Belysning af anlægget

"Dennis TR" skrev:

Indtil videre har jeg ikke fået monteret permanent belysning af min modelbane. Lyset på banen skal gerne være blødt, med god spredning osv. altså ingen spots her. Hvad skal jeg belyse banen med :?: Lysstofrør vil nok være at foretrække pga. deres gode spredning af lyset. Men der er vel forskel på forskellige typer lysstofrørs "hvidbalance" eller hvad det nu hedder :!: Gode råd modtages med kyshånd, næsten da Hvad belyser du din bane med :?:

Altsaa, selv bruger jeg 4 store lysstofsroer (burde have vaeret 5, men var for fedtet). Det var et pris-spoergsmaal.

Men den "gode" teori for modeljernbane belysning skal jeg da gerne give dig;

Brug halogen-lamper.

Brug kun IN-direkte lys.

Ikke noget med at rette koncentrerede spots direkte ned mod jernbanen, da de i saa fald vil faa flere unaturlige skygger, som f.eks. ved en fodboldbane efter moerkets frembrud.

Lysstofsroer er vel det daarligste valg af alle. Ofte har de daarlig lysfordeling, og saa er det den lysskilde der udstraaler mest UV.

Som du selv er inde paa, skal du passe paa med lysets "temperatur". Lyset skal helst vare "varmt" (gult) og ikke "koldt" (blaat).

Hvordan er det nu... Koldt lys er noget med 9500K, og varmt lys 6500K, ikk'?

Lysstofrør har muligvis sine fordele, men de har også nogle markandte ulemper:

De blinker! Godt nok meget hurtigt - nemlig med 50 Hz, men hos nogle personer (jeg er en af dem), kan det frembringe træthed eller hovedpine, at opholde sig længe i lyset fra lysstofrør.

Jeg vælger nok, at gå efter flere spots, indirekte lys og dagslyspærer (de kan bl.a. købes i RS Components). Jeg havde i en periode en dagslyspære i min gamle lejlighed - og nogle gange så snød den mig til at tro, at det var solskin udenfor (når det ikke var).

Og så en eller anden form for mobilt arbejdslys.

MVH:Per

Jeg har lystofrør og synes ikke det duer til blød solagtig belysning medmindre der findes rør til det....sikkert meget dyre....

Jeg har set nogen der har pakket det i en kasse hvor men får den effekt som Per Olsen siger "indirekte lys."

Jeg tror jeg vælger noget andet slags belysning og beholder lystofrøret til arbejdsbelysning som kan tændes og slukkes efter behov.

Jeg har fem lysstofrør med osrams 32 rør i, disse giver, hvad vi inden for akvarie verden kalder, varmt dagslys, der ud over benytter jeg mig flittigt af små halogen spot, til at belyse vise områder af anlægget.....

Det ser ud til at der er meget delte meninger om hvad godt lys til modelanlægget er.

Osram 32. Er der et nummer på disse, eller er det hele navnet :?:

Det er en pære, som udsender nogenlunde den farve lys, som det du ser udendørs i solskin. Man bruger det i tryk-sammenhæng, for at kunne vurdere farver.

Her kommer lige lidt lysteori:

Det menneskelige øje er et meget tolerent og intelligent stykke "elektronik".

Lad os lege at vi står på samme sted en hel dag og kigger på en rød postkasse.

Farven på lyset udenfor ændres hele døgnet rundt. Når solen står lavt ved morgen og aften skal lysstrålerne passerer skråt gennem Jordens atmosfære. Derved bremses mere lys - og de forskellige bølgelængder (farver) bremses forskelligt. Da solens vinkel hele dagen ændres i forhold til det sted vi står, vil farven på lyset, der rammer postkassen hele tiden skifte farve. Det samme sker også, når der er skydække, regnvejr osv.

Men vores øje kompenserer hele tiden for ændringerne og ingen af os er i tvivl om, hvad "postkasserød" er (medmindre man er rød/grøn-farveblind).

Derfor vil den ene af os kunne belyse en rød togvogn i grønligt lysstofrørslys og den anden i gullige 40 watts glødelamper og stadig hævde, at vognen har samme røde farve, når vi observerer den.

