Da' alle sammen.
Foranlediget af denne tråd, hvor der argumenteres meget for og imod, vil jeg gerne bruge denne nye tråd til at præsentere mine synspunkter omkring moderering af Sporskiftet. For dem, der ikke kender udtrykket, er moderering det normale udtryk for, at en webmaster - eller hjælper - griber ind og redigerer i de indlæg, der kommer på et debatforum.
Efter mange års drift af Sporskiftet står det klart, at der er en stor brugergruppe, der ønsker et fredeligt og hyggeligt forum, hvor der kun findes indlæg, der meget direkte handler om modeltog - til nød tog i 1:1. Det er også klart, at der findes en anden, også stor gruppe, der er meget imod censur af deres indlæg.
De to grupper præsenterer ofte modstridende synspunkter: Jeg bliver ofte skældt kraftigt ud, hvis jeg tillader indlæg, der er imod de interesser, den pågældende har; mens den samme person i anden sammenhæng kan levere indlæg, der - objektivt set - er langt værre, men denne gang har sammenfald med den pågældendes interesser. Gennem efterhånden 9 år med Sporskiftet har jeg lært en del af de forskellige skribenter at kende, og det er ofte nemt at gennemskue, hvem der holder med hvem, når man samtidigt kender deres venner og foretrukne forhandlere. Det forekommer ihvertfald mig, at rigtigt mange i kampens hede glemmer den sunde fornuft, og i stedet kæmper indædt for at forsvare deres venner, foretrukne forhandlere mm.
Jeg går ind for ytringsfrihed, så jeg har i praksis ikke censureret ret meget - selv, når jeg krummet tæer og tænkt, at "så dum kan man ikke være". Ind imellem er en tråd løbet så meget af sporet, at jeg har lukket den - men det er kun sket meget, meget få gange, at jeg direkte har slettet indlæg. Faktisk så få gange, at jeg tror, jeg husker dem alle - og nej, der er ingen grund til at rippe op i disse gamle sager.
En af de ting, der virkeligt kan bringe sindene i kog, er, når talen falder på erhvervsmæssige forhold i modeltogsbranchen - som i ovennævnte tråd. De, der ønsker et fredeligt og roligt forum, der kun handler om modeltog, synes som regel ikke om, at man ser kritisk på de forretningsmetoder, der findes i denne branche. Det er naturligvis en holdning, og jeg kunne godt vælge at lave Sporskiftet om, så der stod i brugsbetingelserne, at det kun er tilladt at skrive indlæg om det at bygge modeltog, og at man i øvrigt kun må omtale forhandlere og producenter på en positiv måde. Sådan har Sporskiftet ikke været indtil nu - og sådan bliver det heller ikke: Alene af den grund, at det ville kræve en stor arbejdsindsats hele tiden at holde øje med, hvordan alle tråde udvikler sig - og den arbejdsindsats har jeg hverken lyst eller mulighed for at levere.
Men på et mere overordnet plan mener jeg heller ikke, det ville være rigtigt: Jeg synes bestemt, det er en god idé, at man også ser på branchens forretningsmetoder med kritiske briller ind imellem. I ovennævnte tråd - og mange andre - har det ofte ført til, at jeg bliver beskyldt for at sprede injurier: Det forstår jeg ikke - og hver gang, jeg har bedt om eksempler på, at jeg spreder injurier, er jeg blevet mødt af en larmende tavshed.
Umiddelbart: For der er fortsat muggen i krogene - og det skyldes helt sikkert uenighed om, hvad Sporskiftet er, og hvad betingelserne for Sporskiftet er. Når nogen beskylder mig for at sprede injurier, forventer jeg eksempler på, at jeg har skrevet noget injurierende - det har jeg endnu ikke fået. Til gengæld er der nogen, der mener, at jeg gør mig skyldig i en forbrydelse, hvis jeg tillader andre at komme med injurierende påstande - og det er naturligvis her, der er basis for misforståelser.
Jeg har en fortid som journalist gennem næsten 10 år på et af landets største dagblade - og her lærte jeg en del om love og regler på dette område. Det står vist klart, at nogle opfatter Sporskiftet som min personlige legeplads, hvor jeg kan skalte og valte med folks indlæg, som det passer mig - men sådan opfatter jeg det ikke selv: Sporskiftet er for mig et sted, hvor folk har lov til at give deres mening til kende, og som sådan er Sporskiftet kun en formidler, ikke ansvarlig.
Det er et overordentligt vigtigt punkt indenfor pressen: Som formidler giver Sporskiftet plads til folks ytringer - men Sporskiftet er ikke ansvarlig for, hvad folk tænker og mener. Hvis nogen kommer med injurierende udtalelser, må de stå for skribentens regning - det er ikke Sporskiftets ansvar. På helt samme måde som man ikke kan dømme en avis, fordi den viderebringer en politikers injurierende udtalelser - det er politikeren, der skal dømmes - ikke avisen.
Her er der naturligvis tale om en klar holdning - og jeg er ikke i tvivl om, at andre brugere af Sporskiftet har en anden holdning.
