Diverse oprangeringer

Det findes, men der skal ledes, og man skal holde sig "i ilden".

Jeg og min klub prøver at lave noget, der kan bruges: http://www.jernhesten.dk/Forbillede/togstammer.asp?Selskab=DSB&startaar=...

 . . . men dine ønsker er  - endnu - ikke med i dette. Men det vil vi meget gerne.

Ellers er det bøgerne "Internationale tog via . . . ", du skal læse i. Og bladet Lokomotivet kommer også en gang imellem med forslag til togstammer (abo = at holde sig " ilden" .

Og det at nærstudere de billeder, der nu er fra den æra. Det svære er nøjagtigt at identificere de enkelte vogne - men det kan lade sig gøre, hvis man først nærstuderer vognene først, f.eks. via jernbanen.dk eller f.eks. bogen " Danske personvogne" fra Bane Bøger. Således bliver det lette at genkende vognene på andre billeder.

Heljan lavede faktisk en fin plakat med sammensætninger, både med Mo, My og Mx. Vi har den hængende nede i vores klub, men for ikke så længe siden lå den også på www.heljan.dk. Måske andre kan bidrage?

Ellers må jeg lige tage et billede i aften og se om det kan give dig noget brugbart

Mvh. Ole

Jeg har været inde på jeres fine side flere gange, men det er desværre af lidt nyere dato, de tog stammer i har vist.

Jeres oversigt over hvornår lokomotiverne har kørt og hvornår det er blevet ommalet meget virkeligt godt!

Det ville være rigtigt fint.

Jeg har set plakaten/siden omtalt flere steder, men det er ikke lykkedes mig at finde den.

Heljan plakaten er lidt fri fantasi.

Hej Bent

Noget du kan uddybe?

Ellers et super interessant emne

Hvis du googler oprangeringer, kommer der en hel del forslag frem, hvoraf flere sikkert kan bruges.

Hej.

Da Togmodelle.dk (Tog og Tekno) i 2003 offentliggjorde B-vogns-programmet så var der oprangeringsforeslag på den sidste side i brochuren.

Denne brochure kan du finde i arkivet på danskmodel.dk eller direkte HER.

På www.rundremisen.dk finder enkelte udgaver af de såkaldte Togplan 6, som var DSBs officielle oprangeringsplaner.

1967-udgaven fra 2. Distrikt kan eksempelvis ses her:  http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=459.0

Man skal være tilmeldt for at kunne se de vedhæftede filer. 

Heljan skrev tilabge i 2006:

DSB OPRANGERINGER EPOKE III

Epoke III strækker sig fra ca. 1941 til ca. 1973*). Det var epoken, hvor dampen gradvist afløstes af motormateriel, og man kan således køre med begge dele. Samtidig var det perioden, hvor DSBs stålpersonvogne Litra AC, AV og CC efterhånden blev erstattet af (eller suppleret med) UIC standardvognene type Y Litra A, AB, B og BD.

       Designmæssigt var alt som før: personvogne og motormateriel var malet i DSB’s gammelkendte vinrøde eller rødbrune farve, og skriften var DSB’s klassiske (og smukke) type fra slutningen af 1800-tallet. Kronen over ’DSB’ satte bostaveligt talt ’kronen på værket’. Ja, de eneste designmæssige nyskabelser i epoken var faktisk anbringelsen af vingehjulet på MY’ernes og MX,ernes snuder, samt den karakteristiske gule stribe på 1. klassevognene, der blev indført i 1956.

       Når HELJANs førsteklassevogne Litra AC og AV (med underlitra) kommer på markedet i løbet af 2007 kan du, sammen med de mange eksisterende HELJAN-modeller af DSB epoke III materiel, oprangere en hel række typiske DSB togstammer helt forbilledligt. Bemærk, at af pladsmæssige årsager er f.eks. iltoget og eksprestoget kortere end de ofte var i virkeligheden: du kan roligt hægte op til flere CC- eller B-vogne på de viste stammer.

LYNTOG ’SØNDERJYDEN’/’ULDJYDEN’: MO-AVM-AVM-MO

Lyntogene var Epoke IIIs hurtigste landdelstog. De lå i ’h’i under krigen, men kom i drift igen med vinterkøreplanens ikrafttrædelse oktober 1945. DSB ønskede at udvide antallet af lyntog, der var populære, ikke mindst fordi de som så godt som de eneste landsdelsforbindelser blev overført med Storebæltsfærgerne. Man slap altså for at gå ombord og fra borde i Korsør og Nyborg. Problemet var, at DSB kun rådede over 3 trevongslyntog Litra MS og 5 firevognslyntog Litra MB. Men så kunne man jo indsætte MO-fremførte lyntog.

       Lyntoget ’SØNDERJYDEN’ blev fra starten i 1949 altid fremført af 2 MO-vogne. Toget kørte fra København til Tinglev, hvorfra den ene halvdel kørte til Sønderborg, mens den anden kørte til Tønder. Hjemturen til København foregik efter samme mønster, blot samledes delene i Tinglev. Allerede året efter ændredes lyntoget til et kombineret lyntog ’SØNDERJYDEN’/’ULDJYDEN’, der kørte samlet fra København til Fredericia, hvorfra det kørte videre til henholdsvis Sønderborg og Struer og vice versa. Mellem Tinglev og Tønder indsattes i stedet for den ene lyntogshalvdel solokørende MO-vogn. ’SØNDERJYDEN’ blev i 1966 erstattet af et af de nye MA-lyntog.

