Kørsel gennem Märklin krydssporskifte

Jeg skynder mig at skrive, inden der er en eller anden der siger at du ikke skal køre Märklin!

Jeg kører på K-skinner og havde så store problemer med MCK Ardelt at den gik retur.

Jeg havde ikke tålmodighed til det, så jeg har desværre ikke andre løsninger.

Min Q maskine driller lidt, men det er acceptabelt.

Jeg vil gerne høre om hvor længe din maling virker.

Fra det gamle nedlagte anlæg

vh  pediHg

Jeg kører også Märklin - både K og C-spor.

Jeg har ikke Q-maskinen, men den har trods alt 4 drivhjul, så er du sikker på, at det "kun" er hjulenes kontakt til en strømførende skinne, der er problemet. Jeg er helt på det rene med, at du har fundet en løsning, der tyder på det, men det kunne også være en kombination af en for kort slæbesko og dårlig skinne kontakt. McK's modeller har desværre generelt en meget kort - for kort - slæbesko, der samtidig ofte buer lidt.

Jeg har i mange tilfælde skiftet selve slæbedelen med den tilsvarende del fra Märklins slæbesko 7175, som har samme korte mål, men er helt plan. Det kunne være løsningen. Men som sagt, jeg har ikke selv Q-maskinen.

Hilsen Gert

Mit største problem med MCK´s slæbesko er at den "larmer" meget ved kørsel, når den kører på midterkontakterne på C skinner. Det er samme problem på alle mine MCK lokomotiver. Kan det skyldes, at MCK slæbeskoen buer lidt ? 

Jeg er 100% sikker på at det ikke er slæbeskoen. Det var helt tydeligt at se, at når lokomotivet kom til det sted, hvor hjulene ikke har kontakt med metalskinnerne længere, altså ved kørsel lige igennem skiftet både af det ene spor og det andet og i begge retninger forlæns og baglæns osv, så stoppede det. Ved topfart kunne det nok komme igennem, men det var tydeligt på lyd og lys osv, at forbindelsen røg. 

Jeg ved ikke helt, hvad Märklin har tænkt sig med konstruktionen af sporet med plastikshjælpeskinnerne i gennemkørslen. Ved lokomotiver af tilstrækkelig længde, vil der altid være hjul, enten for eller bag, der har kontakt med metalskinner og det er muligt at lokomotiver med passende høje hjulflanger fint har kontakt med det ledende metalnetværk i bunden af sporskiftet. Jeg kan nemlig se, at der er spor efter hjulflanger på overfladen af dette metalnetværk, så det bliver berørt af hjul, sikkert både fra lokomotiver og vogne, hvis flangerne altså er høje nok.

Slæbeskoen på Mck Q lok'et havde nu et andet problem. I to sporskifter på banen opstod der kortslutninger. Jeg kunne se at slæbeskoen både var temmelig bred og samtidig sad lidt skævt. Det var umuligt at få den til at sidde helt lige. Så i stedet har jeg filet den smallere i de sider, hvor skoen afveg for meget fra midterlinjen. Det fjernede helt problemet med kortslutninger. Tak for tippet med Märklin 7175. Sådan en vil jeg anskaffe mig med henblik på senere udskiftning.

Omkring "larmen" fra slæbeskoen. Ja, der er en tydelig svag "tik, tik, tik" lyd når lokomotivet kører, og man ikke har motorlyd på, og lyden kommer fra slæbeskoens kontakt med midterlederens punkter. Jeg lagde ikke mærke til lyden før jeg modificerede slæbeskoen, men da kørte jeg også med motorlyden sat til. Så tik, tik lyden er nok blevet overdøvet.

Vi har en i klubben der også kører Märklin, han var dog så træt af deres skinne system at han valgte at droppe deres skinner i fordel for Peco. Her tænker du nok Det er jo 2 skinne, og ja det er det . Han har dog ombygget alt Peco's matr. om til 3 skinne. og som han

siger, det virker bare, og kunne ikke tænke sig tilbage til Märklin skinne system

.

Er det ikke Märklin K skinner kombineret med Peco sporskifter?

Jeg er nu ganske godt tilfreds med Märklin C skinner. Jeg er startet op igen i sen alder og vil bare have noget forholdsvist enkelt. Der er fordele og ulemper ved alle systemer, også indenfor de forskellige systemer. Ofte må man konstatere at modeltog bestemt ikke er for børn, når der er små og store problemer, der skal rettes til.

men for lige at komme tilbage, er der ikke en puffer kondensator i modellen? den skulle da netop sikre at problem du nævner ikke opstår.

Hmmm. Godt spørgsmål! På Perron1's hjemmeside, hvor jeg købte den, står der, at den er udstyret med powerpack for problemfri kørsel. Samme tekst står også på andre forhandleres hjemmeside. Det står dog ikke på Mcks hjemmeside eller i den medfølgende dokumentation. Det må undersøges nærmere. Måske er powerpack'en røget i produktionsfasen?

Det er acsound model Q 342 jeg har.

Det er allerede debatteret mange andre steder her på Sporskiftet - brug søgefunktionen.

Men grundlæggende: McK har haft annonceret, at modellen er udstyret med Powercap - ikke med Powerpack. Det sidste betyder noget helt særligt i ESUs sprogbrug, mens det første betegner en almindelig kondensator, der giver en ekstra buffer til dekoderens strømforsyning. Mange har forvekslet de to udtryk - men som en, der rent faktisk har haft skilt sin Q-maskine ad mange gange, kan jeg bekræfte, at den har en Powercap og ikke en Powerpack.

Tusind tak for det uddybende svar Lars. Selvom jeg jævnligt checker sporskiftet.dk for nye indlæg, må jeg tilstå, at jeg ikke lige har set noget omkring dét emne. Det skal også siges, at jeg ikke er utilfreds med lokomotivet.

Som jeg har læst på Esu s hjemmeside bør der ikke anvendes en powerCap i et lok, det anvendes kun til lys i vogne. 

Vor på ESUs hjemmeside står der noget om powercap? Jeg kan intet finne. 

Det kommer vel an på, hvordan du definerer "hjemmeside": Den er ihvertfald beskrevet i alle manualerne til ESUs dekodere, hvor man også kan læse om forskellen på netop en kondensator vs. ESUs egen Powerpack.

Og da manualerne ligger til download på hjemmesiden, er de vel også en del af samme hjemmeside?

I de manualer jeg har læst, skriver ESU altid powerpack. Jeg har aldrig stødt ind i udrykket powercap. Derfor spørger jeg ind til det og spørger igen: vor på ESU hjemmeside eller i vilken manual til et ESU produkt, står der noget om powercap?

Hvis du virkeligt vil gå i så små sko: Nej, det står ingen steder. De omtaler i alle deres nyere dekodermanualer, at man kan sætte en kondensator på, men at deres Powerpack er meget bedre.

Det er korrekt, at ESU ikke kalder denne kondensator for en Powercap - det ville marketingmæssigt være ret dumt - men det er der andre, der gør, og de mener præcist det samme, som ESU gør, når de taler om en kondensator.

Men man skal da virkeligt have lyst til mundhuggeri, hvis man skal gå så meget i spidsfindigheder: Den kondensator, mange kalder en Powercap, omtales mange gange hos ESU - blot under et andet navn.

http://www.esu.eu/produkte/innenbeleuchtungen/powerpack-radkontakt/

 Derfor en noget underlig foranstaltning mck har lavet. Men nok om det

Det er jo netop powerpack, som disse til dekodere http://www.esu.eu/produkte/zubehoer/powerpacks/ og ikke power cap.