Savværk

Hej med dig Reiner

Skulle du ikke bygge et ældre savværk istedet for. Det du har lavet er efter det jeg kan se er en kombi sav som skærer det hele på en gang.

Der bør vel være en afbarker og dernæst en rundsav som enten skære skallerne fra og derefter videre ind på selve savskæreriet..

med venlig toghilsen

Togthom

Hej Reiner

Det ser nu mægtig godt ud.

Jeg glæder mig til, at jeg selv skal kaste mig over mit savværk. Det skal bygges over flere 1:87 år, så jeg får tidsudviklingen med i billedet, så for mig har både gammelt og nyt interesse.

Du får vel plads til en kran udenfor hallen også?

Ja som så ofte før, er også det her savværk en mellemting imellem ønsker og plads. Da man ikke kan se så meget indenfor hallen, er det ikke så vigtig at alt er med.

Der bliver selvfølgeligt plads til en kran. Men der skal også være MASSER af lagerplads til træ og et bitte hus til alt det savsmuld, der bliver suget ud af hallen. Der er ca. 0,60 m2 til hele savværket. Så der bliver nok plads til resterne af lidt gammelt også Hjerl Hede har en fin trælade. Tænkte på at bygge noget i den stil. Så det bliver et gammelt, traditionsrigt savværk med nyt isenkram

Med venlig hilsen

Reiner

Sådan kunne jeg forstille mig savværket. Er der nogen der har forslag til forbedringer ? Huset forneden skal være til beboelse. Det bliver bare ikke så stor. Det er nok inkl. garage og skur. Hele området bliver hegnet inde, så der ikke er nogen der henter brædder om natten.

Så er der sket lidt mere på og i savværket. Det er ikke færdig endnu, men godt på vej

Se mere på: http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Huse.htm

Med venlig hilsen

Reiner

Det var der så ikke Hvilket jeg egentlig godt kan forstå .

Jeg har ikke en pind (sic!) forstand på hvordan et savværk virker, men din skitse ser meget overbevisende ud. Afstanden fra savværket til banelegemet (kurven) ser lidt knap ud - der skal der vist lidt mere plads til. Men det ser du med garanti selv når du laver det første setup. Sporet (sporene) ind til savværket er jo som de er, men kan der blive plads til to vogne på sporet ind imod savværket? Hvordan ser kranen ud der? Fast installeret eller mobil (altså på gummihjul )?

Og ville det ikke være fornuftig med en vognvægt og et fritrumsprofil i nærheden af det inderste spor?

Mere om transport om træ her:

http://www.waldwissen.net/themen/holz_markt/holztransport_logistkkette/f...

De venligste hilsener

Lars

Lars skriver: Afstanden fra savværket til banelegemet (kurven) ser lidt knap ud - der skal der vist lidt mere plads til. Men det ser du med garanti selv når du laver det første setup.

Netop! Det var lige det jeg også opdagede, da jeg satte bygningen på sin plads. Den kommer udad med langsiden, i stedet for nu med gavlen.

Sporet (sporene) ind til savværket er jo som de er, men kan der blive plads til to vogne på sporet ind imod savværket?

Der er plads til to vogne.

Hvordan ser kranen ud der? Fast installeret eller mobil (altså på gummihjul )?

Det ved jeg ikke endnu, men har set på en Kibri kran. Men da jeg så prisen på over 300 kr, regner jeg med selv at bygge en af plastikprofiler. Gummigeden fra Kibri skal så køre træstammerne til savværks træindgang.

Og ville det ikke være fornuftig med en vognvægt og et fritrumsprofil i nærheden af det inderste spor?

Jo helt sikkert. Bruger man en vægt for at kontrollere træmængden ? Og hvad bruger man et frirumsprofil til ? Har du nogle henvisninger til billeder , så jeg kunne se, hvordan sådan noget ser ud og fungerer ? Og hvor du ville placere dem ?

Tak for ideerne.

Med venlig hilsen

Reiner

Her lige to billeder mere af den færdige bygning. Hvad kunne jeg bruge her som tagrende ?

Bunden er ikke sat fast til bygningen. Den bliver sat fast til træpladen. Men lige nu er den ret skæv

Hej Reiner

Du skal da ikke have tagrender på en bygning fra den epoke du her har sat op - hvis du spørger mig ...