       MO-AVM-AVM-MO var den oprindelige og mest anvendte togstamme, men oprangeringen MO-AC-CC-MO er også set. Denne oprangering kan desuden bruges til ’assistance-lyntog’ (også kaldet ’sort’ lyntog), der indsattes når de røde lyntog havde nedbrud eller var til revision.

ILTOG: MY-AC-CC-CC

DSB stod overfor at skulle træffe nogle svære og afgørende beslutninger efter 2. verdenskrig. Den tyske besættelse havde bremset den motorisering, DSB havde iværksat siden midten af 1930,erne, og materiellet var nedslidt. Desuden skulle man vælge om man ville satse på en elektrificering af hovedbanerne eller anskaffelse af kraftige og driftssikre diesellokomotiver. Man valgte det sidste, - ikke mindst fordi olien var billig i disse år.

       I USA var udviklingen gået stærkt med hensyn til diesel-elektriske maskiner både før og under krigen. DSB indgik derfor aftale med General Motors, GM, om levering af motorer til de nye lokomotiver, som blev bygget i licens af det svenske firma Nohab, dog med underleverancer fra Frichs. Frichs – ’Hofleverandør’ til DSB – havde i øvrigt ligesom Nohab modtaget en ’føler’ fra GM vedrørende en evt. licensaftale i slutningen af 1940’erne, - en henvendelse, bestyrelsen tilsyneladende valgte at sidde overhørig.

       Men dét at placere en potentielt stor ordre i en udenlandsk virksomhed var et brud på DSBs hidtidige ’køb dansk’ politik, og det skabte politisk røre. Men det var – alt andet lige - den rigtige beslutning.

       Ved indsættelsen af de første MY’ere i 1954 blev de direkte sammenlignet med Litra E, et af DSBs kraftigste damplokomotiver. Sammenligningen faldt ubetinget ud til MY’ernes fordel. De var en rigtig god investering, ægte universallokomotiver - og skulle snart komme til at udgøre ’rygraden’ på DSBs hovedstrækninger: eksprestog, iltog, ’sorte’ lyntog og tunge godstog – alt trak de uden at kny. DSB købte i alt 59 MY’ere, de sidste leveredes i 1965. Den dag i dag – år 2006 og 52 år (!) efter indsættelsen af de første NOHAB’er – er MY’ere indsat i plandrift rundt om i Europa. Intet under, at lokomotivet har opnået kultstatus.

       Iltog var hurtige tog som kun standsede ved større stationer. Sondringen dengang mellem ekspres- og iltog kan være svær at blive klog på; men som oftest var iltogene lidt kortere end eksprestogene og standsede ved lidt flere stationer. Oprangeringen viser et iltog, men det også kunne også være et eksprestog eller et ’sort’ lyntog.

EKSPRESTOG: MX-A-B-BD

Succes’en med MY’erne var så stor, at DSB allerede i 1957 bad Nohab om at komme med et bud på en ’lillebror’ med mindre akseltryk. Resultatet blev litra MX, der blev en mindst lige så vellykket maskine som MY’eren. 1960-62 leverede Nohab 45 MX’ere til DSB. Selv om der ikke er nogen MX’ere i drift ved DSB i dag, yder mange fortsat en aktiv indsats ved private jernbaneselskaber i ind- og udenland.

       I 1960’erne anskaffede DSB de første UIC standardvogne af type Y, længde over puffer 24,50 m. Når man valgte denne type i stedet for den længere type X (26,40 m over puffer) var det af hensyn til færgeoverfarterne. De ældre færger var for korte til at rumme det nødvendige antal Type X personnvogne. De første vogne, 2. klassevognene litra B, blev leveret af Scandia i 1964, mens 1. klassevognene litra A fulgte efter i 1966. I 1968 kom litra BD, en 2. klassevogn med rejsegodsafdeling. Det fjerde medlem af ’familien’ var den kombinerede 1./2. klassevogn litra AB.

       Oprangeringen viser et typisk eksprestog fra slutnigen af Epoke III. Erstatter man BD-vognen med endnu en B-vogn har man et typisk ’sort lyntog’ fra denne tid.

PERSONTOG: MO-AVL-CPL-CPS

Vi har oprangeret lyntog, eksprestog og iltog, men der var jo også de mere ydmyge tog, persontogene, populært kaldet ’bumletog’, der standsede ved alle stationer.

       Her spillede MO-vognen en helt central rolle. Den første MO-vogn blev leveret af Frichs i 1935, og i alt købte DSB ikke mindre end 140 MO-vogne frem til sidste levering 1958. Denne var bestilt i 1956, næsten et kvart århundrede efter det første lokomotiv var kørt ud af Frichs produktionshaller og på et tidspunkt hvor de næste Nohab-MY’ere for længst var bestilt på baggrund af de gode erfaringer, man havde indhøstet med førsteleverancen i 1954. Som Niels Jensen skriver i ’Danske lokomotiver og vogne’ (1973): ”Man kan vist roligt tilskrive DSB’s Maskinafdeling en vis konservatisme!”

