Styring af skiftespor og signaler

Er der virkelig ingen, som bruger dette - så er det nok ikk' det jeg skal lave !

Så er det ved at være meget aktuelt med at finde noget, der duer !

Jeg har et anlæg med de gamle M-skinner og kører med diverse dekodere - flest New Motorola - og bruger en IntelliBox.

Jeg planlægger at bruge bremsemodul efter http://www.bogobit.de/bremsmodul/classic_v1 og da jeg har fået det til at virke meget fint.

Nu mangler jeg så bare at kunne betjene skiftespor og signaler, men jeg vil gerne selv lave elektronikken.

Har nogen af jer noget i vil dele ?

jeg vil da gerne dele! Jeg har lavet en fungerende DCC dekoder baseret på Arduino. Det er super nemt (når man ved hvordan). Det er beskrevet andetsteds (under elektronik tror jeg) her på sporskiftet.

Ja, men nu er jeg mere til PICs, og jeg kan sgu' ikk' få hul på det at lave "kommunikation" med PIC !

Har du ikk' et flowchart, som viser, hvordan det foregår ?

Så kunne jeg evt. brøve mid lidt frem ud fra det.

Hej !!

Hvad er dit problem??

Selve com til PIC kredsen eller hvad??

Hvilken kreds bruger du??

Hvilken brænder og hvilken softvare??

Jeg bruger selv PicKit 2 med microsoft programmet, og der er normalt ingen problem med at lave kredse.

Jeg bruger selv udelukkende sporskifte decoder der er lavet over samme koncept som den ud har set på, men dog i en ny model uden transistor men istedet en UNL 2803 kreds istedet og så software version ACC 5.

Disse virker perfekt.

Færdige print til disse decoder kan muligvis skaffes.

Stig

--> speed180

Mit problem ... jeg kan simpelthen ikke komme igang med at få bygget en opstilling, hvor jeg kan lave nogle små forsøg - f.eks. at tolke, hvad IB'en udsender på en bestemt adresse, så skifte adresse og se om det stadig virker på denne nye adresse.

Jeg har før brugt flere forskellige PICs, men aldrig nogen med kommunikation.

Så et par gode indspark til at komme igang ville være velkomne.

Kan du give det, så kom endelig med dem.

Hej !!

Skal det tolkes sådan, at du selv vil til at opfinde en decoder, som er lavet??

Du har da HEX koden, andet behøver du ikke, print layout er også frit tilgængelig.

ASM koden kan du da også godt få, men til hvad nytte, for decoderen funker som den er.

Stig

Er det den ASM-kode, som er i det link jeg har set - eller har du en anden ?

Hvad er det for ændringer du har lavet i HW (og evt. i SW) ?

Jeg vil da gerne have ASM-koden - og specielt, hvis den er kommenteret - der er altid nyt at lære - specielt for mig vedr. kommunikationen.

Hej !!

Her på linket kan du hente orginal diagrammet til den decoder som jeg bruger.

Når du har kigget lidt på det, skal jeg fortælle dig hvordan den decoder jeg bruger er ombygget.

Ligeledes er både HEX og ASM koder på samme side.

Stig

http://www.tinet.cat/~fmco/download/dccacc_sch.pdf

>Speed180

Tak for det !

Nu bruger jeg den gamle M-skinner (skiftespor) fra Märklin og nogen siger de "kører" bedst på AC, så derfor vil jeg gerne køre dem på deres egen AC-forsyning - så DET er vel allerede et problem med det linkede diagram.

Jeg forsøger at hente og tyde ASM-koden også - hvis kommentarerne er på italiano, så duer det bare ikk' !

HEJ !!

Nå så du vil køre AC spoler, der bliver jeg dig svar skyldig.

Mine sporskifter er også født AC men jeg driver dem på DC uden problemer, det skal dog siges at det er Märklin Mini Club, de kræver nok ikke helt samme skrald som dine, men som jeg lige ser det , så ja så kan du ikke bare sådan lige bruge denne decoder, da den er opbygget rent til DC, det kunne nok give lidt sjov i gaden , nå men jeg roder lige i nogle gamle tegninger, så vender jeg lige tilbage.

Stig.

Du har ret i, at det er et problem med diagrammet, men ikke med koden.

Hvordan har du tænkt dig at udgangstrinet til at drive sporskiftedrevene med AC skal realiseres... med relæer ?

Der overrasker det mig iøvrigt at du kigger på DCC dekodere, når dit valg af skinner er Märklin, og dit første indlæg nævner Motorola formatet.

TRIAC's er fine at styre AC spoler med.

