Denne vogn bygget af Scandia i 1908 kørte stort set uændret frem til sin udrangering i 1952. Den fik styreledninger A + B og har muligvis været indsat som 1. klasses vogn i "Sorte lyntog" grundet sin korte længde på 16,3 m og dermed en oplagt kandidat til overførsel med en af Storebælt færgerne. Den optræder på et billede i Personvognsbogen og var i sine seneste år stationeret i København. Den er den eneste af de korte 16,3 m vogne som ikke blev ombygget med hvælvet tag og kan beskrives som "moderen" til de ombyggede korte sidegangsvogne, som jeg har tegnet, fået ætset og bygget. Se bl.a. billederne fra byggeriet af Cml 2291.
Vognkassen uden detaljer
Her i et nærbillede monteret på undervognen m sprængværk, bremseomstiller og batteri. Bemærk sidegangsvæggen med skydedøre.
Den færdige vogn før maling. Der er monteret dampvarmeledning, styreledningsdåser med rørføring under hver vognside, gamle bremebukke fra vacuumbremsernes tid, Pinsch dynamo med remtræk, toiletventil, skorsten fra koksfyret under vognsiden, harmonikahængere, harmonikaer, dørgreb og dørhåndtag, samt trin, puffere mm
Nærbillede visende tagryttersiderne samt skorstenen
Undervognsdetaljer men bemærk også, at vinduerne er den gamle model med trærammer
Vogngavlen med styreledninger, bremse, overgangsplade, trin mm. Der er påsat bøjle til Göteborgkobling men jeg har foreløbig boibholdt koblingsskakten på Holsteins bogie.
Jeg vil formentlig senere tilbyde ætsearket til selvbyggere, men der skal først foretages nogle rettelser, justeringer og tilføjelser. Det må være den helt rigtige vogn for Epoke II kørere.
Jan-Eddie
Indlæg: 79
Hold da op! Det ser rigtig godt ud. Tillykke med resultatet.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om, hvordan du har tegnet og fået lavet film til at ætse efter, og hvor du får ætset. Det ser rigtig prof ud!!!! og flot samlet.
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie Mathiasen
1948-1963 Thisted Station H0 DC Lenz digital
Rep Neslein
Kreativ designer for modelproduktion
Ringsted
Indlæg: 1.005
Superflot
Skal det forståes at vognkassen ikke er som ved lev?
Hvis den er kunne jeg være svært interessere i et byggesæt!
Per
Rep Neslein
Togtosse af sind og proffesion (PHD)
R 950
Indlæg: 72
Hej Per,
Modellen er tegnet efter oprindelige tegninger, så den kan bygges som den har kørt siden 1908. Som jeg har forstået på Ulrik jfr billedet i personvognsbogen på side 90, er den siden kun forsynet med trykluftbremser, egenvarme og styreledninger.
Er du til epoke 2 må den lige være sagen.
Jeg har måttet rette tegningen et par gange, men håber den nu er klar til sidste prøveætsning. Viser den sig at være i orden regner jeg med at udbyde den i første halvdel af 2014.
Nils-Erik