jeg er på ud kik efter en bordrundsav ala proxxon ks 230 men synes den er for dyr, men kan ikke finde nogle alternativer, er der nogle der kan ?? er der nogle der selv har bygget en
med udgangs punkt i proxxon eller dremel, ??
mvh
Poul
__________________
køre märklin digital med central station 1
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.202
Næ - jeg har købt en Proxxon KS 230 - og er rigtig glad for den, så den får du ikke lov til at købe.
Synes nu heller ikke, den er videre dyr, når man tænker på, hvad man får for pengene: Skal du have fat i en aluminiumsplade af den tykkelse, der er brugt her, og selv fræse den op med samme præcision, tror jeg, det ender med at blive væsentligt dyrere. Men det afhænger naturligvis af, hvilke maskiner og materialer, du har adgang til uden at skulle betale for det.
MVH
Lars
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.932
Tja 835,- plus 59 kr i porto hos denne forhandler: http://www.redcoon.dk/B168621-Proxxon-Bordrundsav-KS-230_Station%C3%A6re-save?refId=kelkoodk
Så ville jeg heller ikke tænke over det ret længe
Med venlig hilsen
Skott
risvej07
Indlæg: 131
jeg har hørt at den kan skære op til 12 mm tykke stykker, synes umiddelbart ikke det lyder af meget, skal bruge den at lave bropiller , og har brug for at save 20 mm
måske det kan løses ved at save fra begge sider ???
hilsen
poul
køre märklin digital med central station 1
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.202
Da' Poul.
Så skal du nok ikke have sådan en: 12 mm er alt for meget, det kan den slet ikke klare. Specifikationerne siger
Cutting performance in wood up to 8mm, plastics (also PERTINAX printed circuit boards) up to approx. 3mm, non-ferrous metals up to approx. 1.5mm.
- men du kan jo selv se efter.
Du skal nok have en større model - jeg går og vender knapper for at få råd til en Proxxon FET. Og nej, den skal ikke erstatte den anden, så den lille er fortsat ikke til salg.
MVH
Lars
tøf tøf
glasgrossist, glarmester, og drivhusproducent
Vemmelev
Indlæg: 347
har engang købt en lille fliseskæremaskine i harald skrald, byttet klingen ud ti det jeg nu skulle brue istedet for den diamantklinge, som medfølger. dog skal der drejes i spændmøtrikken, da klingerne typisk har forskellig monteringshuldiameter..
Mvh Steen
...og i tror det ikke kan lade sig gøre at indbygge digitaldekodere i spor z... Iøvrigt ganske vild med modeller, også dem af tog..
kims
Indlæg: 50
kik på dette link
http://www.modeljernbane.dk/catalog/advanced_search_result.php?keywords=27006&osCsid=c580b3401eedfdf774ae882dcfff49e0
prisen er 775 kr
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.202
Jeg kan så bemærke, at jeg nu har fået min Proxxon FET - whow: Jeg fik savet nogle komplicerede etageadskillelser til nogle skæve hjørneejendomme på 20 min. før arbejde i mandags - normalt ville jeg have brugt mere end en aften på den opgave. Det rigtige værktøj gør somme tider underværker...
MVH
Lars
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.932
Må vi se et par billeder af resultaterne af det vanskelige skærearbejde?
Med venlig hilsen
Skott
lstarup
Indlæg: 126
Har lige købt en proxxon ks 230 i lørdags, og er super glad for den, har savet hele weekenden, men du skal ikke regne med at save i 12mm - den tykkeste jeg har savet i er 6 mm mdf plade, og det kan godt lade sig gøre, men her er vi tæt på hvad den kan, jeg har skiftet savklingen til 10 tands hårdmetal ( proxxon 28016 ).
Kan kun anbefale den, men man skal være klar over de begrænsninger den har, jeg vil tro at du skal kigge på storebror ( ja det er en anden pris ) til det behov du har, ellers vil du helt sikkert blive skuffet.
Mvh
Lars
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.202
Da' Skott.
