Velkommen til min blog, hvor vi i dag tager et kig på Danske-Loksounds My-lyd.
Til at starte med, jeg er ikke involveret i Danske-Loksounds, jeg er blot en tilfreds kunde, som ønsker at give udtryk for mine indtryk med My lyden fra Danske-Loksounds.
Jeg sendte to ESU Loksound V4 dekodere til Danske-Loksounds i Odense, efter forudgående aftale, og modtog efter kort tid dekoderne igen med lyden af et ægte DSB My lokomotiv, nemlig My 1126. Dekoderne havde derudover fået opdateret firmware og var blevet indstillet til at passe til mine Heljan lokomotiver som dekoderne skulle indbygges i, og derudover medfulgte et dokument med oversigt over de forskellige funktioner. Kommunikationen med firmaet, bestående af en enkelt mand, var meget behagelig og servicen synes at være i top.
Jeg begyndte straks indbygningen. Dekoderen blev placeret oven på "den hvide plet" på printet, og højttaleren blev indbygget i tanken i undervognen. Jeg fulgte nogenlunde den fremgangsmåde som både moppe og mjk limfjorden beskriver på deres respektive hjemmesider. Dette er der kommet en virkeligt god lyd ud af, og her må jeg med det samme rose lyden lavet af Danske-Loksounds, den lyder "krisp" og lækker. Lyden er klar og de forskellige lyde i dekoderen kan sagtens skilles fra hinanden i lydbilledet, når de aktiveres. Lyden er optaget udenfor lokomotivet, og det mener jeg er "the way to go". Som det ses af nedenstående billede, følger der en del ekstra lyde med, bla. luftgitter, sporsamlinger som følger togets hastighed, tagventilator osv. Der kan til- og fravælges bla. banegårdsmeldinger.
Kørslen med lokomotivet foregår som vi kender det fra ESU's dekodere, altså smidigt uden ryk og meget præcist. Med motorlyden aktiveret og ved første vrid på kørekontrolleren gasser motoren op og sender de skønneste My lyde ud i rummet. Motorlydens omdrejninger følger hastigheden på lokomotivet, dvs. når man accelererer gasser motoren ikke op i stilling 8 og bliver der indtil lokomotivet bevæger sig med den hastighed man har valgt, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Virkelighedens lokomotivfører ville under acceleration af et tungt godstog feks. stille kørekontrolleren i stilling 6-8 så motoren ville gasse op og holde omdrejningerne indtil lokomotivføreren fører kørekontrolleren tilbage, og toget skyder den hastighed det skal. Danske-Loksounds skriver på sin hjemmeside at alle motorens køretrin er med på dekoderen, det mener jeg dog ikke er nødvendigt. Som udgangspunkt synes jeg kun at tomgang, midtertrin og toptrin er nødvendige til modeltog. Jeg håber at det er noget som kan overvejes i en evt. fremtidig udgave af lyden, da jeg mener at det er en af kendetegnene ved et dieselelektrisk lokomotiv som My lokomotivet, at motorens omdrejninger er nogenlunde konstant ved acceleration. Dette er dog også det eneste mindre gode jeg har at sige om dette produkt, og jeg er alt i alt meget tilfreds med lyden i mine to My'ere. For god ordens skyld skal det siges, at jeg endnu ikke har hørt en My'er, eller andre dieselelektriske lokomotiver i model med en lyd som opfører sig som beskrevet ovenfor, og under alle omstændigheder er lyden fra Danske-Loksounds den mest autentiske på markedet.
Hvis nogen står og overvejer om de selv skal lægge ESU's Nohab lyd i deres My lokomotiv eller ofre de par hundrede kroner det koster at sende dekoderen til Danske-Loksounds, er der i min Verden ingen tvivl, ESU's Nohab lyd lever på ingen måde op til lyden fra Danske-Loksounds. Jeg kan på det kraftigste anbefale Danske-Loksounds, og det er ikke sidste gang jeg skal have lagt Danske-Loksounds lyd i mine Loksound dekodere.
Nedenstående video er lavet af en bruger her på Sporskiftet.
Plus og minus:
+ Lækker lyd
+ God service og support
+ Dekoderen indstilles til dit lokomotiv
- Motoromdrejninger ved acceleration følger hastighed
4 ud af 5 stjerner
Til sammenligning:
ESU Nohab lyd
1 ud af 5 stjerner
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
T299
Indlæg: 10
Ja den lyd er lækker.