       MO-vognene blev brugt til stort set alt lige fra lyntog til små godstog, men deres hovedopgave var persontogene. Ofte kørte disse som såkaldte styrevognstog, hvorved lokomotivet sparede omløb ved endestationerne eller hvis køreretningen ændredes  undervejs.

       Oprangeringen er typisk med MO-vognen, den kombinerede 1./2. klassevogn litra AV, en CPL-vogn samt CPS-styretogsvognen. Sådanne tog kørte såvel i Jylland (Århus-Glyngøre, Djursland, Sønderjylland) som på Fyn (Svendborgbanen og Assensbanen).

POSTTOG: PR-DH-DH-DH

Som nævnt kørtes der stadig med damp i Epoke III, og her er det Litra PR, der har en række postvogne på krogen. PR-maskinen var ombyggede P-maskiner, idet man udvidede antal af drivhjul fra to til tre, og desuden skiftede drivhjulene ud med hjul  med mindre diameter. De bar deres ’navn’ (Litra) med rette, for PR-maskinerne var på mange måder en ’krydsning’ mellem Litra P og R.

       Det var mangel på trækkraft under krigen, der var årsag til denne ombygning, da der kun kørte ganske få motortog p.g.a. brændstofmangelen. Desuden betød det øgede antal aksler, at PR-maskinerne kunne køre på lettere spor end P-maskinerne, ligesom trækkraften blev forbedret. Der blev ialt ombygget 7 P-maskiner på Centralværkstedet i København. Den første blev sat i drift i 1943, den sidste blev leveret så sent som i 1955 – året efter de første MY’ere var indsat i plandrift!

       Postvæsenet var på denne tid så vigtig en kunde hos DSB, at der kørtes rene posttog. Her ser du Litra PR med 3 DH-vogne, men du kan i øvrigt roligt hægte nogle HD-vogne på, idet postvæsenet var en flittig bruger af disse vogne i halvtredserne og tresserne som det man kaldte ’postpakvogne uden bureau’.

GODSTOG: Frichs MY-CP-HD-HD-HD-PB-PB-PB

Som nævnt vakte det røre, at DSB valgte at indkøbe sine nye diesel-elektriske lokomotiver i udlandet i stedet for at lade DSB’s ’husleverandør’, Frichs, stå for udvikling og produktion. I forbindelse med behandlingen af finansloven i 1951, hvor DSB’s indstilling om at bestille seks diesellokomotiver hos Nohab skulle godkendes, gik der politik i sagen. Sagen blev ganske ’praktisk’ sendt i udvalg, og enden på hele komedien blev, at DSB fik lov til at købe fire lokomotiver hos Nohab, mens der skulle forhandles med Frichs om de to andre.

       Men hvor kontrakten med Nohab allerede blev underskrevet 4. marts 1952, kom der ikke rigtig gang i forhandlingerne mellem DSB, Frichs og Burmeister og Wain før i 1953, og den endelige aftale blev indgået så sent som 12. marts 1954. På dette tidspunkt var den første Nohab-MY leveret til DSB, så svenskerne havde et solidt forspring. Og da den første af de to Frichs-MY’ere, nr. 1201, blev sat i drift i juli 1957 begyndte problemerne først for alvor at tårne sig op.

       Det viste sig nemlig, at den danske MY’er ofte fik nedbrud og at den på ingen måde kunne måle sig med Nohabs amerikanske lokomotiv. Det andet lokomotiv, nr. 1202, blev først leveret til DSB i 1960 (selv om der stod 1957 på fabrikspladen!). Prøvekørslerne foregik i dybeste hemmelighed, da DSB ikke ønskede dårlig presse.

       Én ting kan man dog ikke tage fra Frichs MY: dens formgivning var faktisk flot (de svulmende former gav den øgenavnet ’Marilyn Monroe’, det er let at se hvorfor), ligesom den store midterlygte gav et fantastisk lys. Men DSB tabte tålmodigheden, og allerede i 1968 blev de to danske MY’ere hensat i remise i Frederikshavn, for til slut at blive ophugget af H. J. Hansen i Odense 1971.

       Selv om Frichs-MY’erne altså ikke kunne konkurrere med Nohab’erne, blev de brugt flittigt i Jylland/Fyn, og de anvendtes som trækkraft for mange tog og togarter, lige fra den fine ’Nord-Express’ til godstog. Et sådan kunne, udover lokomotivet, bestå af en togførervogn litra CP, efterfulgt af en række lukkede HD-vogne og åbne PB-vogne.

*) Den internationale epokeinddeling er foretaget af MOROP, sammenslutningen af de europæiske modelbaneklubber. MOROP blev stiftet i 1954 og har hovedsæde i Bern. Da der er forskel på hvornår de enkelte europæiske jernbaneforvaltninger indførte nyt materiel m.v., som berettiger et epokeskift, har vi her valgt at bruge tidskriftet Lokomotivets epokeinddeling, der stemmer fint overens med virkelighedens DSB.

NH/12.10.06

Heljans oprangeringseksempler er noget enøjet..... de omtaler kun modeller udsendt af dem selv

Ja, og foreslagene fra Togmodelle omtaler (pudsigt nok  ) også kun modeller som findes i deres B-vognsprojekt.

