Heljan og 21 pol dekoder

Hej Lars

Blot af nysgerrighed: Hvilke koblinger vil du montere?

Da' Skott.

Jeg har valgt at standardisere på Krois koblinger, så det bliver MK1, der kommer på.

Hej Lars 

På de nye My-Mx bruges Aux1 og 2 til slutlys eller særtogs lanterne.

Til de koblinger kan du bruge Aux 3 og 4, men de kræver en trans på udgangene.

Men her er oversigt over det Heljan 21pins print.

mvh. Ole Vedel 

Da' Ole.

Tusind tak for svar - så kan jeg komme lidt videre. Jeg frygtede nok, at AUX1 og AUX2 var nuppet, men så må jeg jo i gang med en transistor.

Nu har jeg rodet lidt videre: Er der nogen, der ved, om der er plads til et ESU 51970 Expansion Board?

Ellers finder vi nok snart ud af det - jeg har bestilt et.

Apropos Heljan og 21-polet ESU dekoder (håber at det er OK, at jeg spørger om det i din tråd, Lars?  :-)  ).
Jeg har købt en brugt Heljan Triangel, som viste sig at indeholde en Loksound 4.0 med lyd fra Danske Loksounds.
Med min Roco Multimaus kan jeg ikke (= slet ikke) komme i kontakt med dekoderen, så Trianglen er derfor helt "død".
Jeg er meget tilbageholdende med det trick, jeg har brugt på dekodere uden lyd, nemlig at sætte CV8 = 8 - men med denne dekoder frygter jeg lidt, at lyden også bliver nulstillet til fabriksindstillinger.
Jeg har en mistanke om, at dekoderen har været brugt sammen med noget andet digitaludstyr, hvor f.eks. køretrin er indstillet til nogle værdier, som Multimausen ikke kan håndtere(?).
Jeg har også mistanke til strømaftagerne, men jeg er kun kommet til at pille taget af og kan ikke finde ud af (= tør ikke) at skille resten af modellen ad.
Har I oplevet noget tilsvarende - og hvad var løsningen ?.
På forhånd tusind tak  :-) 

CV 8 = 8 bør ikke nulstille noget som helst omkring lyden, men ex. adresse, tophastighed, volumen (som det eneste omkring lyd), udløb og lignende.

Hvis det skulle gå helt galt, så send den omkring René hos Danske Loksounds / Fyns Modeltog i Odense.

Hej fkm

Tusind tak for svaret 
Jeg er dog ikke 100% tryg ved CV8 = 8 - jeg har prøvet at gokkle på nettet og har ikke fundet noget klart svar, og jvf. dette kan man risikere, at selvom lyden fortsat ligger på dekoderen, så kan den blive utilgængelig via F-tasterne.
Ville René mon også kunne hjælpe i en sådan situation?.

Jeps - det er ham der har lavet lyden til den :) 

Hej Lars

ESU 51970 fylder ca. 4,2 mm, jeg mener frigang mellem dekoder og motor er 0,9.

Så du skal nok høvle 3-4 af motoren, eller finde en mindre

Men det er da bare at bruge 2 stik 3 pins stik, for at få Aux 3-4 frem til koblingerne

Men med 51970 får du også udgange til førerrums lys, vinduesvisker med mere.

Mvh. Ole Vedel

Hej Lars

Spændende - Er nysgerrig på dine erfaringer, når du har brugt dem et stykke tid

Da' Ole.

Det anede mig, at du ville kende målene: Ja, så må jeg jo bruge min 51970 til et andet projekt. Det går nok også.

Jo - men der skal jo også lige en transistor og lidt andre komponenter til, før det virker; og de skal også placeres et sted.

Det er sandt. Jeg har faktisk meget overvejet førerrumslys, mens jeg tror, vi springer vinduesviskerne over...

På den anden side: Jeg har overvejet at lave et nyt print i stedet for Heljans: Der burde jo være plads til de nødvendige SMD komponenter på bagsiden af det bestående, så AUX3 og AUX4 kommer til at virke som de andre udgange?

Og så har jeg også været ved at studere en moderne MO: Her er jo andre udfordringer - har du også indsigt i ledningsføringen på dem?

Hej Ole og Lars, 

hvis det ønskes ikke at jeg blande mig in herinde vil jeg gerne oprette et nyt tråd men indtil videre tænker jeg ikke at det er helt forkert at spørge her: Jeg har købt en Mx i 60ernes skikkelse og den har, som Ole antyder ovenfor, mulighed før at vise signal for enten tog eller særtog. For tog tænder maskinen den nedre lygten på den buede buffers siden, for særtog den samme plus den midterste lygten. Skulle det ikke være omvendt? Der findes mange billeder på nettet på hvilken begge nedre lygter er blændet med rød glas og den midterste lygte er i brug foran som et normalt togets signal. Inden jeg skulle i gang med at omprogrammere eller omlodde det hele vore det godt at få lidt information om det. BTW: endelig vil jeg gerne se, om det er ikke muligt at få både slutlsignal og særtogssignal og derfor skal jeg vist bruge aux 3 og 4.

Mvh,

Gerhard

Da' Gerhard.

Nej, spørg bare løs.

Jo, det er også min opfattelse. Og det samme gælder det, der for mig er den ultimative reference: Henrik W. Karlssons danske Signalleksikon. Her kan du finde beskrivelserne under K for Kendingssignal.

Ifølge signalreglement af 1944, se http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-signaler/DSB-Signalreglement-af-1944-original.pdf side 118, er kendingssignal for tog om natten en tændt lantenne nederst til højre i kørselsretningen. For særtog yderligere tændt toplanterne, om dagen en hvid skive.

