Picture

Søndenfjords

Indlæg: 284

PB

Søges: Billeder fra Viborg-Løgstørbanen

Til inspiration søger jeg fotos af stationer på Viborg-Løgstørbanen og gerne også af de tre trinbrætter Hjarbæk, Kølsen og Nederhede, gerne med billeder af sidesporene ved Kølsen.

Jeg har fundet nogle fotos på denne site: http://www.baner-omkring-aalborg.dk/ men vil gerne se flere, hvis det er muligt.

Drømmen er selvfølgelig, at EVP engang har været forbi, men der må vel være grænser for, hvad selv den mand har kunnet overkomme.

Selv kom jeg for sent i gang med at tage billeder fra banen, men kan da bidrage med et enkelt, taget ved Møldrup lige inden sporene blev fjernet i 2006.

Viborg-Løgstørbanen

__________________

Søndenfjords

Like 0 kan lide
Top

Picture

Søndenfjords

Indlæg: 284

PB

Der er en del at hente her http://www.signalpost.dk/logstor-himmer.htm og også her http://www.signalpost.dk/logstor-gods.htm

Og heraf fremgår det også, at EVP sandelig har været forbi med sit kamera, nemlig den 19. maj 1966 Smile

__________________

Søndenfjords

Like 0 kan lide
Top

Picture

Willie Garvin

Buschauffør

Indlæg: 765

PB

I denne tråd må det være passende at gøre opmærksom på, at den remise, som senest har været brugt til busgarage er blevt revet ned.

Det lille røde skur står dog endnu, men jeg ved ikke, hvad området skal bruges til. Den gulpudsede ejendom helt oppe imod rundkørselen er også ved at være væk.

Der er dog stadig tydelige tegn på Løgstørs fortid som stationsby; havnesporet krydser stadig Limfjordsvej nede ved 3Fs bygning og læsserampen på gruspladsen mellem "fisken" og SuperBrugsen er der også endnu.

Nåeh ja, stationsbygningen ligner stadig en stationsbygning; især fra perronsiden.

__________________

Venlig Hilsen Willie Garvin
H0, DC, dk, III-IV, MO, Pr, N, MH, MY, MZ, MA, ML, D, (Br80), CU, CL, CLL, Bn, CM, EH, IB, HD, Pb, Gs, CPS, DH, CP, CC, BD, B,FD, E, KS, Za, Ucs, Hbikks-tt, Gklm, Qf, Ze, Zf, Lgjs, Hbikks, Qr, Qh, Za, WRm, AV, Am, Pm, H

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.918

PB

"Søndenfjords" skrev:
Til inspiration søger jeg fotos af stationer på Viborg-Løgstørbanen og gerne også af de tre trinbrætter Hjarbæk, Kølsen og Nederhede, gerne med billeder af sidesporene ved Kølsen.Jeg har fundet nogle fotos på denne site: http://www.baner-omkring-aalborg.dk/ men vil gerne se flere, hvis det er muligt.Drømmen er selvfølgelig, at EVP engang har været forbi, men der må vel være grænser for, hvad selv den mand har kunnet overkomme.Selv kom jeg for sent i gang med at tage billeder fra banen, men kan da bidrage med et enkelt, taget ved Møldrup lige inden sporene blev fjernet i 2006.

Jeg tog for nogle år siden og god stabel billeder fra denne strækning, da skinnerne stadig lå, hvor de burde. De kan ses her: http://www.l-eriksen.dk/toge/fast/jyll/ban/himmerland/index.php

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Vi var nogen stykker der var på skinnecykeltur Løgstrup-Hornum i sommeren 2002. Allerede dengang var sporet meget tilgroet flere steder, og vi måtte en overgang stige af cyklerne og trække dem ved siden af en kraftig bevoksning på skinnerne. Vi måtte opgive at komme helt til Løgstør, og måtte stoppe helt lidt nord for Hornum. Det aller sidste tog på Løgstørbanen synes at have kørt kort forinden.

Af "bagvejen" fik vi lov til at overnatte på loftet af Hornum station i vores soveposer. Museet der, er absolut et besøg værd, det er et lille hyggeligt museum.

