Picture

Klarsyn

Odense N

Indlæg: 466

PB  Blog

Når man skriver i bloggen, Lars?

Jeg skal indrømme at jeg, når det kommer til brug af computere, ikke er noget tålmodigt menneske. Nu har jeg prøvet at oprette et blog indlæg med 4 billeder i. For ..... hvor går det ikke let. Det er forhåbentlig mig der gør noget forkert. Ret mig hvis jeg har gjort det forkert. Here goes:

1: jeg oprettede en overskrift. Check

2: Jeg skrev det jeg gerne ville fortælle. Check

3: jeg uploadede billeder til en mappe på sporskiftet. Bøvlet i forholdet til før hvor man lagde billede direkte ind i sit indlæg, men Check

4: jeg lagde billederne ind, et efter et..... i "ruden" med min tekst, men lige meget hvad, så lægger den billederne over teksten istedet for under teksten. Når man så prøver at flytte teksten op slettes et eller flere billeder.

Det tager meget lang tid at lave et ganske lille indlæg hvis der skal billeder med. Hvad gør jeg galt? bliver det lettere? Og så en sidste lille ting. På den gamle side kunne man i forummet se hvor mange der havde været inde og kigge på det man skrev. Det er måske ubetydeligt, men giver en indikation af om der overhovedet er nogen der læser det man laver. Hvis ikke er det jo spild af tid og plads.

Jeg håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne med dette indlæg. Jeg synes blog ideen er god. Det virker fint til os der skriver løbende om vores anlæg, og så kan man bruge forummet til spørgsmål om dette eller hint.

Lars: Keep up the good work.

Mvh. Morten Vesterø

__________________

Hilsen Morten

Besøg min blog på: http://www.sporskiftet.dk/blogs/klarsyn og læs mere om mit anlæg.
M og C-skinner på loftbane, ECoS 50000, 2 Mobilstationer og 5 Delta boostere. Primært DSB materiel Epoke III - IV.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.100

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Morten. 

Klarsyn skrev:
3: jeg uploadede billeder til en mappe på sporskiftet. Bøvlet i forholdet til før hvor man lagde billede direkte ind i sit indlæg, men Check

Ideen skulle nu gerne være, at det er blevet lettere: Det er naturligvis lidt mere bøvlet, at du først skal uploade et billede til dit galleri, og dernæst indsætte det - men til gengæld har du nu mulighed for at placere billedet midt i teksten, hvor man har brug for det - det behøver ikke længere ligge i bunden af indlægget. Og du kan nu meget lettere genbruge dine billeder: Dit galleri viser dig alle de billeder, du har uploadet hen ad vejen, så du hurtigt kan finde et gammelt billede og bruge det igen.

Når jeg får tid til det, får de personlige gallerier deres egne sider, så andre også kan se, hvilke billeder netop du har uploadet til Sporskiftet - det bliver en funktion, der følger brugernavnet ligesom bloggen. Og når jeg finder ud af, hvordan "Offentlige gallerier" virker, får du også mulighed for at dele dine billeder, så andre brugere også kan bruge dine billeder i deres indlæg (det kan man allerede, men man skal være ret skrap for at finde ud af hvordan). Det kunne jo være, nogen ville lave en wikiside om Artitec eller coastere eller noget andet maritimt, og fik lyst til at bruge et af dine coaster-billeder som eksempel.

Disse ting bliver meget lettere med den nye teknik - der iøvrigt er nærmest tyvsjålet fra WordPress, hvor det har været normen meget længe. 

Citat:
4: jeg lagde billederne ind, et efter et..... i "ruden" med min tekst, men lige meget hvad, så lægger den billederne over teksten istedet for under teksten. Når man så prøver at flytte teksten op slettes et eller flere billeder.

