Overgangskurver

 

Overgangskurver bruges for at få en jævn overgang fra det rette til det kurvede spor, dels for at undgå det pludselige ryk, der ellers ville opstå  ved retningsskiftet og dels for at undgå, at vognenderne ved overgangen bevæger sig i modsatte retninger. Situationen fremgår at skitsen fra DSB’s ”Banernes Bygning og Udstyrelse” og overgangskurven udføres den store verden som en 3. grads parabel, hvor radius ved starten fra det rette stykke er uendelig og derefter øges gradvist, til den rammer selve kurven. På skitsen er også vist starten på overgangshøjden, som beskrives her.

 


BilledeOvergangskurver og overhøjde

 

 

Overgangskurver i model.

MOROP har i NEM 113 angivet metoder til at konstruere overgangskurver i model, og her vises en af måderne at gøre det på i skala H0.

 

Billed 1

Billed 1

Billede 1 viser en almindelig situation på modelbanen, hvor det rette spor går direkte over i en kurve. De viste spor er PIKO’s A-skinner i sektioner, kurvens radius er R2, 422 mm, hvad der naturligvis er i underkanten ved brug af de viste vogne, så den er alene valgt for eksemplets skyld.

 

Billed 2

Billed 2

Billede 2 viser situationen, hvor Av’en er helt inde i kurven, mens den forreste bogie på CM’en stadig befinder sig på det rette stykke. Resultatet er et stort udsving af AV’ens gavl i forhold til CM’en, hvad der ikke alene ikke ser pænt ud, men også kan give hægtning af pufferne og et vrid i koblingerne, der ved skarpe kurver og lange vogne kan føre til afsporinger. De viste vogne har ROCO’s kortkoblinger.

 

Billed 3

Billed 3

På billede 3 er sporene fra billede 1 tegnet op med sort, overgangen mellem det rette stykke og kurven sker i punktet ”S”. Værdierne for overgangskurvens længde (L) og forskydningen af kurvens centrum (f) er taget fra NEM 113, hvorefter L er sat til 300 mm og f til 9 mm. Til venstre er den forskudte kurve tegnet med rødt, og overgangskurvens længde er ligeligt fordelt på begge sider af punktet ”S”, altså 150 mm til begge sider. Der er brugt de samme tyske betegnelser som i NEM 113, hvorfor ÜA står for overgangskurvens begyndelse (Ûbergangsboge Anfang) og ÜE for overgangskurvens slutpunkt (Ûbergangsboge Ende). På billede 4 er sporene lagt op, så man kan se forskellen på de 9 mm.

Billed 4

Billed 4

Billed 5

Billed 5

På billede 5 er de buede skinnestykker trukket tilbage til det røde omrids og de lige stykker til bag den røde streg. Det tomme stykke fyldes ud med et fleksibelt skinnestykke, så overgangen bliver flydende. Gør man det som her, hvor det rette stykke er lagt med en fleksskinne, der fortsætter ind i overgangskurven, sker den gradvise overgang næsten af sig selv. Bruger man faste skinnestykker, kan man tilnærme effekten ved at lægge overgangskurven med korte skinnestykker med forskellig radius.

 

Billed 6

Billed 6

Virkningen af overgangskurven kan ses på billede 6, og den ville selvsagt være mere overbevisende ved en mere realistisk radius, og ”prisen” er en forstørrelse af kurvens pladsforbrug på kun 9 mm. Det tager længere tid at læse det her end at lægge en overgangskurve. Overgangskurver bør minimum bruges på den frie strækning og i stationernes hovedspor, og kombineres de med overhøjder, er det en fornøjelse at se togene lægge sig gradvist ind i kurverne.

Like 3 kan lide
Top