Jeg skrev faktisk en artikel om turen til "Sy´fyneren" (SFvJ´s blad), som jeg dengang stod for. Kan evt. lægge den ind her, hvis det har interesse, for der var flere andre interessante oplevelser også. Der var bl.a. et par "ildsjæle" der satsede på skinnecykling på en del af strækningen, men det løb som bekendt i sandet igen.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Søndenfjords

Indlæg: 284

PB

"Skott" skrev:
Jeg tog for nogle år siden og god stabel billeder fra denne strækning, da skinnerne stadig lå, hvor de burde. De kan ses her: http://www.l-eriksen.dk/toge/fast/jyll/ban/himmerland/index.php

Tak, det er da en herlig samling billeder. Godt, du nåede at tage dem.

__________________

Søndenfjords

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gert Frikke

Indlæg: 2.323

PB

Hej!

Ville være fint atbringe artiklen fra "Sy' Fyneren" her!

Gert

__________________

modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde

Like 0 kan lide
Top

Picture

Søndenfjords

Indlæg: 284

PB

"Skovsøekspressen" skrev:
Jeg skrev faktisk en artikel om turen til "Sy´fyneren" (SFvJ´s blad), som jeg dengang stod for. Kan evt. lægge den ind her, hvis det har interesse

Tak, du må meget gerne komme med artiklen. Jeg har godt set alle skinnecyklerne holde ved Hjarbæk for nogle år siden, men nåede ikke selv at prøve turen, før både cyklerne og skinnerne var væk.

I dag er der i stedet en meget fin cyeklsti dér - men uden skinner.

__________________

Søndenfjords

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Her følger beretningen om skinnecykelturen på Løgstørbanen i sommeren 2002. Jeg har valgt at bruge forbogstaver til erstatning for navne. Jeg bragte historien i Sy´fyneren nr. 2, september 2002.

Tour de Himmerland - En skinnecykeltur på Løgstørbanen.

C. havde længe snakket om at vi skulle prøve en ny skinnecykelttur, efter turen Korinth-Faaborg i december.

Lørdag den 22. juni til mandag den 24. juni, blev dagene hvor vi denne gang tog afsted hele 6 mand op til Viborg-Løgstørbanen, for at skinnecykle hele strækningen (dvs. det troede vi, men mere herom senere).

Himmerlands banerne kom til i 1893. Først kom stykket Hobro-Ålestrup-Løgstør, dernæst stykket Viborg-Ålestrup. Hobro-Ålestrupbanen blev nedlagt i 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanerne i øvrigt også blev indstillet. At det live var stykket Hobro-Ålestrup der forsvandt i 1966, skal ses i at sporet her var dårligt. Sporet på Viborg-Ålestrup strækningen var i en noget bedre stand, og godt nok til at der kunne køres godstrafik til/fra Løgstør i nogen år endnu.

Lørdag formiddag stødte S. og jeg til resten af gruppen i Vejle. Udover os der var fra Fyn, var C., F. samt L. og P (brødre) fra sønderjylland med. Så vi var en pæn blanding af fynboer og sønderjyder, hvilket snart skulle vise sig at blive ret underholdende.

Et par af de andre have i øvrigt prøvet turen fra Viborg station, men det kunne ikke lade sig gøre denne her gang. Løgstørsporet i Viborg var simpelthen så overgroet at ingen trafik var mulig. Så derfor kørte vi i bilerne til Vorde, der ligger i udkanten af Løgstrup, 7-8 km uden for Viborg.

C. medbragte tre af skinnecyklerne i sin trailer, mens vi skulle leje de resterende. Det var hos Jesper i Vorde, der havde godt 10 cykler han udlejede til skinnecykelture. Som regel ned til Hjarbæk Fjord og tilbage. I øvrigt en ret flot strækning. Men denne her gang, skulle de tre af cyklerne så ud på en noget længere tur.

Jesper var en af de lokale kræfter der arbejdede på at bevare om ikke hele Løgstørbanen, så i hvert fald dele af den til skinnecykling.

Snart fik vi pakket vores grej på cyklerne, heriblandt telte som vi skulle overnatte i undervejs.

F. havde i øvrigt fået malet sin skinnecykel i en EG´ers blå farver (var lokofører hos Railion), den var rigtig flot.

Snart gik det derudaf, efter behørigt at have sagt farvel til Jesper. Vejret var fint, næsten lidt for varmt. Efter kørsel ned ad bakke gennem en skov, nås Hjarbæk Fjord. Her gik banen over en nittet stålbro. Et meget naturskønt sted.

