Vekselstrøm / Jævnstrøm

Hejsa Henrik.

De eneste modeller jeg kan se kan være et problem er ROCOs, for er de solgt som AC modeller har de som regel "Märklinhjul", altså aksler uden isolering. Ellers er det, som du selv skriver, blot at fjerne slæbeskoen og flytte en ledning i modellerne. ROCO har også et andet bunddæksel på bogien med slæbeskoen, og de har fjernet tandhjulene på to af akslerne hvor slæbeskoen sidder, så når du bygger om til toskinne drift, skal du både anskaffe seks nye aksler og to løse mellemtandhjul, for at få træk på de sidste to aksler. Modellen kan dog godt køre uden de to mellemtandhjul.

Uhlenbrocks dekoder kender jeg ikke kompatibiliteten på, men ESU's LokPilot kan køre DCC.

Uhlenbrocks dekoder kan sagtens køre DCC.

Med venlig hilsen

Jens

http://www.emjblog.dk/?cat=9

Klaus

76560 ? Ja, det står der i den medfølgende dokumentation fra Heljan ( i det tysksprogede afsnit ). Jeg forstår det heller ikke rigtigt..

Heljan henviser i øvrigt til deres hjemmeside for yderligere dokumentation af denne dekoder, men der står naturligvis ikke et muk om den på Heljans side ???

Endnu mere mærkeligt: på tegningen over teksten vises dekoderen i både DC og AC konfiguration. Eneste forskel er, at AC versionen er forsynet med en ekstra rød ledning ned til "midteroptaget", altså sløbeskoen. Både den røde og den sorte ledning til hjulstrømoptaget er monteret, altså jvf. Heljans tegning.

Så hvis dokumentationen passer, så er det bare at smække dyret på en DC eller DCC bane, og hæve slæbeskoen med noget gaffa tape. kan det være rigtigt.

Altså, jvf. min egen logik så skulle der ikke være noget i vjen med at have både rød og sort ledning forbundet til de isolerede hjul på AC modellen, der er jo bare ikke nogen spænding på det ene ledningssæt, eller hur ?

Jeg er ikke helt med på hvad det er du vil... DCC er den protokol dekoderen "snakker" men det er helt uafhængigt af hjul og slæbesko og andet mekanik.

Hvis du gerne vil ombygge dine lokomotiver til 2-skinne drift så skal du for det første tjekke at der ikke er kortslutning over akslerne (de skal ha "DC-hjul") og dernæst at der er strømoptag fra hjulene i begge sider.

Ja og så skal ledningen fra slæbeskoen flyttes til strømoptaget fra hjulene i den ene side.

Pricipielt vil jerg gerne kunne køre med loko'et på begge mine anlæg, både AC analog og DC digital. Spørgsmålet er bare om det kan lade sig gøre, og i givet fald hvordan ?

Jeg har hørt fra Frichs klubben her i Århus at de har gjordt det

Hilsen

Jimmy G

DCC er stadigvæk kun en protokol. Du kan godt køre DCC på en 3 skinne bane!

Hvis du sætter gaffa på slæbeskoen og bare smider lokomotivet på en 2-skinne bane, vil det kortslutte, idet "det røde" og "det sorte" strømoptag fra hjulene er koblet sammen som "det sorte"

Fint nok, så sæter vi de 2 røde ledninger sammen og sætter gaffa på slæbeskoen . så kan det køre på en 2 skinne bane (uanset om den så fødes med DC, AC, DCC eller MM).

Problemet kommer så når du sæter den tilbge på en 3 skinen abne, for der vil kortslutningen så være det mellem midterlederen og den ene yderskinne når de to røde ledninger er sat sammen.

Så vidt jeg husker "kobler man om" ved hjælp af at flytte to ledninger ind ei lokomotivet. Gør det og den virker til 2 skinne drift, flyt tilbage og den virker til 3 skinne.

Klaus

Klaus

Hej Klaus;

Hvis jeg forstår dig rigtigt er det ikke muligt at lav et "universallokomotiv" der kan køre både på en 2 skinne jævnstrømsbane og en treskinne vekselstrømsbane. Hver gang der skiftes driftsform så skal der ændres fysisk inde i lokomotivet for at undgå kortslutning ? Korrekt ?

Som loko'et er nu, er de to strømoptag til hjulene "koblet" sammen, så de begge danner "negativ pol" siden af kredsløbet, mens slæbeskoen er "positiv pol".