Martin

Som tagrende kunne man måske bruge et stykke alupapir malet i en grå farve og bøjet om en skruetrækker? Måske skulle man bare have tagrende lige over portene?

En fritrumsprofil er nogle bøjler der har den frirumsprofil,der skal være på banelegemet, fx så den kan køre under tuneller. se her: http://www.model-byg.dk/shop/index.php?page=details&prod=26&cat=19&group=3

Edit; de kaldes også for læsseprofiler:D

Hvor køber du matrialerne til dit husog plastikken til dine maskiner?

Synes det ser rigtig godt ud det du har lavet! Finder ofte inspiration på din side!

Her er den forkromede udgave af forklaringen på hvad et læsseprofil er og hvordan det virker [Lexikon: Lademaß. Freiherr von Röll: Enzyklopädie des Eisenbahnwesens, S. 10750, 2. Auflage 1912-23] :

Lademaß, Ladelehre, Ladeprofil, Ladeschablone (gauge of goods-carriages; gabarit de chargement; sagoma di carico), gibt die Begrenzung des äußersten Umfangs an, der der Ladung auf offenen Güterwagen für den Verkehr innerhalb eines bestimmten Bahngebietes gegeben werden darf. Die Festsetzung des L. muß zu dem Zweck erfolgen, um den anstandslosen Übergang der Güterwagen auf den in Betracht kommenden Strecken sicherzustellen.

Das L. hängt wesentlich von dem kleinsten auf den zu durchfahrenden Eisenbahnstrecken vorkommenden Durchfahrprofil und Krümmungshalbmesser ab.

Im Jahre 1865 wurde von der Technikerversammlung des VDEV. zu Dresden beschlossen, eine Zusammenstellung der kleinsten Durchfahrprofile und der größten Ladeprofile der Vereinsbahnen zu veranlassen und sie allen Vereinsverwaltungen zur Kenntnis zu bringen. Auf Grund der so erhaltenen Aufgaben wurde sodann ein für den ganzen Umfang des Vereines gültiges Höchstlademaß entworfen und von der Generalversammlung des Vereines zu Mainz im Jahre 1867 angenommen.

Fünf Jahre später stellte die Direktion der niederschlesisch-märkischen Eisenbahn bei der geschäftsführenden Direktion des VDEV. den Antrag, ein neues, größeres Höchstlademaß für den durchgehen den Verkehr bei den Vereinsbahnen festzustellen. Infolgedessen wurden von diesen Bahnverwaltungen Mitteilungen ü er die noch bestehenden Abweichungen von der Umgrenzung des lichten Raumes nebst Angaben über die besonderen Verhältnisse eingefordert, auf Grund deren schließlich 4 verschiedene L. bestimmt wurden, die bis zum Oktober 1893 für den Verkehr von Bahn zu Bahn Gültigkeit behielten.

I. J. 1891 wurde im Ausschuß für technische Angelegenheiten des VDEV. die Frage angeregt, ob die bei der Beladung offener Wagen anzuwendenden L. infolge der Erweiterung der Umrißlinie der Güterwagen umzuändern seien. Nach einer Umfrage bei den Vereinsverwaltungen beschloß der Ausschuß für technische Angelegenheiten 1893 statt der bisher gebräuchlichen 4 L. nur noch 2 L. (I und II) beizubehalten, die in den Abb. 72 und 73 dargestellt sind.

Das Lademaß I (Abb. 72) ist zulässig auf der weitaus größten Zahl der Vereinslinien, ferner auf den bulgarischen und serbischen Staatseisenbahnen, auf den dänischen, den orientalischen und nach vorheriger Vereinbarung auch auf den schwedischen Eisenbahnen. Das Lademaß II (Abb. 73) ist zulässig auf allen Bahnen des Vereins.

Für die belgischen Bahnen sind 7 verschiedene L. vorhanden, von denen das in der Abb. 74 dargestellte auf den meisten Linien der Staatseisenbahnen zulässig ist.

In Frankreich hat fast jede der größeren Bahngesellschaften ein eigenes L., das in Abb. 75 dargestellte auf der französischen Ostbahn (Est), das in Abb. 76 dargestellte L. auf der französischen Nordbahn (Nord-Fransais) und den Bahnen von Anzin, das in Abb. 77 dargestellte auf der Paris-Lyon-Mittelmeerbahn und endlich das in Abb. 78 dargestellte L. auf der Orléansbahn.