Man skal lige vænne sig til teknikken - indrømmet: Men når man har prøvet det et par gange, gør det nu meget glat, synes jeg - og jeg kan da se på din blog, at du rent faktisk selv fandt ud af det. Smile

Men lidt tips: Det er en fordel først at lave en tom linie, der hvor man gerne vil have billedet - sæt så cursoren i den tomme linie og indsæt billedet. Det plejer at fungere hver gang - uden problemer. Til gengæld kan det være svært at lave en tom linie nederst i et indlæg - der er noget i editoren, der driller, og jeg har ikke knækket den nød endnu. Her er det lettest at skrive noget tekst, så bliver editoren ikke forvirret; man kan så lave en tom linie over teksten, indsætte sit billede - og slette teksten nedenunder, hvis man ikke har brug for den. Det er træls, men en brugbar workaround, hvis det driller.

Når man så har indsat sine billeder og gemt sit indlæg, bør man klikke på et af dem: Med mindre man har fjernet "Colorbox" fra indstillingerne, da man indsatte billedet, vil billedet poppe op og fylde hele browservinduet, så man rigtigt kan nyde det. Klik på billedet, og man hopper automatisk videre til næste billede. Du kan køre alle billeder på siden som slideshow, du kan scrolle forlæns og baglæns i billederne - og når du er færdig, klikker du blot på den mørklagte baggrund udenfor billedet, så er du tilbage i indlægget. Teknikken virker fint med dine coasterbilleder i bloggen.

Men: Jeg kan se, at du har valgt at indsætte billederne en hel del større end de standardværdier, jeg har sat ind. Det må du godt - men jeg vil på den anden side gerne fråråde det, så store billeder giver problemer for folk med små skærme (smartphones, f.eks.), og det er ikke nødvendigt. Hvis du uploader dit billede i stor opløsning, men indsætter det som thumbnail i max. 400 pixels bredde, vil siden kunne loade meget hurtigere og vises meget bedre på små skærme. Man behøver blot klikke på billedet, så får man det i lige så stor opløsning, som browseren kan vise det - og når man er i Colorbox (popup vieweren), kan man højreklikke på billedet og gemme det i fuld opløsning.

På den måde får man forhåbentligt det bedste af alle verdener: Billederne kan indsættes i teksten, hvor man har lyst og det er relevant, man kan se dem i rimelig størrelse, så man ikke skal scrolle for meget i teksten, mens man læser - men man kan alligevel også se dem i stor opløsning, hvis man har lyst, og man kan hente dem i fuld opløsning, hvis det er det, man gerne vil. 

Citat:
På den gamle side kunne man i forummet se hvor mange der havde været inde og kigge på det man skrev. Det er måske ubetydeligt, men giver en indikation af om der overhovedet er nogen der læser det man laver.
 

Ja, det har sjovt nok været væsentligt mere efterspurgt end jeg havde regnet med: Funktionen findes ikke som standard i Drupal, men jeg skal da se, om det kan laves. 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

hxmiesa

Software Engineer

Bilbao Spain

Indlæg: 993

PB  Hjemmeside

Jeg havde ogsaa store problemer med at laegge billeder ind i mit indlaeg.

Normalt laver jeg blot et link til een af mine mange billed-hosting services (Flickr, Majhost, Brickshelf) -og det virker normalt altid med alle forum (og jeg er medlem af en del Wink )
-Men ikke med det nye sporskiftet!

Jeg proevede paa alle mulige smarte og mere-eller-mindre intuitive maader, men der var bare ikke gevinst.
Tilsidst maatte jeg inkluderer billederene ved at skrive ren HTML-kode i teksten. (Heldigvis er jeg programmoer)
Meeen. Et simpelt "point-and-shoot" er at foretraekke.

Det er udemaerket at Drupal systemet er fleksibelt og tillader en stor grad af tilpasning. Dette er den store fordel for Lars, men DU maa saa soerge for at der kun bliver een maade
tilgaengelig for brugerne at goere tingene paa; Nemlig den BEDSTE (som per definition ogsaa er den simpleste og mest intuitive).
Hellere een stor tryk-knap for en funktion, end 5 smaa lettere nuancerede varianter af den samme!

