Bedre trækkraft - hvordan?

Hej Jens,

Jeg kender ingen grundige og systematiske test af dansk producerede modeller...

Men her er der en der en side med mange tyske...

http://www.sheyn.de/Modellbahn/index.php

Venlig hilsen

Lars

Det ser ud til primært at dreje sig om Märklin-lokomotiver, og så vidt jeg kan se, så kører Jens digital DC.

Det kunne egentlig være spændende at se trækkrafttabeller/karakteristik for modellokomotiver, i stil med dem der findes for virkelighedens lokomotiver.

Men selvom et H0-lokomotiv kan trække nok så godt, så må den overordnede begrænsning være hvor godt koblingerne sidder fast i NEM-skakten.

Nogle af de stærke H0-lokomotiver kan så vidt jeg ved vist endda trække koblingen ud af NEM-skakten, når det går lidt vildt for sig.

I princippet er det vel ikke så svært at lave en uvidenskabelig sammenligning: sæt en form for trækmåler fast i væggen og i lokomotivet og aflæs så hvor mange newtonmeter det kan trække.

Det skal selvfølgelig være på vandret plan, med rengjorte skinner, hjul og på alle måder under rimelige sammenliglige forhold.

Dette burde ikke være umuligt for en klub som ofte råder over næsten alt populært rullende materiel.

M.h.t. til NEM skakten så er det selvfølgelig noget man skal have fokus på også - enig.

Hvem melder sig til denne lille sjove opgave ?

Hmm, det lyder sjovt...jeg tror jeg prøver at kigge forbi Brinck Elektronik i eftermiddag for at se om de mon har et newtonmeter til formålet..

Der findes ingen samlet oversigt over de danske modeller.

Men i banen har Vagn Holstein for en del år siden haft sådanne målinger med i forbindelse med et par nyhedsomtaler.

Selv har jeg denne med MZ 1459 fra hobby trade

http://www.danskmodel.dk/diverse/Anmeldelser/MZ%201459/HT%20MZ%20IV.pdf

og selve modelomtalen ligger her

http://www.danskmodel.dk/diverse/Anmeldelser/MZ%201459/HT_MZ_IV.htm

Pusler selv pt. med et tilsvarede projekt for P920 fra HELJAN

KPF Zeller har faktisk lavet et aggregat til formålet.

"Lars Skjærlund" skrev:

KPF Zeller har faktisk lavet et aggregat til formålet.

var svaret fra Matthias Zeller i sin tid.

Hej Allesammen!

Jeg har på Micro-Mark's hjemmeside set et såkaldt "Digital Pull Meter" som kan måle i såvel amerikanske som europæiske måleenheder (med en nøjagtighed på 5 gram). Prisen ligger på ca. 20 USD. Her er link til instrumentet:

http://www.micromark.com/DIGITAL-PULL-METER,9577.html

Mange hilsner

Hej Alle

Da jeg gik i skole, hed et sådant instrument et Pondmeter (ka' ikke huske, om det er med d eller t :oops: )

Årsagen til navnet var, så vidt jeg husker, at måleenheden i træk netop hed Pond eller Pont.

Men såan er der så meget

Pond, men det er vist længe før du gik i skole. Instrumentet hed såmænd en fjedervægt. Om der sidder en fjeder i det viste digitale instrument, kan jeg ikke sige, men det er vel lige meget, bare det virker.

Der er godt nok mange fine sager på den hjemmeside.

Pull Meter'et må vel også kunne lægges på en vognbund og indsættes i en togstamme, umiddelbart bagved lokomotivet, så man kan måle hvor meget det kræver at hive en vognstamme op over en bakke eller op ad en sporvindel.

Det kræver selvfølgelig at man hele tiden kan se displayet og derved se måleresultatet - medmindre at appaturet har en indbygget hukommelse ligesom de elektroniske termometre, man bruger til at måle sin feber med ?.

Hej Erik

Så er det bare ærgeligt, at porto/forsendelse er lige så dyr, som selve apparatet

For øvrigt husker jeg en fjedervægt fra skolen (har aldrig set en privtperson besidde en), som 2 rørstykker indeni hinanden med Pond-skala på det inderste rør.

Gad vide, om den slags stadig findes rundt omkring i fysiklokalerne ?

Det gør de da. De bliver kaldt Newtonmeter, Hvor 1 kilo er 9,82 Newton.

Den fungere ligesom alle mulige andre fjedervægte, :?

Jamen, så kan du godt sætte kryds i kalenderen: Jeg har skam en, og den ligger lige her ved siden af mig.

