Jeg har for nylig fået fingrene i en rumpeged fra Freja, men jeg er meget i tvivl om hvorvidt nysølv-arkene er lodbare. Er der nogen der kan give mig et svar på hvorvidt det skal loddes sammen?
Med venlig hilsen
Jens
__________________
Jeg er en dreng på 16, der bruger lidt for meget tid på tog.
Billeder for hver uge: http://d804.wordpress.com
Gert Frikke
Indlæg: 2.325
Hej!
Nysølv er rigtig fint at lodde på, så det skal du ikke bekymre dig om.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Ty2 406
Frederikssund
Indlæg: 131
Hej Jens.
Nysølv er rigtigt godt at lodde på. Men husk at brug noget loddefedt eller loddevand, så løber loddetinnet nemmere. Til sidst skal de dele du har samlet, vaskes grundigt af i lunkent sulfovand.
Venlig Hilsen.
Peter Wiese.
erikolsen1954
maskiningeniør
Ishøj
Indlæg: 377
Gammel diskussion, og ikke helt ligegyldig.
Loddefedt er lavet på vaselinebasis, og det er ikke helt så nemt at rense af med lunkent sulfovand. Normalt skal der noget fedtopløsende til (f. eks. rensebenzin) efterfulgt af vask med varmt sæbevand og skylning med rent vand.
I reglen foretrækker jeg at bruge loddevand hvor man kan nøjes med vask med varmt sæbevand og skylning med rent vand.
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Gert Frikke
Indlæg: 2.325
Hej!
jeg har hidtil klaret mig fint med alm. elektronikloddetin og afrenset flusmidlet med lidt sprit.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
R 950
Indlæg: 72
Min erfaring med afrensning efter brug af loddefedt er, at opvaskemiddel på en tandbørste (den kasserede) klarer opgaven sammen med det rindende varme vand fra køkkenhanen.
En tur i opvaskemaskinen er også effektiv, men den sparer jeg normalt til den færdige model inden maling.
JGJ67
værktøjsmager
Indlæg: 625
Hej, så lige en gammel tråd
Når du kommer noget sammen loddet i opvaskeren, hvad gør du så for at holde de små emner ? Kan nemt forstille mig hvordan de vil tonse fortvivlet rundt i opvaskeren mens de bliver spulet af vandstråler !?
Mvh Jesper
-Der er en logik i alt, problemet er bare at finde den...
Man bliver kun god til noget, ved at gøre det...
R 950
Indlæg: 72
Jeg anbringer ikke små emner i opvaskemaskinen. Kun færdige modeller. Når jeg hen ad vejen renser dem med tandbørste, får jeg samtidig konstateret, at alle lodningerne er holdbare. Der bør derfor ikke være smådele, der falder af.
Nils-Erik