Klaus

-->Henrik

Ja, du har ret i, at det ser lidt rodet ud, men som jeg har forstået det, KAN jeg med IB'en køre DCC på mine skiftespor OG en masse blandede LOK-decodere UDEN problemer - er det ikke korrekt forstået ? Derfor er jeg nu gået over til DCC - og skiftesporene kan vel også have deres egen AC forsyning, selv om det er DCC - det har vel ikk' noget med hinanden at gøre.

Der findes vel komponenter, der kan kontrollere AC også - jeg husker ikk' lige, hvad de hedder - og de kan vel bare "klaskes" på som "udgangstrin" bagefter.

Jeg ville bare godt - til en start - have noget kommenteret ASM-kode, som jeg kan få lidt "forstand" af mht. kommunikation med IB'en - bare til nogle små forsøg.

Så er det bare at gå i gang her:

http://www.merg.org.uk/resources/dcc.htm#Filesfordownloading

Klaus

Jeg har forstået det på samme måde, men jeg er ikke den rette til at svare, da jeg ikke har nogen praktiske erfaringer.Min personlige holdning er, at jeg vil holde mig til en protokol på skinnerne (DCC) til at kommunikere med lokomotiver og andre mobile dekodere, og have styring af samt tilbagemelding fra alt muligt andet på et andet system (LocoNet).Helt korrekt - DCC er protokollen der bruges til at sende kommandoer til dekoderen, og er fuldstændig uafhængig af hvordan dekoderens udgangstrin er lavet.Med hensyn til komponenter, så har Klaus ret i at Triac'er er et godt bud.

Så er vi lidt i samme situation - jeg søger efter noget til Atmel AVR og LocoNet, men det går lidt tungt... jeg synes jeg har set meget mere til DCC... både til PIC og AVR.

Måske dette kan inspirere?

http://spcoast.com/wiki/index.php/Arduino_Loconet_Example1

Jeg mener at jeg har set den før, men kom ret hurtigt hen over den da det er lavet til Arduino, som jeg ikke lige har styr på hvad er, men der kan du måske hjælpe mig.

Jeg skimmede lige Arduino på Wikipedia, og det ser umiddelbart ud til at være et lowcost udviklingssystem til ATmega microcontrollere og programmeres i en eller anden skal der er lagt oven på C/C++

Hvad der ikke lige umiddelbart er til at se, er:

- om man kan programmere microcontrolleren i Arduino boardet, og overføre den til en anden opstilling.

- hvor meget bootloader og Arduino-specifik kode bliver der eventuelt efterladt i microcontrolleren.

LocoNet-delen af det du linker til, kommer fra EmbeddedLocoNet projektet på SourceForge, som jeg har kigget lidt på.

Desuden har jeg for en måned siden meldt mig på Yahoo-gruppen LocoNet_Hackers. men af en eller anden grund er jeg ikke blevet godkendt endnu.

Det kan jeg Noget i den stil. Der findes forskellige værktøjer, men den hurtigste vej til at komme igang med at udvikle er at installere udviklingsmiljøet (hvis man kan kalde det noget så flot) som også hedder Arduino. Den installerer hele den toolchain der skal til og kan både kompilere og uploade til processoren mm. Man er bogstaveligt talt igang på ganske få minutter. Dertil kommer at de har nogle gode sider på nettet med eksempler mm. http://arduino.ccDet kan man. Du hiver den bare ud af soklen og sætter den over i dit eget board.Der er en bootloader i den chip der følger med arduinoen. Jeg ved ikke hvad det betyder for pladsen. Al koden er nok arduino-specifik, men du tænker måske på om der bliver linket alt muligt skrald ind som fylder? Det styrer man ret nøje selv og man kan også uden problemer rette i de medfølgende libraries (c++) hvis man ikke er helt tilfreds. Hver gang du kompilerer får du at vide hvad den færdige kode fylder og hvor meget plads der er totalt.Jeg har lavet et tomt projekt og så målt forbruget ved at linke forskellige libs ind for at ha nogle størrelsesordnerHelt tomt projekt: 448 bytes (setup og loop funktioner definerede men uden indhold)NmraDCC: 540 bytes yderligereServo: 622 bytesTomt projekt med både servo og dcc fylder totalt 1610 bytes ud af 30720 så der er altså en del plads tilbage at boltre sig på.

Vi krydser finger

Arduino lyder vældigt fornuftigt, men jeg har et Atmel STK-500 udviklingssystem som jeg anskaffede for nogle år siden, og det kan jeg jo lige så godt udnytte.Hvad sker der hvis man sætter en "blank" microcontroller i Arduinoen - kan man lægge bootloaderen ind ?