Jeg brugte den i gamle dage, når jeg skulle justere båndstramning på spolebåndoptagere: De semi- og helprofessionelle maskiner havde fine justeringsmuligheder på disse områder. Den er købt hos Struers Kemi i Århus, såmænd.

Ja. I "mit" fysiklokale er der da mindst 10 forskellige til hvert hold!

Venlig hilsen fra en vestjydsk

Fysik og Kemilærer.

p.s. men hvad vil i bruge tallene til ! Jeg kender ikke en eneste dansk model (andet end Brimalms D-maskine) - der ikke kan trække af med mere i model end det virkelige tog kunne klare jfr. div. trækkraftstabeller.

Kunne man forestillle sig på det ny sporskiftet, at der var en side, hvor man kunne oplyse om målinger på trækkraft ( rå eller ombygget ) på et givet lokomotiv baseret på et par simple parametre

Det kunne være 0 / 2 / 3 / 4 grader med træk over en trisse med f. eks. 25 / 50 / 100 / 200 / 400 gram i lodret træk ( poser med forskellig vægt )

Trissen skal defineres med en påspænding på en bordkant og en vis diameter

Målingerne skulle vi alle på en simpel måde foretage og loade ind

Næsten det eneste der skulle være standard, var hjulet, hvor snoren skulle føres over.

Vægten blot poser med div. skruer vejet på en køkkenvægt

Målingen - ja / nej - om den loko'et kunne trække den givne vægt

Det kunne være spændene, at vi sammen kunne lave en oversigt over trækkraft fordelt på:

Gauge

AC / DC

Fabrikant

Skinne type ( hvis det vil give noget )

Rå eller ombygget

Der findes hjemmesider med tilsvarende, men hvis man læser på Sporskiftet, så svinger antallet af vogne meget på f. eks. Litra D meget

Det kunne man sagtens: Så snart, vi er på Drupal, kommer der en wiki, og der vil være frit slag for at lave sådan en side.

Men man kunne måske også gøre det på en anden måde? Jeg har lidt en drøm om at bygge en database a la jernbanen.dk - blot for modeltog i stedet: Med en "side" pr. varenummer hos de forskellige producenter, så man kan vise billeder, omtale, diskutere og anmelde modellerne - og hurtigt finde information om en gammel model?

"F.Ormstrup" skrev:

"henho" skrev:

Gad vide, om den slags stadig findes rundt omkring i fysiklokalerne ?

Ja. I "mit" fysiklokale er der da mindst 10 forskellige til hvert hold!Venlig hilsen fra en vestjydskFysik og Kemilærer.p.s. men hvad vil i bruge tallene til ! Jeg kender ikke en eneste dansk model (andet end Brimalms D-maskine) - der ikke kan trække af med mere i model end det virkelige tog kunne klare jfr. div. trækkraftstabeller.

Hej Flemming.

Ideen var at det blev muligt at se hvilke maskiner der kunne trække x antal vogne op ad en y procent strækning.

Dette vil give mulighed for at designe stigninger til det materiel man drømmer om eller omvendt købe/undlade at køber materiel som ikke kan hoste op ad de stigninger som der er på ens anlæg.

Hej

Det synes jeg var en rigtig god idé.

Hvis der er noget der mangler så er det en database over (dansk) materiel gennem tiderne. Med de mange input dette forum ville kunne generere så ville det hurtigt blive et vægtigt opslagsværk.

Din drøm passer ind i mine linier, så skal vi ikke prøve selv her i Danmark i stedet for altid at søge på det mærkelige sprog ( tysk ), hvor dog tallene er ens vores, og deres trækkraft passer mest med vores

Det må være noget med en slags regneark begyndende med:

[u]Gauge / fabrikant / Lok. type / varenummer ( rigtig Märklins ) / så en række facts / og så det personlige med mange indspark pr. varenummer[/u]

I den yderste tanke kunne det være klubber, der havde disse trisser eller hvad det bliver. Og det kunne også skabe de "lykkelige stunder", hvor der er snak og fælles oplevelse + nye venskaber .....

Det med antal vogne kan altid diskuteres - en simpel trisse med en vis diameter + diverse vægte på de givne skinner, så er der ikke så meget snak mere

Så fik vi lige blandet lidt fysik godt og grundigt sammen:

Newtonmeter (Nm) er måleenhed for moment.

Kilogram (kg) er måleenhed for masse.

Newton (N) er måleenhed for kraft.