Når man så har noget man kalder dagslyspærer (eller lysstofrør), så har man simpelthen målt lysets temperatur (i øvrigt et forvirrende begreb for mange, at lysets farve angives i temperatur) midt på en sommerdag, og derefter skabt en lampe, som har samme temperatur.

Man kan i øvrigt få en god forståelse af det, ved at lege med et videokamera. Tænd det indendørs og gå udenfor ... hvorefter alt opfattes blåt. Gå ind i et rum med lysstofrør og det hele vil opfattes grønt. Tænder du kameraet udendørs og går ind vil du se, at glødelamper er gule.

Når alt kommer til alt, er det derfor en meget subjektiv oplevelse - og der er ikke noget rigtigt eller forkert. Men kaster man sig over professionelt teater- eller filmlys, vil man kunne få noget, der hedder floodlights, som er en kasse med en lampe i. De er udformet så de kaster et bredt diffust lys (modsat spots). Med farvefiltre foran kan man lave lige den stemning man ønsker - f.eks. nat eller solnedgang.

En anden form for lyskilde, som vinder frem i øjeblikket er LED (lysdioder). Der er en dansk producent, som laver LED-lamper til 220 V med almindelige fatninger. Deres speciale er, at de ved at kombinere forskellige LED-farver, kan efterligne lystemperaturen i en glødelampe - men uden varmeudvikling og et strømforbrug på kun ca. 2-3 watt (altså endnu mindre end sparepærer), og uden blinkeriet og det grønne lys (sparepærer er i virkeligheden små lysstofrør).

Da LED-teknologien er kommet dertil, at man kan få en LED, som kan ændre farve (der sidder i virkeligheden en rød, grøn og blå LED i samme hus - og som hver især kan styres i styrke), så kan man sagtens forestille sig, at vi indenfor få år kan få 220 V LED-lamper, som kan styres i farvetemperatur og derved simulere en døgnrytme.

Nå ja ... i lys, er det sådan at rød, grøn og blå blandet - giver hvid.

Håber det kan "kaste lidt lys over sagen".

MVH:Per

Da' Per.

Det lyder spændende - hvem er det? Hvor fåes de?

Men ellers har jeg også et par bemærkninger : Først og fremmest vil jeg dog sige, at jeg er meget enig med det, der er blevet sagt indtil nu, så jeg vil undlade at gentage de samme synspunkter.

Men der er en væsentlig parameter mere: Som vi alle ved, findes lys i forskellige farver. Faktisk har de forskellige farver hver deres frekvens - det er helt ligesom med lyde, frekvenserne er blot meget højere. Tænker man på regnbuen, ligger rød i bunden med de laveste frekvenser ("bassen"), mens blåt/violet ligger øverst med de højeste frekvenser ("diskanten").

Det er også derfor, man snakker om infrarødt lys: Infra betyder "under", og hentyder derfor til rødt lys med en frekvens, der ligger under de frekvenser, man kan se - ligesom en baslyd kan være så dyb, at man ikke kan høre den. På samme måde har man ultraviolet lys - ultra betyder "over", og her er frekvensen over det område, man kan se - ligesom med en lyd, der har så høj frekvens, at man ikke kan høre den.

Hvidt lys indeholder pr. definition alle frekvenser i det synlige område - så når vi her taler om "rødt lys" f.eks., er der tale om "hvidt lys med en overvægt af rødt". Helt ligesom en højttaler med for kraftig bas.

Her kommer så det kedelige: Optimalt burde en lyskilde indeholde lige meget af alle farver - eller måske bedre: Have samme farvemix som f.eks. solen ("dagslyspære"). Det er igen det samme som en højttaler, der burde gengive alle frekvenser lige godt. Sådan er det bare ikke i virkeligheden - og situationen er meget værre end med højttaleren: De fleste lyskilder har et meget varieret forløb af farver med meget store variationer hen over skalaen. Og lysstofrør er suverænt de værste .

