Sporskifter ?

Hej Peter!

En hældning på f.eks. 1:11 betyder, at skinnerne efter hjertestykket på 11 centimeter har fjernet sig 1 centimeter fra hinanden.

Skinnestykket gennem hjertestykket vil man af sikkerhedsmæssige grunde helst have skal være lige, men i et hjertestykke 1:7,5 og 190 meters radius kan det ikke lade sig gøre, hvorfor skinnen krummer hele vejen gennem hjertestykket. Ligesom modelsporskifter med en krap radius, mens sporskifter med en mere moderat radius har rette skinnestrenge gennem hjertestykket.

Og den måde at angive vinklen i hjertestykket er så også årsagen til, at sporskifter med samme vinkel gennem hjertestykket kan have forskellig radius, som man ser hos f.eks. PECO og Tillig.

Gav det mening?

Hej Bjarne,

Ja det gav da ihvertfald en god forklaring på hvad hældningenstallet betyder.

Den tabel man ser på hjemmesiden, er det altid de radier man bruger i den virkelige verden ? Kan jeg antage at på arealer bruger man altid 1:7,5 R190 ?

Det jo en videnskab !

Det er rigtigt antaget!

Har du "Banernes Bygning og Udstyrelse" eller mulighed for at låne den? Der står det hele forklaret i detaljer.

Der er kun en begrænset mængde af standardsporskifter til rådighed. Tabellen viser de typer som DSB havde i brug ca. 1990 i overbygning UIC60 og DSB45. Jeg ved ikke hvad du mener med "Kan jeg antage at på arealer bruger man altid 1:7,5 R190 ?", måske er der faldet noget ud.

Med et citat fra artiklen "Sporskifter anvendes på de virkelige baner ikke vilkårligt." vil jeg sige at hvis man anvender et sådant sporskifte, er der i reglen nogle ganske bestemte grunde til det. Et sporskifte med R190 m må højst befares med 40 km/h gennem det afvigende spor, dvs. at man skal kunne tåle den begrænsede hastighed. Man vil altså ikke bruge sporskiftet som indgangssporskifte på en krydsningsstation. 1:7,5 R190 m anvendes stort set kun i sidespor. Der er nogle få undtagelser f. eks. har jeg set enkelte transversaler mellem hovedspor hvor man af pladshensyn har anvendt et sådant sporskifte.

Som indgangssporskifter til krydsningsstationer og transversaler mellem hovedspor hvor der skal kunne køres hurtigere end 40 km/h som de korte sporskifter tillader, vil man ofte benytte sporskifter 1:14 R500 m eller 1:12 R500 m. I disse to sporskiftetyper må man køre 60 km/h gennem det afvigende spor.

I det foregående har jeg nævnt to grupper af sporskifter, 1:7,5 hhv. 1:9 R190 m samt 1:12 hhv. 1:14 R500 m. Som man ser er radius i afvigende spor den samme for 1:7,5 og 1:9 (R190 m) samt for 1:12 hhv. 1:14 (R500 m). Forskellen er at de førstnævnte (1:7,5 og 1:12) har krum krydsning, mens de sidstnævnte (1:9 og 1:14) har ret krydsning. Hvornår vælger man så sporskifter med krum krydsning, og hvornår vælger man sporskifter med ret krydsning?

Som hovedregel vælger man sporskifter med ret krydsning når man har god plads og når sporskiftet skal lægges med ret stamspor. Er pladsen kneben eller hvis sporskiftet skal krummes, vælger man i reglen sporskiftet med krum krydsning. Desuden spiller prisen en rolle. Man lægger ikke et sporskifte 1:14 i sidespor fordi et sådant sporskifte er meget dyrere i anskaffelse, når et sporskifte 1:9 kan løse opgaven lige så godt.

Som man kan se af artiklens tabeller, er de nyeste og længste sporskiftetyper alle med krum krydsning. Det afspejler en generel tendens henimod anvendelse af sporskifter med krum krydsning. Dengang man kun fremstillede krydsninger af skinner, var krumme krydsninger dyrere i anskaffelse end rette krydsninger. Sidenhen hvor støbte krydsninger af manganstål har vundet indpas, er forskellen uden den store betydning.

Tak Bjarne, har den desværre ikke, men skal huske at læse den når jeg får muligheden.

Hej Erik,

Jeg mener godsbanegårde, depot spor, opstillinger osv osv. Altså alt der ikke er strækninger og togvejsspor på stationer.

Det er super med jeres info, det var bl.a. lige det jeg søgte, tak.

Jeg har lavet en lille tabel, kan I bekræfte den ?

Hældning, Radius, Krumning, Vinkel, Længde (Afr.)

