde kontakt med en ved DSB direkte som stod for arkivet med sporplaner og der kunne man få alt, såfremt der var et formål med det, ikke kun for at samle. Desværre er det ikke sådan mere, grunden til ved jeg ikke hvad er.

Mange gange får man enten ikke svar eller bliver henvist til jernbanemuseumet eller forskellige arkiver.

Men selvfølgelig skal det prøves igen og også direkte til Dansk Signal Industri - hvis det findes - men det er nu sværere når det ikke er til en selv - så Bo - prøv at tage telefonkontakt - man ved jo aldrig - måske falder man over den rigtige.

med venlig hilsen

henning / h087

hej Bo

faldt mig lige ind - prøv også 0 - klubberne DMJK - OMJK - JMJK og 1:1 klubben DJK vogn ex ,de har jo tegningsarkiver og mener at hvis nogen har et formål som dit er de meget behjælpelige

med venlig hilsen

henning / h087

Hej Bo

er kommet i kontakt med Preben Pedersen der er DMJKs tegningsarkivar og skal sende ham mit tlfnr til ham i dag ( torsdag ) - De har tegninger af forskellige daglyssignaler - men han skriver at en type 63 kender han ikke - er du sikker på typenummer? ( skrev også perioden ) - men aftalen er er vi tager en snak og kan mødes for at se nærmere på tegningerne

med venlig hilsen

Henning / h087

tegningerne fra ham jeg kender i Odense får jeg den 30 i d m

så langt indtil videre

Hej

Det lyder godt med tegningerne.

Jeg ved mest om type DSB 1982, som er de signaler der anvendes i dag, jeg bygger epoke V. Her er det let at kontrollere, man kan søge i Banedanmark's produktkatalog og finde de forskellige version af denne type.

Betegnelsen type 63 har jeg fra www.blokposten.dk hvor han evaluere Togcenter Gentoftes signaler.

Han konkludere:

"Generelt betragtet er det en fejl man har valgt at fremstille daglyssignalerne som type 82 med smal baggrundsplade. Hvis man havde valgte type 63 i stedet, ville typen være langt mere universal og epoke IV - og tildels epoke III - kørere kunne også være med. Typen med bred baggrundspladen er endnu meget udbredt, langt de fleste daglyssignaler er stadig af denne type."

Men jeg kan heller ikke finde referencer til en 1963 type, men derimod til DSB 1953 og DSB 1954. Men alle tegninger og billeder af signaler der er 800mm brede er af stor interesse.

Jeg har hentet biblioteksbøgerne, og selv om der står meget om signaler, er der ingen tegninger... men nu ved jeg en del om sikringsanlæg

hej Bo

så er nyt om tegningerne - der er åbnet - se PM - så er det op til dig

jeg mener også at det drejer sig om type 53 og 54 - kan være at forvekslingen ligger i at lamperner skiftede placering omkring 61 - men hovedsagen er at du kan komme til grundforlægnene.

at lære om sikringsanlæg og signalernes betydning er også ganske interesant

med venlig hilsen

Henning / h087

Jeg har desværre ikke endnu fået en forventet leveringsdato på min testplade, så jeg må væbne mig med tålmodighed...

I mens har jeg fra Hin modtaget mine tynde spidser til loddekolben, fra Micro-Mark har jeg modtaget tin og flus, samt en del værktøj (det kan man ikke få for meget af :? ) så jeg nu er ved at være parat til at kaste mig ud i signalbygningen.

Fra Fast Tracks har jeg modtaget sveller og kode 40 spor. Timingen er perfekt, da jeg så kan forsøge mig med et lille stykke "selvbyggerspor" til mit signal diorama. Det er jo altid rart at fordrive ventetiden med noget konstruktivt.

Sidste melding fra England er at de skulle producere testpladen i dag, men da hele landet holder lukket i morgen pga. et lille bryllup og det er bank holliday på mandag kommer det nok ikke af sted før tirsdag i næste uge.

