Stigning på spor fra plan til plan

Det hurtige svar vil være aå lille som muligt. Men en stigning på 2%, altså 2 centimeter per meter er godt, da de fleste lokomotiver så vil kunne være med uden at skulle sætte alt for mange vogne af inden. 4%, 4 centimeter per meter, må anses for at være absolut maksimum, da det hele allerede her ser urealistisk ud og går ud over de fleste maskiners trækkraft.

Man kan lave en stigning på 3%..

det virker lig så godt.

__________________

Mvh. Sebastian Leo Forring

Marklin C-skinner. mobil station, DSB Epoke 4 - 6

Youtube opdate: http://www.youtube.com/watch?v=cj7_m3LHy4w&feature=colike

Jeg vil sige en stigning på 2-3%, det vil give de færreste problemer med materiellet. Det er i hvert fald det jeg har fået anbefalet.

Den helix jeg er ved at forberede får en stigning på ca. 2,2-2,4 %.

Mvh

Claus

er det nochs helix der er på 2,5 % stigning? eller er det helt forkert?

__________________

Mvh. Sebastian Leo Forring

Marklin C-skinner. mobil station, DSB Epoke 4 - 6

Youtube opdate: http://www.youtube.com/watch?v=cj7_m3LHy4w&feature=colike

Kigger man på Nochs hjemmeside http://www.noch.de og søger under "gleiswendel", fremgår det ikke hvad stigningen er på deres helixer.

Men det er klart mere økonomisk at lave helixen selv

Mvh

Claus

Mine retninglinier er:

[list]I det synlige: Max 2 % pga udseendeI det skjulte på lige strækning: Max 4(-5) % pga trækkraftI det skjulte i kurver: Max 2-3 % pga vogne der vælter indad [/list:u]

Det lyder som ganske fornuftige retmningslinjer!

Hejsa!

jeg har set noget lavet med 3 - 4 % stigninger. Det lignede mere en model af en rutchebane end af en jernbane.

Jeg holder mig på max. 2% - gerne 1,5%

mvh

Gert

Enig med Gert! Det ser tosset ud med for stejle stigninger. Det kan måske gå i det "skjulte". 3% er set herfra det stejleste for at sikre driften. 1.5% ser realistisk ud. Hygge.

Jeg kender ikke den nøjagtige stigning, men jeg har besøgt udstillingsanlægget af Struer station hvor man har lavet en proptrækker i den sydlige ende af anlægget. Det meste materiel kan forcere stigningen her, men noget kan ikke - med mindre der skubbes på eller laver decideret hjulspind (hvilket maskinen selvfølgelig ikke har godt af).

Det må på det kraftigste understreges at man afprøver [u]alt sit materiel[/u] i alle de forskellige kombinationer af længder og vægtklasser, som muligt, før man tildækker sit anlæg med landskab. Det er surt at skulle lave dele af landskabet om eller være tvunget til at undgå bestemt materiel blot fordi man har lavet for stejle stigninger. Og nogle gange køber man jo også nyt som også helst skal kunne køre på anlægget, ik'?

Jeg har ledt efter lidt information om en af Danmarks stejleste stigninger nemlig Vejle-Jelling-strækningen der går gennem Grejsdalen, men har ikke fundet ud af hvor mange procent den stiger. Selvfølgelig bliver man nogle gange nødt til at gå på kompromis mellem virkelighed og model, men blot fordi man [u]kan[/u] lave en stigning på 4-5% i model, bør det frarådes af både tekniske men også visuelle årsager.

Nu skal stigniner på virkelighedens jernbaner nok regnes i promille snarere end i procent, men det kan da lade sig gøre at sløre en for stejl stigning i model ved at lade det omgivende landskab hælde den modsatte vej.

Jeg fandt lige denne side, hvor man påstår, at i Tyskland er den maksimale stigning på sidebaner 6%! Der er nok smuttet et nul efter skråstregen!

http://www.wikiweise.de/wiki/Eisenbahn==0==

Mig bekendt er den stejleste stigning i DK, stigningen i Storebæltstunnelen der er 1,67%.