Du kunne da bare have bedt om at få lagt manuel styring af omdrejningerne lagt ind på en af f funktionerne, så kan du selv skrue omdrejningnerne op og ned uden lokomotivet bevæger sig. Det kræver lidt øvelse at bruge det. Jeg har det på min udgave af Mz 1420
Jeg har fået genindlæst min D maskine´s lyd hos Danske-Loksounds, og jeg kunne vælge hvad og hvordan jeg ville ha det sat op.
Og jeg fik den lækreste fløjte. Han lagde så heller ikke skjul på at dette var en Esu fil der er redigeret i.
setrachafutten
Indlæg: 7
Jeg vil også følge op på en rigtig god lyd. Jeg har siden det tidlige forår aflagt Danske loksounds flere visitter i det hyggelige forretningslokale. Alle mine lokomotiver MY, MX, MO, D, osv. har alle været en tur i butikken.
Danske loksounds's nyudviklede MY er som at være på en travl banegård og høre MY'erne kører frem og tilbage. Hvad enten du rangerer eller kører med passagervogne i trafik.
Det er 110 % den ægte vare,uden sliger i valsen.
I stedet for at købe en decoder med dårlig Nohab lyd på, kan jeg kun anbefale at man køber en perfekt i hans forretning.
DennisTR
Lokomotivfører
Tølløse
Indlæg: 1.132
Ja det kan du have ret i, men når togene skal køres automatisk kan det ikke fungere. Under alle omstændigheder så jeg nu hellere en anden løsning.
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
Bent_P
Jyllands hovedstad
Indlæg: 1.572
Hilsen Bent P.
Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner
DennisTR
Lokomotivfører
Tølløse
Indlæg: 1.132
Sådan som jeg læser manualen til Loksound dekoderen, den engelske på side 71, så er det kun noget man kan gøre manuelt. Dermed ikke sagt at det ikke er fint, det er det, men igen det fungerer ikke i automatisk drift, derfor kunne jeg godt ønske mig en anden løsning. En løsning kunne være at lade motoromdrejningerne bestemmes af hvilket køretrin 1-28 digitalcentralen har sendt til dekoderen. Hvis feks. dekoderen modtager køretrin 28 fra centralen skal motoromdrejningerne køres helt op, men hvis centralen feks. kun har sendt køretrin 10 afsted, skal motoromdrejningerne køres op til middel. Det er nok en smags sag, hvordan man ønsker sig det. Og måske kan min ide ikke bruges til Loksound V4, og så er der jo ikke noget at gøre, før ESU kommer med næste generation, hvis det da overhovedet nogensinde ville blive en mulighed. Dette er kun ideer, og jeg har ingen anelse om mulighedernes omfang.
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
Ole Vedel
Indlæg: 1.128
Loksound 4 kan programmeres til dette.
Men det kræver at man har optagelser af alle trin som belastet,ikke belastet og friløb.
Det svære bliver så at redigere dem, så overgangen mellem alle trin lyder naturligt.
Men LS må ikke ændre lydens hastighed op/ned.
Mvh.Ole Vedel
Amagerkaner
Indlæg: 440
Er jeg håbløs gammeldags eller er jeg den eneste der stadig dyrker den "ædle" kunst at køre lydløst - som i gamle dage, og så ellers bare glædes over den naturlige "støj" modellerne laver når de kører? Fantastisk at se stammer de glider ind mellem hinanden, blødt og smidigt - og altså helt uden lyd...næsten.
Skovsør
Stationsbestyrer
Indlæg: 133
Er jeg håbløs gammeldags eller er jeg den eneste der stadig dyrker den "ædle" kunst at køre lydløst - som i gamle dage, og så ellers bare glædes over den naturlige "støj" modellerne laver når de kører? Fantastisk at se stammer de glider ind mellem hinanden, blødt og smidigt - og altså helt uden lyd...næsten.
Man kan godt blive lidt træt af lyd en gang i mellem
Jeg har lyd i de fleste af de maskiner, der kører på Knarbjergbanen og, der ligger såmend også en bestilling klar til Danske Loksounds, så GMerne kan få en bedre lyd.
