Nu skal barnebarnet ha' en bane - det ka' man jo altid bruge som undskyldning - det gør jeg nu ikke, men nu ka' I jo selv bedømme, hvem det er, som får bane.
Først kommer lidt tegninger fra SketchUp - et fantastisk gratis-program fra Google - det er eminent til "gør-det-selv-tosser" for at få styr på de vilde projekter - havde jeg haft det for år tilbage, ville mange fejl og ærgelser være undgået.
Senere kommer nogle fotos fra "real life" med montering af "møblet" i gæsteværelset.
Mvh
KSor,
8210 Århus V
Gert Frikke
Indlæg: 2.330
Hejsa!
Fin tegning - hvilke materialer har du tænkt det udført i? Hvad med ballancen i pladen når den skal slås ned? Det er fint at den ikke er hængslet i bagkanten, men hvor langt er der fra bagkanten til hængselpunktet?
Fin ide med "skufferne" - hvor dybe bliver de?
Bare nysgerrig - jeg havde noget lignende for 30 år siden!
mvh
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Der er ca 27cm fra plade til bagvæg - så der kan i hvert fald være 2 "etager" tog.
Skufferne er i pladens fulde bredde og der er ca 4 cm "plads" til ledninger, diverse printplader m.v.
Materialer - selve pladen er MDF og jeg påtænker at lime 5mm skumgummi og 3mm masonite under M-skinnerne - det bliver godt nok lidt højt - men nu laver jeg først et forsøg. Dækpladerne over ledningsetagen er 3 mm oliehærdet masonite. Selve skelettet er træ fra store vinduer og gamle gulvbrædder - nogle af dem limet sammen. Så det er rigtigt genbrug, men alligevel meget bedre kvalitet træ end kan købes nu til dags - det dufter fantastisk af harpiks, når jeg saver i det - lækkert !
Da hængselpunktet sidder så højt oppe, er der fin balance i pladen - ikke ligevægt, og der skal da holdes ved, når man lægger den ned, men det kan sagtens lade sig gøre at lægge den ned uden at være "stærk mand" - jeg har lige prøvet her i dag, efter montering af hængslerne - det var godt nok lidt svært, at få dem til at sidde rigtigt.
Her er en tegning af detaljer ved skufferne.
Mvh
KSor,
8210 Århus V
Techek
Jelling
Indlæg: 913
Mht. "skufferne" der skal kunne gemme ledninger og andre elektriske installationer, så skal de vel være ret dybe for at kunne "gemme" ledninger fra forrest til bagerst? Måske det var lige så godt med nogle tynde plader på undersiden af anlægget (som jo bliver væggen når anlægget er slået op) som kan skrues af og på når det bliver nødvendigt og så undlade skuffeløsningen (som jo også vil fylde noget).
Udover at skufferne skal være dybe, skal ledningerne også være ret lange for at kunne når ihvertfald 2 x anlæg-dybde når skufferne er trukket helt ud. Og der er vel også en risiko for at ledningerne kommer til at hænge fast i drev og andre fastgjorte ting på undersiden?
Hvis der er nogen muligheder og du har de tekniske færdigheder, er det vel ikke umuligt at lave et kontra-vægt-system med to trisser og en passende modvægt på bagsiden, så du eller barnebarnet kan åbne og lukke det selv?
Iøvrigt er undersiden/væggen jo et oplagt sted at placere et kæmpestort billede/foto fra jernbanen eller lignende?
Gert Frikke
Indlæg: 2.330
Hej!
Fint projekt!. Ud fra mine erfaringer havde jeg nu valgt at lave selve "pladen" som en ramme og lagt skinnerne på udskårne krydsfiner eller mdf strimler - det havde bragt vægten betragteligt ned. Men det skal man selvfølgelig gøre som man lyster.
Så flotte tegninger fik jeg aldrig lavet, men det var også før der var almindelig adgang til slige tegneprogrammer. Det var papir og blyant den gang!
God fornøjelse med projektet!
mvh
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Techec:
Se min forklaring omkring "skufferne" - det er næsten, som jeg forstår du ville lave det - ledningerne sidder fast på undersiden af pladen og "skuffen" er egentlig bare en dækpladen over (under !) ledningerne.
Gert:
Tegningerne er også kun lavet i kraft af, at jeg har SketchUp - det er Guds - nej Google's gave til Gør-det-selv-folket.
Mvh
KSor,
8210 Århus V
Gert Frikke
Indlæg: 2.330
Hejsa igen!
Jo det har jeg set - det var mest af hensyn til vægten, at jeg ville undgå en hel MDF plade. Dengang var mine dækplader også lavet af masonite med pålimet kork-tapet!!!! Det var moderne den gang.
Dækpladerne blev holdt fast af et større antal magnetlåse af den type, man bruger til skabslåger.
Jeg vil blot ønske rigtig god fornøjelse med jeres fine projekt!
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Så er der billeder fra "real life"
Mvh
KSor,
8210 Århus V
denbert
Indlæg: 14
Hej ksor,
Jeg "skriger" efter en sådan bane, da jeg også har begrænset plads.
Hvor langt er banen nu?
Hvor stor er pladen / væggen ? - Jeg vil også gerne have skyggebane som du skriver jeres skal have.
Med venlig hilsen
Denbert
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Den er lige malet færdig - altså ingen "togmateriale" på endnu !
Selve pladen til toget er 122 X 305 cm
Hvad mener du med "skyggebane" ?
Mvh
KSor,
8210 Århus V
denbert
Indlæg: 14
Der er nogle der kalder det nederste lag for skyggebane.
Jeg var i Hamborg i går og se en større skyggebane
Se dette billede: http://picasaweb.google.com/denbertuz/MWLHamborg17September2008?authkey=...
Med venlig hilsen
Denbert
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Nu skal jeg til at forberede selve skinneplanen.
Her skal jo gøres nogle overvejelser om blokopdeling, signaler m.v. og nogen af jer omtalte engang en genmmengang af disse emner i brugervejledningen til et eller andet styringspogram og jeg mener også der var link til en PDF-fil af vejledningen - har nogen stadig dette link ?
Jeg vil bruge Märklin M, Intellibox, ROCO 10738+Lenz dekoder (ældre typer) of computer.
Hvordan planlægges sporplanen mht opdelinger, så man ikke skal til at lave den om efterfølgende - der skal vel isoleres strækninger eller .... ?
Jeg kunne godt tænke mig at lave en prøveskinne med to signaler - ét til hver kørselsretning - hvordan gøres det ?
Mvh
KSor,
8210 Århus V