Ved to skinne drift skal koblingen mellem "rød og sort" til hjuloptaget fjernes, og rød til slæbesko skal forbindes med rød til det ene hjulsæt. Men hvorfor. Begge de "røde" har jo forbindelse til dekoderen, og forhindres slæbeskoen i at få galvanisk kontakt, så burde det da ikke kunne give kortslutningsproblemer.

Tilbage på treskinne anlægget burde da der heller ikke være problemer ud over at der kun er "negativ pol" på den ene side af lokomotivet, altså svagere strømkredsløb end i udgangspositionen.

Næh, men du har "positiv pol" på den anden side af lokomotivet. Det svarer til at du laver en forbindelse mellem din midterleder og en yderskinne (læs: kortslutning). Det er nok hverken ledningerne i dit lokomotiv, eller din styreenhed særligt glad for.

Klaus

Ja, det er jo rigtigt, hvis ledningerne er forbundet. Og det er de, i dekoderen. Og kun der hvis man trækker en sort til den ene side, en rød til den anden side og en rød til slæbeskoen ( og afmonterer evt. andre forbindelser mellem ledningerne). Og der troede jeg så fejlagtigt at dekoderen kunne forstå, at den røde "jævnstrømsledning" ikke var en positiv pol, men en neutral. Hvis den ikke kan det giver det vel heller ikke mening at samle jævnstrømsledningerne (rød/sort) til en fællesledning når der køres AC via slæbesko ???

Nå, jeg må hellere lade projektet ligge, der er vidst for meget jeg ikke har styr på. den hvide røg der kommer ud når noget er samlet forkert er temmelig dyr :oops:

Teoretisk set kunne man sætte et lille relæ til at skifte, hvis relæets spole var tilsluttet mellem slæbesko og det ene hjulpar

Alt er muligt; men jeg vil dog ikke anbefale det.

Glemmer du gaffatapen ved 2-skinne-drift sker der væmmelige ting når du passerer et sporskifte :!:

Per.

Ja vi er nogle som længe har undret os over hvorfor producenterne gider lave både 2- og 3-skinne modeller. Hvorfor ikke lave 3 separate strømoptag - lade elektronikken klare alt med polarisering osv - og så montere slæbeskoen i et stik så man bare kan hive den af og på...

Og hvordan skulle det så klare situationen med forskellig hjul-geometri?

Forklar venligst !

Der er ret store forskelle på hjulene hos Märklin og "alle de andre": Afstanden mellem hjulene på en aksel er ikke den samme, flangerne har ikke samme mål - Märklin bærer tydeligt præg af sin alder, så alting skal være lidt større og grovere, hvis det skal køre på Märklins skinner - specielt M-spor.

En meget stor del af al den kritik, der her - og andre steder - er blevet rettet mod forskellige danske producenter, skyldes netop, at de pågældende producenter leverer deres produkter med "universalhjul", der ikke kan køre ordenligt på Märklins spor.

Hvordan skulle man løse det problem med nogle smarte tricks i dekoderen?

Det har jeg desværre ikke forstand på.

Det forstår jeg slet ikke... hvordan forestiller du dig at det skulle kunne lade sig gøre? Er det ikke et fysisk problem mellem hjulene og skinner du peger på her? Det kan vel aldrig løses elektronisk?

Nu skal man aldrig sige aldrig, men med alm. tilgængelig teknologi i dagens Danmark, så har du ganske ret: Det kan man ikke elektronisk.

Gert

Og det er jo lige nøjagtig det, Lars siger!

Jeps!

Gert

Hej Gert!

Bare for en ordens skyld: Det var ikke så meget din kommentar, men snarere denne her:

jeg refererede til.

Nej, den er jeg helt med på. Og disse problemer kan ikke løses elektronisk. Men lige netop derfor kunne løsningen med et "universallokomotiv" der både kunne køre tre- og to skinne drift være interessant, idet det ville give mulighed for en trinvis migrering fra de gamle märklinspor til nye normspor mulig. Man kunne få lok'et til at køre ordenligt på toskinne digital afsnit, og til at bevæge sig dekorativt på afsnit der stadig havde gamle skinner.

Hej Henrik.