Findes der mon nogen producent som laver oprangeringsplaner hvori modeller fra konkurrenterne indgår ?
Jeg tror det ikke, men ser da gerne eksempler på dette 

Ovre på Signalposten fik jeg en gang svar på tiltale da jeg spurgte til en konkret oprangering. Se her: http://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=2267

Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var den præcise kilde. Det kunne være spændene at vide. Jeg kunne jo spørge.

Jeg står i øvrigt fortsat 'efterladt' uden viden om oprangeringen af forløberen tog 1571 og uden nogen ideer til hvor jeg skal begynde at lede.

Mvh Toftegaard

"Forløberen for 1571". Hvornår og på hvilken strækning?

Hvis det er Sjælland kan det blive noget svært, med mindre nogen har husket at indlemme forstærkningsordrer (FO) i deres samlinger  -  og vil dele dem med os andre.

hej

1571 er vist fra II distrikt

men her en FO nr 603 gyldig fra 12 /1 1969 vest - syd NV fredag

ingen maskintype opgivet, men kan findes i tjenestekøreplaner og maskinplaner

mvh

henning h087

Kbh - > Korsør, sommeren 1982, fredag kl 17.

Mvh Toftegaard

Hm... Troede kun CAE vognene kørte i Jylland. Fin oversigt i øvrigt

1571 K 82Ø

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1707.0

K 82 V

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1709.0 

så skal vi bare have fundet oprangeringen

på et eller andet tidspunkt kommer vi jo nok igennem stakken af togplaner

men togplaner tager nu engang den tid togplaner tager og så er der alt det andet !!

Det har jeg forsøgt, synes ikke der var noget brugbart i de første mange forslag og gav op.

Helt i orden. Sådan er det. Jeg ser frem til et svar en skønne dag. Mange tak for alle ledetrådene til at komme videre.

Mvh Toftegaard

Rundremisen.dk er da nævnt et par gange, men der er jo masser af gode oplysninger fra andre her i tråden.

så ligger denne på rundremisen

DSB : togplan 6 - 1970 - 2 D - personførende tog oprangering mm gf 31 maj

mvh

henning h087

Et meget flot og meget stort arbejde. Jeg glæder mig meget til når der dukker togplaner med oprangeringer op, der dækker Sjælland i 1980'erne. Jeg ved selv alt for godt, at den slags arbejde kan tage meget lang tid.

Mvh Toftegaard

Fornemt! Takker og bukker :-)-

Venlig hilsen

Lars

Stort og fornemt arbejde. Stort  tak for det.

MEN !!!!

Arbejdet er postet på et forum i en tråd. Og som tiden går, vil tråden gå i glemmebogen - og måske endda helt forsvinde (alt efter popularitet, lagerkapacitet, alder eller noget helt 3.).

Er der på nogen måde mulighed for at have det liggende et sted, hvor det kan ligge mere struktureret og (især) permanent? En ting er selvfølgelig, at jeg selv "bare" kan hente det, men vi må jo huske på, at der kommer nye folk til hele tiden. Og det vil (synes jeg) være rigtigt ærgerligt, at de skal igennem samme trummerum (poste spørgsmål, få mange svar . . . endeligt et (nyt) scan af en bog, måske endda den samme) igen (og igen), når nu et fint stykke arbejde nu er gjort - men så "bare" er gået i glemmebogen . . . .

Hej Bo,

En fin sammenfattende oversigt kan du finde her:

http://rundremisen.dk/forum/index.php?board=34.0

Der har Henning styr (og fod) på sit eget content...

Venlig hilsen

Lars

Det kan jeg se. Tak.

 på rundremisen er denne blevet lagt ind

DSB : togplan 6 - 1964 - 2 D - personførende tog oprangering mm gf 31 maj

Hej.

Jeg 'faldt' lige over HELJAN's oprangeringer / plakat i arkivet, se vedhæftede. 

Jeg håber at de stadig er til glæde for nogen............. 

Hej Gerner

Dem er der flere, der har efterlyst, så tror, du får megen tak for dem

De er måske lidt 'farvede' af Heljans materiel - men hvem ville ikke gøre det i deres sted. Men giver da en god ide om mulighederne.

Først tak til h087 for planerne. Jeg har kigget lidt dybere i dem, og jeg har dertil et par spørgsmål:

Så vidt jeg kan se, er der egentlig kun to planer, og de er begge fra Vestdanmark (Jylland og Fyn). Findes der nogen fra Øst? Kunne man forsigtigt bede om at få en sådan fremprioriteret?

Med den stabel, der er blevet vist . . . Er der ikke mulighed for, at man kan udbede sig hjælp til at få det scannet? Jeg er ret sikker på, at vi er nogen, der gerne vil hjælpe.

Togplan 6  for 1. Distrikt indeholder internationale tog og lyntog. Her skal man have fat i Forstærkningsordrerne (FO), når man skal se de øvrige togs oprangering.

Jeg er sikker på at Henning vil sætte pris på, hvis nogen kunne sende ham materiale som indscannede filer. Den største udfordring ligger dog nok i at få lov til at låne det pågældende materiale (togplaner, køreplaner, ordreserier osv) hos de, der har det liggende i egne samlinger (det er jo også lidt af en tillidssag).

