Hvad er en sækbanegård

Da' Peter.

En sækbanegård er en station midt på en strækning, hvor et tog kører ind og ud i samme ende af stationen: Hvis du f.eks. tager strækningen Fredericia-Aalborg, vil du opdage, at Aarhus er en sækbanegård undervejs. Det betyder ikke så meget længere med moderne togsæt, men i de gode, gamle dage var det et stort problem, da det betyder, at man skal rangere, før et tog kan køre videre.

Hvis du f.eks. forestiller dig, at et tog ankommer til Aarhus sydfra, vil det køre ind til perron, hvorefter lokomotivet er nødt til at koble fra, løbe om (og vendes i tilfælde af damplokomotiver) og kobles på i den anden ende, før toget kan fortsætte mod nord. I dag er det ikke så stor en operation, men i gamle dage betød det bremseprøve og en masse anden kontrol, før toget kunne fortsætte.

En sækbanegård giver mulighed for megen af - og tilkobling = rangering

Det skal Du vurdere om det er ønskelig

Hvis Du kører med togstammer med styrevogn i den anden enden end loko er problemet væk

Hej Lars

Tak for det fine svar.

Det var også den opfattelse jeg havde. Årsagen til at jeg blev forvirret da jeg stødte ind i begrebet på gennemkørsel station. I det tilfælde var begrebet så brugt forkeret. jeg kan desværre ikke lige huske hvilken tråd jeg fandt det i.

Jeg var ikke klar over at der skulle udføres bremseprøve efter rangeringen. gælder det også veterantog idag? Jeg lod nemlig ikke mærke til det da vi tog veteran toget fra jelling til vejle her i sommers

mvh Peter

hej Peter

det er i denne tråd det står

http://www.sporskiftet.dk/forum/endebaneg%C3%A5rd-0

Begrebet sækbanegård (sækstation) har med en stations fysiske opbygning at gøre. Helsingør DSB er en sækbanegård (sækstation). Jeg mener ikke at Århus er en rigtig sækbanegård, for den har faktisk to "ender" (strækningen mod Granå er den anden). At den driftsmæssigt benyttes som den gør, har intet med begrebet sækbanegård at gøre.

Hej Lars og Peter

Det er rigtigt at sækbanegårde gav meget arbejde, i damplokomotivernes tid valgte man ofte at skifte maskine på toget, herved sparede man megen tid, da den nye maskine ofte holdt klar i et spor umiddelbart i forbindelse til bagenden af toget. Også bremseprøven var forholdsvist hurtigt overstået idet man kunne nøjes med en gennemslagsprøve, dvs at bremsen virkede efter samlingsstedet. At det så vil give en masse aktivitet på en modelbane er en anden sag og det kan vi jo så glæde os over.

Venlige hilsner

Flemming.

Hvis blot bremseledningen har været adskilt, skal der holdes lille bremseprøve (bageste køretøj eller køretøjet bag adskillelsesstedet). Når en togstamme er blevet nyoprangeret eller før dagens første kørsel, skal der holdes fuld bremseprøve (alle køretøjer). Hvis der på en station optages nye køretøjer, skal der afholdes fuld bremseprøve på de optagne køretøjer samt på køretøjet bag de optagne eller bageste køretøj. Dette gælder alle trykluftbremsede tog.

Hej

Erik har ret i sin defination - den fysiske gælder - ej driftmetoden

problemet opstår mange gange når man blander begreber sammen - fx endestation med sækbanegård og som Peter nævner sækbangård i forbindelse med gennenkørselsstation

tag fx Fredericia :

den fysiske betegnelse er gennemkørselsstation

men driftmæssigt fungerer den som ( epoke 3 )( før IC3 og andet skrammel kom til )

Nyborg - Aarhus - som gennemkørselsstation

Padborg/Esbjerg - Aarhus - som gennemkørselsstation

Nyborg - Fredericia - Padborg - som rebrousementstation

Fredericia - Esbjerg - som endestation ( også kaldet udgangsstation ) det samme gør sig gældende for Fredericia - Vejle - Brande - Herning - Holstebro - Struer strækningen

så meget forvirring skyldes at man blander begreber sammen

hej

og mere om stationstyper - fra DSB - demselv 1947 :