"Henrik M." skrev:

Nej, den er jeg helt med på. Og disse problemer kan ikke løses elektronisk. Men lige netop derfor kunne løsningen med et "universallokomotiv" der både kunne køre tre- og to skinne drift være interessant, idet det ville give mulighed for en trinvis migrering fra de gamle märklinspor til nye normspor mulig. Man kunne få lok'et til at køre ordenligt på toskinne digital afsnit, og til at bevæge sig dekorativt på afsnit der stadig havde gamle skinner.

Universallokomotiv til både AC/DC det bliver lidt af en opgave.

Du skal huske på, at der er konstruktive forskelle på de to strømsystemers lokomotiver. Årsagen til det er DC lokomotiverne der tilgodeses, er nok at de er konstruktive enklere (billigere) end AC lokomotiverne.

På AC lokomotiver skal der være plads til kunne løfte slæbeskoen op over et sporskift. Der skal også være plads til fastgørelse af slæbeskoen.

Mange DC lokomotiver har fabrikanten lagt tandhjulende i undervognen/boggie. Derved er der ikke meget plads til hverken slæbeskoen eller dens fastgørelse.

AC-hjul og DC-hjul har ikke samme profil. Det har altid været god skik, at bruge hjul det passer til det strømsystem der benyttes. Det er ikke noget problem på vogne, her skifter man jo bare hjul. På lokomotiverne er det jo bare en ganske anden sag. Diesel og El-lokomotiver er til og have med og gøre, men damplokomotiverne er straks noget mere kompliceret.

Se med mine øjne er det lidt mærkeligt, at specielt de fabrikanter laver dansk materiel, ikke rigtig vil acceptere at der er disse konstruktive forskelle. Det er på trods af, at de fleste benytter materiel fra Märklin. Sidst jeg hørte fordelingstallet mellem de to strømsystemer, var den ca. 60/40 (60%=AC, 40%=DC). Set fra en fabrikant side, er det jo dyrt få lavet 2 forskellige undervogne og hjul. Begge dele næsten ens, bare med forskellige tolerancer.

Jeg tror nu at "hjulproblematikken" er noget overvurderet: Det er min erfaring at materiel med 2-skinnehjul uden problemer kører på Märklins C-skinner. De fleste af mine danske vogne (og det er mange!) og flere af lokomotiverne (Heljan) er udrustet med 2-skinnehjul, og de kører uden problemer på C-skinnerne.

Det er dog en helt anden sag, hvis vi taler om de gamle M-skinner. Her giver 2-skinnehjul mange problemer, men M-skinnerne kunne jeg aldrig drømme om at bruge i dag - de hører fortiden til!

mvh

Michael

Der er også K-skinner at bekymre sig over, og er de ikke lidt mere "besværlige" Heljan materiel end C-skinner

Jo, det har du da vist ret i. Jeg har ikke selv erfaringer med K-skinner, men det forekommer mig, at der vist nok er forskel på gamle og nyere K-skinner. De nyere skulle (så vidt jeg ved) have nogenlunde de samme egenskaber som C-skinnerne, men det er der nok andre der bedre kan udtale sig om.

mvh

Michael

Det er ikke så ligetil som så. En statistik som den nævnte beror på tilbagemelding og af antal deltagere, ikke på produktions- og salgstal. To-skinnesystemet er det mest udbredte, og også mest modeltro. Kig bare på hvor mange klubber som kører to-skinnedrift her i Danmark, for ikke at tale om udlandet. Om det er billigere at producere to-skinne materiel end tre-skinne materiel er jeg heller ikke sikker på, for ofte er mekanikken i et to-skinne lokomotiv mere avanceret end i et Märklin lokomotiv. Samtidig er Märklins modeller også dyrere end to-skinne modeller. Jeg tror det mere er et spørgsmål om hvorvidt producenterne vil producere modeller som ligner forbillederne så præcist som muligt, indenfor en rimelig margin og at den største efterspørgsel er indenfor to-skinnedrift.

At de to systemer så er kommet så "langt" fra hinanden, tolerance mæssigt, ligger nok mere hos Märklins beslutningstagen end hos alle de andre. Det tyder også på at Märklin er ved at nærme sig samme tolerance som deres konkurrenter og dermed vil det også blive lettere for os som brugere at bygge om imellem de to systemer. Se bare på deres C-skinner, som er langt de mest modeltro de har produceret endnu.

Jeg har selv kørt tre-skinne i rigtig mange år, og kender godt til problemerne med at få to-skinne materiel til at køre på mine M-skinner, men havde Märklin ikke været så "stædige" at holde fast ved den lidt mere grove konstruktion, havde det ikke været så stort et problem at få et to-skinne lokomotiv til at køre på min bane.

