Sporplan - ide til andre ?

Jeg sad og kedede mig og efter at have set et par youtube klip linket her fra besluttede jeg mig for at lege lidt med wintrack. Det kom der et mindre anlæg ud af der måler cirka 125 x 300 cm så lidt større end den sædvanlige krydsfinerplade.

Min grundide var at efterligne en station jeg så ved udstilling engang på jernbanemuseet. Jeg kan ikke huske hvilket år, men blot at det var en amerikansk smalsporsbane og at anlægget var rundt. Det som betog mig ved det anlæg var hvordan togene kom rundt om hjørnet (selvom der godt nok ikke er nogen på en rund bane - IKKE rundbane). Derfor ville jeg lave en station der på samme måde lå i en kurve med midtpunkt væk fra beskueren. For at opnå illusionen om at toget kommer rundt om hjørnet har jeg som på mit forbillede lavet en baggrund bag hovedgaden i byen. Denne viste sig desuden praktisk da jeg lidt henne i forløbet besluttede at lave yderligere en station som så kunne lægges op af denne.

En tur på anlægget starter under jorden på den skjulte banegård der tjener som opbevaring og eventuelt direkte omverden. Jeg har ikke tegnet den på anlægget, både fordi jeg ikke er den store ørn til wintrack og så fordi den kan laves så anlægget enten er et punkt til punkt med en forgreningslinie eller en rundbane igen med forgreningslinie. Man kører ud i det fri hvor der umiddelbart efter er et mindre trinbræt hvor kun enkelte tog holder. herefter kører man under en bro hvor man begynder at kunne skifte sidebanens linie i det fjerne (der ikke er så fjernt på en modelbane ). Man passerer en idyllisk gård der efterfølges af en større skov. Så snart man kommer ud af skoven passerer man en større samling sporskifter. Det er her sidebanen kobles på hovedstrækningen. Midt i transversalen (rigtigt ord :?: ) krydser landvejen jernbanen for at dreje ind mod byen. Vi gør holdt i spor 1 der på grund af den længere perron fortrinsvist benyttes af tog på hovedbanen. Sporet ligger i en stor buer og der er indlagt en smule overhøjde til de gennemgående godstog der kommer forbi. Efter et kort holdt med aflæsning af passagerer fortsætter vi rundt i buen forbi udtrækssporet til godsekspeditionen på den højre og savværkets spor på den venstre side gennem endnu en skov, hvorefter der følger et lige stykke frem mod en tunnel der bringer os tilbage til den skjulte banegård. Fra hovedstationen kunne man skifte til en motorvogn med retning mod sidebanens station Dalby. Vi kører tilbage over transversalen og ind i skoven hvorefter vi mister synet af hovedbanen. Ude igen fra skoven passerer vi et mere fladt landskab og kommer til et trinbræt. Alle sidebanens persontog gør holdt her. Vi kører under en bro og forsvinder ind i en tunnel for derefter at køre gennem en masse kringlede S-sving. Vi når til sidst sidebanens endestation dalby.

Dalby er ikke det store trafikknudepunkt men der er mulighed for omløb på tog. Her er læssevej og et sidespor til at henstille vogne på samt som en del af omløbssporet er der tilslutning til en godsekspedition hvor bl.a. byens mejeri og slagteri afsender varer til markedet i Kragestrup. Der er desuden små faciliteter til påfyldning af vand og kul her.

Ravnholm trinbræt på sidebanen betjener stort set kun persontog men enkelte blandet tog modtager og afleverer bl.a. post og fødevarer ved trinbrættet, hvorefter det læses på en lastbil og leveres til byens butikker.

Birkelse trinbræt der ligger på hovedbanen betjener udelukkende de få motorvognstog der gør holdt. Her afleveres og modtages postsække, men al anden gods modtager byen via lastbiler eller hestevogne, der stadig er i brug.

