Jeg havde tænkt mig at kaste mig ud i lidt "papirarbejde" fra scalescenes
http://www.scalescenes.com/products/R002b . Nu skal jeg så bruge hhv. "Light" , "medium" , og "heavy" card til at klæbe op på i samleprocessen. Er der nogen der ved hvad vi taler om her, og hvor jeg indkøber det? Er det plast eller er det bare tykt papir? Alle input og erfaringer modtages med glæde
__________________
Mvh. Claus
Märklin c-skinner. I gang med min første bane siden jeg var dreng (og det er dælme længe siden)...
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.215
Da' Claus.
Card er i denne sammenhæng tykt karton eller træpap. Du bør ikke bruge plastic, da det printede papir arbejder dårligt sammen med plastic - du risikerer nemt, at noget af det slår sig, så din bygning kommer til at se underlig ud.
Så vidt jeg husker, svarer light/medium/heavy til tykkelserne 1mm/2mm/3mm - men med den lille kedelige krølle, at det er gældende, når man bygger i 1:76. Formindsker du modellen til 1:87, kan der godt blive problemer med, at din karton er for tyk. Der skal somme tider lidt ekstra arbejde til i den situation.
MVH
Lars
ckh
Faglig sekretær
Indlæg: 87
Mvh. Claus
Märklin c-skinner. I gang med min første bane siden jeg var dreng (og det er dælme længe siden)...Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.215
Da' Claus.
Der er vist adskillige papirhandlere i København - men Tutein & Koch er altid et godt bud.
MVH
Lars
R 963
arbejdsløs
Slagelse
Indlæg: 191
Hej Claus
Har du evt. overvejet at bruge krydsfiner istedet for pap, man kan i div. hobby butikker få krydsfiner helt ned til 0,3 mm. og op efter, og så kan det jo blive en meget stabil og stiv konstruktion der ikke så nemt slår sig. Og en anden fordel er at man kan arbejde med enten spray lim eller trælim.
Det var bare mit bud på det med en indre konstruktion.
Mvh. R 963
Mc Louis
Indlæg: 40
Hej Claus.
Når jeg bygger huse, bruger jeg diverse pap, det kan være træpap, skiltekarton, eller karton som købes hos Panduro Hobby.
jeg tegner huset op, på karton, skærer ud med en skarp kniv, de er vigtigt at kniven er skart heletiden, jeg sliber den på vandslibepapir.
På bagsiden af væggene limes små trælister for at afstive, når dette er tørt limes hele huset sammen.
Når det hele er tørt limer jeg glasfilt på ydersiden af huset, når det er tørt skæres døre og vinduer fri, det hele spartles med et tyndt lag Polyfylla, dette slibes let når det er tørt.
Taget er bølgepap, små bølger, også købt hos Panduro Hobby, husk at rille for tagsten eller tagplader.Limes også med små trælister på bagsiden.
Når dette er tørt limes det på husvæggene.
hvis du køber en ny skjorte, er der som regel et klart plasticstykke i kraven, dette anvendes til vinduer.
huset er malet med Model Colour fra Vallejo, når dette er tørt, patineres huset med tørpastel, kan også købes hos Panduro Hobby, ligeledes bruger jeg også akvarelfarver til patinering, kan også bruges til at male med, men her skal der ikke anvendes for billige akvarelfarver.
tagrender er alufolie fra en kagebakke, bukket omkring et tyndt rør, nedløbsrør er et stykke kobberledning.
Hækken er også selvfremstillet, min filosofi er at jeg selv vil fremstille det allermeste.
Baltsatræ er også et godt materiale, nemt at forarbejde, her brugt til spærænder og tørrestativ.
Havelåge er strimler af plastcard.
med venlig hilsen
Bjarne
JGJ67
værktøjsmager
Indlæg: 625
Nydeligt arbejde.
Jeg bruger kun hvad jeg får ind i huset med almindelige varer. Dvs at der bruges karton fra ryggen af en skriveblok, tyndere karton fra embalage. Morgenmads kasser er glimrende karton. Indersiden er ofte ubehandlet, mens ydersiden skal have en gang vandslibepapir eller grovere før limen binder ordentlig. Til taget har jeg en gammel æske fra en firmagave, som er sort bølgepap udvendig. Når det er vendt med bølgerne indad, illuderer det fint tagsten. Ydersiden ser fint ud som bølgeplader. Lidt for store måske men det koster jo ikke noget...
Murstenspapir laver jeg selv fra en scannet stykke karton med murstens præg, der så er formindsket til en passende størrelse, og printet ud på en god kraftig kvalitet papir for at give det lidt mere stabilitet under limning.
Mvh Jesper
-Der er en logik i alt, problemet er bare at finde den...
Man bliver kun god til noget, ved at gøre det...
ckh
Faglig sekretær
Indlæg: 87
Mvh. Claus
Märklin c-skinner. I gang med min første bane siden jeg var dreng (og det er dælme længe siden)...Bjarne Abel
modelbygger - fortrinsvis færger og skibe
Indlæg: 75
Et godt råd.
Går ind til den lokale glarmester i byen hvor du bor. Når de skærer paspartout får de en masse karton i 2mmm 3mmm og 4mm i overskud som de ikke kan anvende til andet. Det er fint til at bruge til dit husbyggeri.
God fornøjelse med byggeriet
Sider på nettet:
- færgemodeller
- abels tog
- bryggerivogne