Danscale kommer i år med Bangs Boder 18-20 i Odense
mvh,
Gert (fra Holland)
__________________
Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!
Danscale kommer i år med Bangs Boder 18-20 i Odense
mvh,
Gert (fra Holland)
Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!
Danscale
Produktion af modeljernbanetilbehør i fineste kvalitet og præcision.
Detmold Germany
Indlæg: 108
Kære venner!
Hermed kan jeg endelig vise de første billeder af en prøvebygning af vores første købstadshus (5001, Bangs Boder 18). Bemærk de mange fine detaljer som gesimset eller skorstensafdækningen, tagstrukturen, de detaljerede vinduesrammer i messing osv.
Jeg glæder mig over resultatet og håber, i vil synes godt om den.
God weekend!
Alexander
UTJ
Indlæg: 438
Nydeligt, MEN jeg kan ikke lide den meget moderne dør på bagsiden af huset - kunne der ikke være vedlagt et alternativ? Fx i form af en halvdør/revledør.
Danscale
Produktion af modeljernbanetilbehør i fineste kvalitet og præcision.
Detmold Germany
Indlæg: 108
Hej Ulrik!
Tak for dine rosende ord - og for en på første syn berettigede kritik mht. gårddøren. Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig ikke er den historiske dør fra den epoke, da husene blev bygget. Til gengæld stammer dørtypen fra en originaltegning af Bangs Boder 18-20, som er datered 1970. Døren er stadig den samme i dag, dvs. den dækker en lang periode fra den sene epoke III til epoke VI, og derfor tænkte jeg, det var en god idé.
Men - hvad siger fx Povl Wind Skadhauge? Jeg har lavet lidt research i tidsskriftet "Signalposten", og i en artikel om "ganske almindelige huse" findes der en hel række forskellige dørtyper, bla.a. en lignende indgangsdør, som dog har tre smalle glasruder (version "k"). Af beskrivelsen fremgår, at dørtypen allerede kunne findes i 1960erne.
Skadhauge skriver om de forskellige illustrationer: "Fra 1950erne [blev de udvendige døre udskiftet] f.x. som e, f, g og h, fra 1960erne og især 1970erne stadig som h og desuden som j, k og l ..."
Derfor syntes jeg, at dørtypen nok er fornuftig mht. de fleste modelbaneentusiasters behov, og ætsedelene til alle tre byggesæt ligger i øvrigt allerede færdig på lager. MEN:
Der er, som man kan se på facebook, planlagt flere huse i rækken. Her ville jeg normalt vælge endnu mere moderne sprossedøre på bagsiderne - men ville godt overveje, om man måske ekstra kunne producere gamle revledøre eller halvdøre. Det synes jeg generelt er en rigtig god idé!
Derfor tak for dit forslag!
Bedste hilsner
Alexander
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.213
Jeg kan kun holde med de andre ærede skribenter: Den dør er ikke særligt god.
Husene her er jo meget karakteristiske for de småhuse, man tidligere fandt overalt i de danske byer. Langt de fleste er for længst væk, men på den anden side forsvandt de typisk op gennem 50erne og 60erne: For os, der kører epoke III, er det derfor mere relevant med en "gammeldags" dør end den moderne, du har sat i. Du har nok ret i, at den er autentisk for den konkrete bygning - men det er jo nok de færreste af os, der vil genskabe netop dén odenseanske gade, og derfor ville det være mere relevant med en ældre, tidstypisk dør.
Det ville vel heller ikke fordyre sættet ret meget, hvis ætsearket indeholdt to forskellige døre, så man selv kunne vælge?
MVH
Lars
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.935
Jeg kan kun give Lars ret
En ældre dør vil helt klart øge salgspotentialet for huset!
Med venlig hilsen
Skott
Svend
Ballerup
Indlæg: 1.341
Det vi ser er jo helt klart et moderniseret hus anno 2014 (dør og vinduer).
Svend
JGJ67
værktøjsmager
Indlæg: 625
-Der er en logik i alt, problemet er bare at finde den...
Man bliver kun god til noget, ved at gøre det...
Danscale
Produktion af modeljernbanetilbehør i fineste kvalitet og præcision.
Detmold Germany
Indlæg: 108
Kære venner,
tak for de mange henvendelser herinde og som e-mail. Det viste, at disse små huse nok har en stor relevans, og derfor besluttede jeg mig, til at både lave en ekstra trædør, som bliver støbt i resin, samt en ekstra vindskede til tagkvisten.
Det betyder en lille forsinkelse i udlevering af husene samt de efterfølgende projekter, som I bedes at undskylde. Jeg er dog sikker på, at vi så alle sammen vil kunne være meget tilfreds med de nye huse.
Jeg vender tilbage med billeder og nye informationer, så snart de nye dele er støbt.
Venlig hilsen og god weekend!
Alexander
Danscale
Produktion af modeljernbanetilbehør i fineste kvalitet og præcision.
Detmold Germany
Indlæg: 108
Kære venner,
nu modtog jeg den nye bagdør samt vindskeden - som straks sendes videre til støbefirmaet.
Jeg kan kun give ret i, at det giver en helt anden indtryk og hjælper med til at give variationsmuligheder indenfor mit sortiment. Jeg har også prøvet vindskeden, som giver bagsiden en helt anden indtryk - den virker langt mere komplet og ser rigtigt godt ud. Derfor var det den helt rigtige beslutning, at vente og at ikke udgive huset før disse dele produceres.
Tak for jeres forslag og tålmodighed!
Alexander