Picture

Leonard

Kerteminde

Indlæg: 858

PB

Om at handle udenlands

Jeg vil bare lige dele 2 positive oplevelser med at handle udenlands i denne uge:

I søndags bestilte jeg en HSI-88-USB hos Littfinski i Tyskland, den afleverede posten onsdag.

I søndags bestilte jeg også en stor stak Kadee koblinger hos Sharp Models i England, det meste af ordren kom posten med torsdag og der var kun trukket det beløb, som de har leveret varer for på mit betalingskort. Det der er i restordre ser det ud til, at de leverer uden ekstra omkostninger så snart de har det hjemme.

Delene kunne jeg også have købt i Danmark hos lokale forhandlere, men ingen havde delene hjemme og kunne ikke svare på hvornår de ville have dem. Den ene del hos Littfinski har kostet præcist det samme med porto, som den ville have gjort i DK med dansk moms, koblingerne har jeg sparet ca. 15% på.

Det positive er dog at det faktisk er gået hurtigere end det ofte gør ved bestillinger hos danske forhandlere. Nogen af dem er jo en hel uge om at besvare mails og flere uger om at få pakket tingene og afleveret dem på posthuset.

__________________

Seriøse bud modtages.
Sendes kun mod forudbetaling og køber betaler porto.
Kan også afhentes efter aftale. 

Leonard
5300 Kerteminde

Like 0 kan lide
Top

Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

"leonard" skrev:
Jeg vil bare lige dele 2 positive oplevelser med at handle udenlands i denne uge.

Selvom der er gået en rum tid siden dit indlæg, vil jeg da bare sige tak for oplysningerne. Jeg har, på baggrund af din anbefaling, valgt at bestille et sæt Kadee koblinger fra Sharp.

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

"sjlauritsen" skrev:
Selvom der er gået en rum tid siden dit indlæg, vil jeg da bare sige tak for oplysningerne. Jeg har, på baggrund af din anbefaling, valgt at bestille et sæt Kadee koblinger fra Sharp.

Selvom der igen er gået en rum tid, vil jeg bare nævne at handlen med Sharp forløb uden problemer. Koblingerne kom efter en uges tid og de fungerer fint.

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Occam

Indlæg: 583

PB  Hjemmeside

Også tak for tippet herfra.

Jeg sidder også og er fristet af Kadee koblingerne. Hvilken af længerne man passer bedst til alm. dansk materiel?

Tak Smile

__________________

Med venlig hilsen
- Occam

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.820

PB

Jeg har lige lavet en hurtig test på to hobby trade godsvogne, store Q-vogne. Kobling nr. 17 kan ikke bruges, da de er for korte, med kobling nr. 18 går det bedre, på lige stræk er afstanden mellem pufferne ca. 3 mm og i en kurve med godt 40 cm radius støder pufferne mod hinanden. Hvis man vil bruge Kadee-koblinger, skal koblingsattrappen fjernes på Q-vognene.

Og en anden ting: Jeg bruger magneter under materiellet til at påvirke reed-kontakter. Jeg har ikke prøvet at lægge en magnet under sporet for at prøve afkoblingsfunktionen, og jeg kan vel risikere, at maskiner med magneter bliver hængende over afkoblingsmagneterne?!

Princippet er godt og velprøvet, men jeg hælder alligevel til en "europæisk" løsning, da de kan koble tættere. I øvrigt synes jeg, at koblingerne også er rigelig store, à la Fleischmanns profi'er.

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

Hejsa.

Jeg har sammenlignet stort set alle NEM-koblinger (NEM 362) på markedet og i den forbindelse har jeg draget et par konklusioner, som jeg da lige kan dele lidt med jer.

Først og fremmest så gik jeg efter en kobling, der på en måde var anonym og på en anden måde fungerede med koblinger efter NEM 360 (A-koblingen). Det var dog ikke et must, så alle koblinger var i spil.

Koblingerne kan inddeles i to kategorier: De der kan med NEM 360 og de der ikke kan.

Egoisterne:

De koblinger, der ikke kan med NEM 360 er Roco Profi, Fleischmann Profi og Kadee. Disse koblinger er glimrende koblinger, men det kræver at man skifter alle sine koblinger ud for at kunne benytte dem.