Bemærk her, at jeg ikke kaldte dem neonrør - det var med vilje. For neon er et grundstof, og neongasser er een af mange gasser, der indgår i et lysstofrør. Teknikken er, at man lader gasserne op med et elektrostatisk felt (meget ligesom en Grass Master, som vi jo diskuterer i en anden tråd), og de udsender derefter lys. Det er meget energieffektivt, men lyset indeholder stort set kun enkelte spidser i forskellige farver, der bestemmes af gassens sammensætning: Neon har eet spekter, andre grundstoffer et andet. Det er faktisk også den måde, en astronom bestemmer sammensætningen af fjerne stjerner - man analyserer spektret i lyset, og kan udfra dette bestemme sammensætningen af grundstoffer. Et lysstofrør indeholder derfor typisk en blanding af forskellige gasser, så man kan få en mere jævn fordeling af farverne i lyset. Og jo dyrere rør, jo bedre farver - sikkert fordi, der skal en langt mere kompliceret gasblanding til.

Glødelamper har et langt mere jævnt forløb på farveskalaen, så mange af os vil hævde, at også det er en af de væsentlige grunde til, at de giver bedre lys.

Selve røret hedder Osram 32 varm hvid, og benyttes meget i akvarie verden, da det giver et varmt hvidt lys, men i forbindelse med akvarier, bruger man så også et koldt hvidt rør ( sammen med osram 32 røret ), dog med laver lux, for at giver planterne det optimale lys, denne form for dobbelt farvet lys, giver fisk og planter deres naturlige farve også, dá disse rør sammen, skulle være lige med sol farve.

Jeg har med stor interesse laest isaer Lars´og Pers indlaeg om lys og dets teori.

Kan i ogsaa "sprede lys" over brugen af halogen-lamper? Hvorfor er de saa populeaere? -Er det kun p.g.a. deres lavere energiforbrug, eller har de andre "lystekniske" fordele?

(Jeg var selv taet ved at koebe halogenlamper til toget. F.eks. har IKEA nogle modeller uhyre billigt. -Men tilsidst blev det altsaa de super-praktiske lysstofsroer...)

@Dennis; paa lystofsroer star lysets temperatur normalt paa emballagen. "9000K" e.l.

Det optimale må være at smide mange kroner efter et komplet Uhlenbrock Intellilight.

Så er der lys i nøjagtig den farvetoning man ønsker sig og mulighed for lyn og torden -)

http://www.uhlenbrock.de/

Ligenu har jeg lysstofrør, da jeg gik efter noget nemt og billigt lys i stor mængde til at arbejde ved. Det er jeg ret meget træt af og overvejer ligenu hvilken løsning jeg vil have som lys over anlægget når der køres på det.

Jeg lader nok lysstofrørene sidde til ekstra lys, når der skal bygges og gøres rent.

Intellilight er sikkert rigtig godt, altså hvis man har Intellibox, for ellers kan man vist ikke styre effekterne og skrue op og ned for lyset osv. Eller tager jeg fejl :?:

Da' Henrik.

Halogener er en fællesbetegnelse for de grundstoffer, der mangler een elektron i deres yderste skal: For at få udfyldt denne mangel er de yderst reaktionsvillige med andre stoffer. Halogener tæller først og fremmest flour, klor, brom og jod, men i teorien også "vildere" atomer med endnu større atomvægt.

De kan dog også danne gasser, og det er det, man udnytter i halogen-pærer: Det er glødelamper, men i stedet for at have vakuum eller luft i kolben har de en halogen-gas. Jeg er langtfra specialist på området, men jeg tror nok, gassen kan udnyttes med fordel til at give et endnu bedre farvespekter end almindelige glødelamper - men så bliver prisen også derefter.

Ihvertfald bruger man stort set udelukkende halogen til såvel teater- som film- og TV-lamper - og det er ikke de billige modeller .

Da' Dennis.

Så vidt jeg kan læse mig til, skal du have LocoNet for at styre Intellilight. Det findes ganske rigtigt i Intellibox, men også i en række amerikanske DCC styringer. LocoNet har det problem, at det er patenteret af en amerikansk producent, så sandsynligvis bliver det aldrig rigtigt populært - men jeg mener, man kan få adaptere til mange andre systemer.