Vejle-Jelling er nok 1,5 %.

Normalt tilstræbtes på hovedbaner en max. stigning på 1%.

Er der ikke stejlere stigninger på det københavnske S-togsnet? Jeg mindes at have læst, at stigningen efter tunnellen fra Svanemøllen mod Farum er den stejleste? Jeg husker ikke med hvor meget.

2,3% på en hovedstrækning gennem mange år:

http://de.wikipedia.org/wiki/Schiefe_Ebene_(Eisenbahnstrecke)

Klaus

Ja, der er nok smuttet mere end et nul efter skråstregen!

Murgtalbahn, maks 5 procent stigning:

http://de.wikipedia.org/wiki/Murgtalbahn

Ellers er der flere eksempler her:

http://de.wikipedia.org/wiki/Steilstrecke

Klaus

Enig. Citat fra bogen "To broer og en tunnel": "Tunnelen har en max. stigning på 16 promille, dvs. den største stigning på nogen togstrækning i Danmark."

Så er det på plads!

Stadig en sjat under de andetsteds nævnte 6% (!).

De 6% er god nok i Tyskland

http://de.wikipedia.org/wiki/Steilstrecke#Steilstrecken_in_Deutschland

Klaus

Tak for korrektionen, moppe!

Så de 6% var oven i købet på den konservative side. Selvom det fandtes i virkeligheden, er det stadig nok ikke nogen god ide at eftergøre hjemme. Med mindre, selvfølgelig, man vil eftergøre en speciel strækning som en af de omtalte.

Så er Storebæltstunnelen [u]også[/u] blandt Danmarks stejleste

En sådan stigning vil kræve (som i virkeligheden) specielle korte tog eller skydelokomotiver. Det vil da gøre det lidt mere arbejdskrævende at køre på så stejle strækninger, men har man den lyst, så.....

Det der er mest imponerende er at en hovedstrækning med 4% stigning er anlagt indefor de sidste 15 år som højhastighedsstrækning med 300km/t kørsel.

Schiefe Ebene med sine (kun!) 2,3 % som hovedstækning var genenm mange år et populært sted for togenthusiater, da man som regel kørte med skydelokomotiver bagpå togene.

Klaus

Når vi nu er inde på Schiefe Ebene kan det lige nævnes, at maskindepotet i Neuenmarkt var leverandør af forspands- og skydemaskiner til strækningen. I dag huser den 15-sporede remise Deutsche Dampflokomotiv-Museum, der med sine over 30 dampmaskiner og en del mindre diesel nok er et besøg værd.

På museet er der også en "levende" modelbaneanlæg, der viser de mest berømte steder på Schiefe Ebene inklusive stationen Neuenmarkt.

http://www.dampflokmuseum.de/index.php

Hej alle,

Jeg er interesseret i stigningen Helsingør - Snekkersten, hvor der også blev brugt hjælp bagpå ind imellem.

Hvor ser I disse stigninger, er der et skema? Det kunne være interessant at sammenligne Hjulby og Elmelunden med Schiefe Ebene og Gottard.

Kan man kalde turen op gennem Grejsdalen for en hedestigning eller er det for langt ude? Undskyld!

PED

Helsingør

EPOKE 3

Ifølge meget pålidelig kilde så er stigningen op igennem Grejsdalen oppe på 1,4 % over et par hundrede meter, ellers er den 1-1,2%.

Mvh

Claus

Hej alle,

Jeg er interesseret i stigningen Helsingør - Snekkersten, hvor der også blev brugt hjælp bagpå ind imellem.

Hvor ser I disse stigninger, er der et skema? Det kunne være interessant at sammenligne Hjulby og Elmelunden med Schiefe Ebene og Gottard.

PED

Helsingør

EPOKE 3

... og så er der nogen der vil lave modeljernbaner med stigninger på mellem 4-6% og kalde det virkelighedstro endsige acceptabelt. Selvfølgelig er meget af vores anlæg bygget gennem komprimering og kondensering, men jeg synes alligevel at 4-6% stigning er ganske voldsomt (tandhjulsbane-agtigt måske?)

