Overledning i spor N

Som lovet i en anden tråd, har jeg fundet en anmeldelse frem, som jeg har skrevet for år tilbage. Men systemet er det samme i dag.

Afskrift af artikel i Dampposten nr. 1/1996, redigeret med let hånd, idet priserne er udeladt fordi de ikke længere er gældende. Desuden er de forskellige fotos blevet flyttet, så de er sat ind i teksten, hvor emnet for billedet omtales.

Derudover er den gengivet ordret.

VI TESTER: Hobbex overledning i spor N

De fleste har undladt overledning på deres modelbaneanlæg, selvom de kører med el-lok. ”Det er for besværligt, for dyrt og hele tiden i vejen ved afsporinger” er de mest anvendte undskyldninger.

Jeg har aldrig selv prøvet at bygge med overledning, og på Trinbrættets stand på udstillingen i Fredericia kredsede jeg da også omkring overledningen et stykke tid, hvor jeg hele tiden spurgte mig selv: ”Skal…. skal ikke….”

Jeg var derfor lidt betænkelig, da jeg efter mange overvejelser købte et Hobbex grundsæt fra Trinbrættet.

Jeg blev glædeligt overrasket!

Jeg kontaktede Mads Sjøner igen, og han stillede en hel del materiel til rådighed for en test af overledningssystemet.

Mads Sjøner skriver i sit nyhedsbrev, at overledningen er ”robust, fleksibel og billig” og her vil jeg tilføje: ”og nem at arbejde med”.

Selv en begynder kan bygge med Hobbex, så det ser pænt ud og samtidig få det til at virke.

Der medfølger med hver pose en udførlig, tysk-sproget vejledning, let forståelig p.g.a. de gode tegninger.

Et grundsæt indeholder 10 master: 5 med kort og 5 med lang udligger, samt 10 køretråde: 5 standard 110 mm og 5 dobbelt 220 mm, og prisen er overkommelig.

Sortimentet er ikke stort, og rent faktisk består det af i alt 14 katalognumre. Men der er til gengæld hvad man skal bruge. Både til standard og individuel opbygning.

Delene fås ikke stykvis, men er pakket i poser, enten som sæt eller med 5 eller 10 stykker. Det er med til at gøre det billigt, samtidig med at det er en god kvalitet.

Køretrådsmasterne er fine og solide, men på nogle af dem er kørtråden slem til at smutte ud igen. Det er især den nederste udligger, det er galt med, men det kan klares ved forsigtigt at klemme trådholderen lidt sammen med en fladtang. Den skal ikke mases helt flad, men kun bøjes, så hullet lukkes.

Den nederste trådholder til venstre som den så ud ved modtagelsen, til højre er den justeret ind ved at hullet er blevet lukket.

Det tager ikke mange sekunder pr. mast, og det er ikke en fejl, der skal afholde dig fra at anskaffe overledningen.

Ved første øjekast virker køretråden alt for kraftig, og rent faktisk vil det svare til, at virkelighedens køretråde er 8 cm i diameter. Men da det afgørende i denne forbindelse er soliditet contra nøjagtig efterligning, vil jeg personlig foretrække den solide udførelse, da jeg agter at anvende overledningen på mit kørende anlæg, og ikke til udstilling.

Tilføjelse december 2007: De ”rå” køretråde vil syne kraftigere p.g.a. genskin fra lamper m.v., men hvis de males i en mat farve, vil de syne tyndere.

Ved opbygning af et anlæg behøver man ikke montere overledningen med det samme. Man kan nøjes med i første omgang at montere holderne (der følger med hver mast), og så montere mast og køretråd til allersidst.

Tårnmasterne er dog med fast fod.

Masterne sættes ned i den i forvejen monterede holder på anlægget. Lodning og lim er ikke nødvendig, da delene passer perfekt sammen .

For at få det bedste resultat, skal afstanden mellem trådholderne på masterne være lig med køretrådens længde. Hvis køretråden er 220 mm lang, skal afstanden mellem trådholderne være 220 mm. Ikke 219 eller 221 mm, men 220 mm. Ellers risikerer du at køretrådssamlingerne ikke er helt i niveau, og så kan pantografen hænge fast

Når systemet er sat op, virker både køretråd og mast fjedrende, så når man ved et uheld kommer til at puffe til overledningen, vipper den på plads igen, i grovere tilfælde skal der måske lige rettes lidt hist og her. Skulle noget hænge fast, f.eks. i et ærme, er der intet der knækker. Masten hopper ganske enkelt ud af sin holder, og så sætter man den blot ned i holderen igen.