1:7,5, R190, Krum, 7,5°, 27m

1:9, R190, Ret, 6,9°, 27m

1:9, R300, ?, 6,4°, 33m

1:9, R500, ?, 6,2°, 33m

1:12, R500, Krum, 4,6°, 41m

1:14, R500, Ret, 4,0°, 42m

1:19, R1200, ?, 2,9°, 65m

1:19 Sym., R2400, ?, 1,9° Hver, 61m

1:19, R2500, ?, 3,2°, 65m

1:26,5, R2500, ?, 1,7°, 93m

1:26,5, R2500, ?, 1,7°, 93m

Dine vinkler passer ikke helt. Hvis v er krydsningsvinklen, er tg v = 1/h hvor 1/h er hældningsforholdet f. eks. 1/9. Krydsningsvinklen for hældning 1:9 eller 1/9 er altid 6,3402 grader uanset hvad kurveradius er. Det er meget mere præcist at afsætte hældningsforholdet end dine afrundede vinkler.

1:9 R300 m og 1:9 R500 m findes ikke, det er en fysisk umulighed. Om længderne kan du finde nogle tegninger på http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/sportegn.htm. Jeg har en del flere tegninger, men har ikke fået dem scannet endnu. Jeg orker ikke lige nu at finde resten frem for at finde sporskiftelængderne.

Hej igen Erik,

Jeg målte vinklerne på de tegninger jeg har, længderne var også afr.

Findes der en måde at udregne vinklen på ?

Jeg fandt 1:9 R300 blandt mine tegninger, blad 8060 senere ersattet af blad 8254, måske jeg læser det forkert, men det står i beskrivelsen på tegningerne. Hvorfor er det fysisk umuligt ?

Mht 1:9 R500 der var filnavnet forkert, det var et R1200 skifte når man åbnede tegningen. Tilgengæld så jeg også at der var fejl i 1:19, R2500, det var R1200. Beklager

Beregning af vinklen skrev jeg om i et foregående indlæg.

Næh, det var 1:9 R500 jeg tænkte på, det giver ikke mening. 1:9 R300 må være et sporskifte med krum krydsning, jeg kender bare ikke et sådant sporskifte. Hvilken datering står på tegningen? Hvis du har tegningen på elektronisk form, kunne jeg godt tænke mig at se den.

Hej Peter!

Her er en anden side (på tysk) med en (tysk) grundig gennemgang af de forskellige sporskifteformer. Også dem med bevægelige hjertestykker.

http://www.gleisbau-welt.de/site/weichen/grundlagen_der_weichen.htm

Den skal nærlæses når der er stille på jobbet, tak

"PeterFrost" skrev:

Nu forstod jeg at det var udregningsmåden du skrev her, beklager Men måske er jeg dum, men det forstår jeg ikke. Kan du ikke opstille et eksempel med faktiske tal ?

Sågerne.

Hvis v er hældningsvinklen, fås:

tg v = 1/h

hvor tg v er tangens til vinklen v, og 1/h er hældningsforholdet. Det kan omskrives til:

v = Arctg 1/h

hvor Arctg 1/h er arcustangens til 1/h, dvs. den omvendte funktion af tangens. Den findes ligesom tangens på de fleste elektroniske lommeregnere.

Lad os tage hældningsforholdet 1:9 = 1/9 som eksempel:

v = Arctg 1/9 = Arctg 0,1111111 = 6,340192 grader

Tusind tak Erik, nu fandt jeg mit svar !

Oversætter lige hvad man skal trykke på lommeregneren: tan-1 ( 1 / 7 , 5 ) =

Også til mit foreløbig sidste spørgsmål, og det er vedr. hastigheder.

Kan I rette/bekræfte:

1:7,5 og 1:9 R190 = 40 km/t

1:9 R300 = 60 km/t ?

1:12 R500 = 60 km/t

1:14 R500 = 80 km/t

1:19 = 100 km/t

1:26,5 = 120 km/t

Ser også gerne info om andre sporskifter med højere hastigheder, også selv om de ikke er danske.

Det kommer an på regnemaskinen, min ser vist noget anderledes ud.

Nej, det er en misforståelse. Tilladelig hastighed i et sporskiftes afvigende gren når der ikke er overhøjde, er alene bestemt af kurveradius:

R190 m, v = 40 km/h

R300 m, v = 50 km/h

R500 m, v = 60 km/h

R1200 m, v = 100 km/h

R2400 m, v = 140 km/h

Man benytter en af formlerne for hastighed i kurver med h = 0 indsat.

Hvis sporskiftet er krummet og ligger med overhøjde, skal største hastighed i alle tilfælde beregnes ud fra de foreliggende forhold.

Du er jo et lektikon !

Tak. Disse formler du omtaler, hvor findes de ?

De findes i DSB Sporregler. Jeg har en udgave fra 1959. Der står på side 32 flg. to formler (let omskrevet pga. de begrænsede muligheder her):

V_normal = KVDR(h*R/8) (formel 21)

V_max = KVDR((100+h)*R/11, (formel 22)

Kurveradius R indsættes i m og overhøjden h i mm hvorved hastigheden V fås i km/h

Det er formel 22 som anvendes til beregning af hastighed i sporskifters afvigende spor når sporskiftet ligger uden overhøjde. Her indsættes h = 0, og der fås:

V_max = KVDR(100*R/11,

Mange mange tak for den store viden.