Som sagt genoptræner jeg nu mine loddeevner med et lille skinnebygningsprojekt. Jeg har fået dele hjem fra http://www.fast-tracks.net (kode 40 spor, print og træ sveller) og har kastet mig ud i at lave et stykke buet dobbelt skinne til mit signal diorama.

Jeg har testet skinnen med vogne og med min Kato My, og er overrasket over at de kan køre på denne uden problemer, selv med deres "pizzaskærehjul". Jeg troede egentlig at man skulle skifte alle hjul til low profile rp-25 hjul for at kunne køre kode 40...

Mit største problem har været doseringen af flux, den pensel der sidder i låget er alt for stor til de små dele. Jeg har derfor bestilt nogle micro-brushes (dem som tandlægerne bruger) da de er meget små, og kan kontrollere mængden bedre.

Jeg har anvendt en pensel 1 til flux til den anden skinne og det gik meget bedre. Jeg har også fået limet træsveller på, så nu ligner de mere forbilledet.

Næste opgave bliver at grundmale dem...

Hej

Til mit signal diorama som ses ovenfor, savner jeg ideer til bane miljøet omkring sporet.

Der er et kurvet dobbelt spor på tværs, med to AM signaler i hver sin retning. Mellem disse kan jeg placere et rangeringsmærke, og ved signalet kan jeg placere en platform og en relæhytte.

Det mindste (øverste når man ser på billedet) sidestykke bliver afgrænset af et hegn og der bliver plantet lavt græs, så der kan gå en hest eller ko. Der kommer måske også et mindre træ.

Men hvad med den anden side (den største)? Har du gode ideer... gerne fra den virkelige verden med billeder...

Skov, mose, sø og savværk har man jo set ret meget før...

Hej.

Nu talar jag ur mina egna erfarenheter kring diverse då jag har haft dylika djur.

Det är aldrig bra, och ska inte förekomma hästar " Framför allt " så nära järnvägen

Hade dioramat varit större så hade du kunnat ha en skogsdunge med avskilt staket därefter kor och hästar.

Mitt förslag är tex : http://tinypic.com/r/oh5sgh/7

Du kan även på andra sidan ha lite växlighet därefter.

http://tinypic.com/r/21nh2yh/7

Gärna en obevakad järnvägsövergång som kan vara delvis aktiv.

Vänl Bo

Hej

Med stor hjælp fra Henning (h087) har vi i dag været på udflugt, og det er nu lykkedes at samle information om de gamle daglyssignaler. Nu kan jeg derfor starte arbejdet med at designe disse i N og H0, samt at designe smalmasterne UNP8, 10 og 12.

Jeg venter stadig spændt på at den første testplade skal komme hjem fra England, og skal nok fortælle om det når den kommer.

Hej Bo

tak for igår.

med hensyn til dit diorama:

man kunne jo på den fjerne side ( set fra skærmen ) anlægge en lille grus/jordvej langs banelinien.

en ubevogtet overskæring går nok ikke idet du er i epoke IV/V såvidt jeg har forstået - og der ville en sådan nok være nedlagt eller aflåst/nedlagtda det er en dobbeltsporet strækning,

men du kunne lave det som led der er blevet aflåst og ikke i brug mere, lidt bevoksning mm -

skitse vedlagt - så kan du se om du kan bruge det - med hensyn til dyr kan du lade en bonde gå på grusvejen ledsaget af et par køer eller lign.

prøver at se om jeg i arkivet har foto af sådan noget ( men det vil så nok være i epoke III

med venlig hilsen

henning / h087

Nu er pladen endelig produceret, og den burde være sendt fra England i fredags... men jeg synes at ventetiden har været lang.

I mellemtiden har jeg designet flere signaler og master i både N, TT og H0. Der er virkelig forskel på design metoderne og jeg er løbet ind i del udfordringer. Specielt vil man gerne have mange detaljer - men det kræver en tynd plade, men en tynd plade giver ikke samme styrke og stabilitet.