Roco Profi.

Den store fordel ved Roco Profi er muligheden for at kunne løfte en vogn ud af stammen. Denne fordel går igen hos alle koblinger, der ikke kan med NEM 360. De andre koblinger filtrer sig derimod ind i hinanden og skal skilles ad med en afkobler. Det er ikke noget jeg ser som et problem, men jeg ved at andre gør. Roco Profi kobler afsindig tæt, virkelig en fed kobling, men jeg synes den ser grim ud på små godsvogne. Den "rager" for langt ud og så er den grå. Det er min mening, og det er en smagssag. Gør op med dig selv, hvad du synes.

Fleischmann Profi

Her er en anden cool kobling, men jeg synes den er svær at få til at koble. Jeg skal hamre vognene sammen og det holder ikke. Til gengæld er den meget anonym og super flot. Jeg benytter den på mine MA lyntog, da den minder meget om en Scharfenberg automatkobling (http://de.wikipedia.org/wiki/Scharfenberg-Kupplung). Har du MZ 1425 kan også sætte en på og trække en IC4 rundt med den. Wink

Kadee:

Efter gentagne forsøg med Kadee er jeg kommet frem til, at Kadee ikke fungerer til mit formål. Kadee er en meget lækker kobling, den kobler lettest af alle koblingerne, og ser også rigtig godt ud, da den er meget anonym. Men vigtigt at huske er, at Kadee ikke er en kortkobling og den er designet til amerikanske tog uden puffer. Hvis du monterer Kadee på NEM 362 vogne, så kan du opnå kortkoblingseffekten ved at kombinere Kadee 17 og 18. Hvis den ene ende af vognen har en 17 og den anden ende en 18 og alle 17'ere og 18'ere peger samme vej, så kan du opnå en kortkoblingseffekt, ca. 2mm mellem pufferne. Til gengæld kan du ikke trække vognene rundt i mindre end radius 3 uden at pufferne fletter. Hvis du kun benytter Kadee 18, så kan du sagtens trække vognene rundt, til gengæld kan du glemme alt om kortkobling. En anden ulempe ved Kadee er at den fjedrer helt vildt. Dvs. din togstamme kan strække sig meget før den reelt sætter i gang. Kadee er en pæn kobling, men hvis du, som jeg, laver meget rangering og godstogskørsel, så tror jeg du vil være bedre tjent med en alm. NEM 360 kompatibel kobling. Jeg kan ikke holde ud når mine togstammer kører i "ryk" fordi koblingerne fjedrer.

Jeg synes det er rart at kunne foretage et løbende skift og det bringer os til den anden kategori: De koblinger der kan med NEM 360. Koblingerne er: Märklin, Roco Universal, Fleischmann 6511 og Märklin Relex.

Da jeg sætter pris på at tingene glider let og elegant sammen, så har jeg haft et godt øje til Märklin og Roco, der begge leverer super koblinger, som kobler stort set uden problemer.

Märklin

Fordelen ved Märklins kobling er, at den kobler utrolig tæt. Den kobler dog ikke altid let og er ikke særlig tolerant, hvis koblingerne er lidt ude af justering. 1.5 mm mellem pufferne. Hos mig oplever jeg, at det mest er på lokomotiver uden kortkoblingskulisse at koblingerne kommer ud af justering. Alle mine vogne har pt. Märklins kortkobling monteret. Du skal være opmærksom på at Märklins kortkoblinger ikke vil fungere med andet end Märklin materiale på små radier. Det skyldes at Märklins pufferhøjde er en anelse højere end NEM-standarden anbefaler. Märklins koblingshoved vil "ramme" pufferne, hvis du monterer den på f.eks. en Roco vogn med fire aksler og trækker den rundt i radius 1 + 2.

Roco Universal

Her er til gengæld den kobling, der kobler lettest af alle. Det er godt nok ikke en kortkobling, men den kobler alligevel tæt, ca. 2 mm mellem pufferne. Den er særlig tolerant, hvis en kobling er ude af justering, det tager den ikke så tungt og kobler som regel alligevel. En fantastisk kobling, her fungerer pre-afkobling også altid uden problemer. Jeg overvejer kraftigt, at alle vogne skal have denne kobling monteret. Eneste ulempe ved Roco Universal er den "halve" koblingsbøjle. Jeg har hørt om folk, der har tabt vogne pga. at de har hægtet sig af bøjlen. Jeg har aldrig selv oplevet det, og jeg har testet og testet.

