"klippet" fra DSB's hjemmeside:
Pressemeddelelser
DSB skal køre tog på Odderbanen
20-01-2011 13:16:00
Der har gennem mange år været et ønske om samdrift af Odderbanen og Grenaabanen i Østjylland. Det bliver nu til virkelighed.
Bent Hansen, formand for Region Midtjylland og DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen har i dag indgået en aftale om, at DSB inden udgangen af året indsætte nye tog og begynder at køre på Odderbanen. Dermed bindes nærbanerne i det østjyske sammen til gavn for kunderne.
Gennembrud i dansk nærbanedrift
Søren Eriksen glæder sig også over aftalen og forventer, at DSB får endnu flere kunder til at stige på togene.
»Jeg er utrolig glad for den nye aftale, der betyder, at vi sammen med Midttrafik og Regionen skaber et bedre tilbud til vores kunder i Østjylland. Nøjagtig som på Grenaabanen indsætter vi moderne og mere miljøvenlige tog på Odderbanen. Jeg forventer, at det sammen med den forbedrede køreplan tiltrækker omkring 10 procent nye kunder. Det viser vores erfaringer fra andre landsdele,« siger Søren Eriksen, der suppleres af regionsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland.
»Det er et gennembrud i dansk nærbanedrift. Med aftalen om Odderbanen skaber vi en større sammenhæng i den kollektive trafik ind og ud af Aarhus. Kunderne får nye, komfortable og mere miljøvenlige tog. Aftalen er et væsentligt kvalitetsløft af den kollektive trafik og vil medvirke til at nedbringe trængslen på vejene i og omkring Aarhus,« siger Bent Hansen.
God løsning for Aarhus
Aftalen, som skal godkendes af bestyrelserne hos DSB, Regionsrådet hos Region Midtjylland og Midttrafik, er det første skridt mod letbanen i Aarhus.
»Vi tager nu fat på at afprøve letbane-konceptet, hvor vi får gavn af DSB's ekspertise,« siger Bent Hansen.
Bjarne Schmidt Nielsen, som er næstformand for Midttrafik og formand for Midtjyske Jernbaner, er tilfreds med, at der er enighed om aftalen.
»Vi har fundet en god løsning med samdrift til gavn for kunderne i Aarhus området,« siger han.
Midtjyske Jernbaner virksomhedsoverdrager Odderbanens ansatte til DSB, der opretholder billetsalgs- og værkstedsfaciliteterne i Odder. Aftalen medfører, at værkstederne i Odder opgraderes med en større bemanding.
Samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen er teknisk blevet mulig, efter at Transportministeriet investerede i nyt sporskifte på Aarhus Hovedbanegård.
Fakta om Odderbanen
Der var i 2010 1,02 mio. passagerer på Odderbanen
Der er 18 stationer og standsningssteder på Odderbanen inklusiv Aarhus H
28 medarbejdere står for trafikdriften
Fakta om Desiro-togene
De nye tog, der er bygget af Simens, er af modellen Desiro, der også kører på Svendborg- og Grenaabanen. Det er et let tog, som hurtigt kan komme op i fart og bremse ned igen. Aarhusianerne vil kende det fra Grenaabanen, hvor det kører i dag. Det er også et oplagt valg til Odderbanen, hvor der er en forholdsvis kort afstand mellem stationerne.
Togene byder også på mere komfort. Desiro-togene er eksempelvis udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.
Desiro er også et godt valg for miljøet, da de kører cirka 10 procent længere på en liter diesel end de eksisterende tog på Odderbanen. De udleder også betydeligt færre partikler.
For yderligere kommentarer:
Regionsformand Bent Hansen, telefon: 40 31 37 07
Bestyrelsesformand Bjarne Schmidt Nielsen, Midtjyske Jernbaner. Telefon: 40 25 63 45.
DSB Kommunikation, 24 68 00 00
m.v.h.
Torben
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Så slipper jeg da for at vente på nogen producerer Y-togene.
Men kunne de dog ikke vælge nogle tog Roco producerer, nu skal jeg trækkes med den Desiro fra PIKO... SUK!
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
cbt
Indlæg: 1.167
Ja, øv - de beslutningstagere i vores samfund udi kollektiv trafik burde altså også tage noget mere hensyn til os modeltogsentusiaster!
Er der ikke nogen, der har stukket dem et Roco- eller PIKO-katalog i hånden, så de har et ordentligt grundlag at træffe en beslutning om materielindkøb på ?!?
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne, digital, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.
disavelo
Herning
Indlæg: 319
Hvordan står Lemvigbanen i det spil?
Venlige hilsner
Søren
Venlige hilsner
Søren
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Siden den ikke er nævnt med et ord, så tænker jeg, at den er fuldstændig uberørt. Grenåbanen og Odderbanen skal blive en del af letbaneprojektet i Aarhus. Da det er den umiddelbare grund til samdrift, så forestiller jeg mig ikke, at ovenstående ændrer noget ved Lemvigbanen.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
F.Ormstrup
Indlæg: 2.686
Det må man da håbe, ellers vil lynetterne jo snart være fortid i Danmark.
Denne er fanget gennem forruden i lørdags.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
SFJ
Skole
Indlæg: 430
hVad er det for noget bras at komme ud med! Desiro er ikke et komfortabelt tog. Da jeg skulle til messe i Kallundborg sidste år og kørte på Tølløsebanen blev både jeg og min Far overrasket over hvor rene togene var. De desiroer der kører på Fyn bliver stort set ikke gjord rent! Nu ved jeg ikke hvordan det er i Aarhus, men det ville F***** være synd for jer der oppe, hvis i skulle leve med det skidt vi har her på fyn....
//Miles
En dreng på 13 år med stor interesse for tog.
Fynsk DSB sidebane i epoke III. H0 DC
Cowi
Indlæg: 315
Det der nu mest bekymrer mig (selvom jeg ikke lige regner med at skulle benytte banen) er at den ikke bliver lagt ud som bud. Ville da være interessant hvis Arriva eller andre skulle byde med om ruten...