Aarhus H station var allerede, da den i 1862 blev taget i Brug som Endestation for Aarhus - Randers Banen, præget af at være den daværende Privatbanes - senere de jysk-fynske Statsbaners - Hovedstation (Fig 163). Den fik saaledes en stor Hovedbygning, Reparationsværksteder for Lok og Vogne foruden - som endestation - Vognremise og "Locomotivhuus". I 1868 førtes ogsaa Banen fra Skanderborg ind på Aarhus H Station, og med Indførelsen af gennemkørende Tog på den Østjyske Bane overgik Aarhus H til at blive "Rebroussementstation" : en Station, på hvilken de gennemkørende Tog skifter Retning.  

og at Grenåbanen senere bliver indført medfører så kun at Aarhus bliver til driftmæssigt en tilslutningstation og endestation for denne bane -

det samme gæder fx Odense : fysisk en gennemkørselsstation - med drift også tilslutnings/endestation for de andre fynske baner

Viborg (1864 ) og Randers (1862 ) er startet som endestationer - men er ombygget til type gennemkørselsstationer med tilslutning/endestationsdrift -                                                                           dog havde Randers en tid som Rebroussementstation (1869-1936 )

Esbjerg og Struer er også Rebroussementstationer med endestations/gennemkørselsdrift

Brande og Grindsted er anlagt som type genemkørselsstation, men med knude/skæringsstations/endestationsdrift

Ringsted og Lunderskov er type gennemkørselsstation, men med forgreningsdrift

og sådan kan vi blive ved

så den fysiske, driftmæssige og og ej forglemme den publikummæssige betragtning er der stor forskel på - og derfor bliver det lidt rodet - når man blander begreberne

Da' Henning.

Og hvad er forskellen så på en rebroussementstation og en sækstation?

Ingen...

hej

jo der er forskel på sækbanegård og rebroussementstation

Helsingør er en sækbanegård og endestation - ikke rebroussementstation

Aarhus er en rebroussementstation - for at komme videre skal du ud af den igen modsat ad en anden strækning ( tognummeret forsætter )

og det kan man ikke på Helsingør - man kan ikke komme videre - man ender der og kører ud igen modsat på samme strækning  ( og har så nyt tognummer )

det er forskellen

Se http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/bbu_s121-123.pdf som er et scan af Banernes bygning og udstyrelse 1965 side 121-123. På side 121 afsnittet nederst er nævnt "sækstation" som henviser til figur 112.

Jeg måtte i øvrigt opgive at vedhæfte filen til indlægget på Sporskiftet da processen gik helt i stå.

Når du slet intet ved om emnet, burde du nok holde lidt lav profil.

Hej

Tak for alle de fine forklaringer, nu har jeg helt styr på sækbanegård, rebroussement station og gennemkørselsstation.

Kunne man ikke lave en simpel side på wiki'en der forklare disse grundbegreber om stationslayout, så andre også kan få gavn af dem?

mvh Peter

Hej Lars, Peter og alle 

som du selv viser i det vedhæftede viser det jo klart hvorfor Helsingør er en sækbanegård - for at holde os til sækkesproget - bygningen der ligger på tværs af sporet er at betragte som sækkens bund -    du kan ikke komme videre - du skal ud igen af indgangen - men skal lige have flytte vognstammen - før maskinen kan komme ud - havde man haft transversal så man kunne lave omløb - angiver det faktisk definationsforskellen på type sækbanegård og endestation - faktisk har man prøvet i tidernes morgen at komme videre i Helsingør - men viderekørslen endte brat i forhallen og den ligge jo bare lige et par meter nede - så det prøvede man vist kun den ene gang - senere har man så prøvet ved DSB at se om man så kunne komme videre på andre endestationer uden bygninger for enden af sporet - men det lykkedes vist heller ikke ( K maskine ved Mmadsnedø og 2 - ja hele 2 MZ ved Korsør )

I Aarhus kan du komme videre - ind fra Skanderborg - stop - afkoble - og så skal du så bare have maskinen om i den anden ende, koble til, bremseprøve - og så videre ud af strækningen mod Langå - altså toget rebrousserer

dette beskriver jo sådan set forskellen

og jov Peter - det burde komme på wikien - så...

