Picture

Kresten

Indlæg: 1.044

PB

Railcom til (delvis) automatisering

Det er omsider (efter lang tids try-and-error med diverse leverandørers Railcom detection moduler) lykkedes mig at anvende Railcom tilbagemeldingen til andet end visning af dekoderens placering på en sporplan. 

Den første praktiske anvendelse på min bane er automatisk sænkning af hastighed ved indkørsel til station og/eller skyggebanegård vha. et isoleret "railcom-afsnit".

Jeg bruger en Raspberry Pi (RPi) med Socket-kommunikation til min ECoS via internet. Min RPi monitorerer alle railcom-afsnit via ESU Railcom Detector, og når en dekoder/et lokomotiv opdages på railcom-afsnittet, sender min RPi besked til ECoS om at sænke hastigheden på netop det lokomotiv, som er under indkørsel.

Jeg kan også aktivere diverse funktioner på lokomotivet, f.eks. en lyd: "Gå ikke over sporet...", ligesom jeg kan få ECoS til at skifte en magnetartikel (det kan Tams RCD nu også...), baseret på hvilket lokomotiv/hvilken dekoder, der passerer afsnittet. Og med lidt fantasi er der nok mange flere anvendelsesmuligheder.

Jeg kæmpede i lang tid med at prøve at "debugge" Märklins CAN-protokol til min CS3+. Desværre er den ikke lige så veldokumenteret som ECoS "Netwerkspezifikation", så min CS3+ røg ud (fandt heller aldrig ud af, hvad jeg egentlig kunne bruge mfx til, bortset fra automatisk genkendelse (som railcom også leverer) og alt baseres nu på ECoS. Selv mine mfx-lokomotiver fik et Railcom Sendemodul fra ESU monteret (den gang de kunne købes - det kan de vist ikke mere)...

Så nu skal jeg i gang med at bryde banen op og oprette diverse isolerede (3-leder, banestrøm) railcom-afsnit, så legen kan gå videre.

Godt Nytår.

VH Kresten

__________________

Kresten

Like 2 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.234

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Kresten.

Tak for at dele. Jeg kan se, du har gjort dig mange af de samme tanker, jeg også har.

Jeg er stadig noget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe min opbyning an, men jeg har ihvertfald tænkt mig at gå af et lidt andet spor end dig: Hvis jeg kan få det til at hænge sammen, vil jeg basere så meget som muligt på MQTT. Jeg har ikke lagt mig fast på noget konkret endnu, men JMRI kan kommunikere direkte med MQTT - og der er nogen, der har lavet en smart gateway til iTrain, så den også kan arbejde med MQTT.

Hvad betyder det i denne sammenhæng? Det betyder, at Railcom aflæsninger ikke skal sendes direkte i en controller, men derimod først til MQTT, hvorfra de så kan sendes videre til forskellige forbrugere. Jeg overvejer også at udstyre vogne og andet materiel, der ikke har en Railcom controller, med RFID, der efter aflæsning igen ender i MQTT og så kan sendes videre til forskellige styringsenheder.

Men spændende at høre om dine erfaringer: Fortæl endeligt mere.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Kresten

Indlæg: 1.044

PB

Hej Lars

Tak for din respons - der er helt sikkert mange veje, der fører til Rom Smile

Min vej frem til en løsning er helt sikkert påvirket af min ungdom som "mainframe-nørd": Alle stamdata er kontinuerligt opdateret i ECoS og vedligeholdt i en database på RPi, som anvendes af applikationerne (mine python scripts). Jeg har også stor respekt for message queueing, men den simple socket-kommunikation via internet mlm RPi og ECoS er iflg min opfattelse mere anvendelig i dette tilfælde. RPi kører fint MQTT, som jeg kan bruge til evt andre device.

Jeg har også været vejen omkring JMRI og SPROG, men mit helt store problem har hele tiden været at finde et Railcom feedback modul, som ikke kun arbejder sammen med "sin egen central", men tillader at sende data til andre devices. Jeg fandt et fra DCC4PC.co.uk med 16 indgange, men jeg brændte det af med jævne mellerum, hvorefter det skulle sende til UK for at blive repareret. Og efter Brexit blev det en bekostelig affære, jeg har formentlig betalt modulet mange gange i porto frem og tilbage.

