Picture

jpetersen

Indlæg: 36

PB

Kontaktskinner og pendultog

Jeg har bøvlet lidt med at forstå kontaktskinner og få pendultog til at køre. Men nu virker det endelig. Så jeg tænkte at jeg lige ville skrive den helt basale forklaring ned, så andre måske kunne få glæde af det, for det lykkedes mig aldrig at google mig til et svar.

Jeg har brugt følgende:

Märklin CS1 opgraderet

2 x Märklin 24995 (to sæt)

Viessmann 5217 tilbagemelding

24188 skinner.

Det tog mig lidt tid, at regne ud at kontaktskinnerne skulle bruges parvis selv på en pendulstrækning. Men der var åbenbart en grund til at de kom parvis i æsken Smile Dernæst fandt jeg ud af, at jeg kunne se tilbagemeldingen i CS, så jeg kunne teste ved at kortslutte de to overskårne skinnestrenge med en skruetrækker.

Opsættet af skinner lavede jeg således:

stopbom-24188-24995-24995-24188-24188-24188-24995-24995-24188-stopbom

Ledning fra 5217 port 1 til det sæt 24995 til venstre. Her er ledningen forbundet på den 0 som sidder på den afbrudte skinne. Og ditto med ledningen fra port 2, den er forbundet på samme vis til sættet 24995 til højre.

 

Da jeg havde testet tilbagemeldingen på begge sæt kontaktskinner og den fungerede, så stoppede toget stadig ved station 2! Det mistede simpelthen strømmen. Jeg målte strøm på skinnerne og fandt ud af, at strømmen forsvand ved overgangen til kontaktskinnen yderst til højre. Adskilte kontaktskinnerne og målte direkte nede i laskerne - her var strøm. Så det viste sig at laskerne havde bukket sig lidt, da jeg havde eksperimenteret med de små røde hætter i starten. Rettet op med en skruetrækker, og nu måltes der strøm på yderste skinne også. Og toget kører perfekt i penduldrift Smile

 

Like 3 kan lide
Top