Men det kan godt blive for meget en gang imellem, og så er det da heldigvis muligt at slukke helt, hvilket jeg ofte gør, når jeg går alene og pusler med banen.
På køreaftner køres der selvfølgelig med lyd, men det er en fast regel at lokomotiver, der ikke er igang med en opgave holder uden lyd. Ellers bliver der for meget "støj" i rummet. Lyden på maskinerne er også skruet meget ned i forhold til standardindstillingen, for at holde støjniveauet nede.
Hilsen Knarbjerg
Dansk epoke III med fokus på køreplanskørsel og rangering.
2 skinne Lenz digital
http://www.knarbjerg.blogspot.com
Også på YouTube: Søg efter "Knarbjerg Banen"
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.043
Enig: Jeg har også mest lyden for at imponere besøgende - de synes til gengæld som regel også, at det er ret fedt. Lidt på samme måde som med røg i damplokomotivne: Jeg fylder naturligvis kun olie på ved helt særlige lejligheder, det er bestemt ikke noget, jeg bruger til hverdag.
Jeg synes, det er fedt med en imponerende lyd - men når jeg selv "leger", er det uden lyd.
MVH
Lars
DennisTR
Lokomotivfører
Tølløse
Indlæg: 1.132
Næh, jeg synes ikke du er gammeldags, men det er da godt at vi hver især kan nyde denne ædle hobby på hver vores måde. Det er jo det skønne ved en hobby, at man selv bestemmer "farten" om jeg så må sige.....
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.116
Er jeg håbløs gammeldags eller er jeg den eneste der stadig dyrker den "ædle" kunst at køre lydløst - som i gamle dage, og så ellers bare glædes over den naturlige "støj" modellerne laver når de kører? Fantastisk at se stammer de glider ind mellem hinanden, blødt og smidigt - og altså helt uden lyd...næsten.
Hej Martin,
Jeg lige så umulig en "gammel maskinstormer". Jeg synes, at det støjer, og at jeg har nok støj i mit liv i forvejen. Hvis jeg kan vælge en billigere version uden lyd, vælger jeg den.
Som "imponatoreffekt" er lyd OK og velegnet.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
sorensen_dk
Indlæg: 77
Well, jeg er åbenbart ikke den eneste, der undres over, hvad folk kaster af tid og penge i det, de kalder lyd, men som burde kaldes støj. At simulere lyden af et damploko eller en dieselmotor med en diskanthøjttaler, et det rene nonsens.
Jeg er af den generation der voksede op med begrebet Hi-Fi (som de færreste i dag ved, hvad betyder) så kan man kun grine af den såkaldte lyd - det er værre end hvad en nedslidt kassettebåndoptager fra halvfjerdserne kunne præstere.
Det der p*sser mig mest af, er, når jeg som køber af et loko er tvunget til at betale overpris for for støjdekoder m.v. Konsekvensen er, at jeg ikke er i markedet for den slags. En lille fordel er så, at ældre analogmodeller fås til en mere fordelagtig penge.
HRMF
P.S. Heljan er sikkert godt tilfreds med at kunne sminke deres elendige mekaniske konstruktioner med noget støj.
modeljernbane
smed
Indlæg: 353
Hej.
Jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der syntes at det med lyd er noget opskruet pjat, som ikke har det mindste med virkeligheden at gøre, den støj, som kommer ud af højtaleren på et lokomotiv. Det undrer mig hvorfor man gør det, vi gør alt for at dæmpe lyden af skinne støj og så sætter vi ,gud hjælpe mig,en højtaler i lokomotivet der skal forestille lyden af et tog. Det er rigtig man kan grine af det de kalder lyd,det er langt fra det som vi husker .HI-FI. det var lyd af bedste kvalitet.
Kurt
Amagerkaner
Indlæg: 440
Jeg mener ikke at HI-FI og lok-sound er to sammenlignlige størrelser, og vil samtidig understrege, at jeg synes det er fint, at der på "lok-sound-området" stadig udvikles og forbedres. Personligt har jeg bare valgt det fra.
Og sidst vil jeg bare sige tak til Heljan, fordi vi bliver beriget med så mange fine ting...
sorensen_dk
Indlæg: 77
Ama'rkaner, tag det ikke personligt, men jeg kan se du er vitrinekører....så er Heljan jo det perfekte valg.