Auf der Mehrzahl der italienischen Bahnen ist das in Abb. 79 dargestellte L. zulässig. Nur die Strecken Palermo-Centrale-Trapani, Corenza-Pietrafilla und die Strecken der Eisenbahnen Nord-Milano haben besondere L.

Einheitliche L. haben die norwegischen, die schwedischen normalspurigen Bahnen und die Bahnen der Schweiz (Abb. 80). Das in Abb. 81 dargestellte norwegische L ist erst im Jahre 1914 an Stelle eines älteren L. getreten; es stimmt jetzt fast genau mit dem L. der schwedischen normalspurigen Bahnen überein. Genauere Angaben über die verschiedenen L. und deren Anwendbarkeit sind enthalten im »Verzeichnis der auf den Vereinsbahnstrecken zulässigen größten festen Radstände und Raddrücke der Eisenbahnfahrzeuge sowie der im gegenseitigen Verkehr der Vereinsbahnen anzuwendenden L. Berlin 1914«. Dort finden sich auch die Angaben über die erforderliche Einschränkung der Breitenmaße der Ladungen mit Rücksicht auf das Durchfahren von Krümmungen.

Im allgemeinen stimmen die L. mit dem Wagenquerschnittsmaß genau überein.

Um das Einhalten des L. leichter überwachen zu können, sind fast auf allen Bahnhöfen Ladelehren vorhanden, die über einem Nebengleis aufgestellt werden, unter dem die offenen beladenen Güterwagen durchgeschoben werden.

Man unterscheidet feste und bewegliche Ladelehren. Bewegliche Ladelehren sind den festen vorzuziehen, weil infolge Nachgiebigkeit der Lehre weder diese noch der Wagen beschädigt werden kann. Die Ladelehre wird meist an einem im Erdboden befestigten Gerüst aus Holz oder Eisen, in selteneren Fällen auch an weit vortretenden Dächern der Güterschuppen befestigt. Neuerdings stellt man die Ladelehren auch auf die Querschwellen des Gleises, um ihre Stellung zur Schienenoberkante unveränderlich zu erhalten. Die Lehre wird in der Regel aus Flach- und Winkeleisen zusammengesetzt und bildet, wenn sie um eine wagrechte Achse drehbar ist, einen entsprechend gekrümmten Bügel; besteht die Lehre aus zwei getrennten Flügeln, so sind diese um senkrechte Achsen drehbar. Ausnahmsweise kommen auch Ladelehren vor, bei denen ein Teil (im Scheitel) um eine wagrechte Achse, zwei andere Teile um senkrechte Achsen drehbar sind.

Zuweilen wird das L. nicht durch eine Lehre, sondern durch leichte Hohlkugeln gebildet, die an Drähten hängen. Manche L. sind mit Glocken versehen, die zum Ertönen gebracht werden, sobald die Lehre infolge übermäßiger Ladung eines Wagens in Bewegung gesetzt wird. Auf größeren Bahnhöfen finden sich auch mehrere L. unter einem Gerüst vereinigt, bei denen durch eine Verbindung der Stäbe mit Zugvorrichtungen die Lehren für die verschiedenen Eisenbahnverbände hergestellt werden können.

Die TV. des VDEV. enthalten im § 54 für Haupt- und Nebenbahnen folgende Bestimmung: »Die Lademaße sollen sich in der Nähe der Freiladeplätze, Güterschuppen oder Brückenwagen befinden.«

Für die Lokalbahnen des VDEV. ist im § 37 der Grz. folgendes festgesetzt: »Das Lademaß soll bei allen Bahnen, auf die Wagen der Hauptbahn übergehen, den für die Hauptbahnen festgesetzten Abmessungen entsprechen; für alle übrigen Bahnen richtet es sich nach der angenommenen Umgrenzung des lichten Raumes".

Håber du kan hakke dig igennem det, men så vidt jeg kan se på dine indlæg i "Stummis" forum (til jer andre - se tråden "meine Dänische Anlage" under rubrikken "Ruhmeshalle"), så behersker du sproget tysk på (næsten) forbilledlig vis...