Hvis man vil sammenligne så forskellige enheder som kilogram og newton, så er tyngdens træk Ft i en masse m på 1 kg; Ft = m*g hvor g er tyngdeaccelerationen. Standardtyngdeaccelerationen er 9,80665 m/s2 (ca. i Paris), dvs. Ft = 1*9,08665 = 9,80665 N.

I praksis er tyngdeaccelerationen i Danmark en smule højere, man regner almindeligvis med 9,81 m/s2.

Fin idé. Den er jeg med på.

Hej

I Oprangeringsmaskinen (Horsecreeks glimrende http://www.modeljernbane.info)

vil det være en naturlig ting, at medtage en værdi for trækkekraften under de enkelte lokomotiver. Der er i forvejen en fylde af oplysninger om de enkelte modeller.

Så ville det garanteret også være muligt, at tage gennemsnitlig trækkekraft for de enkelte fabrikater f.eks. en direkte sammenligning imellem Brialms og HT's D-maskiner.

Et glimrende oplæg, men der mangler vist et vigtigt parameter; [u]modelhastighed[/u].

Eet er en given models hastighed ab producent, noget helt andet er modellens hastighed i "gauge".

Analoge modeller kan du næppe gøre så meget ved, men det er noget anderledes med de digitale udgaver - hvor man som regel skal justere cv'et for max. hastighed ned til en modelmæssig korrekt hastighed.

Har lige tjekket siden - jeg er helt enig

"Jens Didriksen" skrev:

"henho" skrev:

HejI Oprangeringsmaskinen (Horsecreeks glimrende http://www.modeljernbane.info)vil det være en naturlig ting, at medtage en værdi for trækkekraften under de enkelte lokomotiver. Der er i forvejen en fylde af oplysninger om de enkelte modeller.Så ville det garanteret også være muligt, at tage gennemsnitlig trækkekraft for de enkelte fabrikater f.eks. en direkte sammenligning imellem Brialms og HT's D-maskiner.

Har lige tjekket siden - jeg er helt enig

Ditto. Tak for linket.

Jeg har kigget et par gange på den nævnte hjemmeside fra Horsecreeks.

Og jeg synes ikke at der er store muligheder for at andre kan dele / se oplysninger om det enkelte lokomotiver

Det ville være lettere hvis det kom under Sporskiftes paraply, og den måde få udviklet / samlet information, der er åbne for alle brugere.

Denne åbenhed vil også så vise om man virkelig var endt med mandagsmodel ....

Sammenligning af æbler og pærer afhænger af smagen.

At sammenligne trækkraften af Brimalms og hobbytrades D maskiner er lidt det samme, idet den sidste er forsynet med hæfteringe medens Brimalms kører med blanke hjul.

Vagn har været nævnt. Hans målinger var baseret på den vægt et lokomotiv kunne løfte via en trisse. Jeg har selv, med de usikkerheder det giver, målt nogle af mine hjemmebyggede modeller. Variationen har ligget inden for intervallet 20 - 70 g alle med blanke hjul. Den begrænsende faktor er oftest adhæsionsvægten og jeg har da overvejet om der er en ligefrem proportional til adhæsiosvægt pr drivende aksel og samlet trækkraft. I hvert fald forsøger jeg at fylde mest mulig balast ind i mine modeller, men det er selvagt begrænset, hvad der kan være i kedlen af en lille model af en dampmaskine ikke mindst, hvis motor og gear skal være det samme sted

Omsat i antal vogne eller aksler på flad bane eller stigning bliver endnu vankseligere, idet både vognvægt og modstand i hjullejer spiller ind. En hjemmebygget bogie personvogn i metal kan i HO godt veje op i nærheden af 200 g medens en plastikmodel vil være væsentlig lettere. Skal antal vogne på krogen være måleenheden, må der sættes en standard for disse.

En af modellerne af D maskinen kan sikkert trække alle de vogne som forbilledet også kunne blot den ikke udsættes for større stigninger end de, der var på DSB's strækninger. Her har vi vel problemet. Hvad med at nøjes med stigninger på 1 - 2 %. Allerede herkunne der hos DSB i dampæraen være anledning til en forspandsmaskine.

Nils-Erik

Jeg melder mig som støtter af ideen

jeg vil også gerne støtte op, om dette forslag. samtide som der er skrevet tidliger i denne tråd, tror jeg det vil virke mere troværdigt overfor producenterne, her i Danmark, at det ligger i dette forum. Grundet den store medlemsskare.

Fandt lige dette "lille" link...

http://www.modelbaneteknik.dk/model/lok/lok.htm