Ved togulykker (afsporing) vil nogen måske påstå, at det i sådanne tilfælde vil være en ulempe med overledning, da det er svært at komme til.

Ikke med Hobbex.

Ved påsætning af rullende materiel under de lange køretråde, skubber man blot køretråden til side, og sætter køretøjet på. Bagefter retter køretråden sig ud igen.

En anden nem måde er ved simpelthen at løfte en mast eller to op af holderen, sætter køretøjet på, sætter masterne på plads igen, og alt er som før.

Strømtilslutningen foregår ved at man lader en tynd ledning gå op langs bagsiden af masten til den øverste trådholder, hvor ledningen vikles omkring trådholderen. Bruger man en lakeret kobbertråd, kan tilslutningen kun ses, hvis bagsiden af masten vender ud mod tilskueren.

Prøv endelig ikke på at lodde ledningen fast, for man opnår kun at masten smelter, og trådholderen derved kommer ud af niveau.

Det anbefales at lave strømtilslutning på hver 15. mast (hver 8. mast ved lange køretråde) samt umiddelbart før og efter tværspænd.

Strømtilslutning i tværspænd er, om ikke umuligt, så meget vanskelligt, hvis det samtidig skal se pænt ud.

Overledning i krydsspor er heller ikke noget problem. Det kan laves på 2 måder, hvoraf jeg kun har vist den ene, men de er næsten ens.

Man kan lime to isoleringsstykker (kat.nr. on117) sammen, så de er nøjagtig parallelle. Derefter bøjes de enkelte ”ben” ud, så de passer med krydssporets vinkel. Bemærk at alle 4 køretråde er isoleret midt i krydssporet. Der skal altså strømtilførsel til dem alle.

Den anden måde (som er vist på billedet) er ved at anbringe et stykke plastic, f.eks. fra en ledning, omkring den lodrette, midterste tråd. Dette gøres på begge køretråde. På det viste foto har jeg anvendt to lange køretråde, kat.nr. on110.

Derefter bindes/limes de sammen og bøjes som før, så samlingen kommer i midten af krydssporet. Bemærk at hvis man anvender plastic fra en ledning, kan det være svært at lime det sammen. Det skyldes at der er for meget olie i plastic’en for at holde den smidig, og derfor kan limen ikke binde.

Da der ikke er noget træk i samlingen, har jeg bundet det sammen med ganske alm. tynd tråd. Husk: Ingen tråd på selve køretråden, da det kan danne overgang mellem de to køretråde.

Diamantkryds med overledning

Med den viste metode, er de to stamspor elektrisk isoleret fra hinanden.

Tilføjelse december 2007: Det isolerende stykke midt i krydssporet ser drastisk ud, men når/hvis man maler sin overledning i en mat farve, ses det ikke nær så tydeligt, fordi det vil få samme farve.

Tårnmasterne er lidt for kraftige, da de også benyttes til spor TT, men er til gengæld så meget desto mere robuste. Og når først det hele er sat på plads på anlægget, kan man faktisk kun se det hvis man ved det, eller hvis man ligefrem leder efter fejl.

Nogle af tånmasterne er en anelse skæve, men det rettes ved at man med f.eks. en slibepind sliber lidt af foden i den ene side, hvis man ikke kan skille masten fra foden. Af de tilsendte 8 master var de 4 lige, 3 lidt skæve (op til 2 mm) og den sidste, der var den værste, var 3 mm ”ude af kurs” i toppen (toppen var 3 mm ved siden af en lodret linie gennem fod og mast).

Fejlen ligger i samlingen mellem mast og fod, idet man tilsyneladende har pakket masterne ned, inden samlingen er hærdet. Det havde været bedre, hvis tårnmasterne var leveret som samlesæt, som f.eks. køretrådsmasterne.

På billedet kan man i øvrigt se forskellen på en Arnold og en Hobbex tårnmast. Det er Hobbex til venstre.

Tårnmaster, Hobbex til venstre, Arnold til højre.

Tværspænd får i 5 størrelser, nemlig til 2, 3, 4 og 5 spor samt individuel (selvbyg) med max. spændvidde 250 mm. Sidstnævnte kræver dog en del finlodning.

Tilføjelse december 2007: Der er 30 mm mellem de lodrette tråde i tværspændet, men holderne til overledningen kan forskydes sideværts, så de passer til den aktuelle sporafstand.

