Netværkskabler

Der har været en del debat om netværkskabler til de moderne controllere - så her er lidt basisinformation:

Al moderne netværk kører Ethernet på TP (Twisted Pair) kabler. Historisk har der været mange, mange andre teknologier i brug, men i almindelig, daglig drift behøver man ikke vide, at der overhovedet findes andet.

Kablerne hedder Twisted Pair fordi de består af snoede par; denne snoning er afgørende vigtig, da den forhindrer et stort datatab ved de høje frekvenser, der er tale om. Stikkene i enderne hedder RJ45 og har otte poler; men man kan sagtens få kabler med RJ45 stik, der ikke har snoede par - de er billigere, de er ofte meget flade, og de er fine til mange formål - men de kan ikke bruges til Ethernet.

De mest brugte Ethernet kabler kaldes PDS-kabler, fordi de følger en standard, der er lavet for "struktureret kabling". Formålet med denne kabling er at sørge for, at man kan bruge de samme ledninger i f.eks. en væg til mange forskellige formål. På den måde kan man forberede en bygning til den moderne verden, selvom man ikke helt ved, hvad der måtte blive installeret af teknik.

PDS-kabler har otte ledere - eller fire par (se nummerering på tegningen nedenfor). Der er ingen regler for farvekodningen af disse, men der har alligevel udviklet sig en normal praksis, som følges af flere og flere. Men uanset farverne, skal parrene under alle omstændigheder været forbundet på samme måde. Den er lidt sær, men har en historisk set fornuftig forklaring. Hvis man bruger de mest almindelige farver, har man først det orange par på ben 1 & 2; herefter kommer det grønne par på ben 3 & 6, det blå par i midten på ben 4 & 5, og endeligt det brune par i den anden side på ben 7 & 8. Hvert par består af to ledninger - en, der er helt i den pågældende farve, og en anden, der er hvid med en stribe i den relevante farve.

Ethernet bruger kun to af disse par: Det orange og det grønne. Det er ret praktisk, for analog telefoni kører til gengæld kun på det blå par - dvs. parret i midten. På den måde undgår man at brænde sin computer af, hvis man kommer til at sætte en telefonforbindelse i - for ringetonen på en analog telefon kan være op til 125V. :!: Til gengæld bruger ISDN de fire midterste ledere - dvs. det grønne og det blå par.

Hvis man glemmer den moderne verden for en kort bemærkning, bliver tingene lidt nemmere at forstå: Ethernet på TP skal forbindes i en stjerneformation - dvs. man har en central boks, der forbinder hele nettet. Denne boks hedder et hub, et ord, der i virkeligheden er engelsk og betyder 'hjulnav'. Så tænk på navet i et cykelhjul: Hubbet sidder i midten, og egerne er ledningerne, der går ud til computerne og andre apparater, der sidder rundt på fælgen.

Nu om dage bruger man ikke hubs mere, men i stedet en tilsvarende indretning, der kaldes en switch. Forskellen kan være ligegyldig i denne sammenhæng - det er tilstrækkeligt at vide, at et hub er en meget primitiv indretning, der stort set svarer til en 220V trestiksdåse, mens en switch har indbygget intelligens, der sikrer væsentligt bedre kommunikation, specielt i større netværk.

Hvis man tænker på cykelhjulet, har man to slags forbindelser: Det ene par i PDS-kablet bruges ud af hubbet og ind i computeren, mens den andet par bruges den anden vej. Der er altså eet par til indgang, og et andet til udgang. Ledningerne er trukket lige igennem, så ben 1 går til ben 1, ben 2 til ben 2 og så fremdeles.

Hvis man skal forbinde to apparater af samme klasse - dvs. to computere eller to hubs - kommer man til at forbinde indgang til indgang og udgang til udgang. Og det fungerer naturligvis ikke. Man har derfor brug for et krydset kabel, så man får byttet rundt på de to par og igen forbinder indgang til udgang og udgang til indgang. Da Ethernet kun bruger det orange og det grønne par, skal man altså bytte rundt på disse to. Det kan ses på billederne nedenfor.

Der er igen ingen regler for farver på PDS-kabler - eller rettere, der er mange regler, men de følges langt fra af alle. Et par regler fra det gamle PDS-system er dog bevaret, mere præcist er det meget almindeligt at bruge røde kabler til telefoni og grønne kabler til Ethernet. Derfor ser man ofte en rød og en grøn markering på en tostiks PDS-dåse i en væg. Det betyder ikke, at man ikke kan bruge forbindelserne til andre formål - det er blot en hjælp for brugere uden den store tekniske indsigt.

Når det er sagt, skal det dog også siges, at det efterhånden er blevet en uskreven regel, at man bruger gule kabler som krydsede kabler - mange steder kan man finde netværksfolk, der render omkring og leder efter "et gult kabel". Men man kan aldrig være sikker - der findes gule kabler, der ikke er krydsede, og der findes røde, hvide og grå kabler, der er krydsede. Men hvis man ved, hvad man skal se efter, er det heldigvis relativt nemt at se det direkte på stikkene.

En del moderne udstyr - men langt fra alt - har fået en ekstra autosense funktion, så det selv kan detekte, at man har sat et almindeligt kabel på, hvor man burde have brugt et krydset - eller omvendt. Her slipper man altså helt for at spekulere over det.

Stort set alt udstyr har en lysdiode til at angive 'link'. Den er kun tændt, hvis forbindelsen er i orden, og den blinker som regel, hvis der er trafik. Hvis den er helt slukket, når man har sat sit kabel i, er der enten noget galt med kablet - eller også skulle man have brugt et krydset, eller man har måske netop brugt et krydset, hvor man ikke skulle. Lamperne viser, at der er forbindelse fra computer til hub/switch, så tingene skal altså være i orden i begge ender, før de tænder.

Det var lidt om kablingen af Ethernet: Husk, at det er nødvendigt - men ikke tilstrækkeligt - at kablingen er i orden, før man kan kommunikere på nettet. Typisk vil man også skulle have sine IP-adresser i orden, men det er en helt anden historie, der må komme i en anden tråd.