Så prøvede jeg Tams - men deres RC_link modul er mildest talt ustabilt. Det virker sådan-cirka hver tredje/fjerde gang. Selve detektoren (RDC) og display (RCA) fungerer fint, men så var jeg igen endt i en situation, hvor jeg kunne displaye Railcom adressen - og intet andet. Jeg kunne ikke foretage actions på baggrund af den.

Jeg har sågar prøvet at bygge mit eget Railcom detector modul... osv., osv...

Gennembruddet kom, da en behjælpsom sjæl på ESU Forum gjorde mig opmærksom på "help()" -funktionen i ECoS, hvorefter jeg pludselig kunne udlæse al den dokumentation, jeg havde brug for. Og dermed fandt ud af, at ESU Railcom Detector let kunne aflæses og data importeres til min RPi via ECoS. Desværre er løsningen lidt dyr - et modul med 4 indgange koster i omegnen af 800kr - dvs at hvert detektorafsnit koster 200kr...   

RFID er naturligvis spændende. Jeg har aldrig prøvet det - og hvor pålideligt er RFID-genkendelse over små afstande i et meget "crowded" miljø? Kan man være sikker på, at det er den rigtige RFID, der bliver aflæst?

Nå - mange tanker her i begyndelsen af det nye år. Men der er lys for enden af tunnellen Smile

VH Kresten

__________________

Kresten

Like 0 kan lide
Top

Picture

Bent_P

Jyllands hovedstad

Indlæg: 1.654

PB

Kresten, du overvejede aldrig at brue en Z21 til tilbagemeldingerne, vor protokollen er fuldt offentliggjort og vor 8 railcom feedback koster omkring 1000 kr?

__________________

Hilsen Bent P.

Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner

Like 0 kan lide
Top

Picture

Kresten

Indlæg: 1.044

PB

Hej Bent

Nej og jo...

Jeg fik jo rådet om z21 af Klaus Moppe på Baneforum - og gav mig efterfølgende til at "tygge manualer" på internet (jeg har ikke z21 i forvejen) og havde faktisk taget en dyb indånding og forberedt mig selv på "endnu en kontrolbox". - og højere startinvesteringer (jeg har efterhånden smidt en del tusinde kroner ud til DCC4PC, Tams, osv.). 

Men da så rådet om "help()" -kommandoen til ECoS kom på ESU Forum, som gav mig adgang til for mig hidtil ukendt dokumentation, valgte jeg den lette løsning (tror jeg selv - indtil jeg måske bliver klogere).

Hidtil har alle de test-scenarier, jeg har kunnet tænke på, virket som forventet. Og jeg har det så godt med at have kontrol, funktioner og stamdata samlet et sted: på min ECoS Smile

VH Kresten

 

__________________

Kresten

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.234

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Kresten.

Kresten skrev:
RFID er naturligvis spændende. Jeg har aldrig prøvet det - og hvor pålideligt er RFID-genkendelse over små afstande i et meget "crowded" miljø? Kan man være sikker på, at det er den rigtige RFID, der bliver aflæst?

McKinley Railway har lavet en del Youtube videoer om RFID, som de udnytter meget kreativt. De har en meget pænt stor modelbane, så når de kan få det til at virke stabilt, tror jeg også, vi andre kan. Prøv f.eks. at se følgende videoer:

RFID Now Operational
RFID in Action
Managing Freight With RFID

Også Hans Tanner har på IoTT (Internet of Toy Trains) Youtube kanalen beskæftiget sig meget med først og fremmest MQTT, men også RFID. Det fine er, at du med MQTT vil kunne blande såvel Railcom som RFID og stadig få f.eks. din ECoS til at forstå "signalerne".

IoTT

Vi planlægger en bane på 55 m2 i tre etager, og det skal bygges i en form for moduler, så vedligehold ikke bliver for vanskelig. I den forbindelse vil jeg helst undgå ledninger så meget som muligt, så tanken er at styre det meste med ESP32 computere, der via WiFi kan kommunikere med MQTT. Herfra kan man så bruge en eller flere gateways til at sende signalet over i den "normale" modelbaneverdens teknik.

Jeg ved ikke, om jeg når helt i mål; men tanken er, at mine moduler kun skal have strøm - al anden styring foregår trådløst.

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.