OK - her er et par eksempler. Jeg er ved at lave en karré af etageejendomme, som lige nu først og fremmest er på planlægningsstadiet, men jeg er jo nødt til at købe og bygge husene for at kunne få de eksakte mål, der er nødvendige til denne slags opgaver. En prøveopstilling af et hjørne af karreen ser sådan ud:
De gule huse på hjørnet er to sæt Kibri 8388 - jeg synes, de er meget charmerende som repræsentanter for småborgerlige bygninger fra starten af 1900-tallet. Hvad man ikke kan se på billedet er, at der rundt om hjørnet er en port med forbindelse til gården. Husene er dog, som de fleste andre industrihuse, uden indvendig indretning, og der er ikke engang loft over porten, så den indvendige belysning vil også belyse porten ukontrolleret; det vil jeg ikke acceptere, så jeg laver en primitiv rumindretning i disse - som i næsten alle andre - huse. Det ser også helt forkert ud med huse, hvor man kan se lige igennem, når man kigger ind ad vinduerne - også her betyder nogle primitive vægge en hel del.
Men disse huse har en del skæve vinkler: Der er 120° mellem gavlene, så to bygninger sat sammen giver nogen dejligt skæve gader; de blå Heljan kasser helt til højre antyder gadens forløb op mod træet - og der kan blive et fint, lille trekantet torv med plads til træet. At skære plasticplader ud til at fungere som gulv/loft mellem etagerne er derfor ikke helt trivielt - pladerne skal se således ud:
Jeg har købt i alt tre af disse Kibri huse - et 8387 og to 8388 - så jeg kan få lukket mine skæve vinkler af, så jeg skal bruge i alt seks plader med dette udseende. Det tager naturligvis lidt tid at få indstillet saven, men så kunne jeg til gengæld også lave dem på samlebånd - på ingen tid.
Men saven kan også bruges til andre ting: Det gult/orange hus - nummer to fra venstre - kommer fra et Auhagen 11397 sæt, hvor det er en fire etagers bygning:
Det går naturligvis ikke i en mindre, jysk købstad, hvor de fleste huse skal have højst to etager, og jeg har besluttet, at ingen bygninger må komme over tre etager. Så gang i saven igen, så jeg kunne få det lavet om til et lille byhus:
Facaden her blev meget vellykket, synes jeg - der skal zoomes godt på billedet, før man kan se savsnittet, og når det først er malet, bliver det helt usynligt.
Bagsiden er jeg også ganske godt tilfreds med:
Her er savsporet lidt mere afslørende, men skal forhåbentligt nok forsvinde, når jeg får den spartlet og malet.
Hele operationen tog under fem minutter, og det var en fornøjelse at arbejde med bagefter, da alle snit var meget rene og helt i vinkel; det havde jeg aldrig klaret med en kniv. Da jeg planlægger en større by, har jeg mange huse, der skal af med en etage eller to - så det er bestemt ikke uden betydning, at jeg kan gøre det relativt hurtigt.
MVH
Lars
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.932
Hej Lars
Tak for den meget fyldestgørende besrivelse. Det er jo dejligt at høre hvordan andre giver sig i kast med opgaverne, så vi kan lære af jeres erfaringer. Er ret imponeret af den 'forkortede' bygning. Det ses viterligt ikke, at der mangler 2 etager - måske de kan bruges andetsteds?
Med venlig hilsen
Skott
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.202
Da' Skott.
Ja - overraskende nok er det specielt gavlene, der gav to store, flotte stykker mursten: Auhagen laver jo nogle ret flotte afstøbninger, hvor murstenene er i næsten korrekt størrelse. Og så er der naturligvis blevet en masse vinduer til overs, selvom de til det gule hus her er brune - og mangler den lodrette "pind" i den øverste halvdel. Sundborg har jo tidligere vist, hvordan man klarer det, så de kommer til at ligne danske vinduer bedre - men alle de strips, man kan købe, er hvide, så om jeg gider montere hvide strips på hvert eneste vindue og bagefter male det, fordi resten er brunt - det ved jeg ikke. Måske er det lettere at købe nogle, der er i orden fra starten.
Men murstensstykkerne - dem kommer jeg helt sikkert til at bruge.
MVH
Lars
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.932
Med venlig hilsen
Skott