Fleischmann 6511

Den evige standardkobling. Her er virkelig ikke meget at sige andet end, at det virker. Koblingen er ikke en kortkobling. Den er ganske plain, men den fungerer. Kan du undvære kortkoblingseffekten, så kan du med fordel vælge Fleischmann 6511. Det er desuden koblingen som officielt benyttes af FREMO.

Märklin Relex

Koblingen kræver ingen introduktion. Det er Märklins gamle standardkobling, som alle kender.

Radius 1 og kortkoblinger:

Roco Universal kan som den eneste NEM 360-kompatible kobling trække Märklin og Roco vogne rundt i radius 1 uden at de afsporer. Det kan Märklins kortkobling ikke, hvis den sidder på Roco vogne med fire aksler. Koblingshovedet vil ramme puffen og trække vognen af sporet. Til gengæld kan man sagtens kombinere Märklin koblinger på Märklin vogne og Roco koblinger på Roco vogne. Det fungerer lige så godt også i radius 1, jeg har testet det ved flere lejligheder.

Ikke NEM-360 kompatible koblinger kan altid trække vogne rundt i radius 1 uanset fabrikat.

Det var lidt af mine erfaringer gennem adskillige tests. Jeg håber det kunne hjælpe jer lidt. Smile

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.820

PB

Så er der vist ikke meget mere at sige om det...

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

moppe

Medarbejder

Indlæg: 5.558

PB  Hjemmeside

"bl" skrev:
Så er der vist ikke meget mere at sige om det...

Det skulle da lige være:

Helt almindelige bjlekoblinger kan man fjerne vogne ved håndkraft, ved at lægge vognen 40 grade om på siden og tage den ud, så er den væk. Profi og Roco kort, kan man som beskrevet trækek lige ovenud, hvorimod Märklins kort/universalkobling er krop umulig at få fra hinanden uden en afkoblingsskinne, eller andet til at trykke på undersiden.

Klaus

__________________

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model

Like 0 kan lide
Top

Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

"moppe" skrev:
Det skulle da lige være:Helt almindelige bjlekoblinger kan man fjerne vogne ved håndkraft, ved at lægge vognen 40 grade om på siden og tage den ud, så er den væk. Profi og Roco kort, kan man som beskrevet trækek lige ovenud, hvorimod Märklins kort/universalkobling er krop umulig at få fra hinanden uden en afkoblingsskinne, eller andet til at trykke på undersiden.

Øv at jeg glemte at nævne det, for så havde du ikke haft noget at skulle have sagt! Wink

Men når det nu står skrevet, så vil jeg da give dig ret. Til gengæld så har man kortkoblingsfunktionen ved Märklins kobling.

Jeg synes koblinger er og bliver et kompromis, ligemeget hvad jeg vælger at benytte. Smile Jeg tror jeg ender med at benytte med Rocos Universal kobling. I hvert fald til godsvogne. Jeg har ikke besluttet mig for passagervogne endnu, men Rocos kortkobling synes jeg vinder lidt. Så må jeg allokere en Köf med Roco kort til p-risten. Smile

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Picture

moppe

Medarbejder

Indlæg: 5.558

PB  Hjemmeside

"sjlauritsen" skrev:
Jeg synes koblinger er og bliver et kompromis, ligemeget hvad jeg vælger at benytte. Smile Jeg tror jeg fortsætter med Rocos Universal kobling. I hvert fald til godsvogne. Jeg har ikke besluttet mig for passagervogne endnu, men Rocos kortkobling synes jeg vinder lidt. Så må jeg bare have allokere en Köf med Roco kort til p-risten. Smile

Mit klare valg er profi koblingen. Stiv sammenkobling og holdbar kobling. Til rangeropgaverne bliver det en almindelig bøjlekobling.

Er der nogen der "syge" med Märklins kortkobling har jeg 30 stk her hos mig i en pose, der gerne byttes væk for 30 profi koblinger.......

Klaus

__________________

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.