Lidt forhistorie:
Tilbage i 2006/2007 kiggede jeg lidt mere på de bagerste sider i Märklins kataloger, end jeg normalt havde gjort. Modellerne i Spor 1 begyndte at virke mere og mere tillokkende. Enkelte ting blev indkøbt, fik byttet mig til en stor bunke skinner og jeg var i gang. Jeg blev inviteret med til nogle køredage på gulvet i nogle store lokaler. Og sammen begyndte vi at snakke om en spor-1 klub. Jeg havde også været på besøg hos http://www.ig1sh.de/ og set på deres modulopbygning. Snakken hjemme gik på at lave noget der var kompitabelt med deres så vi på kommende udstillinger kunne koble os sammen med deres anlæg (jo tankerne og drømmende var store)
Vi endte med en mellemløsning og fik en masse træ sponsoreret og en weekend gik vi i gang med at save, lime og skrue moduler sammen. Vi var pænt stolte af vores lille oval. Navnet blev til togklubben1til32 og har selvfølgelig en hjemmeside som kan ses på www.togklubben1til32.dk Så er du til lidt større tog, enten livesteam eller digitalt så kig ind, der er faktisk ganske hyggeligt.
Privat begyndte jeg at bygge mig en bane som løb langs med væggene i rummet. I klubben fik vi bygget anlægget større. Efter en del år hvor min egen bane ikke blev rørt overhovedet valgte jeg - det som man aldrig skal gøre - at sælge det. Og så tit som jobbet og tiden tillod mig det, måtte jeg ind og hilse på gutterne fra klubben på enten hobbymesse eller dmju i valbyhallen. Så lysten til spor1 har aldrig været helt slukket.
Da der så for noget tid siden kom en mail fra et af medlemmerne. Ja der faldt jeg i igen med begge ben. Dog er målet ikke at have det store og imponerende arsenal af materiel. Men efter devisen "lidt men godt" Så vil det jeg anskaffer mig blive forfinet med enten "kun" patinering, eller med andre detaljer.
En Köf III fra Hübner blev indkøbt sammen med lidt vogne, fra hhv. Märklin og Hübner.
Jeg vil så her lige beskrive optimeringen af min Köf og ellers nok bare opdatere siden her når der er noget at opdatere med. Da patineringsteknikken jo dybest set er den samme vil det senere hen nok bare blive billeder af evt. nyt materiel.
Men tilbage til köffen:
I det her tilfælde skulle den have de rædselsfulde gule lysdioder skiftet ud med varmhvide, kondensatorer indbygget så den ikke skal genstarte efter en lille strømafbrydelse, eller snavs på sporet. Ud over det skulle den naturligvis ikke skinne og stråle som en ny maskine.
Lysdioderne jeg bestilte hjem, var ikke magen til dem der sad i, så der skulle files lidt og byttes lidt om på nogle ledninger før det virkede. Da det er tofarvede dioder, så sad polerne ikke rigtigt i forhold til dem fra fabrikken af.
Her er det kun den øverste der er skiftet og forskellen er vist mere end tydelig.
Indvendigt fik den også skiftet den gule diode til en varmhvid af samme slags.
Med overdelen st på, begyndte det nu at se rigtigt ud. Måske lidt til den skarpe side men det kan jeg leve med i modsætning til de gule dioder.
Når den nu alligevel var adskilt fik "instrumentpanelet" samme farve som resten af styrehuset havde. For det så lidt for kunstigt ud med den røde farve. Alle vinduesrammer blev malet sorte så den røde farve heller ikke her kunne ses.
Patineringen:
Hjulene er som standard røde, Dét kunne jeg bestemt ikke leve med. Først fik de en mat sort og efter lidt tørretid hvor kun overfladen er svagt klæbrig. Der kan der arbejdes med tørfarve som giver nogle rigtigt rustne hjul.
Resten af overbygning samt tag fik påsmurt en blanding af terpentin og oliefarver. Den blanding får så lov at ”sætte” sig et par timer så den er til at arbejde videre med. Forskellen er tydelig her på taget:
Ved at pensle over den nu semitørre farve giver det en lækker tonet overflade med ”snavs” i alle kanter og fremspring.
Åhh ja man skal lige huske hvor og hvordan man håndterer de ting der er malet…
Når toningen i hjørner og kanter er som man ønsker det, stilles den til side i nogle dage hvor den får lov at tørre helt. Når den er helt tør i overfladen kan den lakeres med mat eller silkemat. Jeg valgte det sidste. Bege typer lak giver en god grund for tørfarverne.
