Begreber

Der findes mange ord og begreber på Sporskiftet, som måske ikke umiddelbart er helt lette at forstå. Listen her giver forklaring på nogle af dem - ofte med links til andre sider, der forklarer dem bedre.

Begivenhed

En begivenhed er en indholdstype, der oprettes som som alt andet indhold via din personlige menu. En begivenhed skal have en dato, og vil blive vist i Sporskiftets kalender på den eller de angivne datoer. Når tiden for begivenheden nærmer sig, vil den også blive vist i den venstre spalte under "Det sker". 

Besked

En besked er en intern meddelelse, der kun findes på Sporskiftet og derfor skal læses her. Systemet bruges flittigt til at kommunikere mellem brugerne, da man på den måde kan skrive til andre uden at afsløre sin email-adresse. På engelsk kaldes en besked ofte "Personal Message" eller "PM".

Mail

En mail er en meddelelse, der forlader Sporskiftet og sendes videre til modtageren. I øjeblikket vil der altid være tale om en email, men i princippet kunne det f.eks. også være en SMS eller en telefax. 

Meddelelse

En meddelelse sendes som besked eller mail: Du får en meddelelse, når der sker en hændelse på Sporskiftet. Du kan selv styre, hvor mange eller få meddelelser, du ønsker at modtage: Enkelte typer vil som standard være slået til, mens du selv skal bede om at få de fleste andre.

En meddelelse kan eksempelvis sendes når:

  • Der kommer et nyt indlæg til en forum tråd, du selv har skrevet indlæg i
  • Der kommer en ny tråd i et forum, du gerne vil følge
  • Der kommer et nyt blogindlæg
  • Der kommet et nyt indlæg skrevet af en bestemt bruger
  • Der bliver oprettet en ny begivenhed
  • Du modtager en ny besked

URL

Udtrykket URL er en forkortelse for Uniform Resource Locator. Kort fortalt er det tale om en tekststreng, der beskriver, hvor på nettet man kan finde en resource: En webside, et billede eller en fil, f.eks. En URL har en fast opbygning i stil med http://www.sporskiftet.dk.

Mere præcist består en URL normalt af felterne <protokol>://<servernavn><sti>, men kan også indeholde parametre i formen <protokol>://<servernavn><sti>?<parametre>. På Sporskiftet kan du have brug for to former af URL: En absolut URL, der har formen <protokol>://<servernavn><sti> og en relativ URL, der kun består af <sti>. Den absolutte URL skal du bruge, når du vil henvise til noget, der ligger udenfor Sporskiftet, mens du helst skal bruge en relativ URL, når du henviser til noget internt på Sporskiftet.

Hvis du f.eks. vil lave en link, der henviser til DSBs trafikinformation, skal du bruge en absolut URL af formen http://www.dsb.dk/kundeservice/trafikinformation/, da der er tale om en side, der ligger udenfor Sporskiftet. Hvis du derimod vil henvise til f.eks. Sporskiftets logo, gøres det bedst med en relativ URL af formen /sites/all/themes/sporskiftet/logo.png. Her er ikke noget servernavn med, så en link af denne type vil altid have reference til den aktuelle servers navn - i dette tilfæld http://www.sporskiftet.dk. Browseren kombinerer selv servernavnet og den relative URL og får på den måde en fuld URL ud af det, som den kan bruge til at finde logoet.

Læs evt. mere på Wikipedia

Top