 OPDATERET 11/6

hej Bo

det er togplan 6 der skal kigges efter når det gælder personførende togs oprangeringer/Togstammer

Togplaner

og der skulle gerne være fra

I distrikt (øst) : 

1940, 1945, 1948, 1949, 1950, 1959FO, 1960, 1963FO, 1969FO

og fra 2 distrikt (vest) :

1948, 1953, 1956 (ikke komplet pt), 1957, 1960, 1961, 1964, 1967, 1968, 1970 og 1971.

ØST/VEST :

1979 internationale tog, 1982ØV lyn og IC, 1982V persontog, 1984 togservice

hvor 1979 kun pt indeholder internationale tog og 1984 er bilag om vogne med trillebar mm for DSB togservice,men rigtig at de fleste er fra vest og ikke så nye, da det er den periode og jylland/fyn der har min største interesse,(1950 - 1970 men jeg kommer også med noget fra 70-80erne ( det skal bare lige graves frem og scannes, yderligere har jeg tilsagn om planer/FO fra øst og perioden 70 - 80erne med oprangeringer og maskinløb, har aftalt "kom sammen" med kaffe og kage d 29/5 i kjøvenhavnstrup og får tingene.  

men som Svend skriver er det FO planerne vi skal have fat på og de hænger desværre ikke lige på træerne.

forskellen på togplaner og FO er at planer er et hæfte, hvor FO er enkeltsider og derfor været nemmere at smide ud, men det skal nok komme efterhånden jvnf ovenstående. 

så er der det med udlån af sagerne så er det også noget med en tillidsag, desværre har det vist sig at at udlån har medført forsvundne/ikke tilbageleverede ting ( og som jeg ikke vil komme nærmere ind på her ) så det er noget med kendskab og tillid til hinanden - men lad os se på det ( du kunne ringe på mit tlf er 60685196, eller sende mig dit tlfnr pr email ) så kan vi da lige tage en snak om det, vi bruger heller ikke rigtig posten til det formål, men personlig overlevering, så det har også sin betydning hvor man bor. selv bor jeg i Ølby ved Kjøge og har et totalt fisen rundt kort til nord(HT/Movia) herfor og er generelt den der kommer aflevere og henter

mvh

henning h087

Hej Henning

Tak for svar. Og jeg ved godt, at tillid er det altafgørende. Og at der er en afvejning af, om det skal være for ens egen interesse - eller for alle/mange andres også. Via DMJU ved jeg, at netop forbilledlige togstammer er efterspurgte. Det har det egentligt været længe - bare se på div. fora, hvor der en gang imellem er spørgsmål. Problemet er at få fat i noget materiale, der kan fortælle det. Jeg har haft focus på billeder, da de fortæller den faktiske togstamme på lige den og den dag. Men ikke alle billeder viser hele togstammen, og desværre er billederne heller ikke altid dateret eller tid- og stedbestemt, hvilket gør et hele endnu sværere - men de findes . . .

Og så (fra min side set) dukker disse værker op - fra dig af ! Så burde det ikke kunne være nemmere. Nu kan man slå op og se direkte, hvordan en stamme skal se ud - hvis man altså kan tolke litraene korrekt.

Jeg (og egentlig også DMJU) har så også en agenda med at få det "oversat" til "Jernhestens" database. Se evt. her: http://www.dmju.dk/?page_id=420

Jeg ved så heller ikke, om jeg/vi træder nogen over tæerne ved at gøre dette. Hvis det er tilfældet, vil jeg selvfølgelig meget gerne vide det ! Jeg/vi gør det jo kun for at hjælpe vore "kolleger"; alle de andre modelbanefolk.

Men nu ved jeg, hvad jeg skal kigge efter . . .

Text snart undervejs.

så der kommet oprangeringsplaner fra 1982, dog igen mest fra Vest, men på de vedhæftede af lyn ses opr mellem Kø(korsør) - Kh(København) også

her er DSB gået over til grafiske oprangeringsplaner, som er noget anderledes end die hidtige togplaner. og endvidere er de der for dag til dag som der kan læses ud af skemaerne.

jeg har også vedhæftet en OP forklaring, så man kan få lidt forståelse af planerne, det jo lige før at det er nødvendigt at oprette en jernbaneskole for at forstå og læse disse planer.

og igen ingen maskiner - de skal findes i tjenestekøreplanerne og maskinløbsplanerne.

og vi ser igen at der mange gange skal bruges andre planer for at få fat på det hele, men det væsentligste ( oprangeringerne af person, post og rejsegodsvogne er der  og det er vel det de fleste er ude efter.

fx eks er der på nogle planer skrevet

tognummer : 442

hvorfra - hvortil : Fa (Fredericia) - Es (Esbjerg) og her kommer stationsforkortelserne ind i spillet

oprangering : Bgh - Bgh - togpl 7

her der de 2 første klare nok og oprangering Bgh - Bgh også - men togpl 7 ???

det betyder at man skal ind i togplan 7 (ikke personførende tog ) og finde tognummere og se godsvognsoprangeringsrækkefølgen, og dernæst ind i togplan 2 og 3 evt nogle flere for at se om godsvognslitraet er skrevet op ( og nu er det for nogle ikke så sjovt mere - for andre meget spændende ) så korekte oprangeringer kan være et større hestearbejde - men sådan er det nu engang.