Også tårnmaster og tværspænd passer perfekt sammen. Når man har samlet et komplet tværspænd med to tårnmaster og holdere til overledningen, kan man løfte det hele i den ene mast, uden at det falder fra hinanden. Og det vel at mærke uden brug af lim, lodning eller anden fastgørelse.

Man kan løfte det hele på én gang, uden at det falder fra hinanden. Ikke at man har brug for at løfte det hele på en gang, men det siger lidt om pasformen.

Tværspænd er pakket i poser, komplet med to tårnmaster, tværtråde, bæretråde og holdere til køretråden.

Heller ikke opbygning af tværspænd giver anledning til problemer. Har man først prøvet det nogle gange, går det som en leg.

Et lille tip: Inden du monterer tværspænd, så fil lige enden af trådene (både tværtråde og bæretråde) lidt skrå eller afrundet. De skal ikke spidses, så de bliver syleskarpe, men blot en lille afrunding, så de nemmere går ind i de dertil beregnede huller. Det gør samlingen meget hurtigere, og har ingen praktisk betydning når det hele er samlet.

Tværspænd over 4 (t.v.) og 3 spor samt tilslutning til sporskifte

Endnu et lille tip: Trådholderne glider meget let hen ad tværspændet. Hvis du giver trådholderne en lille klat lim, hvor tværspændet hviler i det lille hak på holderen, glider ingen steder. Det er nok med en lille klat hvid hobbylim, kontorlim eller en limstift. Brug IKKE kontaktlim, for så kan du ikke skille det ad igen ved en evt. ombygning.

Tilføjelse december 2007: Jeg har med fordel anvendt neglelak. Det binder fortrinligt på metal, og når det er hærdet, kan det males sammen med de øvrige dele.

Kører men med el-lok, men hidtil ikke har villet montere ægte køretråd, er Hobbex et godt alternativ til f.eks. Arnolds gummiledning. Hobbex er ca. 30 % dyrere end Arnolds system, men så kører man til gengæld også med pantografen helt oppe på køretråden, nøjagtig som i virkeligheden.

Kører man uden strøm i overledningen, behøver man jo ikke bygge systemet inde i tunneller og andre skjulte steder. Den første og den sidste mast i tunnelen hæver man 3 – 4 mm, så den højeste pantograf går fri af køretråden, når toget kører ind i tunnelen. Husk at dreje holderen 180 grader, da lokomotivet ellers vil støde på. Når lokomotivet, efter at have kørt inde i tunnelen, når frem til udgangen, bliver pantografen ”fanget” af køretråden igen, og lokomotivet kører videre som om der havde været overledning hele vejen.

Jeg ved godt at BR 150 sjældent kører med begge pantografer oppe, men det er også for at vise, at pantografen bliver "fanget" af køretråden, når toget kører ud af tunnelen igen.

Køretrådene til strækninger fås i længder på 110 mm (standard) og 220 mm (dobbelt). Ved kurver på to-sporede strækninger bruger man køretråden på 110 mm samt den korte på 5/6 længde, der er 95 mm, eller den variable, der kan ændres fra 100 – 120 mm. Systemet er perfekt til kurver med små radier, men til de store kurver på f.eks. radius 60 – 100 cm, savnes en mellemting mellem de to længder køretråd.

En fast køretråd på 1½ længde = 165 mm samt en variabel på 155 – 175 mm ville gøre sortimentet komplet. Den variable vil desuden være perfekt i forbindelse med Peco sporskifter samt Roco modelsporskifte på 10 grader.

Især ved kurver med radius over 80 cm virker den korte masteafstand lidt malplaceret. Her ville en kørtråd på 1½ længde have gjort underværker. Det kan lade sig gøre at bruge den lange køretråd i kurver mellem 90 og 110 cm, men der skal ikke meget slinger i valsen, før pantografen smutter ved siden af. I kurver med radius på omkring 110 cm og derover kan man roligt bruge den lange køretråd på enkeltsporede strækninger.

Tilføjelse december 2007: Man kan sagtens lave sine egne 1½-længde køretråde. På dette, lidt uskarpe foto, har jeg afkortet en lang køretråd fra 220 mm til 165 mm. Det eneste minus er, at den yderste ende på bæretråden vil være lidt mere stejl end på de øvrige køretråde, men det ses kun, hvis man ved det eller man, som før nævnt, ligefrem leder efter fejlene. Det anbefales at lave en lære (en træliste med et par små søm) som man kan bøje tråden om, og dermed også sikrer at afstand m.v. er den samme fra gang til gang.