At bygge et universal lokomotiv kan godt lade sig gøre, men om det vil få ret gode køreegenskaber, er et spørgsmål. Märklins hjul har en bredere trædeflade og en højere og mere kurvet flange. I nogle tilfælde kan man kompensere lidt ved at presse hjulene på et to-skinne lokomotiv en halv millimeter tættere sammen så maskinen har lettere ved at forcere skiftesporene. Det bliver dog lettere når Märklins skinner kommer tættere på to-skinnernes geometri, eller profil, for så er det ikke længere nødvendigt med den ret høje flange og dermed kun et spørgsmål om at få plads til slæbeskoen. Her laves forskellige modeller, som fylder mindre en Märklins, f.eks. HobbyTrades, og de er lettere at bygge under en maskine som har tandhjul siddende lavt.

Husk lige at jeg skriver følgende uden at have til hensigt at træde nogen over tæerne! Årsagen til at jeg skiftede fra tre-skinne til to-skinne var at jeg ikke syntes Märklins modeller var detaljerede nok i forhold til det jeg ville. Nu er problemet med at lave en sløjfe i to-skinne jo også løst, og dermed fandt jeg at Märklins eneste "rigtige" fordel var væk. Med dette mener jeg at man skal afgøre med sig selv hvad man gerne vil køre med, og så affinde sig med de problemer der kan være ved at bygge en model om.

Jeg ser ikke den samme udvikling som Lars. Faktisk var Märklin med 1.generation af K-skinnerne fra slutningen af 60'erne på vej mod den dengang eneste NEM-norm (NEM 310). Faktisk kunne modeller der havde NEM-hjul (NEM 310) uden problemer køre på disse K-skinner.

Denne mulighed for at anvende begge "hulnormer" betød meget store hjertestykker i sporskiftene, med en stor afstand mellem "skinne" og tvangsskinne. Herved var der sikkerhed for, at såvel Märklin hjul med en afstand mellem hjulenes inderside på dengang 13,8 mm og Nem-hjul med en afstand på 14,3 mm kunne passere.

De slanke sporskift blev i første omgang fremstillet med bevægelig hjertestykke - også her kunne 2 skinne NEM-hjul. passere.

Imidlertid lykkedes det Märklin at få vedtaget en NEM-norm for 3-skinne hjul (NEM 340), og herefter ændrede Märklin langsom K-skinnerne, så de så mere helstøbte ud, men nu var fremstillet i overensstemmelse med NEM 340 - og igen forlod tilnærmelsen til NEM 310. Nu var de 2 systemer begge normsat og derved bliver det nok. C-skinnerne følger også NEM 340.

At det skulle være meget fordyrende at fremstille to hjulsæt til damplokomotiver, tror jeg er en skrøne - det skal bare gøres som et naturligt led i produktionen. Brawa, Märklin/Trix, ja sågar HobbyTrade kan i hvert fald godt finde ud af det.

Jeg skal ikke vurdere hvilket system, der er størst efterspørgsel på, men jeg tror, det er meget forskelligt fra land til land og måske også fra landsdel til landsdel.

Fordi så let er det ikke bare at gøre. Hvad så når du kommer over en beskidt skinne og toget begynder at gå ind og ud af 3 skinne drift.

Vil man det der, laver man en simpel omskifter, det er langt lettere. Se hvordan det gøres på ellokomotiver der kan skifte aftag mellem skinne og overledning.

Klaus

Du har stået og set på et anlæg med K-skinner der kører med en del Heljan materiel - vel at mærke i 2 skinen drift. Jeg kan naævne at ingen af disse har fået justeret noget som helst, det er bare på med dyret og så kører vi.

Klaus

Hej.

Dette er jeg ikke enig. Når man for en snak med forhandlere af modeltog heri landet. Så fortæller de, at hovedeparten af deres salg er til fordel for Märklin systemet.

Jeg er er enig i. At flertallet af de danske modeljernbaneklubber benytter sig af to-skinne systemet. Dette betyder jo ikke at flertallet nødvendigvis benytter 2-skinne systemet. Men det fortæller mig, at er mange modeltog entiuaster der hygger sig med det, hjemme bag huset fire vægge. Uden de måske ved der er en modeljernbane klub i deres nærområde. Eller måske de ikke har interesse i klubben, af en eller flere årsager.