Kragestrup er banens største station. Inspirationen til stationen er foruden fra anlægget på jernbanemuseet også hentet fra Kagerup HHGB. Her er foruden læssevejen på den modsatte side af sporerne i forhold til stationsbygningen og godsekspedition også flere industrier. Den største er savværket der har to spor i stationens vestlige ende. I den østlige er der foruden læssevejen hvor byen bl.a. modtager store mængder kul også spor til en foderstofcentral samt en metalvarefabrik med speciale i håndværkøj. Desuden er der et kort spor til det lokale øldepot. Dette benyttes tillige til henstilling af et lokomotiv når der er plads. Sidebanen har sit udgangspunkt her fra og der udveksles passagerer samt gods mellem de to baner. Ingen tog kører direkte fra Dalby og til omverdenen. Enten bliver gods og passagerer omladet :!: eller også kobles de pågældende vogne på tog til omverdenen. Der er desuden godstog der farer lige igennem Kragestrup. Om end der har været klager over at spor 1 benyttes til disse bliver det næppe ændret. Med det langt færre antal sporskifter er det mere forsvarligt. :!: På grund af den sprudlende økonomi modtager Kragestrup desuden et større antal landbrugsmaskiner ved jernbanen. Mens de erstatter de arbejdende bønder har disse søgt arbejde på metalfabrikken, der er i rivende udvikling.

Sidebanen har en skinnebus med tilhørende rumpeged. Desuden rådes der over en gammel triangel motorvogn der dog kun holdes ved lige som reserve. Desuden har man et treakslet tenderlokomotiv til at fragte gods til Kragestrup.

Kragestrup råder over en KÖF til rangering.

Hovedbanen der ejer KÖF'en i Kragestrup råder over en D-maskine (eller lignende hvis en privatbane vælges) Desuden har man fået anskaffet sig en MY og MX til de større godsopgaver. Disse ser man dog ikke meget til som daglig rejsende ved banen da de primært bruges på de gennemgående godstog. Dog bruges MX om sommeren desuden til lange passagertog med turister. Endvidere har banen også en S-maskine der fragter alt hvad der er tilbage at sende med jernbanen. Til den passagertrafik har man en skinnebus med rumpeged og styrevogn. Man har desuden en MO, der dog snart skal udskiftes. Man er i øjeblikket ved at kigge efter mulighederne her. Det bliver enten svenske skinnebusser, en lynette eller et MR, men dette er længere ude i fremtiden. Indtil videre må passagererne krydse fingre for at komme med skinnebussen. Banen har desuden et stort antal af godsvogne til at fragte det meste gods, samt passagervogne i alle afskygninger. Dette skyldes at banemesterens hang til gode tilbud har ført til en borget indkøbspolitik så et lokomotivtrukkent tog er altid anderledes fra det forgående. Savværket og foderstofcentralen har egne vogne og har desuden købt en andel i rangermaskinen på Kragestrup station.

Banen kan laves både som ren DSB, ren privatbane eller som en blanding. Det er tænkt som et epoke III anlæg men det burde være muligt at køre med materiel fra både epoke II og IV. I epoke V ville sidebanen nok være lukket, eller også kunne man lave stationen som nærumbanens ser ud idag. Mange af industrisporene ved Kragestrup ville være lukkede også. Epoke I har jeg ikke meget viden om men kunne forestille mig at stationerne ikke ville være lige så udviklede. Jeg har forsøgt at få en forholdsvis stor mængde spor ind på begrænset plads og skabe rig mulighed for både strækningskørsel samt rangering. Anlægget er måske lidt for overlæsset men med et par tricks kan man skjule at sporerne er så tæt på hinanden i model selvom de i virkeligheden er flere km fra hinanden. Skoven vest for Kragestrup skjuler at toget kører om bag en kulisse, der så skaber afstand mellem Kragestrup og Dalby. Skoven øst for Kragestrup skjuler også de to liniers tætte føring, mens broen ved Ravnholm skjuler tunnelportalen for sidebanen (dette er ikke helt så vellykket på tegningerne, men er som sagt ikke så god til wintrack).

Jeg håber at anlægget kan inspirere nogen. Det er ikke de mest korrekte stationer da der er mange steder hvor vogne fra sidesporerne kan trille direkte ud på strækningen, men modeltog er vidst altid et spørgsmål om kompromis. Desværre har jeg kun demoen hvilket også er derfor udvalget af huse er lidt sparsommeligt og der mangler bygninger ved industrien.