Jeg ved det godt Lars; Jeg VED godt at du allerede VED det. Wink
Men du maa nok se i oerene at kun meget faa deler din glaede og interesse over et godt og fleksibelt computer-system. For mange af os (undertegnede programmoer inkluderert) er computeren kun et noedvendigt onde,
for at kunne glaede os over det vi EGENTLIGT er her for. (Naaja; tog og modeltog, ikk´?)

Hvor paradoksalt det end lyder, saa er eet af formaalene med et forum-system som dette, at bruge SAA LIDT TID som muligt paa det... Wink

IMHO, naturligvis!

 

__________________

Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!

Like 0 kan lide
Top

Picture

marrix

IT Udvikler

Valby

Indlæg: 339

PB

At have billederne liggende direkte på sporskiftet.dk istedet for forskellige  billed-hosting services er klart en fordel hvis man gerne vil have et forum hvor man kan gå tilbage i gamle indlæg om fx. et år eller 2. Jeg har set mange fora hvor billederne i indlæg efter noget tid bare er røde krydser fordi linket ikke virker mere.

Den problematik undgår Lars ved at have billederne liggende sammen med foraet.

 - Martin 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.100

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Henrik. 

hxmiesa skrev:
Jeg havde ogsaa store problemer med at laegge billeder ind i mit indlaeg.

Ja, jeg havde fornøjelsen af at følge dig, mens du gjorde det - og kunne se, at du forsøgte dig med en lang række varianter af BBCode; men BBCode er ikke supporteret på den nye udgave af Sporskiftet - desværre. Der findes et BBCode modul til Drupal, men det er skrevet ved hjælp af et bibliotek, der hedder PCRE - og i alle de Linux varianter, jeg har kunnet finde, har PCRE kun support for rene ASCII karakterer. Sagt med andre ord kan det kun håndtere bogstaverne fra A - Z, og det er ikke tilfredsstillende i den moderne verden.

Af samme grund var jeg nødt til at skrive mine egne filtre for at kunne konvertere fra det gamle til det nye - og der er et par smuttere, har jeg observeret. Det bliver rettet ved lejlighed.

Men husk: Ingen BBCode på Sporskiftet for indeværende - "quote" funktionen undtaget. 

Citat:
Normalt laver jeg blot et link til een af mine mange billed-hosting services (Flickr, Majhost, Brickshelf) -og det virker normalt altid med alle forum (og jeg er medlem af en del Wink )
-Men ikke med det nye sporskiftet!

Jeg proevede paa alle mulige smarte og mere-eller-mindre intuitive maader, men der var bare ikke gevinst.
Tilsidst maatte jeg inkluderer billederene ved at skrive ren HTML-kode i teksten. (Heldigvis er jeg programmoer)
Meeen. Et simpelt "point-and-shoot" er at foretraekke.

Jeg tror nu ikke, det kan være meget lettere end her: I editorens menubjælke har du en knap med et grønt træ på med titlen "Indsæt/redigér billede":

Billede

Når du klikker på den, får du følgende dialog:

Billede

Her skal du blot indsætte URLen til dit billede med copy/paste (eller taste den, hvis du foretrækker det på den måde), klikke på "Indsæt", og du er færdig. Kan det gøres lettere end det?

Til sidst en lille bøn: En af grundene til, at jeg forsøger at "tvinge" folk til at uploade billeder til Sporskiftet er, at nogle personer har en tendens til at linke til billeder i meget høj opløsning. Det betyder, at siderne bliver meget langsomme at loade for nogle personer og at flowet i layoutet bryder sammen på skærme med lav opløsning (Smartphones, f.eks.). Når folk uploader billederne, får jeg en chance for at skalere dem - de kan så fortsat ses i fuld opløsning via Colorbox funktionen (dvs. ved at klikke på billedet), men man risikerer ikke at stå med et indlæg med 30-40 billeder i høj opløsning, der tager en evighed at loade.