Jeg har selv i tiderne morgen selv brugt Märklin, og været glad for det. Men for ca.25-26 år siden blev det kvittet til fordel for 2-skinne systemet. Hvilke jeg heller ikke har fortrudt.

Et reelt billede af udbredelse og popularitet af 2 hhv. 3-skinne materiel, kan kun baseres på resultaterne af en kvalitativ undersøgelse. Og den kræver adgang til data, som diverse producenter, med garanti, ikke udleverer.

Det eneste man umiddelbart kan vurdere, er om en given vare er modeltro, for der har man jo en original model som reference.

Se f.eks nederst på side 17 i det nyeste nummer af Banen, hvor der er en række nærbilleder af de nye Bcm-vogne fra Roco.

4 slutlanterner, uldent tryk på vognside, samt upræcist tryk på siden af konfettivognen. Det på være sket på baggrund af et "hik" i produktionen snarere end hvordan originalen ser ud.

Umiddelbart synes jeg ikke, at diskussionen om udbredelse eller generel kvalitet af 2/3-skinne system har nogen relevans. Den kan, stort set, kun bruges til at hidse folk op;-)

Men en fornuftig snak om de enkelte produkter er noget helt andet.

Nu kender de jo heller ikke til eksempelvis salget fra USA til Danmark af US materiel.

Klaus

Mon ikke det trods alt er rimeligt begrænset ? Og mere end opvejes af brugtkøb i Tyskland f.eks. via E-bay ?

Vogne og bygninger bla. kan jo sagtens bruges på toleder anlæg, så salg af de ting er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med at de skal bruges på treleder anlæg.

Hej Klaus

Din erfaring er at Heljan kører fejlfrit på K-skinner? I så fald åbner der sig nye muligheder for lille mig Jeg har nemlig ikke turdet investere i trækkraft fra Søndersø pgr. af al den negative omtale bla. her på sitet.

Hej

Din pointe med hensyn til "statistik" er god! Jeg mener bare at danske producenter laver vel ikke 3-skinne lokomotiver, der ikke fungerer på Märklin skinner, med vilje. Der må være tale om et lille antal "mandagsmaskiner".

Tak Martin.

Du har helt sikkert ret i at producenterne ikke bevidst går efter at producere materiel som ikke kan køre på tre-skinne systemet - det ville være at "skyde sig selv i foden". Tråden her viser jo også at der er mange købere, og dermed et stort indtjeningsgrundlag.

Der hvor jeg tror det største problem ligger er at alle produktionssystemer kører med et sæt normer for tolerance baseret på det mål emnet skal nå. Når producenterne bygger noget rullende materiel, tager de selvfølgelig udgangspunkt i originaltegningerne. Det er også det eneste rigtige at gøre, når man vil bygge en naturtro model. Men kigger vi så på tolerence marginerne for det to systemer, ser det ud til at Märklin vægter funktionalitet lidt højere end modelrigtighed, og har derfor ét sæt regler for tolerance. Hvor to-skinnesystemet vægter modelrigtigheden lidt højere en funktionaliteten med et andet sæt tolerancer. Dermed opstår der både en en overlapning imellem de to regelsæt, som kan udnyttes, og en afvigelse som skaber problemer når materiellet ligger på ydergrænsen af de to sæt regler. Det er heller ikke nogen hemmelighed at Märklins skinner ikke helt følger forbilledet, hvor mange af to-skinne producenterne netop forsøger at være så modeltro som muligt. Alene den seneste udvikling i skinnehøjde understreger det.

Min pointe er, at når en producent vælger at bygge en model som skal være så modeltro som muligt, følger de det sæt regler for tolerance som hører til to-skinne systemet. Hvis modellen ligger lidt for langt til den modsatte side af regelsættet for tre-skinne systemet, kan materiellet ikke køre ordentligt. Det er også her jeg har fundet ud at at det hjælper at presse hjulene en halv millimeter tættere sammen. Så kommer hjulene til at passe rimeligt indenfor tolerancerne igen, og jeg har ikke længere problemer med at køre.

Som jeg ser det skal en universalmodel finde det sted hvor regelsættene overlapper hinanden, og så holde sig inden for det område, både hvad hjulafstand, flangegeometri og frihøjde angår.

Husk venligst at jeg ikke forsøger at nedgøre det ene system fremfor det andet, men jeg baserer mine konklusioner på egne observationer og et ønske om at dele egne erfaringer!