Jeg indkøbte et sæt med tørfarver fra Artitec. Disse drysses med meget forsigtig hånd de steder man vil have farve. Derefter er det vigtigt at man med en blød pensel visker farven ned i lakken. På den måde toner man området på en ret realistisk måde. Der skal så igen påføres lak for at gøre modellen håndterbar. Men lak fjerner også den dejligt støvede overflade som tørfarver giver. Desværre toner den også nogle af de lysere farver ned. Men med lidt øvelse kan man overdosere med tørfarve så det stadig kan ses efter påføring af lakken.
fremspring og andre udvalgte steder har fået highlight i form af forskellige malinger.
Efter samling har den fået det sidste lag ”støv” ved hjælp af airbrush. Pufferene har fået en gang mat lak, derefter tørfarve og igen lak. Som et ekstra pift gav jeg dem med lidt ”clear colour” til at illudere smørefedt på pufferne (det sidste er dog først gjort efter at billedet her er taget) de lidt større pletter på billedet her er iøvrigt ikke "splat" fra min airbrush - det er såmænd bare... støv
Mine vogne er patineret efter samme opskrift.
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Snuden
Underbetalt kontorsmølf
Haderslev
Indlæg: 605
Nydeligt arbejde, jeg får helt lyst til at gå i gang med mine egne spor1 modeller.
MVH
Morten Strårup
K.P.E.V i Sønderjylland og Nordslesvig 1908 - 1914. DSB epoke 3. Min egen fantasibane: Det Kongelige Sønderjydske Jernbane Selskab KSJS fra 1920 til 1985. Råstoftransporter via jernbanen.
Yngste deltager i Peters garage. - Medlem af MERG.
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Nå... det greb lidt om sig det her spor1 halløj
Jeg fik købt en Br89/T3 som jeg fik pillet decoder ud af og erstattet af en Loksound 4,0 H0 version og moteret en ny højtaler.
Derudover fik jeg skiftet lysdioder i lanternerne så der nu er varmt hvidt lys i. Udvendigt fik generatoren ledninger og stik ud til lanternerne og der blev simuleret lidt isolering om nogle rør. Nye litreringer kom på og så blev lokomotivet patineret. Krankroge blev monteret i taget frem for de støbte klumperder var fra Märklins side af.
Stik og ledninger før montering. Stik er bare lavet med krympeflex, som er presset lidt mens det var varmt. Derved fik det lidt flade.
Nye litreringer sat på plaststykker som skilte
Lidt aske fra grillen placeret under låge til røgkammer
Et "før og efter" bilede
Der kom også en Maxi V60 til huset. Den var bestemt til at skulle males om. og lysdioder skulle skiftes.I stedet for gult lys i begge ender har den nu varmt hvit lys og i de nederste lanterne også med skift til rødt. Med den decoder der er i lokomotivet er det ikke muligt at slukke for lys i den ende der er mod vognene. Så jeg må leve med rødt lys sålænge der er den decoder i.
Ellers blev alle stafferinger og litreringer fjernet med "Xylol". Taget fik nye krankroge som på T3´eren og der blev lavet et par nye kroge til forreste del af overdelen. hjul og koppelstænger blev malet sorte og patineret.
Overdel blev malet om og litreret på ny - efterfulgt af silkemat lak.
Så nu er det en DB 363
Et billede fra valbyhalleen, hvor der er lånt en passende vogn til lejligheden.
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
Occam
Indlæg: 583
Spændende læsning om en interessant skala...glæder mig til at læse mere
Med venlig hilsen
- Occam
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Tak...
Meeeen der kommer nok til at gå lidt tid før der er nyt mteriel i huset - har vist nok købt lidt vel rigeligt siden i sommers
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Så kom vi igennem Spor 1 messen 2014. Jeg havde kombineret to af mine hobbies; RC modelfly og Spor 1 modeltog. Jeg lavede en kameravogn med et gopro kamera der hang lidt over skinneniveau og kunne drejes via en servo styret fra min sender, og lokomotivet via Iphone/Tochcab det gav mulighed for lidt anderledes optagelser.
Der skal så forfines noget på teknikken således at servostøj ikke fanges af mikrofonen i Gopro´en
Men here goes: http://youtu.be/i2CXGIfbplU
Norske Styrkar tog velvilligt imod besøg på deres super detaljerede anlæg:
(Her dog redigeret en himmel ind - ikke super kønt lavet, men klart bedre end neonrør og tagbjælker)
Niels Erik fra www.modeltraktorklubben.dk var der selvfølgelig også. Det er ganske enkelt det mest geniale han har fundet på. Der kan lastes både korn(rasp) og roer(kigærter)og losses korn. Altsammen fra RC lastbiler eller traktorer. Det giver virkelig meget leg og virkelighedstro rangering. SUPER fedt at kunne andet end at køre rundt, rundt og rundt som det jo typisk er på spor 1 modulanlæg. Her er der lidt travlhed ved hans silo (igen med hastigt lavet himmel):
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
nipe
Vanløse
Indlæg: 474
dejligt
hvorfor er der behov for 'Guds hånd' et sted på linien?
