Småtterier

Jeg har besluttet mig for at starte noget mindre end de tidligere planer. Det betyder ikke at jeg ikke vender tilbage til et anlæg der bruger det meste af rummet, men jeg er lidt bekymret for at brænde fast med projektet hvis jeg går igang med mit nuværende erfaringsniveau og rådighedstid (eller manglen på samme). Jeg må hellere lave noget mindre først - der kan jeg både høste erfaring og finde ud af om jeg har evnerne, energien, og lysten til et større anlæg.

Istedet ser jeg på et hyldeanlæg på 180x42cm. Det minder noget mere om det jeg begyndte før jeg flyttede. De 42cm er valgt ud fra to kriterier:

  • R1 kurven på Fleishmann Piccolo er 40 cm i diameter målt til ydersiden af ballasten. En extra cm på hver side giver plads til motoren der driver sporskiftet samt udhæng fra de længere passagervogne. Jeg nåede heldigvis at prøve R1 med mit materiel inden jeg flyttede, og havde ingen problemer med de relativt korte tog jeg kører.
  • Banen bliver bygget over et IKEA skab der er ca 42 cm bredt når dørerne er inkluderet.

De 2 kriterier der har afgjort de 180cm er:

  • Passer med IKEA skabene der er enheder på 60cm.
  • Jeg kan ikke have plader over 180cm i bilen.

Bredden var mest fleksibel - jeg overvejede også at lave anlægget så skyggebanegården var på sit eget modul. Men "keep it simple, stupid" er nok bedre i første forsøg.

Som tidligere er det Bayern 1960 (så epoke 3). Jeg er typen der gerne vil se på togene og evt rangere lidt.

Jeg har planer om at konstruere anlægget ligesom Jennifer's: https://www.youtube.com/watch?v=8xOSirQZ1sg, dog med mulighed for at den kan hvile på hyldeknægte us over at stå ovenpå et skab. Hvis der er nogen der har prøvet en tilsvarende konstruktion og nu har lært hvorfor det er en dårlig idé, så sig lige til.

Den plan jeg er kommet frem til nu ser sådan her ud:
Mini layout udkast 1

 

Den nederste del vil være ind mod muren (men rimelig tilgængelig p.g.a. den lette konstruktion). Den teoretiske maksimale toglængde er omkring 1m - begrænset af det orange reverser loop. Ved passager på den synlige del skal et af togene dog være max 75cm, så jeg regner med at de fleste - evt alle - tog vil være max 75cm. I starten skal godstogene nok samles manuelt i skyggebanegården da der kun er få lange opstillingsspor. På længere sigt vil jeg fortsætte mine forsøg med automatisk kobling så jeg evt kan få en computer til at forme forskellige godstog.

Den blå linie markere backdrop, så alt under den vil ikke være synlig ved "normal" se højde (mine kollegaer over 2m bliver ikke inviteret, for de vil nok kunne se over) Smile De skjulte spor er Fleishmann Piccolo jeg allerede har - jeg er ikke tilfreds med den måde motorene sidder på sporskiftet i synlige dele - selv når de er vendt så de sidder under bordplanen kommer de ikke helt væk, og skal der skiftes en motor er den umulig at komme til uden at ødelægge landskab m.m. Så jeg regner med at købe Peco code 55 skinner med motorer under pladen.

Stationen (det bliver ikke den der er på tegningen - den er Engelsk) vil have parron langs begge spor, men den nederste vil være en anelse kortere p.g.a. sporskiftet i højre side. De fleste tog stopper ved spor 1. Det er kun hvis to lokal tog passerer på samme tid parronen på spor 2 bruges. Det er en lokal station, så det store passagertog stopper nok ikke ved stationen. De fleste godstog kører også forbi. Med mindre de må vente på at sporet bliver frit naturligvis.

Jeg har fået plads til lidt industri / gods i højre side. Jeg er ikke helt tilfreds med det endnu, så er der forslag til forbedringer modtages de gerne.

Det synlige stikspor i venste side er holdeplads for et lille ranger maskine (Köf III). Derudover kan det forlænge "lead" sporet fra industri stiksporerne med nogle centimeter så et godstog der sætter vogne af og samler nye op kan være en anelse længere og stadig kan holde spor 1 frit for andre tog. Ud over parron længden ved spor 2 er dette også grunden til at industrien er trukket så langt til højre.

Det øverste industrisport (spor 3 på tegningerne) er en lille fiks idé der nok ikke bliver til noget. Det går en i en bygning hvor det er en parmanent mekanisme der kan afkoble en vogn der bliver skubbet ind (typisk af Köf'en). Døren til bygningen kan så lukkes og vognen kan så hentes af et lokomotiv der kan klare den ekstrem skarpe kurve mærkeret med rødt (en Köf 3 med en kort vogn kan uden problemer så vidt jeg kunne teste mig frem til). Den bliver så kørt tilbage til skyggebanegården og skiftet ud med en anden vogn der bliver kørt tilbage og sat af i bygningen (den må desværre igennem reverser loopet på begge turer). Døren kan nu åbnes og vognen kan trækkes ud. Jeg har endnu ikke styr på om det er råvarer der ankommer og tomme vogne der forlader industrien eller om det bliver tomme vogne der ankommer og færdige varer der køres væk... eller begge dele. Det kommer and på hvad for en type industri jeg ender med. Bygningen skal nok konstueres fra grunden, da den også skal skjule dele af kurven i højre side.

De to nederste industrispor (4 og 5) på tegningen skal evt kun bruges til vogne for industribygningen - eller også skal der være noget generelt godstrafik eller BayWa ved det nederste spor. Igen, det kommer nok an på hvad for en type industri jeg finder på (forslag modtages).

Som nævnt er planen at automatisere det meste. Får man løst til at kører lidt med tog selv, kan man fortælle computeren at den skal holde sig til spor 1, så kan man rangere med Köf'en på spor 2-5. Computeren kan også sende et godstog ind på spor 2, hvor man så for lov til at aflevere nogle vogne og samle andre op fra spor 4 og 5. Evt med omløb af lokomotivet over spor 1, hvis man ellers kan få lov af computeren. Smile

__________________

mvh
Lars M

Er så småt ved at begynde at pille i skala n, epoke III, DB.

Like 0 kan lide
Top