Hilsen

Lars

Og her er Banedanmarks version (lidt kortere og på dansk)

http://www.bane.dk/db/filarkiv/5717/AML.pdf

Se side 16.

Hilsen

Lars

Hej

Det er sikkert nok med en tagrende omkring indgangene. Rigtig god ide Tak skal i have for hjælpen angående profilen.tKlart at det også skal have sin plads på banen.

Her et billede af mine brugte redskaber og materialer.

En del af det plastik til maskinerne stammer fra et stort plastikskildt. Med rundsaven skar jeg den i passende stykker. Det samme med træet til spær og stolper. H-profiler i plastik har jeg arvet fra en tidligere modelbygger, men kan også fås til billige penge hos f.eks. conrad.de

Med venlig hilsen

Reiner

Komlige til at se på din oversigtsplan. Der er ikke meget plads til at køre forarbejdet pind ud af hallen. Måske kunne den bytte plads med beboelseshuset?

Mangler du sådan en?

http://shop.maskinwebben.dk/billeder/6823032_ehi.jpg

Jeg (nåh nej - "vi") har en i overskud og vil gerne bytte med nogle af de flotte ting du laver.......

Klaus

Hej,

Det kunne egentlig være interessant at kontrollere forskellen på læsseprofilet for næsten 100 år siden og så det i dag gældende - så det gjorde jeg så. Se vedlagte billeder .

Meget stor overenstemmelse - togene kan dog nederst være lidt bredere idag, men ellers er der faktisk kun små forskelle at iagttage - og deraf ingen i højden...

Hilsen

Lars

Det ser rigtig spændende ud. Helt klart er jeg interesseret. Kan du ikke sende mig en mail, så vi kan finde ud af, hvad du kunne tænke dig ?

Med venlig hilsen

Reiner

Hej Lars

De fik vel travlt i de tyske tunneller

Ugens billede i denne uge (uge 44) på My 1 2 87 er netop et læsseprofil fra Odense.

Jeg tænkte på at placere bygningerne på denne måde. Den mindre bygning ved siden af savværket er til træspåner med port ud mod bilen.

Med venlig hilsen

Reiner

hej.

det er bare et flot savværk... kan du måske ligge nogle mål ud? jeg vil måske prøve at bygge et selv... men det bliver nok ikke så flot som dit...

Hej

Der skal nok komme nogle mål. Men først lidt flere billeder af savværket. Alt er ikke på plads endnu men bygningerne har fundet deres plads.

Nu skal der laves forarbejdet træ til hallerne, træer og buske til volden og det skal befolkes med mennesker. Der kommer snart flere billeder (og mål).

Med venlig hilsen

Reiner

(Farvere er ikke rigtig på det nederste billede).

FUCk,det ser godt ud:D

"HNE3003" skrev:

hej.det er bare et flot savværk... kan du måske ligge nogle mål ud? jeg vil måske prøve at bygge et selv... men det bliver nok ikke så flot som dit...

Tak.Det er mit første savværk og mine første rigtige bygninger, jeg selv har lavet, så det skulle nok også lykkes for dig Her nogle billeder af byggeprocessen til træladen.

L 180 B 180 H 70 Gavlene forbindes med træpinde (remme) i den rette længde. En næsten i top og to i hver side.

Her bagfra.

Jeg bruger 3 gange 3 mm træpinde. (Savet på en lille rundsav).Limer træet sammen med limpistol. Papirstrimler (2mm) mede limstift. Maler det hele med svenskrød. Vent med at male til papiret er helt tørt, da det ellers kan bule ud. Noch patineringspulver blander jeg med sprit og maler det på enkelte steder. Selve savværket er bygget på samme måde, bare 310 mm lang. Dørene , portene og vinduerne er i de samme størrelser, som fra Faller, Kibri byggesæt. Er jeg i tvivl, skal en Noch-, Preiserfigur stå mål. Ellers bliver det efter øjemål.

Med venlig hilsen

Reiner

Flot - rigtig flot.

Specielt kan jeg godt lide din patinering af brædderne nederst ved jorden.

Hold da helt op hvor er det flot! Det ser helt utrolig virkelighedstro ud(!) - meget overbevisende.