En højere stigningsprocent på modelbanen er faktisk acceptabelt i forhold til virkeligheden, hvis man kigger ud over Danmarks grænser.

Den meget vigtige Gotthardbahn i Schweiz har faktisk en stigning på 2,6 % i flg. min kilde (det svarer stort set til stigningen i den helix jeg er i gang med at forberede).

Rhätische Bahn, også i Schweiz og som er meterspor; Albulastrækningen runder 3,5% og der bliver kørt med persontog på 14 vogne og godstog af lignende størrelser.

Berninabahn har 7%´s stigning og stadig uden tandhjul. Her bliver der kørt en hel del gods.

De fleste tandhjulsbaner har 10 – 15 %´s stigning. Når snakken går på det, så begynder man at tænke i tandhjulsbaner ved ca. 6,5 % iflg. min kilde.

I USA kommer man jævnligt over de 2% - og det er som bekendt med noget mere anderledes togstørrelser, end vi kender til i Europa.

En google kan uddybe det noget mere

Mvh

Claus

sider og kigger lidt i et af märklin´s kateloger over idé til anlæg.. de har en stigning til en bro over spor på en længde af 2 meter i c-spor. det må siges at være mere en 4-5 % efter lidt småt hoved regning når de selv skriver at der skal være 104,5 mm for at køre et el-tog under...

har lidt svært ved at få en ok bane da jeg her 1,4 * 2,7 meter at gøre godt med..

håber der nogen med en god idé til noget så jeg kan få noget godt bygget..

hilsen bjarne

Hej Bjarne!

Lav stigningen over et længere stykke. På det aral du har til rådighed kan du opnå meget ved at planlægge det således, at toget altid kører opad eller nedad. Derved kan du få nogle rimelige stignnger.

Gert

"Skovsøekspressen" skrev:

"Techek" skrev:

"Skovsøekspressen" skrev:

Ifølge meget pålidelig kilde så er stigningen op igennem Grejsdalen oppe på 1,4 % over et par hundrede meter, ellers er den 1-1,2%.

... og så er der nogen der vil lave modeljernbaner med stigninger på mellem 4-6% og kalde det virkelighedstro endsige acceptabelt. Selvfølgelig er meget af vores anlæg bygget gennem komprimering og kondensering, men jeg synes alligevel at 4-6% stigning er ganske voldsomt (tandhjulsbane-agtigt måske?)

En højere stigningsprocent på modelbanen er faktisk acceptabelt i forhold til virkeligheden, hvis man kigger ud over Danmarks grænser. Den meget vigtige Gotthardbahn i Schweiz har faktisk en stigning på 2,6 % i flg. min kilde (det svarer stort set til stigningen i den helix jeg er i gang med at forberede).Rhätische Bahn, også i Schweiz og som er meterspor; Albulastrækningen runder 3,5% og der bliver kørt med persontog på 14 vogne og godstog af lignende størrelser.Berninabahn har 7%´s stigning og stadig uden tandhjul. Her bliver der kørt en hel del gods.De fleste tandhjulsbaner har 10 – 15 %´s stigning. Når snakken går på det, så begynder man at tænke i tandhjulsbaner ved ca. 6,5 % iflg. min kilde. I USA kommer man jævnligt over de 2% - og det er som bekendt med noget mere anderledes togstørrelser, end vi kender til i Europa.En google kan uddybe det noget mere MvhClaus

Vi behøver såmænd ikke tage længere hjemmefra end til Norge hvor Flåmsbanen stiger med 1:18 (55 promille). Det er to almindelige elektriske lokomotiver som både trækker og skubber et vognsæt. Banen går delvis i spiral inde i tunnellerne for at kunne klare den store stigning.

Hvis du følger vedlagde link er der bla. nogle billeder af toget .

http://www2.imageshop.no/flam/detail.aspx?doc=184