Picture

Erik Andersen

Stenløse

Indlæg: 31

PB

Lokaler søges i omegnen af København

Hej venner og bekendte,


Vores modelbaneklub Undergrundsbanen (UGB) søger efterhånden desperat egnede lokaler efter en længere periode som husvilde.

Vi har i over ½ år holdt til i et hjørne af et stort beton-oplagringsrum i Farum, men det er uholdbart, upraktisk og ikke særligt rart at  opholde sig i. Derfor har jeg valgt at spørge jer, om I mon skulle kende til et sted for os at flytte klubben til i Storkøbenhavn.

Så vi søger igen en god, rummelig og tør lokalitet til vort store anlæg, gerne med mulighed for udbygning og gerne diskret adgang. Det vil også være godt, hvis der kan være mulighed for tilstødende rum, der kan indrettes af os til socialt samvær/værksted/lager, samt nødvendig adgang til sanitære installationer.

Alternativt kan vi også bruge et mindre lokale på mindst 20 m2 til værksted, da vi meget gerne vil igang med at bygge planlagte nye moduler til vort kommende store anlæg.

Vi vil meget gerne bidrage med at se efter bygninger og omgivelser, hvilket vi tidligere har gjort med fx græsslåning og fjernelse af sne, samt meldt tilbage mht obsererede potentielle problemer med selve bygningen.

Da vi i længere tid har arbejdet på at gøre klubben nemmere flytbar, så vil et midlertidigt lokale med rimelig stor sandsynlighed for en fornuftig tidshorisont også være en mulighed, idet vi med gode tilgangforhold (= mulighed for pallevogn) vil kunne flytte ud i løbet af en uges tid til en evt. ny lokalitet. Vi har også udviklet en opbygning af klubben anlæg, der tager højde for meget begrænset arbejde med at bringe lokaler tilbage i oprindelig stand.

Rent geografisk vil vi foretrække en lokalitet i området mellem ring 2 og ring 4, da vi bor meget spredt i hovedstadsområdet, men det vigtigste er selvfølgelig rammerne for et godt klubliv. 

Økonomisk vil vi selvfølgelig helst bruge vort kontingent til at bygge bane med, men vi ved, at vi som klub lige nu vil være i stand til at betale op til 1500/md til leje incl forbrug.

Hvis du/I kender til muligheder i Storkøbenhavn, hvor vi kan finde husly for klubben, så kontakt mig endelig. 

Kontakt mig gerne på dette forum eller tlf. 26333627 eller email erik-andersen@tdcadsl.dk

Like 0 kan lide
Top