Den Jyske Midtbane. (Skanderborg-Silkeborg, Silkeborg-Herning SHB)

Det første stræk der blev åbnet på "Den Jyske Midtbane" var Skanderborg-Silkeborg d. 2 maj 1871.
Da jernbanerne i Jylland-Fyn blev vedtaget i marts 1861, stod det fast at Silkeborg ikke fik baneforbindelse. Byen måtte fortsat bruge den langsomme og dyre pramfart på Gudenåen som forbindelse til omverdenen. 
Michael Drewsen (papirfabrikken, forkæmper for at længdebanen skulle gå gennem Silkeborg) ville redde byens opland og bestilte derfor et dampskib (Hjejlen) hos Burmeister og Wain. Skibet blev leveret i 1861, og sejlede op af Gudenåen til Silkeborg. Meningen var så, at skibet skulle gå i fast rutefart mellem Silkeborg og Ry (planlagt station på den østjyske længdebane). Planen blev dog aldrig til noget, da linjeføringen mellem Vejle og Århus blev ændret et par gange. Herefter var det så planen, at dampskibsruten skulle føres gennem Mossø og gravede kanaler til Skanderborg Sø eller Fuldbro Mølle. Strækningen fra Vejle til Århus via Fuldbro Mølle blev vedtaget i januar 1863. Men en senere undersøgelse viste at en mere direkte linjeføring mellem Horsens og Århus og en sidebane fra Skanderborg til Silkeborg ikke ville blive meget dyrere end jernbane - dampskibsløsningen. I maj 1866 vedtog rigsdagen så linjeføringen Vejle-Horsens-Skanderborg-Århus, med en sidebane til Silkeborg.
Der var 3 konkurrerende forslag til sidebanens forløb:
Skanderborg-Silkeborg 29 km
Lyngby-Silkeborg 35 km
Hinnerup-Silkeborg 36 km
Skanderborg-Silkeborg var den billigste og korteste løsning Samtidig gav den gode forbindelser til både Horsens og Århus. Derfor blev det den 24 april 1868 vedtaget at bygge banen. Entreprisen blev givet til et konsortium bestående af murermester Lauriz Petersen og tømrermester Niels Nielsen, begge fra København. I juli måned 1869 gik man igang med arbejdet, der skred frem langt hurtigere end forventet. Vinteren 1869-1870 blev meget hård, så anlægsarbejdet blev i flere omgange standset. Den hårde vinter havde dog den fordel, at Gudenåen frøs til. Derfor kunne man udføre pilotering til broen ved Silkeborg fra isen, hvilket lettede processen Allerede i oktober 1870 var banen færdig, dog var broen over Gudenåen ikke klar. Broen var fremstillet i England som enkeltdele der skulle samles på stedet. I november 1870 ankom den til Århus, blev læsset på 16 jernbanevogne og kørt til Skanderborg. Herfra blev vognene transporteret til byggestedet uden lokomotiv. I løbet af vinteren blev delene samlet. Den 1 april 1871 blev banen besigtiget af statsbanernes overingeniør J.V.Tegner. Da der kun var småfejl, kunne entrepenøren overdrage banen til statsbanerne d.15 april. Hvor indvielsestoget kørte ind på Silkeborg Station. Efter den sædvanlige frokost erklæredes banen for åbnet. De sidste dage i april kørtes der prøvekørsler efter den kommende køreplan - man kunne komme med togene ved køb af billet til ordinær pris. Den 2 maj begyndte den ordinære trafik med 2 tog dagligt. De 29 km tog 1 time og 15 min, dvs. en gennemsnitshastighed på under 25 km/t.

Banens holdepladser

  • Skanderborg Sd
  • Alken Ak
  • Ry Ry
  • Alling Alg
  • Laven La
  • Svejbæk Sv
  • Sejs
  • Silkeborg Si

Efter åbningen af banen til Silkeborg begyndte diskussionen om en fortsættelse vestpå. Man blev hurtigt enige om Herning som et foreløbigt endepunkt. Herfra kunne man senere finde ud af hvordan banen skulle fortsættes til den vestjyske længdebane. Staten var ikke interesseret i at drive flere baner. Så det var et privat selskab der i 1872 søgte konsession på en bane Silkeborg-Herning. Rigsdagen vedtog anlægsloven d.23 maj 1873.
I 1875 begyndte anlægsarbejdet og allerede 2 år senere blev banen blev åbnet som privatbane (SHJ) d. 28 august 1877. Det var dog JFJ (statsbanerne) der stod for driften fra dag 1. Derfor kørte de to daglige togpar hele vejen fra Skanderborg til Herning. 
De vogne der blev indkøbt til banen fik numre i JFJs system. Der er ingen der ved om de blev litreret JFJ, SHB eller SHJ. De tre lokomotiver var identiske med JFJs litra L og blev straks indlemmet i JFJs maskinpark.
Konstruktionen med en privat ejer og statsbanerne som operatør viste sig at være en dårlig idé. Banen gav underskud. Da anlægsloven til Herning-Skjern blev vedtaget, blev det bestemt at Silkeborg-Herning skulle være en del af JFJ. Så 1 november 1879 sluttede Silkeborg-Herning sit korte liv som privatbane.
Hastigheden på banen var ikke stor. Det tog 2 timer og 5 minutter at gennemkøre de 41 km dvs. under 20 km/t

  • Silkeborg Si
  • Funder
  • Sejsgård
  • Bording Bg
  • Ikast Ik
  • Hammerum Hu
  • Birk Centerpark Bic
  • Herning Hr
  • Herning Messecenter Hrm
  • Studsgård Stu
  • Kibæk Kæ
  • Troldhede Td
  • Borris Bs
  • Skjern Sj
Javascript is required to view this map.
Like 1 kan lide
Top