Sporet var naturligvis ikke blevet sprøjtet i et stykke tid, så græsseet groede lystigt mellem svellerne og ballasten.

På det tidspunkt var det 1 år siden der sidst kørte tog på banen. For da vovede en trolje sig helt op til Løgstør.

Første station på turen blev nået, det var Skals. Bygningen var stadig flot bevaret, endda med det gamle stationsskilt i rød/hvid. I bygningen var der postkontor og ventesal for banens afløser, busserne. Ved sporskifterne måtte vi hoppe af cyklerne, for ikke at risikere en afsporing. I Skals var/er der også en efterskole, og lige denne dag her, var der fyldt godt op med biler, ved siden af den meget moderne skole.

Videre gik det deropad. På skovstrækningerne groede grenene lystigt ind over sporet, ligesom der mange steder groede små birketræer mellem svellerne.

Sikringstrup blev nået, men der var nu ikke meget af stationsbygningen at se.

I Møldrup er stationsbygningen ganske velbevaret og der så ud til at være beboelse. Også her var omløbssporet bevaret ligesom i Skals.

C. havde fået en aftale i stand med en anden af de lokale kræfter, der også arbejdede på at bevare om ikke hele, men så noget af banen. Det var hos Per der var møbelfabrikant.

Vi var lidt trætte nu efter turen, men det kan godt være vi spærrede øjnene op, da vi blev inviteret på kaffe hos Per og hans kone. Selv vores to sønderjyske brødre, der kendte til alt om det sønderjyske kaffebord blev imponerede. Der manglede ikke noget, og rigtig rart at få noget mere "brændstof" til resten af turen.

Bagefter var vi naturligvis inde og kigge på fabrikken. Der blev lavet laminmøbler, nogen meget flotte spisebordsstole, der var af meget høj kvalitet. Per havde selv designet flere af modellerne. Desværre kunne møblerne ikke købes andre steder end nede ved grænsen. Det var mest tyskere der var interesseret i møblerne. I øjeblikket lå produktionen dog lidt stille, da markedet var lidt nede.

Vi skulle videre, for C. havde også indgået en aftale med nogen oppe i Ålestrup. Så efter at have sagt behørigt farvel, gik det videre.

I Hvam var stationsbygningen også ganske velbevaret. Og det var heroppe at Arne og Agner fra Cykelmuseet i Ålestrup stødte til os på deres skinnecykler. Vi skulle naturligvis også se museet her, som i øvrigt var det eneste af sin art i norden. Arne og Agner udlejede også skinnecykler og de havde 10 stykker.

I Ålestrup blev stationsbygningen nu brugt som rutebilstation, kiosk og beboelse. Der var ikke meget at se af banen mod Hobro. Der var stadig diverse spor på det gamle stationsterræn, omend godt overbegroet. Det fornægtede sig ikke, at der tidligere skete meget her rent jernbanemæssigt. Der var tidl. en 14 m. drejeskive.

Vi steg af cyklerne og gik ned til cykelmuseet, der var indrettet i en flot ældre bygning, der tidl. har været plejehjem. Det hele var bevaret i den gamle stil.

Der var en del at se på inde på cykelmuseet. Naturligvis var der et eksemplar af den klassiske væltepeter og også en træcykel, som en lokal håndværker i tidernes morgen havde bygget. Han cyklede over 70 km dagligt på den. Lidt af en præstation på datidens grusveje. Der var også en kopi af tante Møghes rullestol fra Matador.

Samlingen omfattede ca. 200 cykler, helt tilbage til træcyklen og op til nutidens Christianiacykel, der bliver fremstillet i Jylland (2002). Af andre spændende cykler, var der et par der havde tilhørt Kong Frederik og Dronning Ingrid, som de benyttede under krigen.

Der var også en fin samling af knallerter. Og det skete i øvrigt at både nogen af knallerterne og cyklerne blev brugt i forbindelse med optagelse af film.

Så var det tid til aftensmad, og vi blev inviteret med på gullasch og en meget lækker sessert nede i opholdsrummet. Lige hvad vi trængte til.

Efter behørigt at have sagt farvel, gik det ned til stationen, hvor vi skulle op på Øster Bølle station for at slå teltene op.