Tjah, når jeg kigger på priserne, så er det ligefør at udgiften til en Intellibox er småpenge ved siden af hvad det koster at sætte IntelliLight op

Den første del af mit layout er 6,2 m lang og vil jeg bare have lys, der kan skifte i døgnets farver over den del, så skal jeg bruge ca. 8.500 kr. - og så er der ikke engang lyn og torden og noget af det andet med. Til den pris tror jeg nok, jeg kan finde ud af at lave noget med nogle farvede pærer og nogle lysdæmpere og så have penge tilovers.

Hvis IntelliLight kan klare sig med at have 2 hvide, en rød og en blå lyskilde, så kan jeg vel også sætte 2 almindelige hvide 60W pærer, en rød og en blå op og samle dem i 3 lysdæmpere. Med lidt øvelse kan jeg så styre lyset manuelt i de toner jeg vil have.

Du kan se lidt af det samme på denne side, under TEKNIK

http://www.skifte-sporet.hobbysider.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top...

Som desværre ikke virker ligenu ... jeg må prøve igen senere

En søgning på Google viser med al tydelighed hvorfor det forøvrigt ikke hedder skiftesporet, men sporskiftet ...

Det er en rigtig god og billig løsning. Jeg vil i hvertfald overveje den mulighed.

Jeg har tænkt mig at bygge det lidt mere avanceret end på den hjemmeside Peter henviser til.

Bygge en kasse ned fra loftet over anlægget, male den hvid indvendig og sætte små 25W pærer med lille sokkel E14 i grupper med rød - hvid - blå - hvid fordelt med ca 10 cm mellem pærerne og en gruppe for hver 120 cm. Hver farve samles i en lysdæmper fra Brinck 554a (kan trække 1300W, så der er rigeligt til selv et stort anlæg).

Priser:

3x lysdæmpere á 64 = 192

5x 4 pærer á 20 = 400

20 fatninger à 10 = 200

plade skåret ud ca. 300

maling 100

ialt ca. 1200 kr

Der går nok en måneds tid før jeg har noget at tage billeder af

leonard er ved at bygge en floodlight.

Og så lige en lysmåler udendørs forbundet med lidt elektronik, så jernbanen har samme vejr som udendørs.

Nu vi er ved det her ... hvordan har I tænkt jer, at løse regnvejr?

Små-syrede hilsner fra Per

"PerOlsen" skrev:

Nu vi er ved det her ... hvordan har I tænkt jer, at løse regnvejr? Små-syrede hilsner fra Per

Du skal vist holde lidt igen med limen

I min ideelle verden regner det aldrig, kunstigt græs og plastik træer har ikke brug for den slags

Da' Leonard.

Når du nu er i gang, vil en mat glasplade (der kan tåle varmen) som bund på din kasse være en rigtig god idé: Den vil hjælpe gevaldigt med at give et jævnt lys, så din udmærkede idé virkeligt kommer til sin ret.

Jo, hvis du virkeligt vil rive dig, så skal det være en rillet glasplade - gerne med riller, der er op til ½ cm. brede og dybe, hvis du ellers kan skaffe det: Så er du tæt på det, man indenfor teaterlys kalder en Fresnellampe, og så får du virkeligt diffust lys - og det er det, du gerne vil have .

En stjerne himmel kunne laves med de små lamper fra FALLER. Der kunne så bores nogle tilfældige huler som de sammenloddede lamper sættes ned i. Tilslut til en Márklin transformater.

Wala. Og der er natbelysning på anlæget.

P.S. En måne kunne måske være en af de støre lamper fra FALLER.

"Lars Skjærlund" skrev:

Jo, hvis du virkeligt vil rive dig, så skal det være en rillet glasplade - gerne med riller, der er op til ½ cm. brede og dybe, hvis du ellers kan skaffe det: Så er du tæt på det, man indenfor teaterlys kalder en Fresnellampe, og så får du virkeligt diffust lys - og det er det, du gerne vil have .

Skal rillerne være på langs?

Det kan jo ikke skade at undersøge prisen, da det er under en skråvæg drejer det sig om 4-5 stykker glas 120cm lange og 20 cm brede.

Hvem leverer glas til teaterlamperne?

Da' Leonard.

Det gør producenterne af lamperne, såmænd . Men de er nok ikke så spændende for dig - de vil typisk være runde, og under alle omstændigheder for små. Selv en rigtig floodlight er sjældent mere end en halv meter lang.