Jeg mangler helt klart noget praktisk erfaring, og min viden er for teoretisk. Derfor glæder jeg mig meget til at få pladen hjem så jeg kan drage mine erfaringer.

Citat:

Selv papirsignalerne er trætte af at vente

Hvad er nu det jeg ser. Skal du også lave S-tog?

S-Tog er et af mine skuffeprojekter som kommer frem en gang imellem. En dag skal det nok lykkedes, men i første omgang er det signaler det gælder.

Jubiii

Så kom posten endelig forbi med en pakke fra England. Det er et rigtig flot stykke arbejde de har lavet, det ser godt ud...

Så er det frem med Xuron ætsplade saksen...

Så har jeg været forbi med saksen, nu er det bare at samle det... :roll:

Hej Bo

ja - så er det de store briller på - det f.... småt - venter spændt

pøj pøj

med venlig hilsen

henning . h087

Jeg er kommet rigtig langt, og dog - så alligevel ikke...

Jeg har fundet ud af en del, og af skade bliver man klog

Man kan ikke lave vinkeljern for Skala N i 0,25mm plade, det er i hvert fald meget svært at få dem bukket og de er for tykke. Hmm, der er en del der skal designes om. (Det fik jeg også at vide af Erik Olsen - efter jeg havde sendt det til England)

Man skal gå meget langt (lave nogle kompromiser) i designfasen for at få så meget til at hænge samme fra start af, i stedet for små dele.

En meget lille dråbe loddetin - er kæmpe stor i skala N, jeg skal have fundet en meget tyndere loddetin.

Man skal ikke tabe noget på gulvet, det tager en krig at finde det igen.

Man skal lime 0402 lysdioder fast på forsiden, ikke bagsiden. Enten kan de ikke tåle cyanoakrylat lim på bagsiden, eller også har limen ikke ret stor isolerende evne og plade de limes til kortslutter dioden... Øv

Jeg skal have bedre afskærmninger mellem dioderne så de ikke skinner igennem til hinanden.

Og så til det værste... :

Man skal IKKE, ikke, ikke lodde på masten efter man har trukket 4 stk. 0,1mm lak overtrukket kobberledninger igennem denne - øv. Nu er lederne til den grønne lysdiode kortsluttet og jeg skal til at skille signalet ad igen.

Så langt så godt, jeg håber på bedre held næste gang... jeg skal jo nok lære det, og få det hele dokumenteret i en guide så andre kan undgå mine fejltagelser.

Før jeg fik loddet en gang for meget på masten lyste den fint både rødt og grønt.

Flot projekt.

Dog en lille detalje - om muligt: Ved at lade masten være fælles nul til LEDerne, behøver du "kun" at trække to tråde op til LEDerne. Du skal så selvfølgelig også have en ledning fastgjort til masten, men for mig er det svært at se, hvordan masten skal fastgøres til "jorden", så det er svært at komme forslag til montering.

Man kan også montere de to LEDs modsat sammen, og dermed "bare" vende strømmen for at skifte til den anden farve.

Ellers mangler du "kun" at gøre opmærksom på projektet til en større skare end kun dem, der er her på forummet, hvis du altså er interesseret i at lade flere komme til . . . ?

hej Bo

det skisme flot

mvh

henning / h087

Det ser ud til at du er godt i gang med at samle dig erfaringer. Jeg tror ingen kan lave ætsetegninger til sådanne dele uden at prøve sig lidt frem.

Jeg vil i weekenden sende dig nogle flere detaljer om hvordan jeg laver tegninger til dele som skal bukkes. Som nævnt plejer jeg at ætse en rille på bagsiden (det udvendige hjørne er på ætsearkets forside). Bredde og placering af denne rille er vigtig.

Hej Bo

Kul att se att du har fått hem dina etsplåtar.

Och visst är det smått i denna skala, men det går att bygga ihop med mycket tålamod.

När jag läser ditt senaste inlägg så ( Ler Jag ) det är av sina misstag man lär sig när man börjar bygga ihop dessa små signaler, och detta är den bästa lära man kan få.