Øster Bøller ligger ikke så lagt fra Ålestrup, der boede et ungt par inde i også den ganske velberarede stationsbygning. Vi fik snart slået teltene op på parrets græsplæne, hvad C. også havde indgået en aftale med parret om. Efter at have snakket, krøb vi i soveposerne. I løbet af natten til søndag faldt der en del regn.

Søndagens mål var nu Hornum, hvor vi skulle opbevare vores ting og sager, mens det gik videre op til Løgstør.

Vi stod op ved 8-tiden sødag morgen og blev hurtigt enige m at vente med morgenmaden til Års.

Skyerne trak op og der begyndte at falde nogen dråber, efterhånden som vi kom afsted igen.

Snart kom vi igennem Østrup station, og her var vi meget tæt på at finde den lokale bager. Men blev så enige om alligevel at vente lidt. Østrup var også ganske velbevaret og der var også beboelse her. Også her lå omløbssporet stadig.

Men efter Østrup begyndte begivendhederne at tage fat.

Skinnestrengene blev nemlig kraftigere her, og det kunne S.´s skinnecykelforhjul ikke klare, da han blev ved med at køre af sporet i skinnesamlingerne. Men vi kom da fremad, på trods af de mange afsporinger. Og vi kunne efterhånden se Års derude i det fjerne.

Vi begyndte at ane lidt håb for at få kigget på cyklen, da C. pludselig sagde; "så nu nærmer vi os det værste stykke på hele banen"! Et bevokset område kunne nemlig skimtes forude. Og hvilket stykket. Sporet var totalt groet til, man kunne faktisk ikke se det. Grenene groede lystigt ind over skinnerne, mens der var masser af buske og græs mellem svellerne.

Som vi sagde det bagefter, hvis det ikke var fordi vi var sådanne nogen jernbanetosser, så var vi aldrig kommet igennem det.

Men igennem kom vi, selv om der virkelig måtte skubbes og trækkes til. Midt i det hele, begyndte det endda at regne for alvor, så humøret faldt også et par grader. Men hvad, i horisonten lå Års.

Det overbegroede stykke var vel 500 m langt. Og altsammen skudt op på et års tid.

Men pludselig var vi igennem, og Års blev nået.

Der var stadig en del spor i Års, mens stationsbygningen var nedrevet. Cyklerne blev parkeret ved overkørslen ved hovedgaden. Bageren lå lige ved siden af. I rutebilstationens ventesal fik vi så langt om længe morgenmad. L. og P. havde en primus med, så det blev også til kaffe.

Ligesom nede i Ålestrup, var der også her i Års et fintmasket net af rutebiler der udgik herfra.

Snart gik det videre igen. Vejret klarede op. S. havde stadig vrøvl med sin skinnecykel, men det krævede også flere km´s trækken på vej til Hornum

Hornum var også ganske velbevaret. Der var lokalhistorisk arkiv, museum og bibliotek i bygningen.

Det blev nødvendigt at reparare skinnecyklen, en af de andre gik til smeden efter dele.

Senere så vi museet i stationsbygningen. Et par af de lokale viste det frem. Der var mange sjove effekter fra banen.

Vi blev enige om at fortsætte turen. Vi kom igennem et meget naturskønt område nord for Hornum og nåede frem til Gatten. Men så gik den heller ikke længere. For der var sporet om muligt groet endnu mere til og på et større stykke endnu.

Så efter et bæger rødvin, gik det tilbage til Hornum igen. Vi opgav at komme helt igennem.

Resten af eftermiddagen gik med at blive indkvarteret i Hornum, hvor vi skulle overnatte på loftet af station, skulle det snart vise sig. Men vi måtte ikke sige noget til den anden om det!

Så Sankt Hans fejrede vi her. Aftensmaden blev spist på Hornum Kro, en god og solid bøf var ikke at foragte. Kroen så helt klart ud til at være samlingspunkt i Hornum.

Sankt Hans blev fejret på stadion med sang mm. Rigtig mange var mødt op.

Vi krøb i soveposerne ved 22.30-tiden, for at lade om til morgendagens tilbagetur, som vi var enige om, vi ville køre i ét stræk.

Og næste morgen gik det bare derud af. S´s skinnecykel kørte nu som den skulle.

