Skala og Størrelsesforhold

 

Skala er et udtryk for, hvor meget en model er formindsket i forhold til prototypen, så en skala på 1:100 betyder, at modellen er 100 gange mindre en forbilledet. Normalt ville angivelsen af skala være nok ved beskrivelsen af en model, men indenfor modelbanehobbyen har vi brug for at fastslå endnu en ”dimension”, sporvidden.

Med sporvidde forstår man den indvendige afstand mellem skinnerne. Hos forbilledet er ”Standard Sporvidden” 1435 mm, målet stammer fra George Stephensons første jernbane anlagt i England mellem Stockton og Darlington. Efter sigende skulle kravet have været en sporvidde på 8 engelske fod og 4 tommer, men da det kneb for Stephenson at få plads til lokomotivets indvendige styring, ”snød” han med en halv tomme, så sporvidden blev 8 fod, 4½ tomme eller 1435 mm. Sporvidder større end standardsporvidden benævnes ”Bredspor”, sporvidder mindre ”Smalspor”.

Den første brugbare inddeling i faste skalaer og størrelsesforhold blev gjort af en konstruktør hos den engelske modeltogsproducent Basset-Lowke, Henry Greenly, i 1901. Det var skalaerne Spor 1 (1:32) og større, da det den gang ikke var teknisk praktisk kommercielt at fremstille modeller i mindre målestok.

De forskellige skalaer + sporvidder blev på engelsk benævnt ”Gauge”, på tysk ”Spur” og på dansk ”Størrelse” eller ”Spor”.

Spor 1.

Spor 1 (skala 1:32) havde sin storhedstid i den første fjerdedel af 1900-tallet, hvor de heldige, der havde råd til at købe modeljernbanen, også havde pladsen til at køre med den. I dag, hvor boligerne er mindre, er udbredelsen af Spor 1 svundet voldsomt ind.

”Spor 1” kendetegner altså modelbaner i skalaen 1:32 med en sporvidde på 45 mm, normalspor. Omtaler man smalspor i f.eks. skala 1:32 med sporvidden 1 meter, hedder den ”Spor 1m” (m for meterspor). Mindre sporvidder markeres i Europa normalt med tilføjelsen af et ”e” (f.eks. 0e), amerikanerne tilføjer ofte et tal for sporvidden i engelske fod, f.eks On3, altså skala 1:32 (Spor O) med den smalsporede(n=narrow) sporvidde 3 fod.

Spor O.

Da man tidligt i 1900-tallet indførte en mindre standardskala end Spor 1, blev den kaldt Spor 0 (nul), da man ikke syntes, det var rimeligt at give den en negativ betegnelse! Bedre teknik gjorde sporvidden populær, specielt da de tyske fabrikanter Bing, Carette og Karl Bub producerede relativt billige modeller.

I England producerede man modeller i skalaen 1:43,5 med 32 mm sporvidde for standardspor, mens man i resten af Europa efterhånden lagde sig fast på størrelsesforholdet 1:45 og amerikanerne 1:48, stadig med sporvidden 32 mm. Tilføjelserne ”m” og ”n” står igen for smalspor.

Spor OO.

Den endnu mindre sporvidde Spor 00 (nul nul) blev introduceret så tidligt som i 1913 med en skala på 1:76 og en sporvidde på 16,5 mm, dog uden at slå rigtigt an, da Spor 0 på daværende tidspunkt fortsat var den foretrukne størrelse. Da modelbaneindustrien i Tyskland imidlertid desperat søgte at komme på fode igen efter 1. Verdenskrig, producerede man omkring 1920 ”optrækstog” i skala 00 i store mængder til en relativ billig pris. På grund af sin prisbillighed og beskedne størrelse, blev Spor 00 hurtigt den foretrukne modelbanestørrelse.

Spor HO.

Spor H0 (halv nul, H nul, det halve af skala 1:43,5) blev introduceret omkring 1925 med en sporvidde på 16,5 mm. Uheldigvis var der i begyndelsen stor forvirring omkring selve skalaen, man producerede modellerne i 1:72, 1:76, 1:80, 1:82 og 1:90. Fleischmann producerede meget længe modeller i skala 1:82 og Trix i skala 1:90 (det halve af skala 1:45). I dag er skalaen for de fleste 1:87, både hvad angår modellerne og sporvidde. På tidspunktet, hvor de elektriske motorer blev små nok til at kunne ligge i lokomotiver i skala 1:87, var hybrid-størrelsen 00 så veletableret i England, at det ville være meget besværligt at skifte den ud med H0. Men engelsk-producerede modeller i 00 kører altså med samme sporvidde som H0, og da de engelske prototyper er mindre end resten af de europæiske, syner forskellen i skala ikke så meget, hvis man kører de to størrelsesforhod på samme spor.

Det skal dog lige nævnes, at der i Storbritannien opstod en lokal størrelse, EM eller Eighteen Millimetre, som er i skal 1:76 med en sporvidde på 18 mm, altså et forsøg på at lave ”ægte” modeller. Men igen, Spor 00 er alt for etableret til at EM kan slå den af pinden som den foretrukne sporvidde, og den er i dag stort set kun for de få, der laver tingene selv.

Spor S.

Skalaen er det halve af Spor 1, altså 1:64, med en sporvidde på 22,5 mm. Den opstod i USA midt i 1930’erne, og er i dag ikke særlig udbredt. Der findes meget lidt færdigfremstillet materiel, hvorfor man er henvist til selvbyg i denne skala.

Spor TT.

Også denne skala opstod i USA med en skala på 1:120 og en sporvidde på 12 mm. Formentlig på grund af boligernes ringe størrelse var skalaen meget populær i det forhenværende DDR og har i dag en ikke ubetydelig renæssance. Det skal bemærkes, at sporvidden også bruges som smalsporet meterspor i skala 1:87, altså Spor H0m (m=meterspor).

Spor N.

Spor N med en skala på 1:160 er udviklet fra den britiske Spor 000, der var en halvering af 00, altså en skala på 1:148 med en sporvidde på 9 mm.

I 1963 præsenterede tyske Arnold sit modeltog i skala 1:160 på 9 mm spor med en automatisk kobling, som siden er blevet N-standard.

Spor G.

Spor G er smalspor i skalaen 1:22,5 med en sporvidde på 45 mm, altså samme sporvidde som Spor 1 normalspor. Størrelsen kunne altså ligeså godt hedde Spor 2m, da spor 2 er i størrelsen 1:22,5 med en sporvidde på 63,5 mm for normalspor. Betegnelse Spor G blev indført den tyske fabrikant Lehmann med deres havebaner, G for det tyske ”Garten” eller det engelske ”Garden”.

Der findes et utal af andre skalaer og størrelsesforhold end de nævnte, men de er de er umiddelbart de vigtigste betegnelser indenfor hobbyen.

Er man interesseret i at læse mere, kan bl.a. de efterfølgende links anbefales:

Sporskiftets WIKI-side om NEM.

På tysk: Tabelle der Modellbahn-Maßstäbe und -Spurweiten

WIKIPEDIA-side på dansk: Sporvidder

 Skala og mål for modellhobby på dansk

WIKIPEDIA-side på engelsk: Track Gauge

Like 0 kan lide
Top