!Tilføjelse! Jeg har lavet en lille tegning som skal illustrere min tanke omkring overlapningen imellem de to regelsæt. Det er kun en skitse, og ikke baseret på faktuelle angivelser. !Tilføjelse!

Hej

Når man trawler de forskellige webshops igennem samt producenternes hjemmesder, virker det jo ærlig talt, som om at jævnstrøms systemet vinder mere og mere ind på "gode gamle Märklin". Prismæssigt er der jo mange penge at spare ( i nogle tilfælde er det ca. 50%!!!!) Og som flere også påpeger er mange DC modeller AC modellerne overlegne i skala- korrekthed specielt når vi taler om dansk materiel. Sidst men ikke mindst er det lige ud af æsken og op på anlægget.

Det minder mig lidt om dengang i ´90, da jeg stædigt købte vinylplader (den bløde organiske lyd) selvom alle favoritterne udkom på CD ( ofte til samme pris eller billigere) og efterhånder blev sværere og sværere at finde på vinyl. ´92-´93 måtte jeg indse, at slaget var tabt. Den lille vinyl samlingen blev solgt og langsom erstattet af CD´er. Nemt og billigt.

Jeg må erkende at over sommeren har jeg tænkt en del over et skifte fra "system Märklin" (som man jo i sin tid fik af far og bare var det eneste rigtige) Specielt efter meldingen om endnu et dansk AC-damplokomotiv gik på måsen. Nemlig Litra S!

Desværre er der danske producenter, der fremstiller modeller, som ikke er egnet til 3-skinne. E-maskinen er et klart eksempel. Da jeg 2 år før E-maskinen kom på markedet så hjulprofilen i Banen, skrev jeg med det samme til Banen og gjorde opmærksom på, at hvis ikke der var tale om fejl i målangivelserne, så ville E-maskinen ikke umiddelbart kunne køre på 3-skinne spor.

Jeg er sikker på, at Banen har sendt min mail videre til Søndersø - målene på tegningen var desværre rigtige - resten kender alle.

Det samme gælder, når en producent sender en AC-model på markedet med DC-hjulafstand.

For mig er det fint, hvis producenterne kun vil producere DC-modeller, så ved jeg, hvad jeg køber, men at kalde det en AC-model, fordi der er sat en slæbesko på - nogen gange uden at den passer til pladsen. jeg tænker Heljans My.

Jeg medgiver, at 2-skinne systemet har vundet frem, ikke mindst fordi digitaliseringen har givet langt bedre skinnekontakt. Hertil kommer bedre skinnematerialer, som også bevirker en bedre elektrisk forbindelse.

Jeg tror dog ikke, at det betyder, at 3-skinne forsvinder - selv ikke på klubniveau. Der er trods alt ikke mange fabrikanter, der i dag kun fremstille DC-modeller, hvilket tidligere var meget almindeligt. I 60'erne var Rivarossi, Lilliput og Fleischmann rene DC-producenter.

Faktisk er det først med fremkomsten af den elektroniske retningsomskifter i slutningen af 70'erne, at DC-modeller også relativt enkelt kunne fremstilles i AC udgave. Så udbudet af AC-modeller er ikke blevet mindre gennem årene, selvom vi i danmark har mistet Long.

Hej

Lige specielt Litra S kan ikke tages som argument for er mislykket dansk damplokomotiv i AC.

Litra S gik på gulvet - punktum. Både som AC og DC model.

Hej Henk

Punktum ligefrem! DC udgaverne af S-maskinen er da beskrevet i rosende vendninger flere steder. Hvis begge udgaver mislykkedes, hvorfor har Hobbytrade så kun trukket AC-udgaverne tilbage?

Hej

Har de det?

Prøv at se hos Kystbanen. De kan ikke sælge dig en DC S-maskine - men de vil gerne underrette dig når Hobbytrade kan levere igen.

Jeg har fra 2 uafhængige kontakter inden for forretningsverdenen fået at vide at der først leveres (også DC) når problemerne med køreegenskaberne var løst samt at 2. leverance havde en fejlrate (læs: returvarer) på over 40%.

De, i Banen, beskrevne problemer angives heller ikke til at være specielle for AC-modellerne.

Hej Henk

Det skal da ikke skille os ad , men du kan altså købe S-maskinen (DC) andre steder. men det siger selvfølgelig ikke noget om køreegenskaberne.