I Års var der flere der kiggede en ekstra gang, da det var lang tid siden at der havde været skinnecykler her.

Vel ankommet til Ålestrup, blev det tid at tænke på frokost. På det lokale pizzaria troede de vores sønderjyske brødre på holdet var tyskere. Det skulle de naturligvis aldrig have gjort!

En masse oplevelser rigere, nåede vi i løbet af eftermiddagen tilbage til Vorde.

Har forkortet lidt i slutningen, da det er meget "lokalt" noget af stoffet.

Men en decideret strækning til skinnecykling blev det ikke til, i stedet for er der nu kommet gang- og cykelsti, omend det naturligvis ikke er helt det samme.

Adressen på det yderst interessante cykelmuseum i Aalestrup er;

http://www.cykelmuseum.dk

Møbelfabrikken i Møldrup hedder PN-møbler og adressen er;

http://www.pn-mobler.dk/

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lundgaard

Norway

Indlæg: 132

PB

Øster Bølle heder Østerbølle Wink

Magne H .L.

tildigere beboer i Sognevejen 300, Vesterbølle

__________________

Magne H. Lundgaard
Medlem af FREMO, NJK og Skaarerbanens Venner

Like 0 kan lide
Top

Picture

Søndenfjords

Indlæg: 284

PB

"Skovsøekspressen" skrev:
Her følger beretningen om skinnecykelturen på Løgstørbanen i sommeren 2002.

Tak for historien! Jeg printede den ud og læste den på gammeldags maner.

Det er langt lettere at cykle på strækningen i dag, da den er blevet til en meget fin cykelsti.

Og den gamle jernbanebro, som du nævner i starten af turen, er i sig selv et besøg værd. (... Hjarbæk Fjord. Her gik banen over en nittet stålbro. Et meget naturskønt sted ...)

Broen er smukt malet og belagt med egeplanker, og herfra er der en enestående udsigt over fjorden. Meget populært sted blandt ornitologer og fluefiskere.

Cykelstien er bl.a. beskrevet i folderen om Himmerlandsstien, som jernbanestrækningen hedder i dag:

"Himmerlandsstien strækker sig over en 79 km lang banestrækning, hvor jernbanen mellem Løgstør og Viborg engang gik. Himmerlandsstien er en natur-, gang- og cykelsti, der er belagt med stenmel. Som forsøgsordning er der givet adgang til at ridning kan foregå ved siden af stien.

Stien går gennem varierede og naturskønne landskaber, der veksler mellem bakkede morænelandskaber, heder, fjordnære engområder og store smeltevandsdale.

En sådan natursti på en nedlagt jernbanestrækning er trafiksikker og har lave stigninger. Et godt alternativ til cykelferien på landevejene.

Historie

I maj måned 1959 ophørte persontrafikken på Viborg-Aalestrup-stræningen, og i maj 1966 ophørte persontrafikken også på Hobro-Aalestrup-Løgstør-banen. I årene fremover blev banen således kun brugt til godstransport. Det sidste tog kørte på banerne i 1999. Indtil indvielsen den 11. november 2006 har banen stået ubrugt hen.

"Det bløde Kys"

En lokomotivfører fra Viborg var kendt for at køre meget hurtigt, og han var årsag til en vis frygt for at køre med toget på strækningen. På grund af sin evne til at få fat på damer, blev han kaldt "Det bløde Kys" og havde flere kærester på banen. Dette medførte, at han ofte var bagefter, hvorefter han kørte med en hastighed langt over det tilladte for at indhente forsinkelsen. Særligt postpakmesteren var noget utilfreds med denne praksis, der umuliggjorde sortering af breve - han havde nok at gøre med at holde sig fast."

__________________

Søndenfjords

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.918

PB

"Søndenfjords" skrev:
"Skott" skrev:
Jeg tog for nogle år siden og god stabel billeder fra denne strækning, da skinnerne stadig lå, hvor de burde. De kan ses her: http://www.l-eriksen.dk/toge/fast/jyll/ban/himmerland/index.php
Tak, det er da en herlig samling billeder. Godt, du nåede at tage dem.

Ja, det er jo ikke lige at gøre om bagefter Smile

Ville blot ønske, at jeg havde nået at tage billederne, mens PBS også kørte her. Har aldrig rigtigt set nogle billeder på strækningen med deres lokomotiver...

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.