men her forklaring på OP planer og så nogle oprangeringsplaner på Lyntog i første omgang og der kommer også nogle på IC/Int tog - de skal dog lige scannes først ( der er "kun" 336 A4 ogA3 sider at scanne - og de vil blive lagt i en PDF/tiff fil og på rundremisen i togplansarkivet når færdig

men nok om det

op forklaring

oprangeringplaner OP 11-6ma, 12-5ti-to, 15-6fr, 16-6lø, 17-6sø, bemærk tog 129/170 = APO lyn + 9vogns MAlyn

IC/Int op 21-17ma

andre togplaner der er blevet lagt på rundremisen siden sidst er : 

 togplan 6 - 1968

DSB : togplan 6 - 1968 - 2 D - personførende tog oprangering mm gf 26 maj

og

togplan 6b - 1971

DSB : togplan 6 - 1971 - 2 D - personførende tog oprangering mm gf 23

mvh

henning h087 

og for nu at det hele ikke bare skal være tørre tal og bogstaver og nutidigt, hvis man kan kalde 80erne for det - det var jo i forrige årtusinde jo!!!  - så fra dengang farfar var knejt

så er Artitec kommet med NS AB/A/B grønne og blå Ovaalramer vogne, der jo har kørt herhjemme i Skandinavien - Hollands ekspres og Nord-West Ekspres

 på opstillingssporene : 

toget forest er en foreløbig udgave af Nord - West Ekspress i 1953 : Fredericia - Padborg

som skal bestå af P maskine + NS stalen D4, (behøver ikke være en RIC mærket vogn idet den i mange år kørte på en daglig disp !!)( kan også være en DSB EA) + NS C ovaalramer + NS AB ovaalramer + CIWL WL Y/ST

på foto består den af P + DB Pw28 + NS AB + NS AB + CIWL WL Y

så små international tog findes også - og kan erftergøres på modelbanen

det til højre er en afart af Hamburg Ekspres anno 1956 : Padborg - Fredericia

E + DB Pw29 ( skulle være en Pw23 + 3 CIWL WL S/ST + DB B4üwe23 + DB A4üe23 + DSB DA

Hej Henning.

Hvem har lavet en korrekt DB Pw som kan anvendes i Danmark ? Og findes der en oversigt over hvilke typer i hvilket tog / årstal ?

hej søren

det har faktisk de fleste modelbanefabrikanter

som jeg lige husker på siddende bag ( har desværre ikke katalogerne fremme )

DB Pw4ü 04pr : Fleischmann, Lilliput

DB Pw4ü-23 : Roco

DB Pw4ü-28 : Liliput ( tidligere Rheingoldpakvogn)

DB Pw4ü-29 : Roco

DB Pw4ü-29a : Lima

DB Pw4ü-30 : Marklin

DB Pw4ü-36 : Lilliput

DB Pw4ü-37 : Fleischmann

DB Pw4üm58 : Lemke 

DB D4üm60 : Roco, Rivarossi

og så har jeg garanteret glemt nogle !! - meget lang tid siden jeg kørte tysk ikke siden omkring 70erne i forrige årtusinde

pr = prøjsisk udgave

- = einheitsbauart

der skal så lige huske at omkring 1960 skifter litra fra Pw til D og omkring 1965/67skifters der igen til Düe bauartnummer og UIC nummer

der findes også Pw med y men de har generelt ikke kørt heroppe

û = sidegang ( D-zugwagen

y = midtgang, gennerelt ikke adgang igennem vognen (eilzugwagen)

en oversigt på dem alle har jeg ikke umiddelbart set, men der skal kigges efter i gamle kataloger eller måske på nettet

04 kørte til omkring 30-40erne, men sjældent efter 30erne heroppe

23 blev brugt i nogle Eksprestog men er en lidt sælden brugt vogn heroppe, men blev brugt i 1956 i Hamburg Ekspressen

28 brugt i Nordekspress omkring 50

29, 30, 36 og 37 opigennem 40-60erne og derefter var det 58 og 60 typen

sådan lidt generelt set

foriøvrigt har den der hedder PwPost4üe-28 (Liliput/Fleischmann) også været på besøg heroppe i slutningen af 40erne

 men et større emne - men håber at dette giver et fingerpej

men skal se om jeg kan få noget strikket sammen om det på et tidspunkt !

mvh

henning h087 

Hej Henning.

Tak for en fin gennemgang, det giver et godt overblik. Så kan jagten på vogne til de internationale tog gå ind

Ser frem til at høre mere på et tidspunkt.

Alle planerne med lyntog var nemme at forstå. Men det er ovenstående ikke. Hvad er konteksten? Jeg ser nogle internationale tog + nogle IC-tog på kryds og tværs i Jylland med enkelte afstikkere over bælterne. Men det kan da vel ikke være alt, der kørte den dag?