Hej Jørgen og Lars,

tak for hjælpen. Det er gode tips i indlægene. Jeg har også genfundet nogle indlæg/bidrag som jeg tænkte på:

Steffen Dresler skriver, att signaler blev ændret nogen gang: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=38524 (se anden indlæg)

Og her kan læses, at i 1964 signaler for arbetstog og venstresporkørsel blev ændret: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/vehicle/vehicle2.html#63

Måske på samme datoen blev også lygten for det almindelige kendingssignal udskiftet? Det vore interessant at finde natbilleder af Mxer og Myer før 1964.

Mvh

Gerhard.

Hej Lars

Har du tænkt på dem her - dem har jeg selv brugt med stor fornøjelse: https://www.lokschuppen-dominik.de/Spur%20H0/Bastelanleitungen/Aux34/Sei...

VH Kresten

Da' Kresten.

Nej, dem kendte jeg ikke; men jeg har lige fået mail fra Dominik, der er 10 stk. på vej, og så kommer jeg jo nok til at kende dem.

Jeg mener ikke at det fremgår af SIR 1944, at det er den nederste der skal være tændt - der skal blot vises hvidt lys frem. Billedet  i SIR 1944 viser at den nederste lanterne er tændt fordi det var det naturlige valg på et ældre damplokomotiv, idet denne lanterne ofte var en AGA-gaslygte. Den øverste derimod var enten en petroleumslampe, eller en glødelampe som fik strøm fra et akkumulatorbatteri i tenderen eller på fodpladen langs kedlen. Senere blev det almindeligt at de største lokomotiver fik elektrisk lys forsynet fra en dampdreven turbodynamo. (Kan høres om en svag hyletone, og ses som en konstant, men svag dampstråle fra et lille rør på toppen af kedeln.) Efter den tid var man altså lidt mere fritstillet med hensyn til hvilken lanterne man ville benytte fordi man uden besvær kunne vælge at tænde den øverste lanterne, som i sagnes natur kumme kaste lyskeglen længer ud af sporet.

Efter indførelsen af MY blev det almindeligt at den øverste blev brugt under kørsel på strækningen. Der var en meget kraftig pære i denne lygte. Man blændede lyset ned ved af indskyde en modstand i serie med pæren så strømmen og hermed lysstyrken blev reduceret. Under ophold på stationer og under rangering var det meget almindeligt at man, for ikke at blænde omgivelserne, slukkede toplanterne, og i stedet tændte den nederste højre lanterne. Ændringen i kendingssignal for venstre spor i 1964, kan være afledt af at lokomotivpersonalet ønskede at bruge den øverste lanterne til at oplyse strækningen fremfor at bruge den til at vise rødt lys. I dampens tid indtil 1964 var det omvendte mest naturligt, fordi den nederste lanterne var den nemmste at tænde, og det var trods alt sjældent at der var behov for rødt lys i den øverste lanterne. 

Jeg har selv syslet lidt med hvilke kendingssignaler der kunne være relevante til Epoke IIIb. Forslaget kan ses i den vedhæftede fil. Der er ganske vist ikke noget kendingssignal for arbejdstog, fordi jeg har valgt at prioritere kørsel af venstre spor idet mit anlæg bliver dobbeltsporet. Har man udelukkende et enkeltsporet anlæg kan man jo blot skifte den øverst røde ud med en gul. Uden kompromisser er opgaven uløselig 

Det er iøvrigt tankevækkende at alle producenter af modeltog bruger store summer på at frembringe epoke III modeller, som er perfekte modeller af forbilldet, men uden at lanterneføringen får den samme opmærksomhed. Her er hovedreglen at køberne er henvist til et tarveligt tri-angellys, som blev indført med det nye Sikkerhedsreglement i 1975. I takt med at modellerne er blevet mer og mer forfinede øges risikoen for at modellen beskadiges, hvis man forsøger at ændre ledningsføringen til LED/pære. Det vil være en gestus til epoke III samlere, hvis der fra dekoderen blev ført en ledning ud til hver enklet lanterne, så stod det jo til at ændre, for dem som syntes at en korrekt model forudsætter at kendingssignalet vises korrekt.

De bedste hilsner Mo 568

Jeg har købt en Heljan My med 21 polet Loksound 4 dekoder. Jeg vil gerne have byttet om på lyset, så den øverste lyser ved tryk på F0 og den nederste ved tryk på F4.
Hvilke cv værdier skal ændres for at få det til at virke?
Jeg har prøvet at ændre på cv værdier ved følge manualen til LokSound 4, men My fortsætter ufortrødent med Heljans indstillinger.

Nu har Heljan lavet en del My med 21 pins dekoder.

Den du vil ændre, er det en af dem med kun 2 lys i front, eller er der triangel lys.

Dem med 2 kan omprogrammeres til det du vil, er der triangel lys skal der flyttes/ klippes ledninger.

Mvh. Ole Vedel

Det er en af dem med 2 lys, Heljan 44533.
Ved tryk på F0 tænder nederste højre i køreretningen. 
Ved tryk på F4 når F0 er aktiv, tænder den øverste.

Jeg har forsøgt at ændre CV så 
Tryk på F0 tænder øverste i køreretningen
Tryk på F4 tænder nederste i køretningen
Lokomotivet har dog ikke ændret indstillinger. Jeg har før haft held til at ændre lyset på andre modeller.

Jeg vil også gerne have F8 til at tænde nederste modsat køreretningen.

Den øverste i køreretning frem flimrer. Er det en forkert indstilling, dårlig LED eller løs forbindelse