En uforkortet og en forkortet køretråd. Jeg beklager den ringe billedkvalitet.

At Hobbex også er velegnet til modul-anlæg, skal kun lige tilføjes for fuldstændighedens skyld.

Både køremaster, tårnmaster og holderne til køretråden er stålgrå ved leveringen, køretråd og tværspænd er kobberfarvet og isolatorerne i tværspænd er brune. Vil man have en anden farve, må man male dem selv.

Konklusion

Hobbex overledning i størrelse N er anbefalelsesværdigt, hvis man kører med el-lok. Også selvom man kører uden strøm i overledningen.

Det har en perfekt pasform, er yderst robust og er nem at arbejde med.

Et stort plus er den ekstra sikkerhed der ligger i, at køretrådsmasterne er aftagelige og hopper ud af holderen ved uheld, frem for at knække.

Kun de skæve tårnmaster samt de manglende køretråde i 1½ længde trækker ned i karakter.

Manglen på en tilslutningsmast har jeg ikke ladet trække ned i karakter, da man nemt og billigt selv kan fremstille en sådan.

I forhold til prisen er det et glimrende system og i en skala fra 1 – 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give Hobbex karakteren 9 med en pil opad.

Hvis de to fejl bliver rettet, hvoraf den ene kan rettes ved blot at springe en arbejdsgang i produktionen over, vil karakteren ryge helt i top

For fuldstændighedens skyld skal det lige indskydes, at nærværende test er udført med Peco skinnemateriel. Det er det skinnesystem, der giver mulighed for flest variationer, og dermed også grundlag for en omfattende test.

Her slutter artiklen, men jeg har et par bemærkninger med senere erfaringer:

Som nævnt kan man selv og uden besvær fremstille sine køretråde i netop den længde, man ønsker dem. Man skal blot lave en lære, så afstand m.v. i enden af køretråden bliver den samme hver gang, så de kan monteres på masten.

Det er især ved to-sporede strækninger, man får brug for at afkorte den ene køretråd i kurver, hvor den inderste tråd jo er lidt kortere end den yderste. Husk at masterne altid står lige over for hinanden. Jeg gjorde det, at jeg først monterede holderne på ydersiden af sporet, så afstanden passede med en køretråd, monterede de inderste holdere lige over for, målte afstanden mellem de inderste holdere, og fremstillede køretråden efter dette mål. De første par gange tager det lidt tid, men efterhånden går det nemmere, og man tænker ikke over det til sidst. Man gør det bare.

Hvis du maler overlednings-systemet, så husk at der ikke må være maling på undersiden af køretråden, uanset om det er strømførende eller ej. Pantografen vil skrabe malingen af, og det vil sidde som klatter på toppen af pantografen. Jeg malede alle tråde over det hele, dog ikke på de yderste ender, hvor de skal sidde i holderen, og kørte dem bagefter hen over et stykke fint slibepapir ved at holde dem lodret.

Pas også på ikke at male det lille stykke kobber i køretrådsholderne i tværspænd. Det vil give isolation mellem holder og køretråd.

Masterne malede jeg også, dog undtaget de små øjer, hvor køretråden skal monteres.

Først når det hele er samlet og afprøvet, vil jeg male de punkter, hvor køretråd og holder går sammen, for at sikre at der ikke kommer maling ind imellem og isolerer.

Jeg har senere anskaffet yderligere 8 tårnmaster, og fejlen er desværre ikke blevet ændret. Men til gengæld kan man med lidt forsigtighed skille nogle af dem ad, og så lime dem sammen igen i den korrekte stilling. Af de 8 nye var 5 helt lige, 2 kunne skilles ad, og den sidste måtte jeg så slibe lidt i den ene side.

En af mine venner, der også anvender Hobbex, har loddet køretrådene sammen i et krydsspor, men da han har samme kørestrøm i alle de aktuelle spor, var det ikke noget problem, rent strømmæssigt. Det er kun hvis de to stamspor er med forskellig kørestrøm, man har brug for at køretrådene også er isoleret.

Til sidst: Jeg kan desværre ikke vise fotos af min nuværende bane, da den er under opbygning, og derfor helt uden overledning i øjeblikket. Jeg var ikke så smart, så jeg tog fotos af den gamle bane inden jeg pillede den ned.