Din byggemetode ser umiddelbart meget nem ud - er den også det? Jeg bliver i hvert fald inspireret til at lave noget lignende selv. Det samme gælder også for dine andre frembringelser, du er virkelig en god inspirator!

mvh

Michael

Der er ikke så mange ting der er svære, når man får oparbejdet en vis rutine. Men der er også lige det der med flair, og det har Reiner tydeligvis en hel del af.

Ja, det er der ikke tvivl om! Man kan godt blive "lidt" misundelig.

Hej!

Helt klart at Reiner har flair for det, men har også "blikket" for hvordan tingene ude i landskabet ser ud i detaljer og hvordan samspillet er mellem de forskkellige ting i naturen og "det menneskeskabte".

Misundelsesværdigt!

Vi må så trøste os med, at vi måske har nogle andre talenter......

Gert

"Reiner" skrev:

Inden jeg vil bygge hallen til et savværk, skulle jeg lige finde ud af, hvor meget sådan et savværk egentligt fylder. Så jeg har bygget et lille, mere moderne savværk. Ærgerligt, at man ALTID skal indgå plads-kompromiser Nå, men ved at beskære maskinerne hist og her og ved at undlade visse dele, så blev det her resultatet. Der mangler savsmuld, savede brædder og en smule patinering. Det kommer når jeg har bygget hallen over hele molevitten. Så ser jeg, hvad der bliver synligt. (det er bare en prøveopstilling)Lige et spørgsmål til jer husbyggere. Hvad er bedst at arbejde med. Plastcart eller træ til at bygge en lidt gammeldags træhal / lade med ? Hvor køber man disse dele til en fornuftig pris ?Med venlig hilsenReiner

Hej Reiner

Flotte ting du får tømret sammen. du spørger til materialekøb, med din bopæl kunne et besøg i butikken ved arkitektskolen i århus være en mulighed for småpinde og lign. Og med din sans for detaljer, så bør træ vel være det oplagte valg kombineret med almindelig hvid trælim.

Og når savværket så står klar, kan du jo sende preisser figuren i skoven og fælde et af dine i øvrigt nydelige træer, så har du jo pinde til lang tid

Hej Michael

Har du et link til butikken ? I øvrigt en hyggelig side med mange flotte billeder fra Hinnerup Absolut værd at se på. Jeg er kommet lidt videre med savværket og her to billeder.

Taget her til aften med blitz. Billederne bliver bedre med solskin. Ingen tvivl om det. Under halvtaget nederst har min søn placeret den gamle dampmaskine fra Heljans savværk. Og selve saven ruser udenfor et sted. Stregen ved pladen (nederste billede) er der,, fordi pladen skal kunne løftes, så jeg kan nå den bagerste del af anlægget.

Med venlig hilsen

Reiner

Rigtig flot bygning du har lavet der. Gid man havde de evner

"Bibihest" skrev:

Rigtig flot bygning du har lavet der. Gid man havde de evner

Har du prøvet ? For det meste er det ved tid og TÅLMODIGHED. Og herefter bare støve nettet igennem efter gode ideer og efter original billeder. Eller selv tage derud og se efter. Det er nemmere end jeg selv troede.

Et godt sted er: http://www.nexusboard.net/index.php?siteid=2408&nx=8442253340ce6e55af3a8...

eller http://stummi.foren-city.de, hvis du kan forstå lidt tysk. Der er mange byggebeskrivelser.

Med venlig hilsen

Reiner

"Reiner" skrev:

Hej MichaelHar du et link til butikken ? I øvrigt en hyggelig side med mange flotte billeder fra Hinnerup Absolut værd at se på. Jeg er kommet lidt videre med savværket og her to billeder. Taget her til aften med blitz. Billederne bliver bedre med solskin. Ingen tvivl om det. Under halvtaget nederst har min søn placeret den gamle dampmaskine fra Heljans savværk. Og selve saven ruser udenfor et sted. Stregen ved pladen (nederste billede) er der,, fordi pladen skal kunne løftes, så jeg kan nå den bagerste del af anlægget.Med venlig hilsenReiner

Hej Rainer

link http://architegn.dk/modelmaterialer.htm,

jeg har ikke kigget nærmere på om der er online butik mv.

yderligere har jeg selv med held fundet kraftigt pap/karton hos terapi og hobby i hasselager.

http://www.terapihobby.dk tror jeg nok den hedder. men de har m2 store ark i 1 og 3 mm genbrugskarton, som er supert til husmodeller, samt bølgepap der er "åbent" på den ene side så det er simpelt at lave tegl tagsten, det er metoden der oftest anvendes på de huse der har teglsten i sdmjk.

på arkitektskolens hjemmeside står følgende:

Archi Tegn sælger næsten alt hvad man kan ønske sig til modelbyggeri - altid i høj kvalitet og derfor dyrt.