Og i lige måde! Når jeg læser dine indlæg, kommer jeg altid til at huske på det engelske ord: "Please engage brain before opening mouth"!

http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaneanl%C3%A6g/rebroussement

Nej, hvor er du dygtig! Så mangler du bare at redegøre for forskellen.

Hint: Helsingør er en sækstation, men ikke en rebroussementsstation. Århus er en rebroussementsstation, men ikke en sækstation.

Jeg tror, vi skal til at passe på tonen: Jeg vil helst ikke skulle lukke denne tråd.

hej alle

fra den store store store danske

sækbanegård, banegård, der er endestation på en jernbanelinje, idet sporene ikke føres videre. Dermed får togene ind- og udkørsel i den samme ende af stationen. Se også rebroussement.

rebroussement, rebroussementsstation, banegård, hvor togene skifter køreretning. Denne type station på en jernbanestrækning har ind- og udkørsel til samme side.

kursiv er fra min hånd

hej alle

og når nu de tre store er enige ......så....

Altså: En rebroussementstation er en station, hvor sporene ikke går videre, hvorfor toget må rebroussere for at køre væk, den samme vej, som det kom. Det danske udtryk er "sækbanegård", på tysk "Kopfbahnhof". på engelsk "Terminus". F.eks. er Helsingør en rebroussementstation. F.eks. er Hundige station på Køgebugt-linjen en gennemgangsstation, men visse tog har endestation her og rebrousserer for at køre tilbage igen. Men stationen er stadig en gennemgangsstation. Der skal altså sondres mellem navne- og udsagnsordet.

Og så er der jo alle hybriderne. Tag f.eks. Vanløse station i tiden inden Metro'en: I "stueplanet" en rebroussementstation, på "første sal" en gennemgangsstation. Alle mulige kombinationer er mulige, men det ændre jo ikke på begreberne.

Skal ovennævnte udlægges sådan:

Sækbanegård = Helsingør / toget kører samme vej tilbage, som det kom ind på stationen

Rebroussementsstation = Aarhus / toget kommer fra nord - kører samme vej tilbage men mod syd ( er der ikke den mulighed i Aarhus, at det kan fortsætte igennem via havnen mod Grenå .... )

hej

lidt mere fra den store danske

1. Billeder (1)

© DSB

Banegård. Høje Taastrup station åbnedes 1986 for at aflaste og supplere Københavns Hovedbanegård. Ved nyanlæg eller omfattende moderniseringer tilstræbes det at etablere banegårdscentre, hvor banegårdens funktioner kombineres med butiks- eller administrative centre. Læs mere

banegård, benævnelse på et jernbanestationsanlæg eller på en stations hovedbygning. En banegård kan være indrettet til passagertrafik, godstrafik eller til begge dele. Afhængig af banegårdens funktion findes en række driftanlæg som signalposter, lokomotivdepoter, klargørings- og forsyningsanlæg samt værksteder. I København, Aarhus og Fredericia findes banegårde, som alene tjener driftsinterne formål: opstillings- og depotbanegårde til passagertog og rangerbanegårde til behandling af godstog.

De fleste banegårde er anlagt som gennemkørselsstationer; enkelte som sækstationer, hvor sporene ender blindt ved en tværperron eller ved sporstoppere (fx Helsingør og Rødby Færge). Er der som i Aarhus tale om en mellemstation, må togene ved viderekørsel skifte køreretning, heraf betegnelsen rebroussementstation (fr. 'vende om'). Se også jernbane.