En isoleret strækning eller beskidte skinner eller ?
mvh niels peter
DK-2720
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
dejligt
hvorfor er der behov for 'Guds hånd' et sted på linien?
En isoleret strækning eller beskidte skinner eller ?
der er lavet 2 nye moduler med en transversal på begge. Der blev lagt skinner i Valbyhallen lørdag morgen. Der blev ikke lavet de forbindelser der skal til på undersiden af modulerne. Efter nedpakningen i Valby blev hele anlægget kørt af en vognmand til en hal hvor det stod til det skulle en tur til Fyn.
Så der har ikke været tid til at lave det ordentligt. Så på en af de kommende arbejdsweekender er jeg sikker på at det står ret højt på "to do" listen
Men det er da ret ræls at det er sådan, men når nu det er midlertidigt så overlever vi.
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Nå, lidt før planlagt fik jeg et godt tilbud på tre Märklin umbauwagen af de 4 akslede udgaver.
De skal naturligvis ikke skånes for den kærlige behandling som en patinering kan være.
Selve vognkasserne fik samme blanding som vist længere oppe. Her valgte jeg dog at lave løbespor under vinduerne, så alle tre vogne er forskellige.Selve rammen fik mat lak og efter tørring fik det pulverfarve. Til sidst fik ender og sider en svag byge af støv.
Bogierne er malet med en mørk rustbrun, for derefter at blive lysnet op med samme støvfarve som på vognkasserne. og hjule samt fjedre i bogie er malet en anden rustfarve.. Som afslutning er der highlightet med lys grå. Bremseklodserne er igen malet mørkere farve.
Jeg har indtil videre kun malet et tag, og det er ikke blevet helt som jeg gerne ville have det. Det skyldes en stor del, at taget faktisk var for mørkt i bundfarven. Men nu bliver det nok sådan. de to andre tage ved jeg ikke helt hvad jeg gør ved. På billedet er det dog stadig blankt, det tørrer selvfølgelig mat op
Når vi kommer til valbyhallen vil jeg tage nogle bedre billeder af dem - og tilmed samlet alle tre.
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Hmmm det er godt nok lang tid siden jeg har skrevet lidt her. Det er dog ikke ensbetydende med at spor1 har ligget stille hos mig.
Der har været alt fra at folde!! små breve (i 1:32 naturligvis) og til at modificere og forbedre to MAXI lokomotiver til noget rimeligt brugbart.
Jeg starter med det sidste. For en 12 - 15 år siden producerede Märklin nogle E 110 lokomotiver i MAXI serien. De var ikke værst, men sandelig heller ikke optimale. Det værste man lige fik øje på var de uasandsynligt grimme lanternehuse.
Sådan her så et af dem ud (Märklin lavede 3 udgaver, blå, grøn og rød) Billede er her lånt fra nettet:
Billedet her er så af mine to modificerede modeller. Overdele er limet sammen og spartlet, frem for märklins originale løsning med overdel i 7 dele - skruet sammen. Lygthuse fræset ned, nye detaljer sat på, vindue i midten på siden fjernet osv osv - læs mere om hele processen her: http://www.togklubben1til32.dk/Fusion/php-files/forum/viewthread.php?forum_id=15&thread_id=1462&rowstart=0
Patinering af mit materiel er også en vigtig del for mig i spor1:
Igen er der mere her: http://www.togklubben1til32.dk/Fusion/php-files/forum/viewthread.php?forum_id=25&thread_id=1225&rowstart=0
I Spor1 er der gode muligheder for lidt anderledes detaljer. For eks små bøger, manualer, aviser osv osv:
Mere om bøger, breve, manualer og kasser her: http://www.togklubben1til32.dk/Fusion/php-files/forum/viewthread.php?forum_id=25&thread_id=1410&rowstart=0
Med tiden bliver der en lille remise ud af det her: http://www.togklubben1til32.dk/Fusion/php-files/forum/viewthread.php?forum_id=25&thread_id=1550#post_14442
og en fabrik/lagerbygning er jeg i gang med her: http://www.togklubben1til32.dk/Fusion/php-files/forum/viewthread.php?forum_id=25&thread_id=1543&rowstart=0
SIKU laver RC traktorer i 1:32 - perfekt kombination med vores tog. Har du været på hobbymessen, og har du set togklubben1til32´s anlæg, så har du helt sikkert også set dem i funktion. Jeg har så leget lidt med at sætte mere lys på:
Der var også en BR 80 der fik nye lanterner + ny decoder + ny røggenerator. BR 218, der så lyset og fik nyt lys og meget mere
Så helt stille har det ikke været i Spor1 regi hos mig
der er helt sikkert noget jeg ikke har fået med her, men så kan det findes på vores hjemmeside www.togklubben1til32.dk
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
Vesborg
Maskinmesterstuderende
Indlæg: 3
Hej
Jeg ved godt at tråden er lidt gammel, men jeg prøver lykken alligevel.