Lycka till med dina fina signaler.

Vänl Bo

Tusind tak, alt hjælp er kærkommen.

Jeg har lavet bukkeriller, men jeg har lavet dem indvendigt i bukket, og jeg har lavet dem så de efter ætsning har pladetykkelsen som bredde.

Bukkerillerne virker også fint alle andre steder, men ikke på de ultra små vinkeljern.

Men det er også en designfejl, pladetykkelsen i forhold til flankernes længde ser helt forkert ud. Hvis man regner på det bliver fejlen helt åbenlys, det svare til at man i forbilledet skulle lave vinkeljernet af en 40mm tyk plade, ups :oops:

Jeg troede at man lavede bukkeriller udvendigt når man skulle lave 180 graders buk, men det er også til 90 graders buk?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Hej Bo

De monterede dioder er fra Niceled og den dovne udgave hvor ledningerne allerede er monteret, så derfor er de trukket igennem som de nu er på prøvemodellen.

De gode er at man faktisk kan have 4 ledninger i hver side ude at de blokere for hullerne i masten. Jeg har også en rulle 0,05 mm ledning som jeg skal forsøge mig med.

Med hensyn til antallet af ledninger kommer det jo meget an på hvordan man ønsker at styre sine signaler. Hvis man laver styringen selv er alle muligheder jo til stede, men har man købt noget er det jo dette der bestemmer mulighederne.

Hele monteringen gik også rigtig godt, og jeg sørgede for at holde ledningerne langt fra der hvor jeg loddede. Og lysdioderne blev testet flere gange under monteringen.

Og så til sidst synes jeg at signalbundpladen ikke sad helt vandret på masten, så jeg rettede den da lige, øv altså.

Nå men jeg har opgivet at skille det hele ad igen, og så anvende dit forslag om at anvende de to ledere der virker og så vende dioderne modstat hinanden.

PS. jeg vil nok reklamere mere når jeg har nogle bedre og færdige signalbyggesæt.

Her lidt information om hvordan jeg plejer at ætse bukkede dele i messing og nysølv. Tegningen viser et vinkeljern som bukkes med bukkerillen indvendigt i bukket. Tegningen viset t=pladetykkelse, a=bredde a og b=bredde b på vinkeljernet.

Øverst på tegningen vises det bukkede emne, nederst det udfoldede (ætsede) emne. De virkelige mål udregnes ud fra vinkeljernets mål og pladetykkelsen. Resttykkelsen efter ætsning af bukkerillen er omtrentlig på grundlag af ætsninger fra Photo Etch Consultants Ltd. Underætsning plejer at være 0,24*t pr. kant i messing og nysølv.

Hej

Tak for din tegning, den understreger mit problem,

I forbilledet er vinklejernet 50*50mm i ca 5mm plade.

a = 50mm og a-t = 45mm, og pladen tykkelse udgør 10% af længden

i skala N skal er det 0,31mm*0,31mm i 0,25mm plade.

a = 0,31mm, a-t = 0,07mm, og pladen tykkelse udgør 81% af længden

Det kommer aldrig til at ligne et vinkeljern :oops:

Det gode er at jeg nu har fundet en anden måde at lave det på

Du anvender 1,4 T til bredde efter ætsning, hvor andre anvender 1,3 T som ca. svare til T før ætsning. Er 1,4 praktisk erfaring eller det bukketeori (som jeg ikke kan huske noget af længere)?

Som før nævnt er du nødt til at anvende tyndere plade, højst 0,1 mm efter min vurdering. I skala 0 hvor jeg har mest erfating, ville jeg nok anvende 0,25 mm plade.

1,4*t er ud fra praktiske forsøg. Jeg startede med 1,28*t som er den længde man får når man tegner det færdige buk som jeg har gjort på tegningen, og beregner længderne efter normal bukkepraksis, men det var for lidt. Det er afprøvet i messing og nysølv med pladetykkelser 0,20, 0,25, 0,30 og 0,50 mm.