Nogen gange kan mindre gøre.

Her følger lidt tips der kan spare dig penge:

Cykelpap

Hos cykelhandleren ’Rask’ på Nørregade 18-20 er de flinke til at give pap væk. Cykelpap er tykt, stærkt papkassepap, som sagtens kan bruges til mange modeller.

Flamingo

Hos ’Århus Hvidevarer’ på Nørregade 10-14 kan du ofte få store stykker flamingo. Gratis flamingo kan i mange tilfælde bruges i stedet for dyrt skum.

Træ

I byggemarkederne kan man købe billigt træ - eks. krydsfiner og MDF. På Daugbjergvej ligger både en Silvan og Stark. Ofte kan du købe reststykker billigt.

Elbek Papirhandel

Hos Elbek på Borggade 10 findes stort udvalg i hobby- og papirartikler.

Aart de Vos

Butikken på Klosterport 4 har stort udvalg af kunstartikler.

så hvis du ligger inde med nogle "alternative" butikker, ser det ud til økonomisk at være en god ide..

Hej

Jeg kan se at jeg nok ikke kommer uden om Århus. Det ser spændende ud. Tak for linkene og de andre adresser (ved det første link skal man lige fjerne kommaet ).

Med venlig hilsen

Reiner

"Reiner" skrev:

"HNE3003" skrev:

hej.det er bare et flot savværk... kan du måske ligge nogle mål ud? jeg vil måske prøve at bygge et selv... men det bliver nok ikke så flot som dit...

Tak.Det er mit første savværk og mine første rigtige bygninger, jeg selv har lavet, så det skulle nok også lykkes for dig Her nogle billeder af byggeprocessen til træladen. L 180 B 180 H 70 Gavlene forbindes med træpinde (remme) i den rette længde. En næsten i top og to i hver side. Her bagfra.Jeg bruger 3 gange 3 mm træpinde. (Savet på en lille rundsav).Limer træet sammen med limpistol. Papirstrimler (2mm) mede limstift. Maler det hele med svenskrød. Vent med at male til papiret er helt tørt, da det ellers kan bule ud. Noch patineringspulver blander jeg med sprit og maler det på enkelte steder. Selve savværket er bygget på samme måde, bare 310 mm lang. Dørene , portene og vinduerne er i de samme størrelser, som fra Faller, Kibri byggesæt. Er jeg i tvivl, skal en Noch-, Preiserfigur stå mål. Ellers bliver det efter øjemål.Med venlig hilsenReiner

tak for mål og egninger, jeg vil nu selv prøve at springe ud i det. det blev rigtig flot det du har bygget, det må jeg sige.

Hej Rainer.

Jeg overvejer at lade mit træ fra "Industrihavn Nord" gå op til dit savværk der som Moppe jo gjorde opmærksomt på ligger lige ved banen

Hvis det er OK med dig syntes jeg det ville være en sjov løsning.

Hvad er i såfald fald det officielle navn på dit savværk ?

Hej Jens

Du kan bare sende det hele til Ravnkilde savværk.Åbningstider er lidt specielle, da de mest har åben i weekenden

Da savværket er meget beskeden i størrelse, har de fundet en niche i at arbejde med specialopgaver som egetømmer fra Polen (sejles til en by i nærheden) eller sibirisk lærketræ (tja, det bliver også sejlet til byen, men nok ikke i virkeligheden). Det lille kontor tyder nok på, at de ikke har for travelt

Med venlig hilsen

Reiner

"Reiner" skrev:

"Jens Didriksen" skrev:

Hej Rainer.Jeg overvejer at lade mit træ fra "Industrihavn Nord" gå op til dit savværk der som Moppe jo gjorde opmærksomt på ligger lige ved banen :-)Hvis det er OK med dig syntes jeg det ville være en sjov løsning.Hvad er i såfald fald det officielle navn på dit savværk ?