Jeg er helt ny herinde, så bær over med min uvidenhed og manglende erfaring
Jeg er kommet i besiddelse af den T3'er længere oppe i tråden. Dog har den lidt lidt skade under transporten. Trykluftpumpen hang kun fast i rørforbindelsen, et knækket trin, nogle knækkede håndgreb var jo at vente.
Men værst af det hele, er en knækket kobbelstang
Det bevirker, at hvis jeg prøver at køre med lokomotivet, så låser hjulene pg.a den "gode" kobbelstang, da hjulene ikke helt følges ad, siden der ingen kobbelstang er på den modsatte side.
Er der nogle som kan give mig nogle gode råd til, hvordan jeg kan lave den knækkede kobbelstang ? Jeg er addeles uerfarren i at lodde, som jeg vil se som den umiddelbare løsning.
Det er selve leddet, der er knækket.
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Hej
Jeg ved godt at tråden er lidt gammel, men jeg prøver lykken alligevel.
Jeg er helt ny herinde, så bær over med min uvidenhed og manglende erfaring
Jeg er kommet i besiddelse af den T3'er længere oppe i tråden. Dog har den lidt lidt skade under transporten. Trykluftpumpen hang kun fast i rørforbindelsen, et knækket trin, nogle knækkede håndgreb var jo at vente.
Men værst af det hele, er en knækket kobbelstang
Det bevirker, at hvis jeg prøver at køre med lokomotivet, så låser hjulene pg.a den "gode" kobbelstang, da hjulene ikke helt følges ad, siden der ingen kobbelstang er på den modsatte side.
Er der nogle som kan give mig nogle gode råd til, hvordan jeg kan lave den knækkede kobbelstang ? Jeg er addeles uerfarren i at lodde, som jeg vil se som den umiddelbare løsning.
Det er selve leddet, der er knækket.
Nu er det godt nok et stykke tid siden, så jeg kan ikke huske hvordan det er samlet. Men hvis det er selve leddet, så handler det vel bare om at bore nitten ud og erstatte med en skrue og møtrik. De skal bare ikke spændes sammen. Men tilpas løst, og så sikre møtrik med enten skruelim eller sekundlim - i meget små mængder. Tag et tyndt stykke tråd og dyp i limen, og kom det så på emnet - NÅR møtrikken sidder hvor den skal, så lim på den side der vender væk fra gangtøjet.
Det ville umiddelbart være mit bedste bud...
små skruer kan for eks findes her: https://3dnielsen.dk/bolte-motrikker-skiver/551-brille-skruer.html
De kan sikkert findes billigere - men det var det link jeg lige stødte på først.
Hld og lykke med at få den til at køre igen, T3 er nu et feedt lokomotiv, og den du har - er der ikke andre der har, den er helt unik
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
Snuden
Underbetalt kontorsmølf
Haderslev
Indlæg: 605
Her er reservedelslisten til maskinen, så har du den mulighed hvis det ikke lykkes at reparere delen. Felderbanen i Kolding burde kunne få det hjem til dig.
https://www.maerklin.de/service/produktservice/listengenerator.php?brand=1&artikelnummer=5509&lang=1
MVH
Morten Strårup
K.P.E.V i Sønderjylland og Nordslesvig 1908 - 1914. DSB epoke 3. Min egen fantasibane: Det Kongelige Sønderjydske Jernbane Selskab KSJS fra 1920 til 1985. Råstoftransporter via jernbanen.
Yngste deltager i Peters garage. - Medlem af MERG.
Vesborg
Maskinmesterstuderende
Indlæg: 3
Jeg tænker at jeg vil prøve med Felderbanen i første omgang.
Hvis det så viser sig, at reservedelen ikke kan skaffes, så må jeg jo prøve at lodde den.
Jeg fik trykluftpumpen limet fast igen, så nu mangler kun de brækkede håndgreb og et fodtrin. Der kom desuden lidt messingmaling på trykluftpumpen, samt på kedelbåndene.
Billeder følger (Når jeg finder ud af at indsætte mere end et billede
)
Vh Thomas
Vesborg
Maskinmesterstuderende
Indlæg: 3
EDIT: Så blev billederne indsat korrekt. Tak for hjælpen Lars
Billeder:
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.212
Da' Thomas.
Prøv at kigge i onlinehjælpen.
MVH
Lars