Det ville svare til underætsning 0,15*t, og det er for meget. Jeg har til messing og nysølv anvendt 0,12*t i praksis, det plejer at passe fint. Den tegneteknik jeg benytter, sikrer rigtig størrelse på underætsningen på alle kanter.

Jeg tegner i AutoCAD og tegner først emnekonturerne i gul farve i sit eget lag, derefter tegner jeg ætselinjer som skal gennemætses i sort i et andet lag. Alle ætselinjer tegnes som polylinjer som gives den rigtige bredde. Så tegner jeg ætselinjer og tekst som skal ætses på forsiden med rødt i et tredje lag, og endelig ætselinjer som skal ætses på bagsiden med blåt i et fjerde lag.

Dette håndterer Photo Etch Consultants Ltd. helt korrekt, jeg tror nok at farvevalget stammer fra dem.

Jeg ville godt vise dig et eksempel på en ætsetegning, men det fungerer bedst hvis du kan læse AutoCAD-filer. Ellers må jeg finde en anden måde at vise det på.

Hej

Dine praktiske erfaringer er guld vær, jeg retter til 1,4 med det samme.

Jeg anvender Adobe Illustrator hvor jeg tegner i figurer uden streg i de rigtige mål, og så til sidsts sættes stregen som kompensation for underætsningen.

Jeg anvender CMYK, hvor C og K ikke anvendes. MY (rød) ikke ætses, M (magenta) kun ætses bagfra, og Y (gul) ætses forfra. Der er også Photo Etch Consultants Ltd. der har angivet dette, og de kan farveseparerer og køre filmene direkte ud fra dette, - så det fungere fint.

Specielt er det rart at man kan have lige så mange lag man ønsker og at det kun er det synlige der tæller. Man kan altså godt lave en rød figur, oven på denne en gul, og oven på den igen en rød. Det letter tegnearbejdet da det kun er ved gennemætsning at der skal "klippes hul" i figurene.

Jeg har ikke nogen CAD erfaring, og Adobes produkter har jeg licens til i forvejen, så det var jo et let valg.

Nå men nu skal jeg ud og flytte en hest (min kones der skal flytte opstaldningsted)

Hej Erik

Nu når teori og praksis ikke rigtig passer sammen, har du så forsøgt med sådan en bukning?

Jeg har regnet X til at være en halv cirkelomkreds + bredden af det der er ætset væk. Til cirkelomkredsen har jeg regnet med radius på T/2 selv om det teoretisk jo nok skulle være 0,4 T. Er jeg helt galt på den eller kommer det til at passe nogenlunde.

Har du også lavet foldninger på 180 grader modsat bukkelinjen, hvor bred laves da bukkelinjen?

Man kan ikke bukke emner så skarpt, så knækker de. Indv. bukkeradius bør være min = t.

Hej

Projektet har ligget stille da børnene har krævet min opmærksomhed, kulminerende med at min søn vandt Sjællandsmesterskabet i fodbold, og min datter fik en fin lille pony, der skulle hentes i Aabenraa.

Men i dag fik jeg svar på min oprindelige forespørgsel til Bane Danmark, med fine tegninger af DSB 1982 signalerne. Jeg havde ellers opgivet dem for længe siden, men man skal bare være tålmodig. Sammen med de tegninger (DSB 1963) som Henning fik formidlet, og det gode råd fra Erik, er der nu ikke længere nogen undskyldninger for ikke at få designet nye ætsplader...

Til orientering konstruerede jeg flere typer af de 600 mm brede signaler til DSB Elektrotjenesten. Det skal nok passe at projektet påbegyndtes 1982. Det kunne være interessant hvis du kunne aflæse dato og initialer for udførelse af tegningerne.

