Hej togvenner
Det er så første gang jeg skriver og jeg skal prøve at gøre det kort - Som sikkert så mange andre her på sitet, var jeg dreng i 60'erne og kørte med Mærklintog. Her for et halvt år siden fik jeg taget hobbyen op igen og har suppleret mit gamle anlæg både på qxl og e-bay.de. Ud over at bygge op og køre hygger jeg mig med at fikse de gamle lokomotiver op til brugbar stand igen.
Mit nuværende projekt er en gammel fedtet Br 38 som jeg fik sammen med en større pakke fra Tyskland. Sagen er at den ikke har omskifter eller dekoder og er udstyret med en permanentmagnet og min overvejelse går nu på om den skal udstyres med en eller anden elektronisk omskifter eller om jeg skal sætte en af de gamle elektromagneter og perfektomskifter på - jeg har begge dele i min reservedelskasse - Nå, til sagen. Findes der en billig elektronisk dims, jeg kan bruge sammen med permanentmagneten, som kun skal styre skiftefunktionen og vil den kunne samarbejde med HSV transformere - jeg har hørt at dekodere og HSV ikke er en god ide, om det så har noget på sig skal jeg ikke kunne sige - Og skulle nogen være i tvivl, kører jeg analogt, så jeg vil slet ikke kunne udnytte alle de andre features, der findes i en dekoder.
På forhånd tak for svar og mvh
Gnavpot
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.208
Mit nuværende projekt er en gammel fedtet Br 38 som jeg fik sammen med en større pakke fra Tyskland. Sagen er at den ikke har omskifter eller dekoder og er udstyret med en permanentmagnet og min overvejelse går nu på om den skal udstyres med en eller anden elektronisk omskifter eller om jeg skal sætte en af de gamle elektromagneter og perfektomskifter på - jeg har begge dele i min reservedelskasse - Nå, til sagen. Findes der en billig elektronisk dims, jeg kan bruge sammen med permanentmagneten, som kun skal styre skiftefunktionen og vil den kunne samarbejde med HSV transformere - jeg har hørt at dekodere og HSV ikke er en god ide, om det så har noget på sig skal jeg ikke kunne sige - Og skulle nogen være i tvivl, kører jeg analogt, så jeg vil slet ikke kunne udnytte alle de andre features, der findes i en dekoder.
Hej Gnavpot...
Velkommen her.
Du skal montere en Uhlenbrock 76320. Det er en prisbillig dekoder til DC-motor. Problemet med din HSV kan være, at den i skiftetrykket giver mere en 24V som peak skiftestrøm. Du bør måle den. GIver den mere, slår den alle elektroniske "dimser" i stykker.
http://digitaltog.dk/Digital/Uhlenbrock/76320.pdf
Du skal også montere støjdæmpning:
http://digitaltog.dk/Digital/Stojsikring.PDF
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
gejo
Indlæg: 684
Mit råd går i en anden retning. Det er rigtigt, at HSV transformatorer giver en spænding på mere end 24V ved retningsskift. Det hænger sammen med, at HVS transformatoren er konstrueret til 220V netspænding, men i harmoniseringens hellige navn har vi nu 230V på nettet - dvs. ud af stikkontakten. Det betyder så, at spændingerne på HSV-transformatoren bliver højere end de oprindeligt var tænkt.
Du kan selvfølgelig skifte transformator, men du kan jo også skifte til den gamle universalmotor og montere en mekanisk retningsomskifter. Retningsomskifteren vil du sikkert kunne købe billigt på brugtmarkedet - spørg dig omkring. Med denne løsning så tåler din BR 38 også HSV transformatoren.
Hilsen
Gert
Bent_P
Jyllands hovedstad
Indlæg: 1.652
De op til 40 volt en HSV kan finde på at sende ud har intet med 220/230 volt problematikken at gøre. Leverede den 24 volt ud ved 220 volt ville det blive til 25 volt ved 230 volt.
Hilsen Bent P.
Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner
gejo
Indlæg: 684
Kære Bent
Jeg lader gerne belære, når jeg tager fejl.
Så vidt jeg ved, så er de 25V en sinus AC - dvs at spidsspændingen er ca. 1,4 gange større, hvis jeg ikke tager fejl, hvilket er ca. 35V, og så er vi vist ikke så langt fra hinanden? At spidsspændingen stiger fra 33V til 35V, synes måske ikke af meget, men for elektroniken kan det være fatalt.
hilsen
Gert
Gnavpot
Indlæg: 8
Tak for svar alle - Så fik jeg også opklaret hvorfor HSV og digitalt isenkram kan være en dårlig kombination. Så det ender nok med at jeg "nedgraderer" den til en oprindelig analog maskine. - Og det koster gratis, da jeg allerede har remedierne, og det skal man jo heller ikke kimse af.
Hilsen Gnavpot