Hi-Fi står som bekendt for Hign Fidelity....at købe modeller der er korrekte ned i mindste detalje og udstyre det med en støjdekoder giver i min verden ikke mening.
Tom
Bent_P
Jyllands hovedstad
Indlæg: 1.572
Tom, du forstår virkeligt at udtrykke dig diplomatisk, hold da op!
Hilsen Bent P.
Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner
sorensen_dk
Indlæg: 77
Bent, jeg færdes en del i de kredse!
OK; måske er det ikke pænt at afspore det oprindelige indlæg, der jo gik ud på at anmelde et specifikt produkt, selvom det jo er et vilkår for alle bloggere
Tom
Amagerkaner
Indlæg: 440
Ama'rkaner, tag det ikke personligt, men jeg kan se du er vitrinekører....så er Heljan jo det perfekte valg.
Hi-Fi står som bekendt for Hign Fidelity....at købe modeller der er korrekte ned i mindste detalje og udstyre det med en støjdekoder giver i min verden ikke mening.
Tom
Personligt? Nej da, jeg er vant til at sparke nedad... At du har valgt Heljan fra er op til dig. Min pointe var blot at en sammenligning mellem HI-FI og loksound er som at sammenligne æbler og pærer!
Vi kan sagtens debatterer HI-FI, lyd og musik, men så kommer du ud på meget dybt vand, og så vi skal vist også finde et andet forum.
Thomas Jespersen
Indlæg: 399
Det irriterer mig at jeg som vekselstrømskører er tvunget til at købe en lyddekoder når jeg køber et lokomotiv fra Roco. Jeg vil helst have lokomotiverne helt uden dekoder, så kan man selv sætte det i man ønsker. Lydebn i decoderne er simpelthen for dårlig i forhold til prisen. Jeg har ikke hørt en dekoder der kan gengive lydkulissen fra et damplopkomotiv og især når det kommer op i fart lyder det som et stykke barnelegetøj.
Det eneste er ved klubkørsel, så er det meget rart med et båthorn til at vække en søvnig stationsforstander.
Thomas
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.340
Jeg er normalt heller ikke begejstret for lyd-dekodere; MEN : Roco's VT98 hsr en fantastisk lyd - også i fart. Dekoderen skifter gear lige son Triebwagenführeren gjorde i virkeligheden, så der er aldrig tale om de vilde omdrejninger.
At et af kælenavnene til typen var "Rote Brummer" kan man også høre ! (Normalt er det med diskanthøjtalerlyden ellers rigtig)
Så det KAN lade sig gøre - med de rigtige forbilleder
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
cbt
Indlæg: 1.143
Danske Loksounds har annonceret på hjemmesiden, at de leverer lyden til Hobbykædens Nordjyske Jernbaners M17.
Her (gen-)bruges lyden af DSB MY 1126 - meeeen nu hvor Danske Loksounds (heldigvis) gør noget for, at vi kan få korrekte lydfiler til vores danske modeller, så kan lyden vel ikke være helt korrekt, eftersom at NJ M17 havde spalteudstødning ?.
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne, digital, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.
albin
Indlæg: 2
Jeg kunne bare godt tænke mig at få at vide hvordan "skruer" man ned for lyden? jeg har lige købt en Scandia Skinnebus med ESU lyddekoder.
Mvh. My1157
Bent_P
Jyllands hovedstad
Indlæg: 1.572
Vis det er med loksound 3,5, så er det CV 123.
Hilsen Bent P.
Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner
kifa
Pensionist
Onsevig
Indlæg: 245
Hej
Jeg har lige sat den ESU Loksound V4 32. fra Danske Loksound i min Heljan My 1126. ac . Det er bare perfekt !! Sikke en fed oplevelse. Lige en ting ! Jeg vil ikke anbefale at sætter højtaleren på printet inde i lokomotivet, det kvæler for meget af den gode lyd. Sæt den under lokomotivet i tankene de er lige til at tage af og skille ad og bor noglehuller i bunden af tanken så lyden har frit spil ud i det fri. Jeg vil give den 5 stjerner til Danske Loksound for denne opgradering aflyden i MY!! Og en stor tak til Rene for en perfekt service !!
Kim