Men et stykke riflet glas til en hoveddør vil nok være godt, kunne jeg forestille mig.

Nu har jeg gennemlæst tråden igen og tænkte på, om der mon er sket noget nyt inden for led- eller lysstofrør belysningen.

Jeg er ved at spekulere på, hvad jeg kunne bruge her uden det store strømforbrug eller varmeudvikling. Ved det sidste billede er der brugt blitz. (Samlingen af baggrundspladerne laver jeg bedre, når jeg er helt sikker på, at jeg vil bruge denne her. Ligeså endestykkerne).

Her et link til måske noget brugbart ?

http://www.daylight-lampen-leuchten.de/index1.html

Med venlig hilsen

Reiner

Hej

Jo der er da sket noget, der er kommet en del kraftige hvide lysdiodespots, de har dog stadig ikke den fulde farvepalet.

- og så er de gamle matte glødepærer udgået og de klare ryger samme vej.

Man skal også gøre op med sig selv hvad det er man vil have, skal det ligne solskinsbelysning så er glødepærer, sparepærer og varm-hvide lysstofrør ikke det der skal til.

Jeg ville vælge en kombination af cool-white lysstofrør (som kan tændes alene når man 'bare' arbejder på anlægget) og halogenspots der tændes som tilskud når det skal se helt rigtigt ud. Så kan de halogenspots udskiftes til LEDspots når de bliver OK.

Halogen pærer kører med en lidt højere temperatur end de gode gamle glødepærer, og dermed lidt hvidere lys og lidt mere energieffektivt.

Halogenpærer kan klare højere arbejdstemperatur pga. tilsætningen af halogener i pærens 'luft', det får nemlig de metalatomer der fordamper til at udfælde sig igen på det varmeste sted - nemlig der hvor tråden er ved at brænde igennem - de er altså selvreparerende, modsat gammeldags glødepærer hvor metallet udfælder sig de kolde steder.

Halogen giver hårde skygger og det er svært at undgå en stadion effekt (skygger i flere retninger fra samme objekt) hvilket virker forkert.

Lysstofrør giver et perfekt blødt lys og fås også som dagslys farve.

Lysstofrør kræver HF-forsatser for at kunne dæmpes.

Jeg havde anskafet et dagslys lysstofrør, 6500 kelvin grader til test, men syntes at specielt designrød ser forkert ud. Røde farver får et lilla skær i den belysning.

Farve opfattelse er selvfølgelig en smagssag, men jeg har valgt at anvende coolwhite lysstofrør (på 4000 kelvin grader) som dagslys og blå superflux leds som natbelysning, samt gul/orange Superflux leds som overgang, solnedgang/solopgang.

Mvh.

Ole Vedel

Hej Reiner

Den baggrund ser mægtig spændende ud. Jeg har selv gået og overvejet om man kunne lave noget a la det du har gjort, så jeg ser med spænding frem til, hvad erfaringer du gør dig. Hvad har du lavet den af og hvordan? (Måske beskrevet i en anden tråd)

Tak for jeres svar Jeg tror også at jeg helst vil bruge lysstofrør, da det fordeler lyset meget jævnt og mit anlæg er ret langtrukken. Så er spørgsmålet bare, hvordan de grønne farver (dem har jeg flest af) virker bedst ? Altså ikke for bleg grøn. Gerne mætte grøn. Skulle jeg vælge et lysstofrør mere i det blå spektrum omkring 6000 K ?

Hej Erik

Jeg laver en anden tråd under Landskab her de næste dage.

Med venlig hilsen

Reiner

Nu fik jeg lavet noget om mit baggrundsprojekt på hjemmesiden.

http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Landskab%20baggrun...

Hilsen

Reiner

Hej

Her kommer så lidt flere billeder om :idea: på banen.

http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Landskab%20baggrun...

Med venlig hilsen

Reiner

Super Flot vellykket belysning!

Hej Reiner!

Som sædvanligt et flot og gennemarbejdet grundlag for belysningen på dit anlæg.

Hvordan har andre løst opgaven på større anlæg såsom klubanlæg?

Gert

Intellilight er toppen - det er prisen dog også! I den sammenhæng er prisen på Intelliboxen den mindste del.

