Hej alle Sporskiftere.
Så fik jeg endelig samlet mod til at poste indlæg nr. 1 i dette herlige forum, som jeg har fulgt fra sidelinjen i et stykke tid efterhånden
Som lille dreng fik jeg mit første modeltogssæt fra Lima, som op gennem min barndom voksede til en ganske pæn samling. Samlingen har dog været nedpakket i en del år nu, men interessen har aldrig helt forladt mig. På efterårets messe i Valbyhallen sprang jeg ud i et digitalt eventyr med startsæt fra Roco og et ekstra digitalt lokomotiv (begge DC), så jeg kunne nyde fordelene ved digital drift. Jeg er ikke skuffet må jeg sige, og der er sket meget sine mine Lima-dage.
Det nye materiel har givet mig blod på tanden, og jeg fik snart den idé at digitalisere min gamle men velkørende Lima MZ 1408. Så bevæbnet med ESU-dekoder LokPilot 3.0, 8-polet NEM-hunstik, loddekolbe og diverse vejledninger fundet på nettet (bl.a. Skilteskovens) gik jeg i gang. Men ak, jeg løb snart ind i problemer…
For det første har opdaget, at farvekoderne på NEM-hunstikket og dekoderen ikke stemmer overens. Der sidder kun syv ledninger i NEM-stikket: Orange, gul, grøn, sort, grå, blå og rød. Jeg savner således den hvide ledning, som i flg. nævnte vejledning skal bruges til lyset. Min første tanke var at forsøge at vende NEM-stikket så den grønne ledning på dekoderen kom i hullet uden ledning – men dette lader sig ikke gøre. Endvidere ser det ud som om at der ikke er overenstemmelse mellem placeringen af farveledninger på dekoderen og mit NEM-stik. Jeg spurgte ellers meget tydeligt i butikken om der var overenstemmelse mellem farverne, og de sagde at det var der...
Skal jeg have fat i et ESU NEM-stik med helt samme farvekoder som på dekoderen? Eller er der en anden og nem vej udenom problemet? Jeg vil jo altid mangle den hvide ledning i mit nuværende NEM-stik… :roll:
Andet spørgsmål gælder selve ledningsføringen: Alle de grundige vejledninger jeg finder, herunder Skilteskovens, bygger desuden Limas MZ om til AC-drift. Det er jeg ikke interesseret i, da mit nye digitale udstyr er til DC-drift. Så hvordan skal den blå ledning til lyset løbe? Er det korrekt forstået at den skal løbe på tværs i lokomotivet fra bagerste til forreste belysnings-strømoptag? Sådan ser det ud i Peter E. Jonasens glimrende oversættelse af indbygningsvejledning for LokPilot-dekoderen af december 2006.
Jeg håber der er nogle, der kan give gode råd til en nybegynder i digitalisering. På forhånd tak...
Mange hilsner,
Pero
Digital 2-skinne. Tema: Diesel diesel diesel
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.169
Den blå ledning (i ESU/NEM verdenen) er til fællesleder + til lys. I praksis betyder det, at en pære skal være tilsluttet blå plus hvid eller gul (stadig i ESU / NEM verdenen).
Ved 2-skinne, skal strømoptag fra hjul være klipsen over løbebogien til sort og loddefligen på motorbogien (se nedenfor) til rød.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
Pero
Indlæg: 18
Hej Peter.
Tak for dit svar. Jeg købte faktisk to NEM-stik hos to forskellige forhandlere i sin tid - og det andet stik har ligeledes kun syv ledninger - med samme farver som nævnt ovenfor. Til gengæld sidder de lidt anderledes, så jeg vil kunne få den grønne forbindelse på dekoderen til at ramme det tomme hul i NEM-stikket. Jeg vil prøve at montere det andet NEM-stik i min MZ snarest. Jeg har lavet tabel der sikrer overensstemmelse mellem farvekoderne på dekoder og stik...
Jeg vil tillade mig at vende tilbage hvis der opstår nye problemer
Pero
Digital 2-skinne. Tema: Diesel diesel diesel
Pero
Indlæg: 18
Hej igen.
Vil bare meddele at min gamle MZ nu har fået nyt liv, og kører overraskende godt med den digitale styring - ok, ikke på Roco-niveau men bestemt godt. Tak for hjælpen
Uden bemærkningen om placering af den røde hhv. sorte ledning var det nok aldrig gået. Jeg ville have byttet dem om iflg. vejledningerne jeg fandt på nettet.
Digital 2-skinne. Tema: Diesel diesel diesel
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.169
Det kunne du også have gjort i 2-skinne, jeg ville blot hjælpe dig ved at være "firkantet".
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
Pero
Indlæg: 18
Kære Sporskiftere,
Tager lige en gammel tråd op igen. Siden mine sidste skriverier i denne tråd er der kommet digitalt liv i to MZ'er - og senest også en lima MR. Alle kører - limas kvalitetsniveau taget i betragtning - rigtig godt.
Men er nu faldet over et par spørgsmål, der sikkert er nogle herinde der kan hjælpe med:
1. De gamle slæberinge både på de to MZ'er og på min MR trænger til udskiftning. I en ombygningsvejledning fundet på nettet vises, at der kan bruges friktionsringe fra Märklin (varenummer 7154) - og at de skulle fungere meget bedre end de gamle fra lima. Er der nogen der har erfaringer med disse friktionsringe på lima-materiel? Og er der nogen der ved, om friktionsringene med varenummer 7154 også passer til min MR?
2. Hvor kan jeg finde gode fifs til vedligehold af de gamle lima-motorer? Her tænker jeg fx på hvordan de smøres rigtigt, hvordan jeg kan se om kullet skal skiftes m.v. Findes der en vejledning et sted?
På forhånd tak for hjælpen.
Pero
Digital 2-skinne. Tema: Diesel diesel diesel