Mvh Toftegaard

hej 

 ja - det var så kun en enkeltside OP 21-17 jeg viste

det er således at for IC/Int op´erne at de er opdelt således i A3ark, ( hvoraf den viste 21-17 kun er en side) og kun en del af mandagen

op 21-17 mandag fortsættes med op 31-14 se nedenfor

op 22-17 tirsdag 

op 23-17 onsdag

op 24-17 torsdag

op 25-17 fredag

op 26-17 lørdag

op 27-17 søndag

 og så for den videre forsættelse på dagen springer den så til

 op 31-14 mandag og så videre fremdelses

 så en mandags op består af 

op  21-17

op 31-14

op 41-14

op 51-14

op 61-1 

 det er lidt svært at forklare men der et sammenhæng i det

så jeg skal lave 2 stk PDF

1 med op`erne i rækkefølge hvor de ligger i forlængelse af hinanden uge for uge fx  21-17 til 27-17, 31-14 til 37-14, 41-14 til 47-14 osv 

og en hvor rækkefølgen er

21-17, 31-14, 41-14, 51-14, 61-1 hvilket giver mandagen i rækkefølge og følges så af tirsdag 22-17 tom 27-17 og så fremdeles og er nok den bedste måde at lave den på

de vil så blive lagt på rundremisen i togplansarkivet, når jeg har scannet dem alle og lagt sammen i PDF

håber at det gav lidt indblik.

 endevidere er der en masse tal på planerne - men det vil føre alt for vidt at komme ind på det hele og forklare hvad det betyder, det er fx vognomløb, til og fra løb/tog løbsdage, antal vogne i omløbene og mm-

 det vigtigste er nok at vi kan se oprangeringerne

 men her OP 21-17ab + OP 31-14ab som er lidt af mandagsOPen (ab er min tilføjelse for øversteA4 og nedersteA4 del af A3 siden

så en dag består af 10 sider A4/5 sider A3

og en uge af  70 sider A4/ 35 A3

så derfor i PDF, ellers fylder det for meget 

håber at det gav lidt mere forståelse for planerne og om hvordan de er opsat, samt at det tager lidt til at få dem ordnet og lavet, men de skal nok komme

påtænker at opdele i Lyntog ØV, IC og Int tog ØV, de andre OPer er fra jylland og vil også blive opdelt i deres strækninger, men desværre er det ikke komplet, men giver aligevel et indblik hvordan togene så ud - og desværre er dit eftersøgte tog 1571 ikke i planerne, - har kigget speciel efter det !!

mvh

henning h087

jeg beklager også at jeg i mange tilfælde vil komme til at bruge forkortelser fx lyntogØV der betyder lyntog distrikt øst (sjæland) vest (fyn og jylland ) dvs hele landet

men det er noget der ligger automatisk når man skriver nemlig lyntogØV eller en station Fa = Fredericia, men når man siger det udtales det helt !!

så er lyn og IC, Int tog OP 1982ØV lagt ud her ( dag efter dag)

DSB : togplan 6 - 1982ØV - OP 11 - 17 - Lyntog gf 23 maj

DSB : togplan 6 - 1982ØV - OP 21-66 - IC og Int tog gf 23 maj

mvh

henning h087

Måske skulle jeg lige forklare, hvorfor jeg er ude efter det og andre tog lige præcis den dag omkring kl. 17.

Da jeg var barn, så besøgte vi mine forældre i Ikast/Herning 3-4 gange om året. De første år af mit liv fløj vi (Kastrup-Karup), men efter den første energikrise (1973) skiftede vi til tog. Så fra 1973/74 til 1986 rejste jeg en hel del fra København til Ikast/Herning - og næsten altid med intercitytoget kl. 17. Enkelte gange kl. 16. Det er en periode på 12-13 år, og at jeg har slået ned på 1982 er et tilfælde. Det er repræsentativt. Det kan være, at jeg udvider til at se på andre år senere. 

Det som har min interesse er alt hvad der skete på Københavns Hovedbanegår i tidsrummet 16:35 - 17:00. Vi kom ind med S-toget kl. 16:31 (kvalificeret bud, Farumbanen) og var nok på perronen 16:35. IC 171 afgik kl. 17, tog 1571 umiddelbart efter, og lyntoget (L175) stod klar til at afgå kl. 17:15. Der afgik også 9 regionaltog og et enkelt internationalt tog til Tyskland (P 397) i de 25 minutter. Det er i hvert fald så langt jeg er kommet efter første gennemgang af TKØ 1982-05-23.

Min ide er selvølgelig at genskabe de 25 minutter i H0-format en dag. Nu vil jeg se, om jeg kan finde nogle oprangeringer

Mvh Toftegaard

Jeg har været rundt i TKØ 1982-05-23 for at finde ud af hvilke tog der gik og kom fra København H en fredag fra 16:35-17:00. Efterfølgende kunne jeg I OP 1982ØV finde oprangeringer for to af togene – IC 171 og L 175. Men der er et tredje – P 397 – som jeg ikke finder. Det er trukket af en MZ og bliver ført med helt til Puttgarden, så jeg tænker, at det er et internationalt tog. Hvor kan det være?

Fra København

Til København

Yderligere to spørgsmål:

• hvor findes oprangeringer for regionaltog på Sjælland?
• hvor finder jeg køreplaner og oprangeringer for S-tog?