Hej JensDu kan bare sende det hele til Ravnkilde savværk.Åbningstider er lidt specielle, da de mest har åben i weekenden Da savværket er meget beskeden i størrelse, har de fundet en niche i at arbejde med specialopgaver som egetømmer fra Polen (sejles til en by i nærheden) eller sibirisk lærketræ (tja, det bliver også sejlet til byen, men nok ikke i virkeligheden). Det lille kontor tyder nok på, at de ikke har for travelt Med venlig hilsenReiner

Livet er jo herligt - hele 2 nye fragtruter (Polen og Ibirien) samt et nyt savværk - sådan

Du kommer på min køreplan som selvfølgelig kommer til godkendelse hos dig når den i løbet af nogle dage bliver klar til offentliggørelse.

Hej

Nu havde jeg lidt tid til at hygge mig med min datters akvarelfarver. Her er resultatet. Det blev en oversigt over Ravnkilde inkl. savværket.

Med venlig hilsen

Reiner

Hej Reiner,

Flot , Skal der ikke også være en kran på savværkets spor?

Venlig hilsen

Lars

Hej Lars

Det klarer en gummiged. Den kan bruges til flere ting på så lille et savværk. Blev også færdig med den sidste del af banen (som tegning). I midten Linddal Trinbræt. Jeg har bestilt flere figurer til savværket. Så kommer der nok mere "liv" i hytten.

Hilsen

Reiner

Flot arbejde, Reiner!

Både dit træbyggeri, anlægsopbygning og dine akvarelmalerier er sande kunstværker!

Tak for det cbt. Men uden det her forum var jeg nok ikke kommet helt så langt. Måske ikke lige træerne, men resten skal jo også hænge sammen og der har jeg fået masser af tips undervejs til min bane.

Med venlig hilsen

Reiner

jeg har "fundet" nogle Auhagen hus lavet i pap . de er meget billige i forhold til

plastik huse. er der nogle der har erfaring med disse pap huse. set her:

http://cgi.ebay.de/Auhagen-14900-N-Karton-Bahnhofs-Set-75615-/3900010779...

mvh

poul

Hej

Jeg er ved at bygge lidt om på mit savværk.

Jeg så nemlig på et af de mange flotte billeder fra Ribes anlæg

http://www.sporskiftet.dk/forum/download.php?id=2816

et flot træopbevaringsstativ.

Witzelhobby http://witzel-hobby.dk/huse_pap_2.htm#@

tilbyder det som HÆK TIL TRÆ. Det er en flot model, men jeg havde lyst til at bygge det selv.

Jeg har brug for et originalt billede af sådan et stativ, som jeg kan bruge på min hjemmeside. Er der nogen der ligger inde med et billede eller ved, hvad sådan et stativ hedder ?

Så kan jeg selv google det og spørge efter rettighederne.

Med venlig hilsen

Reiner

Hej Reiner

EpokeModeller kalder deres for Salgsreol til brædder: http://www.epokemodeller.dk/togmodeller/002007.htm - men det kan nok ikke bruges til at Google med.

Hej Erik

Tak for det. På mit arbejde snakkede vi om, at det nok er en eller anden form for lade.

Så jeg har mailet et billede til et savværk i Rold, for at høre,

om de kender betegnelsen for sådan en bygning.

Her mit resultat, indtil nu.

Med venlig hilsen

Reiner

(Jeg skulle nu nok have malet træværket inden samlingen :?

Her minder spærkonstruktionen iøvrigt en lille smule om en god gammeldaws staklade:

Hej

Men når jeg googler TØMMERLADE, kommer der ikke meget frem

Men ellers har du ret, at det minder om konstruktionen med en masse trekanter i.

Jeg er kommet videre med min "lade"

Her et frisk billede.

Noget af tømmeret bliver rettet op, når laden får noget indhold.

Og taget ? Det må mine Noch tømmermænd får skylden for

Jeg tror det er tørrelade det kaldes?

hej

se nedenstående link der et billede nederest på siden af en tømmerlade

http://www.hjerlhede.dk/dk/samlinger/jysk_skovmuseum/dampsavvaerk/

mikael

Og Epokemodeller har den som byggesæt

"002007 Salgsreol til brædder i træ plast"

Klaus