Jeg vil imidlertid holde mig til den berømte Grønjakkesag fra Danmarks Radio: Her blev DR dømt for at videreformidle racistiske udtalelser ved samtlige danske domstole fra byretten til Højesteret - hvorefter Danmark måtte inkassere et eklatant nederlag ved at blive dømt for undertrykkelse af ytringsfriheden ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det kan naturligvis være, at en domstol kommer til at overbevise mig om noget andet - men indtil da vil jeg holde mig til den almindelige holdning indenfor den danske presse, og det er, at Sporskiftet ikke kan gøres ansvarlig for ytringer, der er fremsat af andre end mig - ansvaret ligger hos skribenterne selv.
MVH
Lars
Cowi
Indlæg: 315
Kære Lars..
Bliv endelig ved sådan her !
Den tråd du henviser til, er mere end til grin i mine øjne..
Jeg kommer sådan til at tænke på den debat, der har været omkring amning i det offentlige rum. Hvis man ikke kan lide det, så bliv væk....
Mvh
Daniel
KBAndersen
Indlæg: 180
Hej Lars
100% enig..
Den tråd er for lagt ude...
Mvh
Kenneth B. Andersen
3-skinne. Ingen hjemmebane, kun værksted. - Banekørsel foregår i klubregi.
Thomas Jespersen
Indlæg: 413
Tjah. Ytringsfrihed kan såmænd være godt, men den skal altså være en passende kildekritik.
Hvem har sagt hvad, hvordan og hvorfor? Hvorfra ved vi hvad? Er der flere versioner af samme historie? Hvilke fællestræk har disse versioner?
Problemet er bare at ytringsfriheden i den offentlige debat ofte bliver brugt på lige fod med nazismen i Godwins lov.
Ytringsfriheden er hellig. Ja tak, men hvordan ved jeg det der bliver sagt er rigtigt?
Jeg har f.eks. hørt lige så mange versioner af Hobbytrades konkurs, som folk der har diskuteret det emne. Hvad der helt nøjagtig er foregået aner jeg stadig ikke.
Ytringsfrihed eller tomme tønder buldrer mest?
Det samme er problemet med tråden fra Togcenter Gentofte. En masse følelsespladder, men ingen forklaring på hvorfor de ikke kan blive autoriseret forhandler. Pudsigt nok har Togcenter Gentofte ikke bidraget ydrligere til tråden. Gad vide hvorfor?
Thomas
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Selvfølgelig er der nogen af os der er lidt "farvede" mht. at bruge bestemte forhandlere. Det er jo også steder hvor vi lægger et pænt beløb, når det hele tælles sammen.
Ytringsfrihed, selvfølgelig skal den være der, og kan sagtens forstå Lars ud fra det beskrevne i første indlæg.
Nu har det været fremme at det åbenbart er Hobbytrade der har haft tabt penge på forhandlere, men jeg har altså også hørt om det omvendte. Så hvad er rigtigt og hvad er forkert?.
Men det er i hvert fald et uomtvisteligt fact, at langt de fleste af os herinde på Sporskiftet, hellere end gerne vil have de flotte modeller fra nu F 2010. Og skal vi ikke forholde os til det i stedet for
Vi går alle sammen rundt (i hvert en meget stor del af os) og bruger rigtig, rigtig mange penge på denne her hobby. Derfor vil der altid være mange følelser involveret i forhold vedr. en dansk producent, der har stået for rigtig meget modeltog i de senere år. Og det er der sådan set ikke noget at sige til, specielt når det måske så ud til en overgang at der ikke ville komme noget mere. Derfor kan det være meget sundt at få "luft" for sine frustrationer indimellem, også selv om den endelige sandhed aldrig kommer frem.
Bare vi får modellerne, og det ser det jo fortsat ud til, omend i ikke et helt så stærkt tempo mere , men det gør nu ikke så meget, for så kan pengepungen bedre følge med
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.150
Da' Thomas.
Det er nok svært at vide - men tror du, det ville være bedre, hvis jeg begyndte at censurere i indlæggene?
MVH
Lars
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.150
Da' Claus.
Har du overvejet, at de, der virkeligt ved noget, måske ikke har lyst til at fortælle om det - men også, at begge udsagn kan være rigtige? Der er vel ikke noget modsigende i, at nogle forhandlere har tabt penge, mens andre skylder?
MVH
Lars
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Da' Claus.
Har du overvejet, at de, der virkeligt ved noget, måske ikke har lyst til at fortælle om det - men også, at begge udsagn kan være rigtige? Der er vel ikke noget modsigende i, at nogle forhandlere har tabt penge, mens andre skylder?
Jamen det er nok rigtigt, at begge forhold kan gøre sig gældende, uden at vide noget som helst om det konkret i øvrigt. Og også forhold der ikke vedkommer os som forbrugere af produkterne, hvad man også sagtens kan forstå, når det bliver tænkt nærmere igennem. Men det er jo også et debatforum dette her, så mange sten kan altid gå hen og blive vendt, rigtigt eller ej. Bare vi får nogen danske modeller
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
hxmiesa
Software Engineer
Bilbao Spain
Indlæg: 996
Jamen det lyder jo meget fornuftigt. Jeg har da heller aldrig troet anderledes!
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg da opfordre dig til at skrive en "disclaimer" et eller andet sted paa Sporskiftets hjemmeside; Nemlig at meninger ytret af skribenter KUN er skibenternes mening, og ikke Sporskiftets.
Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!