Nu er det ikke, fordi jeg synes, vi skal blive ved med at vade rundt i det, men for en ordens skyld: Århus er også en sækbanegård, jævnfør http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus_Hovedbaneg%C3%A5rd

Som jeg har forstået det, så er en station kun en rebroussementstation, hvis et tog med samme tognr. kører ind, skifter retning og kører ud igen i samme ende. Dvs. at det er flintrende ligegyldigt om stationen teknisk set kan gennemkøres - det er køreplanen som er afgørende for, hvad der sker?

Sækbanegård er derimod en fysisk størrelse, som betyder at man ikke kan gennemkøre stationen. Men en sækbanegård kan kun opnå status som rebroussementstation, hvis tognr. ikke skiftes ved ankomst og senere afgang igen?

Altså ... Helsingør er ikke rebroussementstation fordi tog fra København ikke har samme tognr. i køreplanen når det ankommer og senere returnerer mod København?

Mvh. Per

Hej Per

Du har simpelthen ramt hovedet på sømmet, det kan ikke siges mere rigtigt !

Venlige hilsner

Flemming

Nej. Når et tog når sin endestation, ophører det med at eksistere idet det skifter tognummer. Det tog som kører tilbage, har et andet tognummer, og derfor er der ikke tale om rebroussement, uanset om det benyttes det samme materiel.

Et rebroussement er når et tog ankommer til en station, skifter køreretning og afgår ad den ende af stationen hvorfra det ankom (men i reglen til en anden strækning), uden at skifte tognummer. F. eks. har Lyntog 46 Frederikshavn-Aalborg-Aarhus H-Fredericia-Odense-København H-Københavns Lufthavn Kastrup rebroussement på såvel Aarhus H som København H.

Hej Per

Netop - og bortset fra at Flemming vrøvler, så vrøvler han rigtigt denne gang - og så lige skifte køreplan ud med driftform

og Erik skriver det også smukt og rigtigt

Aarhus kan desværre ikke opnå status som sækbanegård, da der intet fysisk er til at hindre vidrekørsel - men den kan betegnes som endestation /udgangsstation i driften - da visse tog starter og ender der - men bemærk lige fysisk og drift

til Stef : sporteknisk kan man godt komme fra Skanderborg/Langå mod Grenå - men dengang ikke signalteknisk - om man kan stille en gennemkørsel nu, aner jeg ikke noget om - men det kan Flemming måske vrøvle noget om - selvom han efterhånden kun er lokalkent på Odense - Svendborg

Hundige er en gennemkørselsstation hvor visse tog ender og udgår fra, hvis den skulle opnå betegnelsen endestation - ja så er selv det mindste trinbrædt en endestation - da man jo kan stoppe og køre modsat !!!!! bortset fra at der skal være nogle signalmæssige forhold før et sted kan betegnes som station - og en wiki kan hvilken som helst gå ind og skrive et eller andet der passer ham der skriver 

- så jeg ville jo nok og gør det - holde mig til de 3 store`s definationer ( der mangler s´u nogle smilies )

Man kunne godt konstruere et eksempel som med god vilje kunne kaldes et rebroussement i Helsingør. Et tog som kørte Hillerød-Snekkersten-Helsingør-Snekkersten-København H (med samme tognummer hele vejen) ville formentlig kunne kaldes rebrousserende i Helsinger uanset at det befarer samme strækning før ankomsten til og efter afgangen fra Helsingør. Eksemplet er lidt søgt, og mig bekendt har man aldrig kørt sådanne tog.

På denne side er begreberne ganske godt beskrevet: http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A6kbaneg%C3%A5rd Og så kan hver især jo vurdere, hvem, der har ret....

hej

da Bjarne henviser til dette - er det så noget der bør nærlæses - kursiv og understregning er mine tilføjelser

En rebroussementsstation er en jernbanestation på en strækning, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Toget skal dermed forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer er som oftest bygget af pladshensyn, hvor det på grund af en eksisterende by ikke er muligt at føre jernbanesporene gennem byen. Stationer, hvor togene kan køre ud i hver sin ende af stationen, kaldes gennemkørselsstationer.

Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, i det de ligesom sække kun har et “hul”.

H087 : "hvad der kaldes populært - behøver ikke at være den rigtige betegnelse - tror nok DSB bedst ved hvad de definere efter" 

I Danmark har man løbende ombygget rebroussementsstationerne, men stationerne i Lemvig, Struer og Esbjerg fungerer fortsat som rebroussementsstationer. På Århus Hovedbanegård rebrousseres de fleste tog, dog har Grenaabanen gennemgående spor. Langt flere stationer i Danmark var oprindelig rebroussementsstationer, hvorfor der hyppigt blev rebrousseret på det danske jernbanenet. F.eks. skulle der ved færdiggørelsen af den Østjyske længdebane rebrousseres hele fem gange: på Øster Ørsted, Flensborg, Fredericia, Århus og Randers. ^[1] Endestationer på slutningen af en jernbanestrækning defineres ikke som rebroussementsstationer, hvorfor f.eks. Helsingør, Sønderborg og Frederikshavn stationer ikke regnes som sådanne. Det skyldes, at toget på en sådan station ikke skal rebroussere, dvs. vende for at køre videre ad strækningen. På andre sprog har man imidlertid andre udtryk for banegårde, der ender blindt. På tysk kaldes en sådan banegård Kopfbahnhof og på engelsk kaldes den Terminus, og her dækker betegnelsen både over rebroussementsstationer på strækninger og endebanegårde.

Esbjerg og Struer er fungerer stadig som rebroussementstationer - h087 : det er også skrevet i indlæg

Endestationer på slutningen af en jernbanestrækning defineres ikke som rebroussementsstationer, hvorfor f.eks. Helsingør, Sønderborg og Frederikshavn stationer ikke regnes som sådanne

Bjarne skriver :

Altså: En rebroussementstation er en station, hvor sporene ikke går videre, hvorfor toget må rebroussere for at køre væk, den samme vej, som det kom. Det danske udtryk er "sækbanegård", på tysk "Kopfbahnhof". på engelsk "Terminus". F.eks. er Helsingør en rebroussementstation. F.eks. er Hundige station på Køgebugt-linjen en gennemgangsstation, men visse tog har endestation her og rebrousserer for at køre tilbage igen. Men stationen er stadig en gennemgangsstation. Der skal altså sondres mellem navne- og udsagnsordet.

På Århus Hovedbanegård rebrousseres de fleste tog

F.eks. skulle der ved færdiggørelsen af den Østjyske længdebane rebrousseres hele fem gange: på Øster Ørsted, Flensborg, Fredericia, Århus og Randers.

På andre sprog har man imidlertid andre udtryk for banegårde, der ender blindt

På tysk kaldes en sådan banegård Kopfbahnhof og på engelsk kaldes den Terminus,

og her dækker betegnelsen både over rebroussementsstationer på strækninger og endebanegårde.

dog har Grenaabanen gennemgående spor - nå da da

h087 : Fede streger på nedenstående sporplan er togvejsspor, og her ses det at der ikke er togvejforbibdelse mellem strækningen Skanderborg - Aarhus - Langå og strækningen Aarhus - Grenå - og det samme gør sig gældende for Odderbanen og DSB 

så lader vi folk selv læse og afgøre hvad de vil kalde de forskellige stationer                                                                                                                               

skal vi så ikke slutte her

Jamen lad os da endelig det! Og som du selv er inde på: Dokumentationerne rundt omkring fra siger, at en rebroussementstation på dansk også kaldes en "sækbanegård" (også af DSB), og at betegnelsen dækker en station, hvor strækningen ender, altså også f.eks. Helsingør. Og det var vist det, det oprindelige spørgsmål gik på, og mere er der vist ikke i det. At det skulle have noget med tognumre at gøre, er vel heller ikke blevet dokumenteret....

Du er vist uden for pædagogisk rækkevidde.

Hvad i alverden mener du?????