Du har en tendens til at linke til billeder i meget høj opløsning - kunne du ikke være rar at uploade dem i stedet, eller i det mindste linke til en udgave i lidt lavere opløsning? 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Klarsyn

Odense N

Indlæg: 466

PB  Blog

Når nogen kommentere på mit indlæg i min blog, modtager jeg ingen mailinfo om det. Kan jeg komme til det, så jeg ved der er svaret uden at checke sporskiftet men blot min mail. funktionen fungerede fint i forummet

__________________

Hilsen Morten

Besøg min blog på: http://www.sporskiftet.dk/blogs/klarsyn og læs mere om mit anlæg.
M og C-skinner på loftbane, ECoS 50000, 2 Mobilstationer og 5 Delta boostere. Primært DSB materiel Epoke III - IV.

Like 0 kan lide
Top

Picture

hxmiesa

Software Engineer

Bilbao Spain

Indlæg: 993

PB  Hjemmeside

 

Lars Skjærlund skrev:

Jeg tror nu ikke, det kan være meget lettere end her: I editorens menubjælke har du en knap med et grønt træ på med titlen "Indsæt/redigér billede":
Her skal du blot indsætte URLen til dit billede med copy/paste (eller taste den, hvis du foretrækker det på den måde), klikke på "Indsæt", og du er færdig. Kan det gøres lettere end det?

Det synes jeg ogsaa at jeg gjorde, men det virkede ikke.
Men proever da gerne lige igen;

 

-Ser kun ikon for broken picture link. Jeg har gjort NOEJAGTIGT som du siger. Endda flere gange, men resultatet er det samme.

Citat:

Til sidst en lille bøn:
...
Du har en tendens til at linke til billeder i meget høj opløsning - kunne du ikke være rar at uploade dem i stedet, eller i det mindste linke til en udgave i lidt lavere opløsning?

Jamen det maa jeg jo tage til efterretning. Ikke at jeg vil starte paa en diskusson med dig om dette. Du saetter egenhaendigt reglerne her, men saalaenge det er teknisk muligt at linke til mine egne billeder vil jeg goere dette. Det sidste jeg oensker er at uploade billeder her paa Sporskiftet; Jeg har allerede fuldt op med at uploade billederne flere andre steder. Orker ligesom ikke flere.
M.h.t. hoej oploesning, saa er det vel en smags-sag. Jeg hader nemlig OGSAA naar folk ikke kan finde udaf at styre deres oploesning, saa jeg skalerer regelmaessigt ned til 640/800/1024. Kun i sjaeldne tilfaelde gaar jeg op paa 3 el. 5Mpixel. (Og vil ofte i saa fald blot lave et URL-link til billedet, fremfor at vise det direkte.)
Folk som surfer med mobiler og micro-computere er jeg ligeglad med. De kan da bare slaa billedvisning fra i deres browser. (Det goer jeg selv).
Hvad er ioevrigt "hoej oploesning" for dig¿?

__________________

Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.100

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Morten.

Klarsyn skrev:
Når nogen kommentere på mit indlæg i min blog, modtager jeg ingen mailinfo om det. Kan jeg komme til det, så jeg ved der er svaret uden at checke sporskiftet men blot min mail. funktionen fungerede fint i forummet

Desværre er der i øjeblikket ingen funktion til at gøre det automatisk ligesom i forum: Men når du opretter en ny tråd i din blog, kan du med det samme bede om at få en meddelelse, når der sker ændringer i netop denne tråd - så virker det. Men du skal huske at gøre det for hver ny tråd.

Eneste alternativ er at abonnere på ændringer i alle blogs - men det var jo ikke det, du ville. Jeg skal se, om jeg kan få lavet den rigtige funktion på et tidspunkt.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.