Det kigger jeg på når jeg kommer hjem, er til fodboldafslutning med 20 unger i et sommerhus, men sporskiftet skal jo chekkes aligevel

Hej

Alle tegninger er fra en af disse 3 datoer/personer

Det du viser, er kun en lille del, nemlig den formelle godkendelse af tegningen (E. Simonsen var afdelingsingeniør, B. Gløet hans stedfortræder, Bent Ladegaard var efter min tid hos Eltj.). Der er forinden felter der hedder "Konstr.", "Tegn." og "Kontr." som fortæller mere. I "Konstr." står der formentlig kun "Eltj" og et årstal. Desuden er der et felt som efter hukommelsen hedder "Revideret efter udførelsen". Nogle af felterne var anbragt lodret i hæfteranden længst mod venstre, andre i tegningshovedet som kunne være udformet på forskellig måde (højt eller lavt hoved).

Her lidt mere tegningsinformation

Tak. Den første tegning er måske blandt dem jeg har tegnet. SN var ingeniørassistent "Plys" Nielsen, jeg kan ikke huske hans fornavn. Han tegnede ikke selv, det kan være at hans navn blev skrevet på fordi jeg ikke var ansat, men kun konsulent. BB var ingeniør Børge Bissum, Peter Svarre Jørgensen var værkstedsingeniør og den jeg udførte de fleste af mine opgaver for. a, b og c er revisionspåtegninger (rettelser udført på tegningen).

Den anden tegning er fra næsten tre år senere, tegneren kender jeg ikke, og IA (Ingvar Andersen) var Svarre Jørgensens efterfølger som værkstedsingeniør. Det er lidt mærkeligt at feltet "Revideret efter udførelsen" ikke er udfyldt, det var de ellers ret strikse med. På det tidspunkt havde jeg ikke så mange opgaver for Elektrotjenesten, Kabelkontoret (Elka) mere, formentlig fordi Ingvar Andersen mente jeg var for dyr.

Der er 3 tegninger med den øverste tegningsinfo (SN) med samme navne og datoer.

De tre tegninger er for Daglyssignalerne Eb, Ee1 og Ee2.

Det kunne være interessant at se de tre tegninger i deres helhed. Jeg går ud fra at de ligger som tif-filer ligesom andre tegninger jeg har fra Eltj. Har du mulighed for at sende dem til mig på info@modelbaneteknik.dk ?

Jeg har nu modtaget de tre tegninger fra Bo, og mange tak. Jeg har studeret dem i detaljer, og der er nogle ting på tegningerne som tyder på at jeg ikke har tegnet dem. Jeg brugte nemlig en "snydeløsning" da jeg "tegnede" lanternerne, idet jeg lavede spejlvendte kopier på klar selvklæbende film som jeg monterede på kalkernes bagside. Dette fungerede i og for sig udmærket, men det giver en skygge i kanten af den selvklæbende film, og den mangler på de tre tegninger.

Husk på at det var før CAD-tegningernes tid, så enhver metode som kunne spare værdifuld tid i tegnearbejdet, var værd at tage med. Et fif som dette kunne næsten halvere tegnetiden for en samlingstegning som de nævnte tre signaltegninger.

Samtidig ledte jeg blandt tegningerne på to CD-rom'er fra 2003 med EN-tegninger m. v. fra Elektrotjenesten som jeg på et tidspunkt har fået, og det viser sig at bl. a. de tre samlingstegninger og alle detailtegningerne ligger på CD2. Deriblandt er en mængde detailtegninger fra 1982 som jeg har tegnet, og som umiskendeligt bærer min signatur.

Hvis du har brug for yderligere tegninger, Bo, må du sige til hvad du kan bruge, så skal jeg prøve at finde dem på de to CD-rom'er.

Samtidig må jeg rette en fejl i et tidligere indlæg. "SN" var ikke "Plys" Nielsen, hans initialer var nemlig "PN", og fornavnet Poul. Han havde en meget karakteristisk signatur med vandrette forbindelsesstreger. Hvem tegneren "SN" så var, husker jeg intet om. Dem jeg husker bedst fra Normaltegnestuen var Bente Larsson, Palle og Bent samt "store" Finn Andreassen.