Picture

mjb

Indlæg: 3

PB

Ny bog: Dansk færgeoversigt 2016

Michael Koefoed-Hansen fra hjemmesiden ”The ferry site” (www.ferry-site.dk), har netop udgivet sin første bog, på sit eget forlag starnia (www.starnia.dk).

Bogen omhandler de 84 bilfærger som omkring årsskiftet 2015/2016 sejlede på de danske indenrigsruter, samt til vores nabolande. Desuden er de 2 nye Scandlines færger Berlin og Copenhagen, som forventes indsat på Gedser – Rostock ruten i første halvår af 2016 også medtaget. Bogen spænder lige fra den lille bilfærge Hjortøboen som kan medtage 12 passagerer og en bil, til Color Lines fregatfærge SuperSpeed 1, som kan medtage 2.315 passagerer og 764 biler. Bogen indeholder for hver færge, et aktuelt foto af færgen (taget af forfatteren), en fakta boks med tekniske oplysninger, samt en beskrivelse af færgens historie krydret med lidt information omkring ruten.

 

Bogen er tænkt som et opslagsværk, når man ønsker information omkring en færge. Den kan også læses samlet, hvorved man får et fantastisk overblik over de færger som samler Danmark.

En læseprøve på bogen kan downloades her: http://www.starnia.dk/DFO2016-Preview.pdf

  

Bogen koster 199 kr. + porto, og kan bl.a. købes direkte hos forlaget på: www.starnia.dk

 

For jernbaneinteresserede personer, kan nævnes at følgende jernbanefærger er med i bogen:

Aurora af Helsingborg

Deutschland

Holger Danske

Kronprins Frederik

Prins Joachim

Prins Richard

Prinsesse Benedikte

Schleswig-Holstein

Stena Jutlandica

Tycho Brahe

 

DFO 2016 forside

DFO 2016 bagside

Agersø III 

Ane Læsø 

- Michael

Like 0 kan lide
Top