Jeg har ca. 7 m. oplyst med Intellilight. Jeg har valgt det fordi det giver fantastiske muligheder, når man styrer anlægget med computer.

Lys og lydeffekter kan følges ad efter en forudgående programmering. Det betyder, at man kan lave morgen, dag, aften og natstemning på anlægget.

Bemærk dog at Intellilight skal monteres, så man ikke kan komme til at kigge op i selve lysarmaturet. Det betyder, at det faktisk kun er velegnet, hvis anlægget er bygget op ad en væg, således, at man kun kan beskue anlægget fra samme retning som lamperne lyser, idet disse anbringes i en 45 graders vinkel foroven ved kanten af anlægget.

Hej

Nu er alle lysstofrør skiftet ud med (18 W / 830).

På billedet er der en lidt ujævn belysning, men med det blotte øje er det vanskeligt at registrere. Der ser det ret jævn ud. Så nu skal horisonten snart få en tur.

Med venlig hilsen

Reiner

"Reiner" skrev:

HejNu er alle lysstofrør skiftet ud med (18 W / 830). På billedet er der en lidt ujævn belysning, men med det blotte øje er det vanskeligt at registrere. Der ser det ret jævn ud. Så nu skal horisonten snart få en tur.Med venlig hilsenReiner

Hej Reiner

Det ser rigtigt godt ud. jeg synes slet ikke at det gør noget at belysningen falder lidt ujævnt. Det gør den jo også i virkeligheden. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvordan du takler horisonten.

Det er et virkeligt smukt projekt, du har fået lavet der. Jeg er meget imponeret.

Venligst, Claus

Peter skrev

Det er ikke helt korrekt, at det er farverne der bestemmer.

Der er to begreber man arbejder med.

Farvegengivelse angives i RAR-værdi, som er et udtryk for hvor godt et givet lysstofrør er til at gengive farve i forhold til dagslys

Kold eller varm lys angives i grader Kelvin hvor under 3000 grader kelvin er varmt og over 3000 er koldt.

Et lysstofrør der er mærket 36w/830 har følgende data:

effekteen er 36 w

farvegengivelsen ligger imellem 80 og 89 %

farvetemperaturen er 3000 kelvin grader altså koldt lys.

Med hensyn til at lysstofrør de flimrer er det korrekt, men det behøver de ikke.

Tidligere kunne man sætte 2 rørs armaturer i LC kogling op eller/og have dem fordelt på flere faser, så ophæver de hinandens flimmer.

Man kan i dag få nogle HF-koblede lysrørsarmaturer, der giver nogle fordele.

Tænder med de samme uden blink, højere lysudbytte, ingen flimmer, længere levetid på lysrørene, mindre strømforbrug og de kan dæmpes over 0 - 10 v signal.

Der er dog også nogle ulemper. Prisen, de har lækstrøm der kan få HPFI relæet til at slå fra. De sender støj tilbage i nettet.

Hej

Jo der er nok en smule flimmer, når jeg indstiller mit videokamera forkert, men ellers kan jeg ikke se noget flimmer.

Her hvad producenten skriver om det anvendte lysstofrør.

PRODUKT BESKRIVELSE for Philips Master TL-D lysstofrør.

Egenskaber: Højtydende 3-lags fluorescerende belægning sammen med en ny forbelægningsteknologi

Høj startlumenudbytte

Fuldt genanvendelig lampeteknologi Alle komponenter kan anvendes til fremstilling af en ny lampe. Slutmuffen har en grøn bundplade, der viser, at lampen kan genanvendes

Fordele: Den specielle fluorescerende belægning giver en god farvegengivelse forholdsvis højtydende, både i starten og under hele lampens levetid, med en høj lumenvedligeholdelse.

Skaber stemninger fra varm hvid til koldt dagslys

Anvendelse: Velegnet til brug i en lang række belysningsarmaturer til TL-D-lysstofrør til anvendelse på steder, hvor der kommer mange mennesker, f.eks. skoler, kontorer, forretninger, fabrikshaller osv.

Farvekode:830

Kelvin:3000K

RA:&gt80

Energimærke: A

Mere her: http://www.elvvs.dk/category.2184.article.14440

.........men jeg har handlet mere lokalt

Med venlig hilsen

Reiner