Mvh Toftegaard

uha

gode spørgsmål.

problemet ligger i at oprangeringer på Sjælland er opdelt i FO strækning og er meget omfattende

dvs fx

FO internationale tog

FO kystbanen

FO Nordbanen

FO Vestbanen

osv

så det er meget spredt, og ikke alt er gemt, men noget har vi - så det kommer lidt efter lidt - det med scanning osv

S tog findes der også på , der skal man have fat i TK-S og FO for S - tog

men der haves noget fra Kystbanen, Farum, Frederikssundsbanen og noget mere. 

der er ved at blive kigget efter i gemmerne og hylder, skuffer mm - men det tager sin tid - og næste overlevering bliver d 30/6,

i mellemtiden er der bare lige et par tusinde sider der skal scannes:

maskinløb 1975V sommer DDO Aarhus

maskinløb 1988Ø, for ME, MX, MY, MZ, MR, og EA 

ordreserie J: vognmateriellet,

3 stk ordreserie P udgaver + rettelsesblade : Maskintjenesten,

ordreserie E : Befordringen af gods mm incl private sidespor,

OPplanen 1982 for persontog Vest

og meget mere -

da vi denne dag mødes (4 mand + 1 fhv "pæresnapper , ok - han er så også en mand - så 5 ialt)) og har aftalt en udflugt der indebefatter besøg på Helsingør komandopost, Færgetur, Hälsingborg rangerbanegård ( det ferroviale indslag), Helsingør værftmuseum og Kronborg Søfartsmuseum(Maritimt indslag) og så skal der bagefter skaffes  på Borgerkroen (kullinarisk indslag ) helst gerne så vi ikke kan rejse os op bagefter ( Velfærdsindslaget )  - men dog efter et stykke tid ( realismeindslag ) 

så der skal nok komme noget, hvilke årstal får vi så at se - samt vi er ved at kontakte flere der evt kunne ligge inde med sådanne sager

mvh

henning h087

sidste nyt - muligheden for oprangeringer  OP 1982 fredag på tog 1571, 397 og regionaltog ( dengang Persontog, M står for materieltog ) foreligger muligvis ! - en af mine kontakter mener at han har dem liggende i kælderen - så vi får at se - der går nok et lille stykke tid - og hvis der er flere oprangeringer, hvilket han mener der er  - så skulle der ligge oprangeringer fra øst(Sjælland i perioden 1970 - 1980 ernene også - og har så forespurgt om at låne dem til scanning - så vi får håbe og se 

mvh

henning h087

DSB : togplan 6 - 1982V - OP 331 - 357 - persontog gf 19 juni

 Togplaner 1982V, - togplan 06 : OP 331-365 persontog - gf 19 juni (ny)

 og en maskinløbsplan, for dem der er interesseret i sådanne

Maskinløb 1978 vinter : 1 D : for MX, MY og MZ gf 1 oktober - (ny)

mvh

henning h087

hej

så kom der svar fra Niels erik Jensen ang oprangering af tog 1571 mm

jeg vedhæfter også hans svar

endvidere vil jeg så lige reklamere for Niels Erik Jensens blad "Slaggeposten" - hvori der er et væld af oplysninger mm om alt muligt fra DSB ( de er en guldgrube )

pt ligger de hidtil udsendte numre 1 - 76 af "Slaggeposten" til downloadning som PDF på rundremisen (betinger log-in - dvs oprettelse som bruger )

http://rundremisen.dk/forum/index.php?board=55.0

men man kan også tilmelde sig ved Niels Erik pr Email

bnej(snabela)adr.dk 

og få nye numre ( der er pt udkommet 76 numre ) tilsendt direkte som word doc når de udsendes

men her hvad Niels Erik sendte ( håber så at jeg kan vedhæfte doc, excelark)

( heri kan så også aflæses hvor mange planer der nogle gange skal afcheckes med hinanden for at det går op i en højere enhed !)

 håber så at det hvad hvad du søgte efter, Toftegård - vi mangler så bare S-togene, men det kan komme

ved så ikke om du skal bruge noget sporplan angående Kbh fra omkring 1982, jeg har da lidt derfra !

mvh

henning h087 

Ja, det var lige præcis det, jeg var ude efter. Tusind tak for det flotte arbejde!

Herligt at se alle oprangeringerne. Jeg undrer mig dog lidt over, at tog 1571 er et almindeligt kystbanetog. Jeg erindrede noget andet. Når der står '2265 =' foran, betyder det så, at det kommer fra Helsingør som tog 2265?

Også skægt at se tog 397. Tyske og franske vogne med tre danske, som skal med til Rødby fgh. Det var vel nattoget til Paris, Gare du Nord?

En sporplan? Måske. Jeg lægger i hvert fald mærke til, at spor 3 slet ikke er i brug i det tidsrum, mens 7/8 bruges intensivt. Hvorfor mon det? Og er der noget om, at det ikke var alle spor, der var gennemkørsel på, på det tidspunkt?

Sidste spørgsmål, "Msk 54", hvad er det?

Mvh Toftegaard

velbekomme, men mest tak til Niels Erik, han gjorde det store arbejde, jeg er bare formidleren/budbringeren 

ja tog 1571 kommer fra Hg tog 2265 ( 2265 = 1571 )

og ja det er nattoget til Paris

du siger bare til hvis du skal bruge sporplanen 

det kan også have noget at gøre med rangeringsmuligheder, men der skal vi så have fat i Arbejdsplanen for Kh ( har et par stykker selv - men de er meget tykke = mange sider - så på et tidspunkt ! )

bemærk også hvor lang tid spor 1 er optaget af samme tog pga rangering tog 372 = 2264

Msk 54 er turnummeret på rangermaskine , ikke lokomotiv nr. ( det hvide skilt der kunne ses på rangermaskiner i sin tid )

mvh

henning