Jeg har et lok jeg har købt brugt inkl dekoder. Da jeg forleden ville have det frem igen efter et halt års opmagasinering, var lok'et umiddelbart dødt. Der skete absolut ingen ting på hovedsporet. Ingen lys, ingen noget som helst. På programmeringssporet ser alting dog helt normalt ud. Jeg kan læse alle CV, og ved læsning flyttet lok'et sig også hvilket leder mig til at tro at motoreren også er forbundet korrekt. Da lok'et er købt brugt ved jeg ikke med sikkerhed hvilken dekoder der sidder i. DecoderPro, som jeg bruger, fortæller mig dog at det er en "Lenz Lenz 4th gen BEMF decoders Family" eller "Lenz Lenz 5th gen BEMF decoders Family", hvilket snævrer feldtet ind til 8-10 mulige dekoedere. I mit forsøg på at få det til at køre igen, har jeg prøvet at resette dekoderen vha. Reset funktionen i DecoderPro, hvilket ser ud til at forsøge at skrive 33 til CV 8. Som jeg lige umiddelbart kan læse mig frem til er det normal procedure for de fleste Lenz dekodere, undtagen nogle ældre modeller som ikke understøtter den metode. Hvor om alting er ser det ikke umiddelbart ud til at dekodere bliver resettet. Adressen er i hvertfald uændret og ikke 3 som den burde være fra fabrikken.
Jeg synes at have læst at Lenz dekodere har en "fejl-cv" som bliver fyldt med en eller anden værdi ved fejl og som manuelt skal cleares for at dekoderen virker igen. Jeg mener at dette var CV30. Desværre har min dekoder bare ikke nogen CV30, så den mulighed har jeg også udelukket.
Er der nogen der kan hjælpe mig lidt videre her. Det vil jo ikke være ruinerende at købe en ny dekoder, men det ville da bare være ærgeligt når nu den ser ud til at virke helt fint på programmeringssporet.
Bemo - Furka Oberalp - Lenz LZV100, LI-ETH - RocRail - TouchCAB
Blog: http://www.furka-model.dk