Det lader bestemt ikke til at den sviner med pladsen, men jeg kunne godt finde på at anvende nogle microcontrollere med meget mindre FLASH da de næsten foræres væk... og så bliver pladsen hurtigt trang.

Se her: http://arduino.cc/en/Hacking/Programmer?from=Main.Programmer

Det som bootloaderen gør er at vente et øjeblik på data fra usb porten på arduinoen. Hvis der kommer data så lægger den det nye program ind ellers kører den hvad der nu ellers ligger allerede.

Hvis du har en chip uden bootloader skal du ha en "programmer" af en eller anden art (se link). Så kan du lægge din egen bootloader ind, eller du kan brænde dit program ned uden bootloader, så har du hele hukommelsen for dig selv.

Jeg tror ikke tanken med Arduino er at den skal være konkurrencedygtig på prisen hvis du skal lave mange enheder.

Det var hvad man kunne forvente - der skal et eller andet kode til for at få microcontrolleren igang med at lave noget fornuftigt.På linket kan man se at bootloaderen fylder 1-2 KB afhængigt af microcontrolleren.Hvis man har en programmeringsenhed kan man naturligvis lægge hvad som helst ind i microcontrolleren... men hvad skal man så bruge Arduino til ?

Det var derfor jeg ville vide om man kan tage microcontrolleren ud og sætte den over i et pris/funktions-optimeret print, hvis man vil lave en stabel sporsksiftedekodere eller tilbagemeldingsmoduler, og det er jeg ikke helt overbevist om at man kan, ikke uden at der er taget hensyn til at microcontrolleren kommer fra Arduino.

Arduino er smart til at "kickstarte" udvikling med microprocessorer hos hobbyfolket, da den nedsætter den mængde forhåndsviden der er nødvendig i forhold til den traditionelle måde, og det får også prisen ned på et niveau hvor alle kan være med.

Vil det ikke være fornuftigt (og rimeligt) at I startede en anden tråd til dette bootloader/atmel-halløj ?

Så skal du ikke bruge arduinoen - så har du jo programmeringsenhedenHvor skulle den ellers komme fra når du hiver den ud af arduinoen?

Nemli'

Hej!!

Ksor, har du ikke overvejet at gå en anden vej med dine sporskifter, nemlig SERVO, det ville gøre tingene lidt lettere, servo decoder haves også , med ASM , HEX og det hele.

Stig

Nej, det har jeg ikke lige planer om ...

Det er vidst kun anden gang de "hijacker" dine tråde om hjemmesyg.

Kiggede du på de ASM filer jeg linkede til?

Klaus

beklager, jeg håber du finder svar på det oprindelige spørgsmål

Du har helt ret - inden jeg sendte mit foregående indlæg overvejede jeg hvordan man kunne flytte til en anden tråd og samtidig bevare historikken... som det nok fremgår fandt jeg ikke løsningen.

Undskyld - jeg håber ikke at jeg/vi har forstyrret for meget.

Hej ksor

Vedhæftet finder du det drivertrin jeg anvender til sporskifte. Jeg kører rent AC (både skiftespor og tog), og er ved at lave styring til dette med flere arduinoer der tale sammen

over en i2c bus.

Driver trinnet er til 4 skiftespor, og tager 3 bit ind til adressering af en af de 8 spoler, og en

input til pulsen der laver skiftet.

Drivertrinnet burde direkte kunne sættes på alle andre microprocessorbaserede dekodere.

mvh

Thomas/tpso

Det ser passende simpelt ud - hvilken type er din triac ?

Jeg anvender en T1M5F600A fra lavpriselektronik,

http://elektronik-lavpris.dk/product_info.php?products_id=107361

stk pris på 1.84 ved 10 stk, så det er ikke en bondegård vi taler om.

mvh

Thomas

Er det rigtig, at det er i TO-92 hus - jeg troede, at der skulle køling på hver af dem

Det er fordi de kun er rated til 1A og har en lav on-modstand. Dermed afsættes der ike den voldsomme varmeeffekt i dem.

Spørgsmålet er om 1A er nok til dine spoler?

Klaus

En pointe er at det er korte pulser, der skal til for at skifte et spor. Hvis man holder den konstant åben er det relativ hård belastning af både triac og spole.

Jeg har kørt med pulser på under et sekund, og der bliver triac'en slet ikke varm.

mvh

Thomas / tpso

PS jeg bruger nogle væsentlig kraftigere triac'er til kørestrømmen.